Hvad betyder højesterets afgørelse i sagen om etablering af ladeboks for de almene beboere og den almene sektor? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne udgave af Almene Inside. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen og er med mig på link over fra Aarhus for at gøre os alle sammen klogere, der har jeg min kollega Mette Nørgaard Larsen, som er juridisk konsulent i BL. Hun skal prøve at give lidt indsigt i det. Velkommen til dig, Mette. Tak skal du have. Mette, inden vi kommer til svaret på mit spørgsmål, og som selvfølgelig er essensen af denne her samtale, så skal vi måske lige se tilbage på baggrunden for denne her historie. Hvordan kan det være, at vi sådan lidt usædvanligt har en sag, der går hele vejen til højesteret i den almene sektor? Jamen, baggrunden er, at der er nogle beboere i en almene boligafdeling, som gerne vil have en ladestander, og de opsætter den på gavlen af deres rækkehus uden aftale med boligorganisationen. Boligorganisationen er ikke enige med lejeren i, at det kan de bare gøre, så de beder lejerne om at pille det ned, og det de ikke vil det, så indbringer man sagen for beboerklagenævnet. I beboerklagenævnet, der mener lejerne, eller der siger lejerne, at de har en ret til at lave den her ladedboks. De har en installationsret i almenlejeloven, som giver dem ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede. Og boligorganisationen er ikke enige med lejerne i, at installationsretten er gældende her. I beboerklagenævnet, der siger beboerklagenævnet, at lejerne har ret. De har en installationsret til at lave sædvanlige installationer i det lejede, og den kan de bruge til at opsætte den her ladedboks. Boligorganisationen vælger så at indbringe sagen for boligretten, og i boligretten, der får de medhold i, at man kan ikke bruge installationsretten til at installere en ladedboks, simpelthen fordi, at installationsretten kun gælder idelejet. Beboerne vælger at anke boligrettens afgørelse til landsretten, og i landsretten, der siger dommerne, at en ladedboks er ikke, trods den udvikling, der har været i samfundet, så er det endnu ikke det, man kan kalde en sædvanlig installation. Og det vil sige, at de er ikke omfattet af installationsretten, fordi en ladedboks ikke er sædvanlig på samme måde, som en opvaskemaskine eller andre hårde hvidevarer er det. Og derfor giver landsretten, hvad hedder det, boligorganisationen, medhold. Og med det sådan lidt utraditionelt for sager, som du og dine kollegaer og vi i den almindelige sektor sådan juridisk arbejder med, så ender den her sag jo så med at gå helt til højesteret. Kan du ikke forklare, hvorfor den gjorde det? Jo, fordi det er fuldstændig rigtigt, at som udgangspunkt, så har man jo kun to chancer. Altså man kan indbringe en sag for boligretten eller for byretten, og så kan man få lov at anke til landsretten. Og så er det som udgangspunkt slut der. Men i helt principielle sager, der kan man få tilladelse til også at spørge højesteret. Sådan, så man faktisk får sagen behandlet tre gange. Og det har beboerne ønsket i den her sag, at indbringe sagen for højesteret. Og det har de fået medhold i, fordi man siger, jamen her er der noget principielt. lovfortolkning, som vi skal have afklaret. Vi har en retstilstand, hvor beboerklagenævnet tolker bestemmelsen på den ene måde. Boligretten kommer til det modsatte resultat, og landsretten kommer til det samme resultat, men med en anden begrundelse. Og det er lidt vigtigt, fordi at landsretten siger, at det ikke er en sædvanlig installation underforstået endnu, men det kan en ladeboks blive. Hvor boligretten jo siger, jamen det kan aldrig blive installationsret det her, fordi det er indenfor. Installationsretten gælder og ikke udenfor. Og så er det jo en principiel sag, som så ender op i højesteret, sådan usædvanligt for den her type sager, som du siger. Hvordan ender højesteret så med at kaste sin afgørelse? Jamen højesteret, de er inde og kigge på det forarbejde, der er til loven. Og de er inde og kigge på selvfølgelig selve formuleringen i bestemmelsen, men også hvad har Folketinget ment? Hvad har Folketinget tænkt og ville og ønsket med den her bestemmelse? Og det, man har vurderet, det er, at installationsretten har været et ønske om at give lejerne en mulighed for at etablere sædvanlige installationer inde i boligen. Altså opvaskemaskiner, køleskabe, sædvanlige hårde hvidevarer, vaskemaskiner osv. Og den ret har de, og udlejer kan kun modsætte sig, hvis det er sådan, at elkapaciteten og afløbskapaciteten