Alment Inside
Hvordan bidrager de boligsociale indsatser til forebyggelsen af kriminalitet?
116 visninger
Mens politikerne leder efter løsninger i form af straf og mere straf, kan der måske være nogle andre muligheder lige for næsen af dem i form af de boligsociale indsatser, der allerede har vist deres værd.
Sådan lyder det fra David Sausdal, lektor ved Lunds Universitet og vicedirektør hos Boligselskabet Sjælland, Francisco Ortega i denne udgave af Alment Inside, der er optaget ved Boligsocialnets Strategisk Forum i Aarhus.
View transcript
Kan de almene boliger være en løsning på problemerne, når vi snakker om kriminalitetsforbyggelse i Danmark? Velkommen til Alment Inside som optages på en lidt lamende baggrund. Det er fordi vi har Strategisk Forum kørende her bagved. Det er Boligsocialnet, hvor en masse medarbejdere og direktør fra branchen mødes og taler blandt andet om det emne, som vi skal tale om her. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Med mig her i det improviserede studie har vi David Sausdal som er forsker på det her område. Nu skal jeg se, om jeg kan få det til at rulle krimiolog - og arbejder ved Lunds Universitet som forsker. Og så Francisco Ortega, som er vicedirektør hos Boligselskabet Sjælland. Først og fremmest skal vi ikke lige starte med at tale om fakta og måske punktere nogle myter. Er det værre i boligområderne med kriminalitet end i resten af Danmark? Jamen det er det i hvert fald, Altså det som folk udstuerne tænker, når de tænker kriminalitet. Eksempelvis bandekriminalitet. Så svaret er ja, men det er også blevet meget bedre over det sidste år, end det har været før. Og hvad siger direktøren? Det kan jeg bare stemme i. Vi startede et helt andet sted for 15 år siden med flere boligområder, som var på de her ministerielle lister. I dag så er vi nede på at have to boligafdelinger, som var på den mildeste af de her lister. Så udviklingen går helt klart i den rigtige retning. Og vi kan se det i forhold til sikkelser blandt andet, hvor vi begynder at nærme os et tal, der ligner det omkringliggende samfund. Når man så sammenligner med andre lande, og nu arbejder du jo meget ud for det svenske, men hvis man også lige tager nogle andre lande med, måske sådan for spektres vedkommende. Hvor gode er vi så til at forebygge og indsætte præventivt i de almene boligområder omkring det her med kriminalitet? Ja, nu kan jeg på grundet ikke lide, at det skal være sådan et spørgsmål om at indtage sejrskamler eller ej. Men hvis vi kigger bare på Skandinavien, så har vi jo desværre Sverige som en absolut taber og bronzemedalje. Og så langt over der på Sølvpladsen. Sølvmedaljen har vi Danmark. Og kigger man så på udsatte boligområder, som det er parametre, hvor kriminalitet er blandt andet en del af det, så er Norge bedst, hvor man faktisk har meget få af sådanne områder. Og Parco, hvis man kigger på noget af det erfaringsmæssigt, som I også arbejder med, hvilke indsatser virker så bedst? Hvis du skulle vælge nogen ud, som du oplevede med din erfaring, som har virket bedst, hvad kunne det så være? Jamen jeg vil pege på, at nu har vi jo lige haft et rigtig godt oplæg for David omkring, om straf virker. Og jeg vil sige, at noget af det, som har gjort nogle af de områder, vi havde, som var rigtig hårdt ramt af bandeudfordringer, jamen der er også noget som lommepenge og fritidsjob har virket. Man kan sige, at straf var en del af parken i forhold til den samlede indsats, men det var virkelig jo det, der rev rekrutteringsgrundlaget for de her bander væk, at du kunne ikke gå til bande, når du samtidig skulle passe et fritidsjob. Jeg vil også nævne noget som Danmarks Idrætsforbund, Get2sports aktiviteter, som er ude i vores afdelinger, jamen der har du foreningslivet, der kommer ind og bærer en meget, meget stor opgave i forhold til at bygge bro ind til sårbare familier og unge, som kunne blive samlet op af et bandeliv. Så det var måske sådan to hurtige, kan man sige, eksempler på noget, der virker. Og hvad siger forskeren? Jamen jeg tror, at forskeren vil være abstrakt, som en forsker jo er, og så pege på, at samtidig med, at det er rigtigt, at der er noget, der kan pege på, at hvis man kan tilbyde nogle konkrete indsatser og muligheder for unge mennesker, så at de kan vælge kriminaliteten fra, og ikke bare stå og råbe, at det skal de gøre. Med eksempelvis, at der er en skolegang, der giver mening, der er støtte, der er mentorordninger, der er fritidsarbejde, aktiviteter, hobbyer osv. Alt det er godt. Men noget af det absolut vigtigste, hvis jeg skal nævne noget, det er jo, at udgangspunktet fungerer. Og udgangspunktet, det er jo det, vi med både gamle og moderne ord kalder velfærdssamfundet. At du ikke lever i stærk fattigdom, at der ikke er problemer i det hjem, du opvokser i, at du har helbredet i orden, dine forældre har et arbejde, du tæller børn og unge. At man arbejder med børns evne til at kunne vælge rigtigt. Børn er ikke altid så gode til at gennemskue konsekvenserne af deres valg osv. Så vi skal passe lidt på med at tro, at vi kan hente medicinen inde på apoteket, som står kriminalitetsforbyggelse. Meget af det handler i bund og grund om at have et velforkerende samfund. Og det har vi jo heldigvis stadigvæk i Danmark langt hen ad vejen. Og nu bliver du så bedt om at tage de almindelige briller på, for du er jo også i en almene kontekst her. Er den almene sektor så en god del af den der velfærdskerne, altså