Hvordan bliver Danmarks hovedstad en by for de fleste og ikke de få? Og hvilken rolle spiller de almene boliger i den udvikling? Velkommen til Almen Inside. Vi er rykket til Magistratsalen på Københavns Rådhus, hvor vi skal tale om netop den blandede by, og det skal vi sammen med dig. Sophie Hæstorp Andersen Du er overborgmester her i Københavns Kommune for Socialdemokratiet. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og jeg taler jo lidt på vegne af Danmarks Almene Boliger i det her digitale magasin. En million danskere bor alment, og mange af dem vil rigtig gerne bo i København. Men det bliver sværere og sværere. Priserne bliver højere og højere, og boligerne bliver færre og færre og mere og mere for de få. Men lad os lige starte et helt andet sted. Hvis du kunne få lov til at lukke øjne og drømme dit drømmende København, nu skal vi ikke at citere for meget musik, men hvis du skulle lukke øjnene og sige om 10 20 år, så ser København sådan her ud. Hvad for nogle billeder kommer der så frem? Jamen, jeg tror, som mennesker er vi jo alle sammen formet af vores egen generation, og for mig er der vil jeg gerne have et København, som er mangfoldigt. Et København, der har kant. Et København, der både har plads til dem, som har allermindst, men selvfølgelig også til alle dem, som klarer sig godt. Og problemet er, at vi i disse år ser, at boligmarkedet gør, at vi mere og mere får mere plads til til dem, der ligner os selv. Hvis det er sådan, at man har en indkomst, man har en lang uddannelse, man er kommet ind på boligmarkedet på et heldigt tidspunkt, og vi har sværere og sværere ved at rumme nogle af dem, der har knap så mange penge. Og det gør jo, at at vi måske i fremtiden vil se færre pædagoger og lærere, sygeplejersker og andre folk, som jeg jo synes bør være en helt almindelig del af vores billede. Men også fattige mennesker skal også have boliger i København. Lige præcis det der med rekruttering, for I er jo en kæmpe arbejdsgiver og en af de største i Danmark med et behov for netop pædagoger og sosu hjælpere, sygeplejersker og politibetjente. Har I kunne mærke i jeres rekrutteringsprocesser? Det er svære at få folk til at komme til Københavns Kommune, fordi I som folk ikke kan bo her i byen. Altså, vi ved af undersøgelser, at særligt at særligt kvinder og folk, der arbejder inden for velfærd og det er jo mange. Nu har vi et meget kunstig adskilt arbejdsmarked, desværre, og det betyder, at rigtig mange, der arbejder inden for omsorgs jobbene som lærere og pædagoger, som social og sundhedsassistenter. Rigtig mange af dem. De bor typisk i den samme kommune, som de arbejder omkring 80 procent faktisk bor i den samme kommune, som de arbejder. Og det betyder, at hvis en familie af to pædagoger eller eller social og sundhedsassistent og en anden en håndværker, de finder sammen og tænker skulle vi ikke hellere bosætte os i Rødovre eller i Roskilde eller lignende? Så typisk, så flytter jobbene med dertil, og det gør, at vi får sværere og sværere ved at rekruttere i Københavns Kommune til nogle af de jobs, der skal sikre, at vi også i fremtiden kan tage sig af vores ældre og vores børn. Og det synes jeg er et kæmpe problem, ud over at det jo heller ikke er et retfærdigt boligmarked, der bare skubber folk ud af byen. I er jo ikke i stand til at bygge boliger, og det er jo blandt andet os og de andre parter. Hvis du skulle sige noget til dem, som er en del af den almene sektor i Københavns Kommune. Det er FSB ikke at bede om osv. Hvad vil dit opråb så være til dem, hvis de skal spille med ind i den blandede by? Hvad er det for en opgave, de måske ikke har grebet rigtigt an eller måske savner at gå i gang med? Så vil jeg først og fremmest sige, at de skal holde fast, og de skal holde fast i de mange gode projekter, som jeg ved, der ligger rundt omkring og ønsker til, hvordan man kan gøre det. Jeg ser de almennyttige boligselskaber egentlig være enormt kreative. Har for eksempel det var det jo QB og alle de organisationer der arbejder sammen i KB, der var med til at opfinde