Københavns nye overborgmester har sat sig for at skrue ned for det glohedede boligmarked i hovedstaden. Men hvilken rolle skal de almene boliger spille? Velkommen til Alment Inside som optages her i det mondæne og historiske Magistratsalen på Københavns Rådhus, hvor overborgmesteren jo altså har sine møder og sine forhandlinger. Og det er jo så dig, Sisse Marie Welling relativt nystartet overborgmester, men SF's første overborgmester i København. Hvordan har din første tid været her i stolen? Jeg er faktisk den første, der ikke er socialdemokrat nogensinde, der har fået overborgmesterposten. Jamen det har været hæsblæsende. Jeg har haft virkelig travlt med at snakke, lige så meget som jeg plejer at snakke med Bent Madsen fra jer, men også med rigtig mange af de developers som bygger i vores by for at finde ud af, hvordan er det, at vi kan få endnu flere boliger i København af alle slags boliger. Det skal vi tale om. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og jeg er jo altså udsendt fra BL og fra den organisation, jeg kommer fra - - så vi skal jo hovedsageligt tale boligpolitik. Hvad er det vigtigste, du har lært om boligmarkedet siden du blev overborgmester? At vi skal have langt flere boliger, hvis vi skal lykkes med at sørge for, at man også skal blive boende i København. Og hvordan skal vi komme til det? Jamen det er der mange veje til, og det handler om at kigge på alle de måder, vi kan sørge for, at antallet af boliger, der er tilgængelige for de mange københavnere, der gerne vil blive i byen, men også de mange, der gerne vil flytte til byen, at det er der. Det er almene boliger, vi skal have flere af, det er flere andelsboliger, og det er flere ejerboliger, vi skal have, hvis vi skal løse den boligkrise, som vi står i lige nu. Hvordan mærker du selv tydeligst, at der er en boligkrise i København? Jamen jeg synes, at valgets tale var jo meget, meget klart fra København. Det var det emne, der er fyldt allermest, og det er også det, der fylder allermest, når jeg snakker med københavnerne. Det er frygten for, om man, når man får børn, kan blive boende i byen, eller man er nødt til at flytte ud af byen, fordi det ikke er til at finde en bolig, hvor der er plads nok til, at man bliver en, to eller tre familiemedlemmer mere. Det er, hvis man er forældre, og faktisk har fast ejendom i byen, eller en lejebolig, så er det bekymringen for, om ens børn kan flytte hjemmefra og faktisk bo, hvad hedder det, i byen. Og for de ældre, så er det jo en bekymring omkring, hvad skal der blive af de nye generationer, men også, har man faktisk mulighed for at komme væk fra den bolig, man bor i, og få noget, der er til at betale andre steder. Hvis du sådan skal beskrive boligudfordringen i København med en sætning, hvad er kernen? Så ud over det, du siger, der skal bygges noget mere, der skal være flere boliger, men hvad er så det, der står i vejen for det? Jamen, det, der står i vejen for det er, at vi ikke har fået bygget nok i alt for mange år. Vi har haft grundlæggende et byggestop på almene boliger, ikke fordi vi har ønsket det fra Rådhusets side, men fordi det rammebeløb, som er et meget teknisk ord, som man har besluttet inde i staten, altså hvor mange penge per kvadratmeter må vi bygge almene boliger for, det har været sat så lavt, at byggepriserne er stukket af fra det rammebeløb, så vi har faktisk ikke kunne bygge, fordi vi har ramt maksimumbeløbet for, hvad en bolig må koste. Og dermed har vi ikke kunne bygge de boliger, som der manglede også af almene boliger i København. Så er det andelsboliger, og det er rigtig mange år siden, vi sidst kunne bygge nye andelsboliger i København, og dermed er det jo også en boligform, der er blevet færre boliger af, og