En af Danmarks største klimascreeninger af bygninger er almen, men hvad betyder det for sektoren og hvilken indflydelse kan det få for renoveringer og nybyggeri? Velkommen til Alment Inside, hvor vi skal kigge ned i det her kort og finde ud af, hvad det er, Landsbyggefonden går og har gang i med den her klimascreening. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Til at tale om det har jeg Anita Pedersen, som er afdelingschef for Bystrategi i Landsbyggefonden, og Laura Knudsen, som er gis-medarbejder hos Landsbyggefonden. Laura, du er gis-medarbejder , så det er jo helt evident, at det er dig, der har fingeren ned i, hvad det er for et værktøj. Hvis du sådan møder den der, du kommer til den der klassiske julefrokost i Jylland, og din onkel spørger, hvad er det nu, du går og laver, og du så skal forklare det her værktøj. Hvordan vil du gøre det sådan ganske kort? Jamen, så vil jeg fortælle, at jeg arbejder i den almene boligsektor, hvor vi har en hulens masse bygninger, og at vi lever i en tid, hvor vand bliver en større og større udfordring. Og en af de grunde til, jeg elsker gis, det er, at man kan sådan noget som at tage en bygning, og så kan man koble det med forskellige vanddata. Og så kan man se, hvor meget vand ligger der her, hvis det regner, hvor højt står grundvandet, hvad med stormflod, det er noget, vi bliver påvirket af. Og så har vi simpelthen gjort det for samtlige, ja, vi er lidt over 90.000 bygninger i den almene boligsektor, hvor der bor folk i. Der er flere ud over dem, der er bolig i. 90.000 bygninger, så har vi koblet de her vanddata, og så har vi inddelt det i nogle risikokategorier fra rød, du er helt på den, til grøn. Vi vurderer, at du nogenlunde går fri for oversvømmelse. Så det er det, et GIS er. Altså, så man kan ligesom gå ind på det her kort. Og jeg skal lige sige, at jeg linker selvfølgelig til det her kort og til jeres beskrivelse i vores, hvad hedder det, i vores episodebeskrivelse her. Jamen, jeg kan nemlig sige, altså, når jeg plejer at forklare GIS, så siger jeg, at det er kort på computeren. Så det er det, du finder. Du finder den her farvelægning af de der 90.000 bygninger inde på vores kort, der hedder Almen GIS. Så der kan man få et geografisk overblik, hvis man f.eks. som boligorganisation vil ind og se, hvordan står det egentlig til med vores bygningsportefølje? Er vi på den, eller er vi ikke på den? Hvilke udfordringer er store? Er det nedbør, eller er det skybrud? Er det nedbør, eller er det stormflod, f.eks.? Eller er det grundvand? Så kan man klikke ind på de forskellige typer vand, og så kan man se farverne på bygningerne. Så det giver sådan et geografisk overblik over risikobilledet. Men vi har også lagt data ind i det, der hedder det almene datavarehus, som også ligger på Landsbyggefondens hjemmeside. Som er et rent slaraffenland af data, vil jeg sige. Så der kan man finde alle mulige ting, men man kan også finde de her oversvømmelsesdata. Så kan man både se noget med fordelingen, hvor mange hjer, der er grønne, hvor mange har jeg der er gule, hvor mange har jeg der er røde. Og det gør det altså lidt mere nemmere, hvis man nu har rigtig mange bygninger, man skal få sig et overblik over. Og derudover kan man også trække data ud og nørde endnu mere ned i at lave sine egne filtreringer og sådan noget. Og så er det også en del af ESG-standarden her i branchen, Almen Kompas. Så det indgår som et målepunkt også i Almen Kompas, sårbarhed over for klimaforandringer. Så vi har faktisk stillet til rådighed for branchen, men egentlig også offentligt tilgængeligt og på forskellige måder. Fordi vi mener, at når man skal arbejde med det, så har man behov for at kunne se data på forskellige måder. Ja. Men Anita sådan helt grundlæggende, hvorfor har Landsbyggefonden set et behov for at lave sådan et værktøj her? Jamen, Landsbyggefonden er jo alle boligorganisationers fælles opsparingskasse. Så det vil jo sige, at vi har en opgave i