AlmenBolig+ boligen. At der er meget stor kreativitet i forhold til, hvordan kan vi få de almene boliger til også at blive bygget på en måde, hvor de stadig er attraktive og er for alle mennesker, men samtidig kommer i nærheden af en pris, der er til at betale. Og det synes jeg er vigtigt. Men vi er også pressede i de her år af en stigende inflation, stigende priser på beton og på træ og på alle de her ting og og stigende grundpriser. Så mit mit Mit største ønske er at holde fast, fordi jeg tror kun, vi kan ændre på det sammen og sikre, at der igen kommer gang i at bygge flere boliger. Men hvad kunne du, og hvad kunne I her på rådhuset gøre for de almene boliger? Hvis de skulle have nogle lidt bedre vilkår, kunne det være betinget byggesager og byggetilladelser, hvor man jo siger Du går først i gang med det private, hvis man samtidig starter med det almene, så det ikke bliver et efterslæb. Og på et tidspunkt går vi i gang med det almene. Er det noget af det, I overvejer at putte lidt mere på på bordet? Altså den største forskel, der har været indtil videre i forhold til at få bygget almene boliger i København. Det har været, at vi kan stille krav til private bygherrer om, at når man Hvis man gerne vil bygge i denne by, så skal man også engagere sig i København. Og det gør man ved at bygge almene boliger på minimum 25%, altså en fjerdedel af ens areal af de boliger, man opfører. Og det har betydet, at vi har set flere bygherrer prøver at komme ud og finde ud af, hvordan kan det lade sig gøre? Vi har desværre også set en tendens til, at nogle de bygger de private boliger først, og så står der altså bagefter denne her bygge tomt, hvor de almene boliger skulle have været, og så bliver de bygget som det aller sidste. Eller måske er de slet ikke blevet bygget, for nu er det blevet dejligt grønt område, som folk er glade for, og det går jo selvfølgelig ikke. Så noget af det vi arbejder med lige nu, er jo at få Folketinget til at give os et værktøj i form af en betinget byggetilladelse eller en rækkefølge planlægning, der gør det muligt for os at sige, at de almene boliger og de skal altså opføres samtidig med de private boliger. Jeg. I forgårs var jeg ude til første spadestik til 32 nye ungdomsboliger, almene ungdomsboliger og otte familieboliger, hvor A gruppen og tre B og QB var gået sammen i sådan en delegeret bygherre model, som det hedder, men hvor det jo grundlæggende er en privat entreprenør, der bygger de almene boliger og samtidig med de private boliger. Og det er jo, synes jeg, en rigtig god model, hvor vi, som jo også har set ud på Papirøen, hvor man netop sikrer, at boligerne de bliver -opført. -Samtidig kan de så det med, at Christiansborg skal tage sig af det sidste, fordi så sender vi dem af sted til Slotsholmen. Men der er også behov for flere fleksible boliger og andre boligformer, fordi vi har flere Koppels Living Apart, som man kalder det i strategien og så videre. Hvordan sørger vi for at bygge? Får man så også følger med i boligformer, så vi bliver ved med at kunne tilbyde den slags -i København? -I København er det allerede sådan, at omkring halvdelen af alle vores boliger er et og to rums boliger, så på den måde, så kan man jo se på i forhold til, hvad er det, vi skal bygge i fremtiden? Jeg tror, at vi både skal bygge flere små boliger, men jeg tror også, vi skal have brug for boliger til de familier, der gerne vil blive boende i byen, og som gør plads til, til og til til familier nu om dage. Det kan jo være mange slags både en med to børn, og det kan være den klassiske familietype med to voksne og to børn osv. Dem skal vi også gøre plads til. Men noget af det, vi kan se, er, at siden finanskrisen er der altså kommet 80.000 mennesker til København, hvilket jo svarer til. Jeg tror faktisk Randers Kommune eller noget i den stil, men vi har altså kun bygget omkring 40.000 boliger, så der er altså et kæmpe pres, og vi har også set mange boliger, der er blevet lagt sammen, fordi det var små boliger, som folk ønsker at lægge sammen, så de kunne få en større. Så vi bliver