ikke flere boliger af, også fordi nogle af de store kapitalfonde, de har opkøbt nogle af andelsboligforeningerne. Og så er det ejerboliger, og der har vi bare fået bygget alt for lidt i alt for mange år. Der er både gode og dårlige grunde til det. Corona er en af dem, og det var svært at få materiale til at bygge, så det er sat en stopper for det. Og så skal vi jo kigge ind ad og kigge på, hvad vi kan så gøre nu her for at få så mange byggeprojekter i jorden som muligt, så vi får så mange boliger som overhovedet muligt til alle de Københavner, der står og venter. Er der også noget teknisk, I kan gøre herinde på Rådhuset? For eksempel det her med betinget byggetilladelser til udviklerne, når de står med en grund og siger, der skal bygges alment først, inden I får lov til at bygge alt det andet. Er det noget, I også kunne overveje? Jamen det har vi jo faktisk lobbieret for, og vi havde egentlig fået lov af den tidligere regering, ikke den der lige er gået af, den er lige ikke gået af endnu, men den socialdemokratiske etpartis-regering. Men vi fik ikke lov til - det nåede ikke blive gennemført som lovgivning, og dermed har vi ikke den mulighed. Vi bruger alle de greb, vi har i lovgivningen, det kommer vi også til at blive ved med at gøre. Vi regner med også at kunne få mulighed for at stille krav om 25% ejerboliger, og vi kommer til at bruge det på samme måde, som vi har brugt det i forhold til det almene. Men det er klart, at vi har også brug for, at rammebeløbet bliver hævet, sådan som man kan blive ved med at bygge boliger i København, også de almene boliger. Og der har Christiansborg i for lang tid bare ladet stå til. Men du siger byg, byg, byg. Det sagde du her fornylig på en konference i Cannes til alle developerne. Er du ikke bekymret for, at huslejerniveauet så stikker af, og København så for alvor bliver en by for dem, der har råd, men ikke for alle? Nej, for det svaret er ikke at lade være med at bygge. Så bliver det bare endnu dyrere. Fordi lige nu er der ret få ejerboliger på markedet, og det vil sige, at når der er noget, der er lidt af, så stiger prisen rigtig meget. Man kan sammenligne det lidt med, når man har sådan nogle samlerobjekter. Så kan man være heldig at have en eller anden sjælden ting. Men hvis der ikke er så mange af dem, så kan man få rigtig høje priser for det. Så kan det jo være en mærkelig Disney-figur. Men der vil altid være en samler derude, der vil betale et eller andet vanvittigt højt bløb for det. Det er det samme problem, vi har på vores boligmarked lige nu i København. Vi har så få boliger, at folk er villige til at give fuldstændig vanvittige priser for dem. Så den eneste måde, vi kan komme ud af den meget, meget høje prisudvikling, der har været på ejerboligmarkedet i København, det er at få flere boliger på markedet og ikke færre boliger på markedet. Så jeg ved godt, at man kan synes, at de er dyre lige nu. Men hvis vi skal have en prisdæmpende effekt, så er vi nødt til at bygge langt, langt mere. Og jeg håber jo, at når vi bygger flere ejerboliger, og vi stiller krav i de nye byområder om 25% almene boliger, at vi så også kan få langt, langt flere almene boliger. Fordi vi skal have den blandede by med de forskellige boligtyper, som alle københavner lige nu mangler rigtig meget. Hvis vi lige flytter fokus for det, der skal bygges nyt, så er der også en eksisterende boligmasse. Den skal også up to date og renoveres. Hvordan ser du den udfordring? Det er en udfordring, fordi rigtig mange skal renoveres på én gang. Og det presser lige nu endnu mere boligmarkedet i København. Derfor håber jeg også, at vi kan få nogle aftaler med de almene boligorganisationer, om, at vi gør det på en måde, så det ikke er med til at forværre den