Så landede der 600 siders rapport plus det løse om fremtidens sundhed. Men hvor er de almene boliger? Velkommen til Alment Inside. Vi står her på en gammel aftale, fordi jeg - Lars Græsborg Mathiasen - har lavet en aftale med Jesper Fisker, som på det tidspunkt var formand for Sundhedstrukturkommissionen. Det er du så ikke længere. Det sluttede tirsdag. Det sluttede i tirsdags. Så nu er du "bare" direktør for Kræftens Bekæmpelse. Men du har stadigvæk et lille efterslæb på alt det her med Sundhedsstrukturkommissionen. Blandt andet et gammelt løfte, du lavede her på scenen til mig sidste år om at vi to skulle snakke sammen igen, når I havde afleveret jeres rapport. Det er rart at der nogle, der holder hvad de lover. Og at der er nogle, der husker det også. Hvis du skal kigge tilbage på den proces, inden vi går ind i, hvad der kommer til at ske fremefter. Så starter jeg jo med at sige her: Hvor er de almene boliger? Men hvis vi kigger på den proces, I har været igennem, hvor I også har været ude at kigge på almene boliger og den nære sundhed, er der så noget, der i forhold til de almene -boliger, der overraskede dig? -Nej, jeg vil ikke sige, at det er noget af det, der overrasker mig. Men jeg tror, jeg er blevet endnu mere overbevist om, hvor meget sundhed der egentlig defineres. Blandt andet i de sociale boligområder eller i de almene boligområder. Altså det helt åbenlyse, at der bor en million mennesker, som sundhedsmæssigt i virkeligheden har større udfordringer end gennemsnittet. Og derfor skal man altså, hvis man overhovedet vil, noget imod ulighed i sundhed. Så er det jo et af de steder, hvor man skal tage fat. Så en ting er altså den sygdomsbilledet, som jeg er meget. Det var jeg egentlig også opmærksom på før. Og måske endnu mere i dag. Der hvor der måske alligevel er lidt mere refleksion fra min side, det er hvor meget de renere i virkligheden kan tilbyde som løsningsmulighed. Altså er at der jo er nogle fællesskaber allerede. For det første bliver der jo altså at der er rigtig meget sundhed. Der bliver faktisk arbejdet med i sundhedshuse rundt omkring i Aalborg Øst og mange andre steder, og jeg tror måske i virkeligheden kan få endnu mere ud af det med at bruge de almene boligområder som en slags facilitator for fælles sundheds -initiativer. -Men, men det så man kan snakke om mursten, og vi vil gerne snakker mennesker, for nu kommer der til at blive et rivegilde, og det er jo allerede gået i gang. Vi ved jo godt, hvad det er for nogle og derfor nogle skridt, så I lander med jeres model. Og jeg ved også, I prøver at lande sådan, at alle kan få lov til at vælge og vrage, fordi man vil helst ikke blande sig i den her rivegilde. Det vil vi jo heller ikke. Men vi vil gerne have fokus på menneskene, som bor derude. Hvordan? Hvordan vil du råde os til, hvis du skulle give os et godt råd til at holde fokus på det i denne her? Sandsynligvis magen til, hvad der bliver nu her om ressourcerne. Og jeg synes, der er to af de gode hensigter vi har med vores rapport, som, som er helt umiddelbart relevant for for bl.a. jer. Det ene er, at ulighed i sundhed jo nærmest manifestationen af at vi har ulighed i sundhed, der har vi faktisk rigtig meget fokus på, hvordan kan det modvirkes både geografisk, socialt osv. Holde fast i den problemstilling og holde politikerne op på at det er en problemstilling som løses er måske så stort et ord, men i hvert fald. Vi skal i hvert fald gøre noget, fordi det går kun den gale vej. Så det er den ene. Det er den ene ting, som jeg synes er helt afgørende, og som er super relevant for jer. Det andet er, at meget af det, vi har, kredser om det. Jo, det er jo sammenhæng, ikke mindst for nogle af de borgere, som måske ikke er vant til så meget sammenhæng i forvejen. Det har også et helhedsperspektiv. Men de patienter, som har mange samtidige sygdomme, som måske har lidt svært ved at manøvrere rundt i systemet, som har sygdommen over mange år. Kroniske patienter, for eksempel. Og den dér sammenhæng, altså hvordan holder vi fast i den? Hvordan sikrer vi, at det, vi har i dag med tre forskellige aktører sygehuse, kommuner og praktiserende læger, som ikke rigtig hænger sammen, som har forskellige ledelsesstrukturer og forskellig økonomi, Forskellige politiske ophæng? Næsten i hvert fald. Hvordan sikrer vi, at de i fremtiden kommer til at trække meget mere på samme hammel? Fordi det er jo dér, nogle af patienterne og borgerne kommer i klemme. Hvad så den diskussion omkring ressourcer? For det er der jo også til de varme hænder. Alt den diskussion om, om man kan lave nogle