simpelhen nød til at blive ved med både at bygge små boliger og store boliger, for at vi kan følge med på boligmarkedet og noget af det vi også skal se på. Altså i Københavns Kommune har vi i forvejen gjort det, at når vi ligger et område ud til, at der skal bygges almene boliger, så falder grundprisen jo også tilsvarende. Og vi prøver nu at eksperimentere med, at de almene boligselskaber ikke skal konkurrere om at få en byggegrund, men at de mere skal byde ind med et godt byggeprojekt til en lav pris altså til en lav grundpris, og så fastsætter vi den lavt, og så konkurrerer man om det gode projekt, frem for hvem kan betale mest for den grund? Og det håber jeg også kan være med til at hjælpe de almene boligselskaber. Man har jo set en udvikling, for jeg kan huske, om det er 10 eller 15 år siden, hvor man sagde, hvis man nu skulle de almene boliger. Husleje priser op til det private niveau, Så skulle man, var det 40 procent i dag. Det er nærmest en fordobling, hvis man skal nå priserne på det private. Så der er selvfølgelig en diskrepans, at man skal prøve at udligne på en eller anden måde. Men man kan jo i København heller ikke stå alene. Der er jo samarbejdskommuner rundt omkring. Man skal ikke være en ø i det store hav, så finder kommunerne rundt omkring. København skal vel også spille med på en måde. Hvad er dit budskab til dem? For der er også rigtig mange almene boliger derude. Jamen altså I i det hele taget. I Danmark bliver vi flere og flere mennesker, og særligt i hovedstadsområdet forventer vi jo bare frem mod 2030, at vi bliver 100.000 flere mennesker i hovedstadsområdet. Og det vil sige, at der er rigtig stor efterspørgsel på boliger både i København, men også uden for København, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi samarbejder om de gode løsninger. Noget af det, der er sket i de senere år, er jo, at omegnskommunerne har omdannet deres industriområder og tidligere industriområder til boligområder, og det er blevet muliggjort ved at at man har opgraderet den kollektive transport ved at bygge en letbane langs ring tre for eksempel. Så min opfordring til omegnskommunerne er, at vi skal holde en tæt kontakt med hinanden om, hvad det er for nogle boliger, vi bygger. Vi skal også holde tæt kontakt om, hvor vi bygger dem hen, så flere kan bo tæt på på en kollektiv infrastruktur, der gør, at de ikke behøver at have en bil. Så sikrer vi også at at der er bedre råd til at bo i de almene boliger, hvis man samtidig har let adgang til kollektiv transport for eksempel. At vi altså holder priserne generelt nede ikke bare på boliger, men også på på på leveomkostninger. Man har i øvrigt. Og tænker måske mere byområderne i området. Den tanke, at man tænker hele by strategien ind, så man ikke får nogle små øer, som vi har haft med blandt andet parallelsamfund. Udfordringerne. Ja, altså I København arbejder vi efter en model, der hedder 15 minutters byen, og det betyder, at vi godt kunne tænke os, at både uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og andet kan nås inden for typisk en grænse på 15 minutter. Men det er jo rigtigt. Vi skal jo ikke bygge et nyt Tingbjerg, hvor man fuldstændig lukker sig om sig selv, hvor der bor oprindelige 10.000 mennesker. Det er meget vigtigt, at vi sørger for, at uagtet om vi bor og bygger i København eller i omegnskommunerne, at vi gør det på en måde, så vi let kan integrere os med hinanden og gør det let at komme ind og ud af vores boligområder. I København har vi et efterslæb i forhold til at almene boliger. Det er der ingen tvivl om. Det har de måske lidt mindre grad i nogle af omegnskommunerne, men derfor skal vi stadig sikre, at det er et retfærdigt boligmarked ikke kun i København, men i det hele taget. En af de udfordringer, som vi eller vores medlemmer, de almene bygherrer står for, er jo også det her maksimumsbeløb, som du også er inde over. Og det er jo ikke noget, vi to kan blive enige om, at der skal rykkes på. Det kan vi måske godt, men der er nogle på Christiansborg, der også skal lytte til det. Hvad er