boligkrise, vi står i, når der også er noget af den almene boligsektor, der skal renoveres, som vi står overfor nu. Hvilken rolle spiller - - nu har du sagt almene boliger mange gange, og det gør du selvfølgelig også, fordi du taler med mig og til BL - - men hvilken rolle spiller de almene boliger i din strategi for København? Jamen, altså vi er blevet enige om, at vi skal have alle typer af boliger. Jeg har konstitueret mig med en meget bred kreds af partier på Københavns Rådhus, der spænder fra Dansk Folkeparti  og over Liberal Alliance og Venstre, Konservative i den ene ende, og så over til Enhedslisten og Alternativet i den anden ende. Og det er klart, at hvis du spørger de partier, så vil de have forskellig vægtning, om det er det almene, eller om det er andelsboliger, eller om det er ejerboliger, der er vigtigst. Men det vi er enige om, det er, at vi skal øge udbuddet, og det er udbuddet af alle typer af boliger i København. Så vil der være nogen, der har større ejerskab til den ene del end den anden del. Men det, der er min opgave, det er at sørge for, at vi får boliger nok af alle slags. Hvad kan du... Du har også sagt i din valgkamp, at du skal bruge meget tid inde på Christiansborg på at få dem til at forstå, hvad det er for nogle udfordringer, man står med her, fordi lovgivningen kan stå i vejen. Nu er du i den uheldige situation, at vi har en limbo i talende stund, og det ser ikke ud til, at inden vi to er færdige med at tale her, der sidder en regering. Hvordan løser du så den udfordring? For du har ikke rigtig nogen at tale med lige nu i forhold til de ønsker, København har til regeringen og de landsdækkende udfordringer. Altså jeg har brugt meget tid lige da jeg blev overborgmester på at snakke med rigtig mange ministre om nogle af de udfordringer, vi har. Det har ført til, at Morten Dahlin og Venstre-minister faktisk nåede at få lavet en aftale om kortidsudlejningen, eller det vi kalder for AirBnB-lovgivning, som skal være med til at sørge for, at de boliger, vi faktisk har i København, også bliver beboet af københavnerne og ikke bliver fjernet af markedet, bare brugt til reelt hotellejligheder. Den lovgivning er ret bred, eller der er et bred kreds, og derfor har jeg også en vis forhåbning om, at den aftale også vil blive implementeret, uanset hvordan en ny regering kommer til at se ud af en ny regering. Så har mit fokus selvfølgelig også været på 25% kravet om ejerboliger. Det nåede de at fremsætte, inden, men som også tager lidt længere tid, eller det er noget, ikke at fremsætte, det skal fremsættes til efteråret. Det kommer jeg også til at holde mig på. Det er også en relativt bred forlidskreds på Christiansborg, der har sagt ja til det. Og så kommer jeg til at kigge på de interne processer i København, nu hvor vi er et limbo med en ny regering. Men hvad kan vi gøre for os at få flere boliger på markedet? Det er nogle meget store lokalplaner, der nogle gange har siddet fast i systemet. Vi har lige afsat penge til, at lokalsplansprocessen kan blive kortere, og der ikke skal være en ventetid, fra at man gerne vil bygge noget på en grund, til vi går i gang med en lokalplansproces. Og vi kommer til at kigge på, hvor lang tid tager de lokalplansprocesser så også? Og er der noget, vi kan gøre for at fremskynde byggeriet i København, så det ikke skal gå helt så lang tid, fra man får en idé, til man også har en aftale med en entreprenør og har spaderne i jorden og er i gang med at bygge bygningen. For jeg tror ikke, vi kan gøre det hurtigere, end hvad det tager lige nu at bygge en bygning. Det er lige rimelig hurtige til. Men de flere år, og nogle gange mange år, der går fra, at vi får idéen, til vi kan gå i gang med byggeriet, det er noget af det, vi