at prioritere penge. Det er selvfølgelig også Folketinget, der laver nogle prioriteringer, men ikke desto mindre. Vi skal jo sådan set gøre det forsvarligt. Og vi kan bare se, at der er en stigning, særligt med grundvand, henvendelser og bygninger, der er ramt af fugt og skimmel og forskellige udfordringer på den front. Og hvis man skal kunne reagere tidligere, så skal man jo også have en viden til rådighed for faktisk at kunne gøre det. Det er jo sådan set bare god administration og forvaltning og prøve at blive lidt skarp på, hvad er det for nogle udfordringer, vi også tror, der kan komme på sigt, så vi kan gribe ind tidligere. Men Laura, alt det data, som vi har, fordi vi er jo kendt i den her sektor for at være meget datatrung, men det er jo ikke alt data, som vi havde i forvejen på det her. Hvor har I hentet data for at gøre det her kort komplet? Jamen, det er helt rigtigt. Vi har jo ikke rigtig arbejdet med vand struktureret på den her måde før, Vi har været ude og hente, jamen vi har taget de, hvad kan man sige, nationale standarder for data, så vi har brugt rigtig meget af det værktøj, der hedder KAMP, og faktisk lagt os op af det. Det er et kort, der allerede eksisterer, som prøver at simplificere, hvad for noget data det er, vi skal kigge på. Der findes meget forskelligt derude. Så vi har taget noget grundvandsdata fra Geos, så dem der laver det. Vi har taget noget skybrudsdata fra Scalgo, det er de rigtig dygtige til. Og vi har taget stormflodsdata, det er også Klimadatastyrelsen, der laver det, tror jeg, det er sammen med DMI og sådan noget. Så vi har været ude og hente data fra alle de nationale steder. Og vi har også løbende snakket med forskellige eksperter, også fra DMI og fra Concito og forskellige klima- og vandfolk, for at finde ud af, hvordan fanden deler vi de her data ind i fem kategorier, så vi kan sige noget af grønt og noget af gul og noget af rødt. Okay. Hos nogle af medlemmerne er jeres kortlægningsværktøjer jo allerede taget i brug. Jeg talte tidligere med Lotte Lindgaard Andersen, der er projektleder hos CIVICA på Fyn, som er en af de største boligorganisationer vest for Storebælt, hvor hun arbejder specifikt med udfordringerne med vand. Jeg har været i gang med en kortlægning, og det var sådan set før, at Landsbyggefonden gik i gang med deres screeningsværktøj. Men vi lavede vores egen interviewundersøgelse med alle inspektørerne og besigtelser. Så det vi har lavet, det er en sådan en, hvad er den oplevede risiko ude i afdelingerne? Hvad er det, inspektørerne og driften oplever? Og der fandt vi, at det var 47 afdelinger med små og store vandudfordringer, ud af de i alt 129 afdelinger, vi har. Altså det er primært grundvand, der er problemet. Vand på terræn og tilbageløb af kloakvand, som vi oplever. Og så er der også sådan vand og fugt i bygningerne. Der er 25 afdelinger, ud af de i alt 129 afdelinger, som vi har, at vi vil starte ud med, og ligesom få lavet en indsats for os. Det er et sted at starte. Laura, vi hører her, hvordan de på Fyn allerede har taget jeres gis i brug, og de var allerede i gang med at arbejde med det her. Hvilke tilbagemeldinger har I fået indtil videre på den her klimakortlægning? Jamen, vi har fået mange positive tilbagemeldinger, og vi oplevede også folk, de krattede nærmest på døren, inden det kom ud. De var meget nysgerrige på at se det. Og jeg mødte faktisk Lotte her forleden dag også, og hun sagde, at hun var næsten inde på vores kort daglig, og det varmer jo sådan en gildhjerte som det. Men også andre folk, der ikke kender til hverken almindelige gis eller det her data, altså de bliver begejstrede, og de kan totalt se et formål i at have den her screening. Og for også at supplere det, Anita sagde i forhold til behovet for at have den her screening i sektoren. Oplevede vi også nogen, der gik ud og brugte penge på at lave en screening for deres lille boligorganisation. Eller ikke lille, men for deres