ikke er der og så kan man ikke holde til det. Og det vil sige, at det er ret svært for udlejer at modsætte sig, at lejer benytter deres installationsret. Så højesteret har nu slået fast, at den installationsret, lejerne har, jamen den gælder altså kun inde i boligen. Og så til essensen af det her spørgsmål, det vi ligesom lover fra starten her, vi skal prøve at give et svar på, hvad betyder det for den almene sektor, men selvfølgelig også for beboerne, der bor i de almindelige boliger? Altså man kan sige, at det første er jo, at det giver en afklaret retstilstand, og det er jo i alles interesse, både beboerne og boligorganisationerne og afdelingsmøderne, at man ligesom hver især ved, hvad man har at rette sig efter, og hvilke rettigheder partnerne hver især har. Det betyder også, at man nu har fået slået fast, at fordi installationsretten kun gælder inde i boligen, så de spørgsmål, vi ind imellem får om, kan vi installere solceller, kan vi installere varmepumper, alt muligt andet, kan vi med installationsretten i hånden sige, jamen det skal boligorganisationen acceptere, at vi installerer. Det ved vi nu, det kan man ikke, og det betyder, at så snart vi er uden for boligen, så er det de almindelige regler om det, vi kalder rådret i den almindelige sektor, og det vil sige, at afdelingsmødet har en indflydelse på, hvad må man uden for sin bolig, og hvad må man ikke. Men Mette, nu skal man måske også lige forstå, hvordan indstillingen er, både for BL, men også for hele sektoren. Betyder det her så, at det ikke er muligt for beboere at etablere ladestænder i fremtiden? Nej, det gør det heldigvis ikke, fordi vi har jo stadigvæk reglerne omkring råderet, og reglerne omkring råderet siger, jamen når vi er uden for boligen, så kan afdelingsmødet give lov til, at beboerne kan etablere fx en ladestander, eller hvad det måtte være, ligesom de kan etablere skure og alt muligt andet. Så det her, det betyder ikke, at man som almene beboere ikke kan få en ladestander, en individuel ladestander, men det betyder, at afdelingsmødet har kompetencen til at sige, er det her en god idé eller ej, og under hvilke betingelser kan man så etablere den her ladestander? Konsekvenserne af det her med det er jo også, at man begynder at kigge på, hvordan skal man så netop skrive reglerne, så man ikke er i tvivl om det, både som beboer, men også som sektor. Nogle af dine juridiske kollegaer er jo sat på arbejde med at skrive nye regler. Hvad er situationen omkring det? Jamen det er rigtigt, og det der er sket, det er at sideløbende med denne her sag, der har man nede i EU vedtaget det, der hedder bygningsdirektivet. Og der er ingen tvivl om, at man vil køre den her grønne dagsorden og elektrificering af samfundet, og derfor har man nede fra EU's side vedtaget nogle regler, som nu skal omdannes til danske retsregler. Og de EU-regler siger, at lejerne skal have ret til, når de har egne parkeringspladser, egne carport og så videre, så skal de have en ret til at etablere ladestander. Altså noget, der kommer nok til at minde om den installationsret, vi tidligere har set, men under nogle helt særlige forudsætninger. Og det vi jo så ved nu, det er, at man sidder over i ministeriet og arbejder på, hvordan skal de her regler omsættes til praksis i Danmark. Hvordan skal lejeloven og almenlejeloven ændres? Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at lejerne kan få lov til at installere? Men det vi ved, det er, at der kommer nogle helt særlige regler i almenlejeloven, specifikt for ladestandere, ligesom vi kender det med paraboler, som der også kom særlige regler om i sin tid. Så vi regner med, at det fremadrettet bliver mere klart for enhver, hvordan de her ladestandere skal håndteres. Sådan lyder konklusionen. Vi fik svar på spørgsmål, vi fik masser af god viden, og i hvert fald her i studiet blev jeg også en lille smule klogere, men nogle gange siger man, at der skal heller ikke så meget til. Tusind tak for opdateringen med det, og tak for at være med her. Og tak til alle jer for at se og lytte med til Almen Inside. Hvis du ikke vil gå glip af et afsnit, så abonner der, hvor du ser som video. Det kan du gøre inde på Fagbladet Boligen eller inde på YouTube. Og hvis du lytter som podcast, så er vi jo på alle gældende platforme for podcast. Og hvis du vil have vores nyhedsbrev, så skriver der op til det enten på vores nye flotte hjemmeside for beboerne på bogodbladet.dk, på bl.dk eller inde på fagbladetboligen.dk. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.