her i Danmark i hvert fald, til at løse de kerneopgaver, som du siger, der skal til? Jamen det er jo ikke bare noget, jeg synes. Det er der jo også rimelig gode beviser for. Blandt andet har VIVE lavet forskellige evalueringer af helhedsplaner med videre, som viser, at det går bedre. Det var der, vi startede også, når vi taler både kriminalitet, vi taler tryghed, som også er lavere, men som er, synes jeg, i bund og grund ret højt. Når vi tænker over det, når folk, der lever i udsatte boligområder, er udsatte, og tryghed er, og spørgsmålet er udtryghed, så det går bedre på mange parametre. Og en af grundene til det, tror jeg, det ligger i ordet helhedsplan. Det er fordi der, der arbejder man lige præcis med udsathed og kriminalitet, ud fra sådan en flerefacetteret løsningsmodel, hvor man ikke bare kigger på kriminalitet, men man kigger på skolegang, man kigger på, om folk har lidt penge på lommen, har et arbejde, om det går godt derhjemme, at der ikke er for meget graffiti på dørene osv. Så det helhedsorienterede, holistiske angrebssæt er det rigtige, både i storpolitik, men også nede i boligområderne. Og Paco, har vi værktøjer nok, eller er du som boligdirektør og erfaringskilde, som du er, synes du, der er flere ting, vi kan gøre? Vi to har jo talt om det her med helhedsplanerne og det med at være på de her p-lister, at der er jo også nogle gode ting i form af data, men kunne man godt tænke sig at arbejde uden for de her helhedsområder, vi har snakket om, og arbejde bystrategisk I stedet for, at man snakker om områder osv. Nu lægger jeg ord i munden på dig, men er det sådan noget, du efterlyser? Ja, og det kan du roligt gøre, for det er et ord, jeg har sagt før også, og jeg mener virkelig, at det er der, vi kan sætte ind. Det er det her med, at vi ikke tænker som matrikulært, men at vi netop tænker ikke bare i bydele, men i byer. Fordi der findes ikke til dato nogen, der har stoppet op med en matrikel for at sige, at jeg laver ikke kriminalitet på den anden side af den her matrikkel. Så vi er nødt til at tænke helhedsorienteret, også på tværs af matrikler, også på tværs af bydele, og i virkeligheden også på den lange bane, på tværs af byer. Så der er klart nogle forbedringspotentialer der, men vi er der. Altså jeg synes, vi er der på metodesiden. Vi har, kan man sige, organisatorisk pottetrænet gennem rigtig mange år til at nå til det her stærke punkt hver dag. Derfor er jeg ked af at høre, at vi har sølvmedaljer ikke guld endnu, men altså det må vi arbejde os hen imod at komme. Men vi har strukturerne nu, og vi har vidensgrundlaget også nu til at tage fat. Og så til sidst et lille opråb til politikerne. Du sluttede også lidt af med det i dit oplæg herinde, med nogle af de forslag, som politikerne kom med nu fornylig. 15 indsatser, blandt andet mere videoovervågning osv. Hvad skulle jeres opråb være til politikerne, hvis de skal ændre deres mindset omkring de almene boligområder i en konstruktiv retning? Ja, jeg synes, det skulle være at vise en større ydmyghed og lytte lidt til folk, der arbejder på området. De må godt lade være med at lytte til mig, så kan de lytte til folk, der arbejder i det boligsociale og praktikerne. Fordi, vi kan jo slå en løkke, en krølle på det hele her, ikke? Det, man jo forsøger at sige, det er, lad os nu være med at stige så fuldstændig blinde på, at kriminalitet altid kan og skal behandles ud fra idéer om straf og mere straf og mere overvågning. Det passer ikke. Det ved vi. Det ved politikerne også. Ellers så lytter de ikke efter eller læser de rapporter, de selv har i deres hånd. Men noget af det vigtige, det er det her brede, holistiske tilgangssæt. Så det skal man have mere af. Og det har vi mindre og mindre af. Og hvis man siger en sidste ting, så er det jo ikke fordi, at vi ikke også skal straffe. Selvfølgelig skal vi straffe. Og vi skal i særlig grad have fokus på at faktisk få straffen til at ske. Altså ikke bare tale om den, men få plukket folk væk fra gaderne. Det skal selvfølgelig være en del af pakken. Men lige nu er det jo nærmest den eneste del af pakken. Og også den nye tryghedspakke. Og Paco, har du et sidste budskab til folkene på Christiansborg? Ja, jeg tror det her med det strategiske er det vigtigste for mig her nu. Altså vi har strukturerne, som sagt. Vi er klar til at tage fat på den her opgave. Men man skal passe utrolig meget på med, at der går matematik i det her. Vi kigger rigtig meget på lister. Og vi kommer til at glemme nogle af de små boligafdelinger i det her. I takt med, at der også bliver nedrevet og frasolgt, jamen så vil man se nogle udfordringer, der kommer ud i mindre afdelinger. Der har man ikke den boligsociale erfaring. Måske er det ikke den infrastruktur, der skal til i forhold til samarbejde med de forskellige parter. Og så risikerer vi altså nogle boligområder, der falder igennem igen. Og vel at mærke den her gang uden for liste-regi. Og det kan blive både dyrt menneskeligt, men også økonomisk for os. Lød altså ordene her i Alment Inside. Jeg fik endda sneget dit kælenavn ind her. Det er selvfølgelig rigtig Francisco Ortega men vi kalder dig bare Paco. Tak til David Sausdal og tak til jer, fordi I ser og lytter med. Alment Inside kan jo altså både ses som video ude på YouTube, eller der, hvor du plejer at få det inde på Fagbladet Boligen, eller lyttes som podcast, der, hvor du altid henter din podcast. Alment Inside er produceret af BL Danmarks Almene Boliger.