Nyt EU bygnings direktiv er nu faldet på plads. Men hvad betyder det for de almene boliger? Velkommen til Alment Inside. Vi har taget mureskeen i den ene hånd, og mørtlen står i spanden i den anden. Og så skal vi prøve at brygge en lille Alment Inside sammen her, der skal handle om EU's bygningsdirektiv, fordi det er enormt vigtigt for den danske boligmasse, især også for den almene sektor. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og med med mig for at gøre os klog på det her EU bygningsdirektiv er selvfølgelig direktør for Almene Boliger, Bent Madsen og Bent sådan helt overordnet, hvis vi skal starte med EUs bygningsdirektiv. Jeg tror lige skrue tiden tilbage til en varm sommerdag. Vi sidder på terrassen foran vores smukke dome ovre på Folkemødet og taler med Morten Helveg Pedersen fra De Radikale om EU's bygningsdirektiv. Jeg kan huske, vi brugte ord som bombe under den danske boligmasse, og når det ret voldsomt, -hvor er vi så landet. -Og vi lande? Vi er landet på et godt sted, og når man et godt sted. Det er i virkeligheden, at der skal være en balance mellem, at vi skal gøre bygningerne grønnere, og vi skal også have en social bæredygtighed, altså den grønne bæredygtighed og den sociale bæredygtighed. Og nogle af de bomber, der var på daværende tidspunkt, var når man skulle igang med at renovere og også tog en bygning for eksempel fra midten af 50'erne af god rød mursten. Så når man renoverer den, så skulle man have den til nul energi standarter. Der mangler i virkeligheden en stor form for realisme i forhold til det. Selvfølgelig fint have grønne ambitioner, men det skulle også gerne kunne lade sig gøre i virkeligheden, og også uden at huslejen for den enkelte beboer bare drøner i vejret langt mere end hvad der kan forsvares i forhold til den energi, som man sparer. Så det var derfor, vi brugte de der meget dramatiske ting og sådan et bygnings direktiv. Det har været undervejs i rigtig, rigtig, rigtig lang tid. Det kører jo mellem kommissionen og parlamentet og som Europa interesseorganisationer. Så det er frem og tilbage, frem og tilbage, og der bliver. Så det har været et rigtig, rigtig stort arbejde. Men dér, hvor det er landet nu og nok når jeg siger landet, så er der altså lige for et øjeblik siden. Det var den 11. Marts af der blev trykket på knapperne, at nu har vi det her bygnings direktiv, og så er det over de næste 18 måneder. Der skal det så implementeres i de forskellige landes lovgivning, selvfølgelig også i den danske lovgivning. Så nu begynder møllen at køre. Så nu har vi lavet arbejdet på EU plan, og nu skal vi til at kigge ned i detail i forhold til at gøre det for eksempel i Danmark. Og lad os så prøve at gøre det. For i forhold til de skrækscenarie, vi havde, som du siger, der var på det tidspunkt, hvor vi så landet, hvis man skal se det igennem de almene briller, hvordan ser det her bygnings direktiv så ud? Jeg. Samlet set ser det faktisk ganske fornuftigt ud, når vi så, når der er sat nogle krav. Og det skal da også være. Der var sat nogle krav til de forskellige landes bygningsmasse om, at man skal renovere en relativt stor del af bygningsmassen, 20 procent af bygningsmassen frem til 2035. Og så skal man så spare på energien selvfølgelig, når man har den her renovering af bygninger frem mod 2025. Så der er sat et pres på i forhold til at renovere bygningsmassen, og der også er det pres på i forhold til, at man faktisk skal lave nogle nationale renoveringsplan. Og det er selvfølgelig rigtig godt, når vi ser det med vores briller. For hvad er det, vi laver, Når vi har boligaftale og sætter Landsbyggefonden i spil i forhold til renoveringer, så er det jo renoveringer, der i virkeligheden også er rigtig, rigtig grønne for en stor del, og det er Landsbyggefonden