arbejder på. Inde på Rådhuset på tværs af partier, på tværs af borgmesterrområder, arbejder på at se på, hvordan vi kan nedbringe. Og sådan en anden ting, som også står i limbo, det er jo en boligaftale. Den nuværende udløber jo i indeværende kalenderår. Hvis du skulle få lov til at præge den boligaftale, som vi jo alle sammen håber på, når at lande med alle de ting, som der blev lovet før valget, men måske også med nogle andre ting. Hvis du skulle smide nogle stikord ind på den kommende boligministers bord fra Københavns side, hvad kunne du godt tænke dig ud over det, vi har talt om allerede? Jeg tror, at rammebeløbet er det altoverskyggende lige nu. Og så er der mange andre ting, jeg vil tage med til sådan et møde. Det vil jeg holde til det møde. Men det der med rammebetingelserne for at bygge almene boliger, det skal udvikles. Og så skal vi sørge for, at det her ikke skal blive sådan en kamp, hvor vi en gang hver 10 år kan få rykket på rammebeløbet. men at man måske fastlåser rammebeløbet lidt mere til, hvad den faktiske udvikling er på markedet, i forhold til, hvad det koster at bygge boliger i København. Og så sætter det efter det, så vi ikke hele tiden skal køre sådan noget stop and go, som vi har gjort i hvert fald de 16 år. Jeg har siddet herinde. Er det ikke første gang, vi skulle have den diskussion med staten. Og det er enormt skadeligt, når vi er nødt til at sætte stop for alle byggerierne inden for det almene. Og det tager tid at komme i gang igen. Og det er noget af det, vi fokuserer rigtig meget på på Rådhuset lige nu. Det er at komme i gang igen, fordi der er rigtig mange projekter, der har ligget og ventet. Nu skal vi have dem i gang. Nu skal vi have bygget. Og apropos tid, så har du jo, og det kan virke som lang tid, fire år, men når man så deler det op, så er det 16 kvartaler. Hvor meget kan du, håber du, når du rykker i de 16 kvartaler, du i første omgang har fået af vælgerne? Altså jeg håber, der er rigtig mange kraner oppe i byen, når den her periode er overstået. Og man kan se, at der er rigtig mange af de byggerier, der er begyndt at skyde op i vores by. Det tager det sværere, nærmest mere end en valgperiode, fra man får idéen til, at man har en færdig bygning. Og derfor er jeg også begrænset af, hvad det er for nogle beslutninger tidligere overborgmestre og tidligere borgerrepræsentationer har truffet tidligere. men jeg gør alt, hvad jeg kan for at trykke så meget på, og for at få fjernet så meget af den sagsbehandlingstid, der også er der, hvor vi ikke har spaden i jorden. Så vi kan se, at de bygninger er begyndt at skyde op. Men det vigtigste er, at vi får øget udbuddet af byggegrunde og lokalplaner, hvor man kan bygge på, for også at kunne få flere boliger. Men det er ikke løst på en periode. Og det har jeg også været rimelig ærlig over for København, og har sagt, at jeg vil hellere være den overborgmester, der ikke lykkes med opgaven, end jeg vil være en, der ikke forsøgte. Og jeg bruger mine vågne timer i døgnet på at forsøge at løse den boligkrise som vi alle sammen står i. Hvis du om 15 år skulle kigge på København og sige, at det skulle der gerne være sket på boligmarkedet siden dengang, hvad kunne du så godt drømme om? En meget større udbud af boliger, der er kommet på markedet. at vi har fået bygget langt flere boliger om året, så vi har fået indhentet noget af det efterslæb, som vi har fra tidlige tider. Og vi begynder at se en prisdæmpende effekt. Når jeg siger en prisdæmpende effekt, så vil det ikke være sådan så, at vi højst sandsynligvis medmindre vi kommer i en boligboble og ser at priserne falder. Det vil være dejligt. Men det bliver nok mere, at kurven flader ud. Så den lønudvikling, man har hvert år, at den begynder