Investeringer har god effekt - også når de kommer ud i de almene boliger. Velkommen til Alment Inside. Vi skal snakke om effektinvesteringer. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Jeg er vært - med mig her i det her improviserede studie, der har jeg Ben Madsen, som er administrerende direktør i BL, Danmarks Almene Boliger. Og så har jeg Simon, og kigger jeg ned for at få det hele med, Simon Hjortnæs Haugegaard. Du er chefkonsulent i SUS, som er Social Udviklingscenter. Velkommen til jer to. Vi skal snakke om effektinvesteringer. For lige for at forklare hvorfor der er en summen og liv i baggrunden og på lydtapetet her, så er vi jo til Strategisk Forum, som er Boligsocialnets årlige store konference, hvor der også skal tales om det her om lidt. På scenen skal du op og tale lidt om det, Simon. Men inden vi skal tale om det på scenen, så skal vi også tale om det her. Bent, først og fremmest, hvad er effektinvesteringer? Dybest set så er det en kvantificering af det, vi gør i forvejen. Når vi har alle de boligsociale indsatser ude i en masse områder, så måler vi jo på dem, og vi kan se, at det har en positiv social effekt. Det kan være forskelligt. Det kan være børns skolekarakterer. Det kan være folks trivsel, som vi også har hørt noget om i dag. Det kan vi komme tilbage til. Det kan være i forhold til folk kommer tættere på arbejdsmarkedet. Du har forsket rigtig meget i det. Men hvis du skulle forklare effektinvesteringer fra din stol, hvad er det så? Det er jo en samarbejdsmodel, hvor du har en investeringsfond, typisk den sociale investeringsfond eller den sociale kapitalfond, som er de to store i Danmark. Som går sammen med en velfærdsleverandør om at levere en indsats til en borgergruppe, en målgruppe, som der er et investeringspotentiale i. Det vil sige en målgruppe, som kan flyttes fra at have været et sted, f.eks. i ledighed, til et andet sted end i beskæftigelse. Den leverandør kan være en kommune, eller en privat leverandør. Det betyder, at investeringsfonden tager risikoen ved at finansiere indsatsen, hvilket gør, at kommunen lidt mere risikofrit kan eksperimentere med nogle andre tilgange og nye samarbejdsmodeller. Mod at man så tilbagebetaler, når der er resultater på borgerniveau. Hvad er nogle gode eksempler fra udviklingscentrets side på gode effektinvesteringer? Vi har evalueret en række indsatser i bl.a. Kolding, Randers og Viborg. Noget af det, vi kan se her, det er at investere i en indsats, hvor en leverandør, altså en kommune, og i nogle af tilfældene også en privat leverandør, går sammen med en boligorganisation om at levere en borgernær indsats i et almen boligområde, hvor de er tæt på borgerne, hvor de sænker tærsken til den dør, der leder ind til de medarbejdere, der kan hjælpe dem. At levere en håndholdt støtte og en støtte, som er nærværende og relevant for borgerne, det har store effekter. Og helt konkret så har det givet en stor værdiskabelse for de kommuner, som har været engageret i de her indsatser. Og Bent, der bliver nævnt boligforeninger her, kommuner og så selvfølgelig nogle investeringsfonder, men hvis du sådan skal sætte ord på, hvorfor vi, nu siger jeg vi, men BL, det er der almindelige boligsektor, er med i det, hvorfor så? Jamen, jeg synes, det ligger fuldstændig på den flade hånd. Altså alle de mennesker, vi ser heromme bagved i baggrunden, det er jo medlemmer i de boligsociale bestyrelser rundt omkring i landet. Vi har boligsociale indsatser næsten 50 steder. Der har vi den menneskelige infrastruktur. Det du netop beskriver, det er med, at man er nær på de enkelte beboere. Så har vi Landsbyggefonden, der i forvejen finansierer boligsociale indsatser over hele landet. Den risikoviljekapital, du taler om der, der siger jeg for mig, at det er Landsbyggefonden, der også kommer med en hel del af den risikoviljekapital, fordi vi skal op til en meget større skalering end det, som man kender i forvejen også med den sociale investeringsfond. Vi ser den almindelige sektor 8000 boligområde. Det behøver ikke udelukkende at være dem, hvor der er de boligsociale indsatser. Det kan også være udenfor, men det er oplagt at starte der, hvor vi har de boligsociale indsatser. Så er det klart det, som du også taler om i forhold til leverandører. Når vi tænker det boligsociale, så tænker vi jo altid, hvem er rundt om i det her område af civilsamfund, og hvad er der også for nogle virksomheder, der kan levere forskellige ting ind. Det ligger jo snublende nær dem med at tage alle de der kompetencer ind til at løse nogle bestemte opgaver i det her. Og så det, jeg lige var snart inde på før, det er jo, at så får man faktisk også lidt en kontrakt på ens hoved, og man bliver noget mere præcis om, hvem der leverer hvad i det her, og præcis hvilket resultat, man godt vil have ud af det. Og det kan også godt være nogle gode samarbejdsformer, når indsatserne ejer sig til det. Så det med at få en tilknytning til det boligsociale, og så ligger der selvfølgelig en