støtter. Det er jo også nye facader og opretning af facader og opretning af tag. Altså det der på ydersiden af bygningen. Og det giver i virkeligheden rigtig, rigtig store energibesparelser. Så på den måde harmonerer det ekstra pres, der er kommet fra bygnings direktivet. Sådan set med vores egne ambitioner i forhold til at lave -ambitiøse boligaftale. -Og hvordan harmonerer det så med Vi vil jo rigtig gerne. Specielt i forhold til det her store krav om at have flere ældreboliger og boliger, som egner sig til til de ældre og pleje udfordringerne. Der vil vi jo hellere eller vil meget gerne renovere frem for at skal bygge en masse ny boligmasse og renovere den eksisterende boligmasse. Hvordan flugter det så med bygningsstruktur? Det tror jeg ganske godt, og der er både, at man skal renovere en stor del af bygningsmassen, men man skal også fokusere på. Og så står der 43 procent af de værst performende bygningsmasse. Hvorfor er det 43 procent, der ikke er 44 eller 42, men der står 43 procent og sætte fokus på dem og i virkeligheden løfte dem til en til en bedre energiklasse. Så der er meget fokus på renovering. Men der er også på nybyggeri, for når vi når hen til 2030, så står de bygninger, som man så skal opføre. Det skal være nul energi bygninger, så der er både fokus på renoveringer, men altså også høje ambitioner omkring nybyggeriet. Men vi var også lidt i den almene sektor. Det var vi jo lidt bange for, at bygningsstruktur kom sådan lidt på bagkant af den store renovering, som vi har været i gang med, og over 30 milliarder har været ude at renovere vores almene boliger. Er det stadigvæk sådan, at den skubber til det, vi allerede har gjort? Altså sådan konflikter lidt med det, vi allerede -har, laver. -Jo det, den kunne have gjort, da vi var på terrassen og de dramatiske ord sidste sommer, fordi det netop kunne ske, det var, at man så kaster sig over med et meget firkantet krav om renoveringer, der skal renovere så og så mange procent af de her bygninger. Og vi har renoveret den. Det vil sige det ekstra grønne, vi kan få ud af at renovere dem. Det er relativt lidt, fordi vi faktisk har været gode til at løfte store dele af den almene sektor op i fornuftige energiklasser. Sådan er det bare ville give ekstraudgifter og sådan set heller ikke være særlig grønt. Fordi når man renoverer, selv om det er bedre at renovere end at bygge nyt, så bruger man jo altså også ressourcer, når man renoverer. Så når vi kigger på det samlede grønne regnskab, så er det sådan set heller ikke fornuftigt at gøre det. Det var både dyrt og ikke så grønt, som det burde være. Men det er altså det, der er ændret på her hen over det. De sidste 10 måneder, hvor der er kæmpet. Var jeg lige ved at sige fra hus til hus. Det er nærmest det, der er sket her med, at man har været inde og skrue på de forskellige ting for at få lande i noget, der er fornuftigt nedtonet, men også ambitiøst. Og det skal det selvfølgelig også være. Men vi er også ambitiøse i den almene sektor. Vi har virkelig, virkelig mange ildsjæle, der kæmper for, at vi skal være mere grønne. Vi skal være mere med på den grønne omstilling. Man kan jo så spørge sig selv Er der også nogle ting, du savner som direktør for almene boliger og også -for Helsingør. -Der er en af de ting, som springer i øjnene her. Det er, når man ser på solceller, fordi der. Der står faktisk også krav om, at når vi laver nybyggeri, så når vi kommer op mod 30, så skal der også en obligatorisk Skal der også installeres solceller, hvis det er muligt. Og det er fornuftigt. Og som jeg siger når man ser på den danske lovgivning, så kan det nogle gange i visse tilfælde være være svært og få det til at hænge sammen. Og det kan også virke meget ufornuftigt. For når vi skal transportere strøm fra den ene