2025 bliver et travlt år, også rent politisk. Her er de boligpolitiske dagsordner for 2025. Velkommen til Almene Inside Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen Her har vi ikke tid til tømmermænd og kransekage. Her går vi direkte i blækhuset og begynder at skrive på, hvad vi skal lave her i 2025. I hvert fald både sådan almen boligpolitiske - og hvem end andre til at tale om det end direktør for BL - Danmarks Almene Boliger Bent Madsen, med her i studiet. Bent, godt nytår for det første. Tak for det. Og i lige måde godt nytår. Hvad skal vi lave her i 2025? Jeg tror ikke, vi kommer til at kede os. Har jeg ret? Nej, det gør vi jo til hens i de forskellige år, men der er absolut heller ikke i 2025. Det vi ser frem til, det er jo, at der kommer et boligudspil. Og forhåbentlig om relativt kort tid. Vi havde jo ministeren, boligministeren på vores repræsentantskabsmøde her i december måned. Der sagde hun også, at der blev arbejdet på et snarligt boligudspil. Og der er vi jo kommet med forskellige input til undervejs. Og vi har også kommet med nogle flere input. Fordi der er virkelig brug for et boligudspil nu. Og i det boligudspil, den her boligpakke. Hvis vi tager det sådan lidt punktvis. Hvad kunne vi så godt tænke os, der lå i det? Jeg ved, at lige før jul, der skrev du jo sådan en ønskeliste til julemanden eller boligministeren, om man vil, inde på Altinget. Et debatindlæg der, som man kan gå ind og læse. Men lad os lige tage nogle af de punkter, du gerne vil have. Hvad regner du med, at du får det så i sådan en sen julegave her i løbet af foråret? Ja, og man kan sige, at det er jo så en julegave, som jeg også er påpeget i Altinget, det er en julegave, som vi er så høflige, som vi selv betaler for. For det er jo i virkeligheden udmøntningen af Landsbyggefondens midler. Og alle de penge, der er i Landsbyggefonden, de er jo indbetalt af beboerne i den almene sektor. Det er sådan set at aktivere de penge der. Der er flere forskellige ting, som vi ser, der er nødvendige i en kommende boligpakke eller et boligudspil, som det er blevet nævnt. Det ene, det er omkring nogle tomme boliger. Der er, når vi kommer uden for de større byer, så er der simpelthen tomme boliger. Det har jo noget at gøre med, at folk flytter ind til de større byer. Det har også noget at gøre med den måde, som vi har måttet prioritere, selvfølgelig de seneste boligpakker i forhold til nedrivninger, som vi har ikke i lige så stort omfang som tidligere kunne fjerne de boliger, som var overskydende. Så derfor står vi faktisk nu i en situation, hvor vi har nogle områder af landet, hvor der simpelthen står uden for de større byer, hvor der står nogle tomme boliger, og hvor det kan være udsigtsløst at få dem udlejet, fordi folk er flyttet ind til de større byer. Og så må man tage konsekvensen og nedrive de her boliger. Andre steder, der kan man også se ind i boligerne og sige, okay, er der noget, vi kan gøre ved dem, så vi kan få dem brugt. Og uden for de større byer, der er især mange ældre mennesker, kunne vi ved at investere i tilgængelighed. Og det kan vi ikke gøre i så stort omfang nu, med den måde, det er skruet sammen på nu. Men som vi har kunnet gøre tidligere, så er der en større investering i tilgængelighed, så ældre rent faktisk kan blive boende i de boligområder, hvor de måske har boet i mange år. Og så er der også hele spørgsmålet omkring nærhed i sundhed. For det er klart, når man er ældre, har måske adskillige kroniske lidelser, hvis man så bor langt væk fra sundhedsydelser, og det kan tage en halv dagsrejse at komme til noget ambulatoriebehandling, så er det klart, så får man jo også en tilskyndelse til at flytte ind mod nogle større byområder. Men hvis vi kan lave nogle nære sundhedsting, som vi for eksempel arbejder med i Varde, så kunne man helt sikkert også have en tilskyndelse til, at man faktisk bliver og vil gerne blive i de boligområder, hvor man måske har boet et helt liv. Og der har vi jo fået boligministerens ord på, at der skal kigges på alle de ting, og det kan jo også være, at man skal kigge det ind i et boligudspil, boligpakke, at sundheden skal tænkes ind der. Det sagde hun meget direkte på vores repræsentantsskabsmøde. Vi har faktisk også statsministerens ord for det, da hun var i Tønder og