klart en gearing i det her for noget kapital, fordi der kommer jo et afkast ud af det her. Det vil sige, at det med, at vi nu sidder med en budgetram, vi kan lave boligsocialt for sår så meget, at der nu er landsbyggefolkens ramme, men der er jo langt flere samfundsmæssige afkast ved at investere i velfærdssamfundet, så det kan i virkeligheden tiltrække en kapital til området. Det vil sige, at vi kan simpelthen lave langt flere sociale indsatser. Det er jo perspektivet på sigt i det her. Og det er jo det, jeg gerne vil spørge begge to om, fordi nu har jeg selv været en tur i Viborg for at beskrive den case, som du taler om, hvor Poul Du Jensen-fonden jo var en stor del af det projekt deroppe med stor succes. Hvem er det? Vi har talt om landsbyggefonden, vi har talt om socialt kapitalfond og andre fonder, som allerede er på markedet. Men er der andre, der kan komme ind og spille en rolle i det her? Hvad tænker du, Simo? Jeg tror, at der er et stort potentiale for flere af de filantropiske fonder til at medinvestere i effekteinvesteringer. Og det ser man også allerede i relativt stor stil, men det ser man jo tit netop, når du også siger, at Poul Du Jensen har investeret i Viborg. Så det her med at pulje nogle midler og nogle ressourcer til at kunne understøtte endnu mere. Og så tror jeg også, at der er et potentiale for flere kommuner til at få øje for, at det her det kan man. Og det er med ikke sagt, at det er let. Det kræver noget, det kræver noget forberedelse, det kræver, at man investerer også i de samarbejdsrelationer, som indgår i den model, man nu engang arbejder ud fra. Og så kræver det, som du også er inde på, Ben, det kræver, at man kan arbejde med data, og man kan fokusere ind på de resultater, som ligger i modellen. Og også hele tiden drage læring ud. Og det er noget af det, som man skal være villig til og have kapacitet til som kommune eller boligforeningen, eller hvem man nu er, som indgår i sådan en her model. Nu siger Simon jo data. Altså, vi plejer jo at sige, at forskellen mellem at have data og ikke have data, det er om at skyde med skart eller med blankt. Vi er stærk på data. Ja, men det er jo fordi, når du siger præcis data, altså på europæisk plan, der sidder man jo også og arbejder i det i nogle store generaldirektorater, hvor man gerne vil sprede det her ud. Og det er jo heller ikke en tilfældighed, at vi som landsbyggebefond jo har et meget tæt samarbejde i forhold til dem. Vi har vores datavarehus, vi har masser af data. Danmark er der tonsvis af registre. Så man kan sige, at hvis der er det land i verden, der skulle stå allerlængst fremme i forhold til at kunne lave sådan nogle sociale effektinvesteringer, det skulle simpelthen være os, og det kunne også være sundhedsmæssige effektinvesteringer. Sundhedsområdet er også helt oplagt, fordi vi har registreringer af alle detaljer. Vi ved præcis, hvad for nogle diagnoser der er. Vi ved sådan set også, hvad for nogle medicin folk vil spise. Så vi har det hele. Så det ligger jo på den flade hånd. Så i forhold til hvem, du spurgte der før, hvem er det, der skal investere i det her. Hvis man lige leger nationaløkonom et lille øjeblik, så er der nogle kæmpe pensionsformuer i Danmark. Det er super godt, at vi sparer op til det her, men det ændrer jo ikke på én ting i den her verden. Det er nemlig, at der er mange ældre, og der er færre og færre unge hænder. En af de kæmpe opgaver, som vi skal nu, det er jo at sørge for, at alle de unge mennesker kommer til at deltage på arbejdsmarkedet. Vi har simpelthen ikke råd til mere samfundsøkonomisk, at de står udenfor. Og det er klart nok også for det enkelt unge menneske, at det er en helt anden og meget bedre tilværelse at deltage i forhold til samfundet. De her pensionsformuer, der kunne man sige, det kunne også være en investering der med et relativt stort afkast. Fordi når vi så får de unge mennesker ind, så løser man sådan set også et kæmpestort nationaløkonomisk problem. Så på den måde, der hjælper det ikke bare, at vi får udbetalt store pensioner. Vi skal sådan set også have nogle hænder, der kan producere i samfundet. Så på den måde, der giver sociale effektinvesteringer også stor, stor logik. Og måske faktisk en helt nødvendig logik at tænke på den måde. Således er vi blevet en del kloge på effektinvesteringer. Tak fordi I to havde lyst til at deltage her i Almen Insight. Og selvfølgelig tak til jer for at se og lytte med. Man kan jo se Almen Insight som video, hvor man gør det inde på Fagbladet Boligen. Eller ude på YouTube, hvor man også kan abonnere. Og hvis man gerne vil lytte med sine ører i stedet for, så kan man gøre det som podcast. Alle de steder, hvor man henter sin podcast. Og jeg skal lige huske at sige, at i artiklen eller i episodenoterne, som man kalder det i podcast-sprog. Vil jeg også lige linke til den artikel, som jeg har nævnt fra Viborg. Hvor vi har beskrevet, hvordan de har haft succes med det. BL er en produktion fra BL, Danmarks Almine Boliger.