dit budskab til din kollega og partifæller på Slotsholmen? I forhold til maksimumsbeløbet er det noget, du gerne ser, vi rører ved. Altså, først og fremmest skal man jo huske på, at hvis vi rører ved maksimumbeløbet, så risikerer vi jo også, at boligerne bare bliver dyrere, og at det så kan være sværere for nogle af dem, der har brug for en almen bolig og få fat i dem og bo i dem. Omvendt så er det også sådan, at almene boliger de stiger jo ikke lige så meget i pris på længere sigt, og derfor vil nogle af de boliger vi bygger i dag, som måske kan være dyre for nogle, de vil jo faktisk på længere sigt blive billigere og billigere og billigere set i forhold til alle mulige andre til ejerboliger og andelsboliger og privat udlejning. Så derfor tror jeg også, at mit budskab til Christiansborg er, at vi bliver nødt til at finde nogle flere værktøjer til at få de almene boliger opført også selv om det lige nu er dyrt i København. For på længere sigt, da vil disse boliger altså stadigvæk være billige boliger i forhold til resten af boligmarkedet. Og det er ikke at bygge. Det er i hvert fald ikke en løsning. Så hvad enten vi bliver kompenseret på den ene eller anden måde eller får lov til at stille krav om, at man bygger almene og private boliger samtidig, eller hvad vi skal have mulighed for. Og vi skal have mulighed for at give et større indskud til de almene boliger, så som for eksempel deres grundpriser, fylder mindre eller lignende. Det må vi finde ud af. Det vigtigste er bare, at vi kommer i gang, og de her projekter ikke bliver -liggende ned i skuffen. -Du har skrevet en kronik, som kom i Politiken lige før nytår. Men netop med fokus på det her er det også et udtryk for, at du savner, at vi taler boligpolitik i Danmark, fordi vi snakker rigtig, rigtig meget politik om sundhed og nærhed i sundhed, ældrepolitik og mange, mange andre ting. Men hvornår har vi talt om boligpolitik for at få noget boligpolitik på bordet? At du også -gør det her? -Jamen altså, det er da helt sikkert. Vi har faktisk ikke siden. De sidste 10 år har vi bygget omkring 48.000 boliger i København. Men som jeg sagde før, så er der altså kommet 80.000 mennesker til, og vi har også boliger, der blev lagt sammen. Så samlet set, så kan vi jo se, at presset på København og hovedstaden stiger og stiger. Priserne går bare højere og højere op. Og hvis vi ønsker et retfærdigt boligmarked, så bliver vi også nødt til at tage den svære snak om, hvordan får vi opført flere boliger både almene boliger, som vi lige nu kun har? Hver femte bolig i København er i dag almen, men det er kun hver tiende bolig, der er blevet bygget de sidste 10 år, der var almen. Så hvis ikke vi gør noget, så vil andelen af almene boliger i det samlede boligmarked bare blive mindre og mindre. Og det er ikke. Det er ikke i orden. For mig, der skal almene boliger, er det ikke bare noget for de for de fattigste eller dem, der ikke har et job, eller dem, der har en anden etnisk baggrund. Eller for mig skat. Almen boliger skal være for alle. Jeg er selv opvokset i almene gode almene boliger, da jeg voksede op sammen med mine forældre og det fællesskab, som de almene boliger står for. Det er det ansvar, den demokratiske tilgang, man har til at sikre boliger til alle. Det er grundlæggende gode, men derfor kan det ikke nytte noget at at vi ser, at det stagnerer i disse år, og at vi slet ikke bygger boliger, og at vi samtidig bygger alt for lidt almene boliger. Det blev simpelhen nødt til at finde en løsning på. Lad os slutte samtalen her. Tak fordi du havde tid til at tale med og se al min indsats. Og selvfølgelig også tak til alle jer for at se og lytte med almen interesse kan jo ses som video inde på fagbladet Boliga.dk og inde på YouTube. Der kan man abonnere og man kan lytte, hvor man nu gør som podcast, altså på Spotify, Apple og hvor vi ellers udkommer som podcast. Og man kan selvfølgelig læse meget mere om alt det her på Fagbladet Boligen DK, hvor man også kan abonnere på vores nyhedsbreve. Al min indlagt information fra BL Danmarks Almene Boliger.