bygning til den anden bygning, så ligger de virkelige hindringer i vejen. Så det her synes jeg igen også er en anledning til at kigge på de her regler. Nu skal man lave en solcelle strategi, og der må sådan et direktiv her jo også være noget der også er med til at presse i den rigtige retning. For det ville jo være fuldstændigt tosset, at det bliver obligatorisk at sætte solceller op, og så det ikke kan betale sig. Der står godt nok i direktivet, hvis det åbenlyst ikke kan betale sig, men her må man sige, så er det jo nærmest en tilståelsessag, hvis det kommer til at blive sådan på et tidspunkt op mod 2030, at der kan komme solceller på. Måske i visse andre lande, men så danske bygninger. De står så uden, fordi det åbenlyst er ude og lade sig gøre lidt økonomisk. Så der er nogle barrierer, der skal fjernes der. -Og vi har. -Også talt med. Så sent som for nyligt var jeg en tur i Fredericia, hvor man i Korskærparken er renoveret, men der ikke blev sat solceller op. Men man har sørget for, at der er rørledninger til at gøre det klart. Så hvis nu man får en lovgivning, der virker hensigtsmæssige over for det her med solceller, så kan man sætte det op. Der er der også de her. Er der elastik nok i bygnings aktivitet til, at man kan finde nogle løsninger til netop for eksempel. Vi har ikke solcelle loven i Danmark, der gavner os og vores flade tage. Men er der sådan en plads til at hvis man nu renovere inden for kort tid, så kan man gøre klar til solceller, men man ikke nødvendigvis med det samme. Nej altså det ligger ikke. Ikke som sådan en der er, og der er nu andre direktiver der er vedtaget der der adresserer det her noget mere præcist. Men det er klart, når man stiller det her krav om der siger, at udgangspunktet er, at man skal tænke i solceller, når man laver nul energi bygninger. Når vi frem mod 2030, så bør det også ligge på den logiske flad hånd, at det også er økonomisk fornuftigt, at der ikke er direkte barrierer i forhold til det. En anden ting vi talte om dengang på terrassen, det var kravet om at renovere. Du var lidt inde på det før. Det der med tre procent af gulvarealet og det var også en meget obligatorisk ting. Og det var den, der i virkeligheden kunne sige Okay, vi skal renovere tre procent af gulvareal, Det ganske meget, og så skal vi til at gen renovere noget, som måske ikke for så lang tid siden var renoveret. Og det var det, der så kunne give noget ressourcespild. Den regel, den er opblødt en smule, sådan som den er for offentlige bygninger, men, men også for offentligretlige organer, med mindre man beslutter noget andet på nationalt niveau. Det vil sige, at de almene boliger alt efter hvordan de er skruet sammen i de forskellige EU lande, kan være omfattet, eller de kan ikke være omfattet. Og det var også noget af det, som man så kommer til at se ind i her i forhold til implementeringen. Det er den almene sektor. Den som udgangspunkt. Der vil vi nok antage, at den ikke er omfattet af det her. Men det betyder ikke, at der ikke skal være ambitioner i forhold til en national renoveringsplan i forhold til det. Så det her bygnings direktiv peger i retning af, at vi skal renovere og give den fuld smæk på renoveringerne. Og det er -jo sådan set tilfreds med det. -Kan vi ikke være den glade for. Men vi fik et dyk ned i bygningen aktivet og håber, at vi kommer godt omkring det. Det var alt for nu. Hvis du sidder derude og gerne vil følge med i alle mine indlæg, så abonner der hvor du lytter til din podcast på Spotify og hvor de ellers udkommer. Hvis du gerne vil se det som video, så kan du abonnere ind på YouTube eller ind på fagbladet Bolig, hvor du også kan skrive dig op til en hulens masse gode nyhedsbreve. Det kan du også inde på bl. DK. Al min produktion fra BL Danmarks Almene Boliger.