koblinger. Der har været en kommission for at hjælpe Nina Smith og reform kommissionen, som vi netop taler om og om de her silo, og det tror jeg også. Vi tog vel sidste år, at de silo og skal nedbrydes, så vi kan arbejde på tværs. Altså hvis man har nogle forskellige lidelser af forskellig slags, som man nemmere kan komme til at få behandling for dem alle sammen. Og det samme gælder vel også med ressourcerne i forhold til at få engageret de varme hænder, så vi kan måske agerer som en form for, ja, varme hænder i denne her -sammenhæng. Ja, det. -Har du ret i nu. Altså det der med varme hænder er man holdt op med at sige, fordi der er nogen, der synes det er berettiget, tænker vi andet og mere end hænder. Vi er også hjerte og hjerne. Men, men ikke desto mindre. Vi foreslår jo faktisk en relativt dramatisk omlægning af investeringerne i det i det danske sundhedsvæsen, sådan at vi går fra, at De sidste 20 år har vi med stor succes fokuseret på sygehusene og det specialiserede det højtspecialiserede sundhedsvæsen. Det har vi faktisk haft god succes med. Rigtig gode resultater. Det, vi skal gøre de næste tyve år, er at flytte det fokus til det, der foregår uden for sygehusene, men i tæt samarbejde med sygehusene. Og der kommer til at spille en væsentlig rolle, for det er en af de. Arena, hvor der produceres sundhed eller sygdom for den -sags skyld. Det er jeres område. -Noget I ikke kan være herre over. Det handler om, hvordan man strikker politikken sammen, og noget af det handler også vores ageren i denne her. Tilbage til det med med ressourcerne og til til finansieringen osv. Der vil vi jo gerne have åbnet op for boligpolitikken. Hvis de kommer og spørger dig, hvordan skulle man så gøre det frem efter, hvis man skal koble netop boligpolitik og sundhedspolitik bedre sammen? Sidder du også i det stille det mellemrum? Hvis man kan sige -det sådan, kan det gøres bedre. -Jamen, det tror jeg nu gerne. Netop fordi der er så meget sundhed involveret i boligpolitikken på alle niveauer. Men nu kan man sige, at det vi har været mest optaget af, det har været udvikling af det primære sundhedsvæsen. Men også der er der jo boligpolitik, Fordi hvor er sundheden, og hvor er sygdommen? Hvordan? Hvordan kan vi håndtere den? Hvordan kan vi opbygge de netværk og de fællesskaber, som skal til, som i virkeligheden er en enorm vigtig del af sundhed? Noget af det, vi lægger allermest vægt på, er, at man er jo ældre Man lever sit liv der, hvor man bor, og så er man en gang imellem, og så skal man måske nogle andre steder hen. Men grundlæggende skal man jo kunne behandles så tæt på og i eget hjem som overhovedet muligt. Det sætter nogle store krav til, hvordan vi overhovedet kan levere sundhed, blandt andet også i i jeres områder. Og så er der også det. Der er ikke nødvendigvis et murstens problem. Men, men, men altså kan vi også skabe nogle nogle rammer. Det kan jo være enten fysiske med mursten i sundhedshuse, men det kan også være sådan mere netværksbaserede sundheds hvor hvor mange forskellige sundhedsprofessionelle arbejder sammen. Og der tror jeg også I har noget at tilbyde. Fordi altså den arena, der hedder de almene boligområder er jo sådan en arena, hvor man kan lave nogle af de her fællesskaber og udnytte dem enormt meget, tror jeg. Så der er meget -struktur. -Og du tænker. Også, at infrastruktur er, og der er også noget at bygge oven på noget vi har i forvejen. Nogle gange kan man måske godt se, at det behøver ikke at starte helt forfra. Der hvor der er nogle initiativer i gang, hvor man tog udgangspunkt i det og så være med til for eksempel via boligpolitikken. Men også gerne sundhedspolitikken og nu også nogle af de initiativer for en bedre måde. Man bør ikke lægge asfalt på asfalt. Altså man har jo allerede vejene. Er -det ikke lige nu? Jo. -Det synes jeg altid, vi skal. Vi skal tage udgangspunkt i de steder, hvor vi er gode, der hvor der er anvist nogle veje. Det er i virkeligheden meget af det, som vores kommissionsarbejde også lægger op til. Hvor har man nogle gode erfaringer? Det synes jeg, at vi skal gøre nationalt. Det er som regel sådan, at den de vises sten er opfundet et eller andet sted, så hvis man sørger for at få dem brugt lidt bredere, så kommer vi langt. Jeg tror vi fik indfriet et løfte her. En aftale. Nu har vi taget denne spændende snak, og jeg er super spændt på hvad der kommer til at ske i fremtiden med disse spænd, som vi glæder os til at se hvad der kommer ud af det. Tak for det. Tak fordi I så med at hjælpe hinanden. Husk at det er en produktion fra BL Danmarks Almene Boliger.