at indhente, hvor dyrt det er, så flere og flere københavnere kan være med, og det er på ejerboligmarkedet. I dag, der skal du som enlig, have en årlig indkomst på 900.000, for at kunne få lov til at købe 60 kvadratmeter i København. Det er rigtig mange penge. Og det er der ikke særlig mange, der kan være med til. Så jeg håber, at der er flere, der kan være med der. Så håber jeg, at vi har fået omdannet en stor del af de private udlejningsboliger, vi har til andelsboliger. Så andelsboligen er en boligtype, der er meget mere tilgængelig for mange flere. Jeg er så glad for, at Line Barfoet, som klima-, miljø- og teknikborgmester, har brugt sin juridiske uddannelse til at finde et gammelt hul i lovgivningen fra 80'erne, der lige nu gør, at vi faktisk støtter de private lejere, som på grund af det, der hedder tilbudspligten, skal tilbydes at købe deres ejendom, inden kapitalfondene kan handle dem mellem hinanden. At vi kan støtte dem og købe op til 40% af lejemålene, så vi faktisk begynder at få flere andelsboliger og ikke færre. Og så håber jeg, at vi har fået mange nye boligafdelinger i det almene, sådan så at noget af den lange venteliste, som der også er i dag på det almene i København, er blevet nedbragt, og sådan så endnu flere helt almindelige københavnere kan se det som en mulighed for at komme ind på boligmarkedet, og også at få en almene en bolig. Fordi i virkeligheden er i dag, at medmindre man kommer ind via det fleksible udlejningskriterie, så er det meget få, der har været så heldige at have et boligbrev i de 30 år, man skal have for at komme ind. Præcis. Hvis du sådan kigger udenfor vores egne grænser - - nu har vi jo fået bud på, at vi ikke skal rejse så meget lige nu på grund af stigende priser, men vi rejser jo alligevel verden rundt, og du er jo også en del af et netværk af borgmestre og politikere, som godt kan se udviklingen andre steder. Hvad er et skrækeksemplet, hvad er det, vi bare ikke må ende med i forhold til København, hvis du ser på nogle af de andre europæiske byer? Altså London har jo længe været et skrækeksempel på, at man jo får et boligmarked, hvor det ikke er mennesker, der bor i byen. Nu kan jeg godt med misundelse kigge på New York, hvor de har fået lov til at og beskatte nogle af de spekulationsboliger, som de har i deres by. Nogle af de meget, meget store skyskrabere, hvor du har sådan nogle penthouse-lejligheder, hvor milliardærerne bor. De bor der jo ikke, de kommer ikke rigtig i byen, men dem er man begyndt at beskatte. Det kunne være dejligt at have de muligheder i København. Jeg er ikke sikker på, at vi får Christiansborg nogensinde overtalt til at give så meget magt til bystyret i København. Men det kunne da være dejligt. Jeg tror, jeg kigger rigtig meget mod Barcelona og Madrid og nogle af de store byer, der er der, i forhold til, hvad korttidsudlejning kan gøre ved byer, at inde by ikke bliver en kulisseby. Og så tror jeg, vi skal blive sidst, men ikke mindst, kigge rundt omkring på, hvad har man også gjort for at omdanne? Er der mere erhverv, vi kan omdanne til bolig, så vi kan få givet boligmarkedet en ordentlig saltvandsindsprøjtning i forhold til at få flere boliger på markedet, så køen til drømmeboligen, den ikke er så langt, som den er i dag. Ja. Sisse Marie Welling, tusind tak, fordi du havde tid til at tale med mig til Alment Inside. Vi når ikke mere for nu. Husk, at Alment Inside det er jo altså både som video og som podcast, så hvis du vil se, så gør det inde på YouTube, hvor man kan abonnere, og så får man det som det første. Og hvis du hellere vil lytte, så find det som podcast på alle de platforme, der overhovedet findes for den slags. Alment Inside det er en produktion fra BL, Danmarks Almene boliger.