boligorganisation. Og vi synes bare, det var smart at kunne lave noget landsdækkende, som vi også havde noget at sammenligne med. Men folk, det er en stor begejstring, og tit så kommer der også alle mulige forslag til, kunne man så ikke også, kunne man så ikke også. Så det var dejligt at mærke, at der ligesom kommer mere brænde på bålet, eller hvad man siger. Det er klart. Ja. Anita, hvad er så næste skridt for Landsbyggefonden på den her dagsorden? Nu har man det her værktøj. Hvad kan I mere finde på at gøre? Jamen, der er noget omkring vores sagsbehandling helt lavpraktisk, når vi får henvendelser omkring renoveringssager. Der arbejder vi meget mere på screeningsparametre og sæt data aktivt i spil. Så selvom vi måske ikke kan finansiere det hele, så er det jo vigtigt i forhold til når man skal lave helhedsplaner, at man faktisk bruger det aktivt og tager stilling til. Hvad er egentlig risikobilledet også, når man alligevel skal i gang? Så det er helt sikkert noget af det, vi tager med os herfra. Og så er der jo et helt store spørgsmål, vi også bliver mødt med i dagligdagen. Hvordan finansieres de forebyggende initiativer? Og der har jeg jo ikke nogen holdninger til, hvordan det skal gøres. Nej, men der er nogle holdninger derude, og det er blandt andet Lotte, som vi jo altså har talt med her. Hun peger også på netop det her med finansieringen, at det er en udfordring. Lad os lige høre, hvad hun har at sige. Det store problem, det er helt klart finansieringen. Fordi et er jo at lave den her kortlægning, lave en handlingsplan, men det er jo også virkelig gået op for os at sige, hvor skal pengene komme fra? Fordi der er jo ikke nogen fonde at søge, og så skal man også stille med en medfinansiering. Så skal vi søge dispositionsfond, og skal vi så først have en godkendelse for den afdeling, det handler om. Altså det bliver meget administrativt tungt, og man er simpelthen nødt til at... Dels er vi nødt til, og vi håber meget på boligforliget, at der er afsættes  nogle flere midler i Landsbyggefonden, så vi decideret kan søge midler til klimasægninger og konkrete projekter og udviklingsprojekter. Det er et stort must. Og jeg vil faktisk gerne supplere Lotte, fordi det der jo også er fantastisk, og også fantastisk ved at arbejde ved bystrategi, det er jo netop at sige, hvordan tingene hænger os sammen på tværs af matriklen. Så det er jo faktisk også det, vi kan med både kort og det her nye data. Det er jo faktisk at blive skarp på, hvad er det for nogle udfordringer? Hvem har hvilke forpligtdelser til at finansiere hvad? Og så kan vi faktisk tage det med ind i et dialogrum, så man i hvert fald bliver bevidst om, hvor kan man gå hen med hvad? Så vi kan også bruge det aktivt på den måde, til forhåbentlig at lave nogle mere sammenhængende indsatser på tværs af matriklen. Nu er jeg jo personligt selv meget stor fan og stor bruger af almenligvis til mange forskellige formål. Hvor er der almenlig boliger rundt omkring i Danmark, så det kan man også blive klog på. Også hvis man selv er i tvivl om, om man bor i en almen bolig eller ej. Men det kan man jo på den måde finde ud af. Men nu har vi snakket om finansiering, og der er grænser for hvad Landsbyggefonden kan for egne, altså inden for de rammer, I har nu. Men hvad kunne være de næste skridt i det her, Anita? Ja, altså de næste skridt, det er... Du stiller nogle rigtig svære spørgsmål. Fordi det er dem, jeg bliver mødt med til dagligt. Og jeg kan jo kun tage de næste skridt, jeg får lov til at lave, kan man sige. Men det vi altid kan, det er jo at blive kvalificeret på viden. Og det er jo også det, Laura hele tiden får input på, og hele tiden bliver skarpere og skarpere på os sammen fra branchen. Og hvordan gør vi det mere operationelt? Så vi håber jo også, at det næste skridt er simpelthen, at vi får så stor en inputsbase, at vi simpelthen kan lave noget, der er pissegodt. Men det er jo også, at du får input fra vores medlemmer, som du så