Sådan skal Dan Jørgensens nye EU-plan tackle Europas enorme boligkrise. Velkommen til Alment Inside, som er optaget her i Europahuset i København og med mig her i studiet - - jeg hedder Lars Græsborg Mathiasen - - det er Dan Jørgensen, som er EU-kommissær for blandt andet boliger. Og det er jo derfor, du står her i dag. I udkommer med en plan, fordi der er jo stor boligkrise i Europa, som du er blevet sat i spidsen for at skulle løse. Den plan, som I udkommer med i dag, hvis du sådan lige i hovedet skal beskrive den, hvordan ser den så ud? Først og fremmest så handler den jo om, at vi gerne vil adressere det, du antyder er en kæmpe krise. Nemlig det faktum, at der er alt for mange mennesker i Europa, som ikke har adgang til en bolig, som de har råd til at betale. I Danmark mærker vi jo også de problemer, men det er jo forintet at regne sammenlignet med, hvordan det ser ud i mange andre lande. Sidste år, da der var Europaparlamentvalg, der var det faktisk et af de temaer, der fyldte allermest. Det er jo atypisk, at boligpolitik fylder meget på den europæiske dagsorden, men det gjorde det, fordi problemet har en karakter nu, hvor jeg tror, at der er en desperation i befolkningen. De leder efter beslutninger, de leder efter handlekraft fra deres politikere, og det er det, vi prøver på at levere nu fra Europas side. Sammen med planen, der kommer der også et review af statsstøttereglerne, som er en del af det, I arbejder med. Hvilken sammenhæng har det til din plan, og hvad vil konsekvenserne være for de danske almene boliger? Ja, det er klart, at i rigtig mange europæiske lande, der har man jo ikke en lige så god almen boligsektor, som vi har i Danmark. Og derfor er det, der kommer nu heller ikke noget, der er rettet specifikt mod Danmark, og vil ikke få konsekvenser af betydning her. Men i mange lande, der har man behov for at kunne gå ind fra statens side og aktivt støtte, at der bliver opført boliger, som ikke bare er sådan esnævert defineret af social housing, men som er mere det, vi vil kalde almene boliger i Danmark, altså affordable housing. Og det giver de her regler altså bedre mulighed for, og det er nødvendigt, fordi vi ser en stadig stigende tendens i Europa til, at i rigtig mange byer, der kan almindelige mennesker med almindelige indkomster ikke længere få en bolig, og det går selvfølgelig ikke. I EU, der er jo også sat en maksimumsgrænse på statsgælden som en andel af BNP. Mange lande er over den grænse, og så har man jo så lavet nogle undtagelser, fx for militære. Kunne man forestille sig, at boligsektoren også kunne få lov til at få nogle undtagelser, så man kan løse den her krise? Jeg tror ikke, man skal gå den vej, al den stund, at der er mange sektorer, der er vigtige. Der er også nogle, der var argumenteret tilsvarende for, at det ikke er så vigtigt, at vi bekæmper klimaforandringerne, at vi også skulle friholde investeringer i vedvarende energi, osv. Så selvom jeg godt kan forstå rationalet bag sådan et spørgsmål, så tror jeg, man må sige, at det med at have en rimelig god budgetdisciplin og ikke have for meget gæld i Europa, det tror jeg, vi alle sammen skal være glade for, at vi har fælles regler omkring. Fordi det, at Europa har en sund økonomi, det er vi jo afhængig af, også i et land som Danmark. Og det, der jo gerne sker, når det begynder at gå skævt med en økonomi, det er jo, at det er de svageste i samfundet, som kommer til at betale prisen. Og derfor tror jeg, at vi skal hjælpe alt det, vi kan med at få gang i investeringerne, men det skal ikke være på en måde, hvor vi riskerer at undergrave vores gode, sunde europæiske økonomi, som jo altså desværre haldter nogle steder. I sætter jo nogle rammer for, hvordan EU-landene skal arbejde. Hvad vil dine opfordring så være til, hvad de enkelte lande og medlemslande skal gøre mere, hvis de skal bekæmpe den her store boligkrise, som vi står i? For det første skal der bygges noget mere, så skal vi være bedre til også at renovere. Vi skal være bedre til at tage en bygningsmasse, som måske har haft et formål, og konvertere den til et andet formål. Jeg synes, man kan lære rigtig meget af Danmark. Ikke fordi alt er perfekt her, men altså vores almene boligsektor er jo ret god. Landsbyggefonden nævner vi i planen som et eksempel på noget, man måske kan bruge andre steder i Europa også. Det er faktum, at der er byer i Europa, som har kæmpe mangel på boliger, men samtidig er der ret mange boliger, der står tomme. Enten fordi de bare er ejet af nogen, som måske bruger den som feriebolig en gang imellem, der er ikke bopælspligt, eller fordi de er ren og skæret objekt for spekulation. Og det er jo fint nok, at der er penge i boligsektoren. Det er fint nok, at der er nogen, der kan tjene penge, for ellers vil der nok ikke ske så meget. Men hvis man kun har det formål at indrette en boligsektor sådan, at der er nogen, der kan tjene penge på at spekulere, så er det jo ikke sikkert, at det er de bedste samfundsmæssige. beslutninger, der er blevet truffet. Så det er noget af det, vi kigger på også. Hvis du nu skulle tage dommedagsbrillerne på, og i værste fald, hvis de her planer ikke virker, hvad er så det store, værste tilfælde, worst case scenario for Europa, hvis man ikke får løst den her boligkrise? Jamen, så vil der være endnu flere unge mennesker, der bliver nødt til at blive boende hjemme ved deres forældre endnu længere. I dag er der gennemsnitsalderen omkring 26, tror jeg. Det betyder, at de ikke kan få den uddannelse, de gerne vil. De kan ikke starte det voksenliv, de gerne vil. Stor problem for mobiliteten. Og derudover så er helt almindelige mennesker, sygeplejersker, lærere, politibetjente, de kan ikke bo der, hvor de arbejder. Vi vil få, tror jeg, en større polarisering, fordi folk med deres på, det tørre, de har så råd til at finde bolig, og folk, der så ikke har så mange midler, de har så ikke. Og det skaber jo større ulighed i vores samfund. Så der er rigtig mange, synes jeg, meget skadelige effekter, hvis ikke vi får løst det her problem. Og så vender vi den om, så tager du utopia-brillerne på, hvis du skulle få lov til at drømme om, at alle problemerne bliver løst. Hvordan vil det europæiske drømmeboligmarked så se ud? Det vil jo se sådan ud, at alle havde mulighed for at få en bolig til en ordentlig pris, der var til at betale, som også i forhold til miljøstandarder, i forhold til udledninger, var af højeste standard, hvor man heller ikke skulle betale en særlig høj energiregning, fordi man havde et hjem, der var godt isoleret. Hvor der var også fleksibilitet, sådan at mennesker var mobile. Altså, man kunne flytte efter et job eller en uddannelse, eller man har nogle familiemæssige årsager, der gør det måske, er værd at flytte. Altså, de der ting, som jeg tror i virkeligheden, altså igen, det er jo ikke, fordi jeg ikke siger, at vi har udfordringer i Danmark, men jeg tror i virkeligheden, mange danskere tager for givet. Det er altså ikke noget, som særlig mange europæere kan tage for givet. Så i virkeligheden, hvis vi kunne tage nogle af de gode erfaringer, vi har fra ikke bare Danmark, men Skandinavien, og gøre dem europæiske, så vil det være, tror jeg, for rigtig mange landes vedkommende næsten perfekt. Glemmer vi nogle gange, at når vi taler om, hvordan man bygger et velfærdssamfund op, at en af de helt store grundstene, det er retten, eller muligheden for at have sin egen bolig, som er betalbar? Ja, nu kommer jeg jo fra et parti, Socialdemokratiet, som jo helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet, har haft en idé om, hvad det er, der skaber gode liv for mennesker. Og det er klart, at mange af de ting, vi normalt taler om, er jo de ting, der definerer en velfærdsstat. Altså, lighed, at der er et samfund, der tager hånd om dig, hvis du kommer galt i stedet osv. Men en lidt overset faktor, som du også antyder i den måde, du formulerer et spørgsmål på, er jo faktisk boligpolitikken, fordi hvis ikke vi havde haft helt tilbage der i slutningen af 1800-tallet, starten af 1900-tallet og op igennem 1900-tallet, en meget dedikeret tilgang til at sørge for, boligbevægelse, fagbevægelse, andre dele af vores samfund, at der er tag over hovedet på en anstændig måde for folk, så var det et helt andet samfund, vi havde haft. København er et ret godt eksempel, hvis vi står her i København nu. Jo, men altså, det var en meget stor del af København, var jo ikke værd at bo i, det var jo slum. For ikke så mange generationer siden, og nu er det den måske mest liveable by i verden, som det hedder, altså det bedste sted i verden måske at bo. Og det er jo ikke noget, der kommer af sig selv, det er et resultat af konkret boligpolitik. Så til dit spørgsmål, ja, tror jeg, vi glemmer lidt nogle gange, at boligpolitik er et enormt vigtigt politikområde. Lige til sidst, Dan, du nævner selv det her undervejs, at i planen kommer der til at stå en reference til Landsbyggefonden, altså det her med, som vi siger, revolving fund. Og jeg ved, min direktør, Ben Madsen, elsker at gå rundt med den her, "probably the best model in the world". Men altså, det her med Landsbyggefonden er jo også noget, som mange lande spørger til, hvordan bygger man den op. Er det en af de der hjørnestene, som vi skal smide ud, som en eksportvare? Jeg ved godt, du er hele Europas boligkommissær, men du kommer jo med en bagkatalog, kan man sige, ikke? Jamen det er det, altså jeg vil sige, det er jo ikke kun Danmark, der har ting, man kan lære af. Altså, Wien er jo også en by, altså jo, Wien i Østrig er også en by, som tit bliver fremhævet, som et sted, hvor man har fundet en god model for at få skabt boliger til alle, der er til at betale, og taget særlig hånd om dem, der har det sværest. Så det handler jo om at lære best practices, som vi kalder det, og der er det klart, at Landsbyggefonden er et eksempel, men det hele taget også det med, at vi i Danmark, for eksempel her i København, har den mulighed for kommunens side, at man kan sige, godt, der skal bygges her, fint, det må I gerne, men x procent af det, I bygger, skal så være til at betale for almindelige mennesker. Det synes jeg er en anden læring, som andre lande godt måske kunne tage med. Tusind tak, fordi du havde tid og tillykke med den nye plan, og jeg håber, det hele er lykkedes Og tak, fordi I ser med i Alment Inside, det kan jo altså både lyttes og ses - som podcast, hvor du henter alt din lyd og som video inde på fagbladboligen.dk, og husk, nyhedsbreve er der masser af, blandt andet også inde på fagbladboligen.dk. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.