tager med videre og tænker, det kunne være rart, hvis vi kunne få lov til det her. Hvad er deres ønske så til de her værktøjerr? Ja, men altså, noget af det, som Laura siger, det er jo også, hvordan kan vi beregne, kan vi se også det, der ikke er alment? Det har jeg også fået nogle spørgsmål på, hvis vi virkelig skal lave de her sammenhængende byindsatser. Så kunne det godt være, at det er noget af det, vi skal se ind i i fremtiden; Hvordan kan vi få det? Ja, fordi som man plejer at sige: vand kender vi jo ikke til matrikler. Nej. Det er meget fint, vi kan matrikulere alt, hvad vi har, men det kommer måske andre steder fra. Men nu har vi talt lidt om, hvad du får tilbagemeldinger, Anita. Hvad er så dit budskab til sektoren? For nu har du fået budskab fra dem her. Hvad vil du gerne sige til dem? Brug det, og også endelig melde tilbage til os, hvad I har brug for. Vi i Landsbyggefonden skal til at i gang med en større kortlægning også omkring, hvad der egentlig er videnshuller. Og vi kan kun lave den kortlægning, hvis vi får input fra jer. Og ikke mindst, tænk på, at data, det er jo sådan set en måde på at bare lave nogle gode prioriteringer indledningsvis. Men det er ikke altid den fulde sandhed. Men det kan i hvert fald starte med, at man starter i den rigtige retning. Så det håber jeg også bare, man tager til sig. Og det synes jeg helt, altså det er jo i virkelig høj grad også det, vi har oplevet, at folk virkelig har gjort. Så hvis du ikke har set det. Ja, så gå ind og tjek det ud. Jeg kan også lige supplere, at hvis man synes, at det er bøvlet at komme ind på almen gis, så skriver man til mig, at man kan finde kontaktoplysningerne på hjemmesiden. Og det samme med Datavarehuset. Der findes også en mail, man kan skrive til. Så der er god velvillighed herinde fra Landsbyggefonden til at hjælpe folk videre, hvis det er sådan en teknisk barriere, man sidder med. Så skal man altså egentlig bare række ud. Og man kan sige også noget af det, der er oplagt for i hvert fald for en boligorganisation i forhold til at lave forebyggende tiltag. Det er en mere lokal analyse. Og det er der, hvor vi kommer lidt til kort herindefra, fordi der skal noget lokalt kendskab til. Der skal nogle driftsfolk, der ved, om der har været vand i kælderen, eller om der er opfugt langs murerne, eller har der været en stormflod, som var særlig voldsom på det område, der rammer. Så det er derfor, at det her er en screening på nationalplan. Det er smart, at den kan sammenlignes, men man har altså brug for folk, der kender bygningerne godt. Og det er der, hvor vi desværre kommer lidt til kort. Jeg oplever også, når jeg er ude og snakke med folk, at de er rigtig gode til at snakke sammen. Så det oplever jeg også lidt som et næste skridt, at man deler viden og erfaringer på tværs. Okay, I har fundet en spændende løsning til at håndtere lige præcis det her. Der ikke går for meget over huslejen, eller I håndterer beboerdemokratiet på den her måde. Hvordan kan vi lade os inspirere af det, eller håndtere jeres bestyrelse på den her måde. Så der er god snak derude, synes jeg. Det er sgu meget inspirerende. Ja, godt. Og det var det her også, den her snak med jer to. Tak til Laura, tak til Anita, tak fordi I var med her i det her program. Og tak til jer, fordi I ser og lytter med derude. Vi udkommer jo som Alment Inside, både som video og som podcast. Hvis det er video, så kan du finde det på YouTube og abonnere der. Så får du automatisk besked, når der kommer et nyt afsnit. Det gør du selvfølgelig også, hvis du abonnerer inde på de forskellige podcast-platforme. Så får du også besked, når der udkommer et Alment Inside. Og hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget som helst, så abonner på nyhedsbreve inde fra både Landsbyggefonden og fra BL.dk og fra fagbladboligen.dk. Så er du altid med på det sidste nye, når det udkommer. Alment Inside det er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.