ville fjerne, sagde i forhold til sundhedshus lokalt der, hvor der skulle bo nogle læger, og sige, at her, hvis der er nogle snubletråde, så må vi se på dem og fjerne de her snubletråde. Det er klart, at der er nogle juridiske snubletråde, og det blev der allerede taget hånd om relativt hurtigt, fordi det præsenterede boligministeren faktisk på vores repræsentantskabsmøde i december. Og så er det klart, så er det de økonomiske. For en ting er, at man fjerner juraen, men hvad så med pengene? Og det er jo der, der skal være et boligudspil, som faktisk også giver mulighed for at gennemføre det i praksis. Og i det her boligudspil, der vil vi også gerne have, at man kigger på maksimumbeløbet. Det har vi talt om tidligere. Det gælder både København, men også Aarhus, går jeg ud fra og andre større byer. Så hvad er vores drøm om i forhold til maksimumbeløbet? Her skal man jo se ind i et todelt Danmark. Nu har jeg lige stået og talt om tomme boliger, og vi er simpelthen nødt til at nedrive nogle tomme boliger. Men det er jo fordi, at man vandrer ind mod nogle større byområder, og så er konsekvensen også, at der opstår et større pres for flere boliger. Og der er der en udfordring, især i hovedstadsområdet, men også i Aarhus, i forhold til at kunne realisere de her boliger. Fordi vi er jo underlagt det her maksimumbeløb, og i kølvandet på covid, der er der også sket nogle store stigninger i byggepriserne rundt omkring i hele Europa og også i Danmark. Og det gør, at det er simpelthen svært, nogle gange helt umuligt, at opføre almindelige boliger. Det kan man bare se på tallene, f.eks. i hovedstadsområdet, hvor mange nye almindelige boliger, der er opført. Det ligger på et meget, meget lavt niveau. Og så er jo noget, der kommer løbende ind i hovedet på os, ligesom alle andre det gør, det er jo klima. Klimaudfordringerne. Vi har jo talt om klimaudfordringerne før, både med hensyn til vand, der stiger og så videre. Der vil vi jo også gerne have et større råderum for at kunne gøre de rigtige ting. Det er simpelthen nødvendigt. Fordi uanset hvor meget vi kan diskutere politik og boligudspil, så må man sige, at det regner og grundvandet stiger, og nogle gange er der også stormflod. Det afventer sådan set ikke på, at vi får lavet nogle forskellige tekniske og politiske ting. Det ser vi allerede i dag. Vi ser det med, at vi har højtliggende grundvand. Vi ser, at en øget grad er fugt omkring husene. Og det betyder også, at når der kommer selv mindre regnskyld, så kan vi også se nogle oversvømmelser, der kommer. Det skal vi jo tage hånd om. Hvis vi ikke tager hånd om det, så kan det jo simpelthen gå ud over bygningernes sikkerhed. Og der kommer skimmel og fugt, så det skal simpelthen løses. Så derfor er det også fuldstændig afgørende, at vi i en kommende boligudspil her, at der er også sat midler af til, at vi som del af renoveringsrammen, at vi simpelthen kan renovere. Det gør jo i virkeligheden, at der kommer et øget pres. For det ene ting i forhold til renoveringer, det er jo, at der er nogle bygninger, hvor der opstår byggeskader. Der er nogle store områder, som vi byggede især i 60'erne og starten af 70'erne, hvor der skal laves nogle nye infrastrukturinvesteringer. Det vil simpelthen sige, at vi skal lave nogle vejføringer, mere kvartersopdeling. Der skal områderne være mere robuste eller resiliente, som det hedder på nydansk. Det er vigtigt, så vi i virkeligheden stabiliserer områderne, fastholder en positiv udvikling. Og som del af de her renoveringer og byggeskader, der er det her blevet et rigtig, rigtig stort emne i praksis. At vi simpelthen ser, at vandet kommer både ovenfra og nedenfra. Ja. Og så noget, vi også ved, vi skal kigge på, det er jo, at det boligsociale arbejde, som vi har jo haft stor succes med at få et kæmpe ros for, og har været med til at løse en masse sociale problemer. Det boligsociale arbejde skal vi jo ikke slippe nu, selvom finansieringerne begynder at løbe ud, og der er nogle projekter, der løber ud. Hvad kunne vi godt tænke os, at der sker der? Absolut ikke. Man må sige, at da vi startede det boligsociale arbejde, der havde vi nok ikke indset på daværende tidspunkt, kunne vi jo se, at når vi målte på det, at det virkede, og det har en god effekt, men at det i virkeligheden er blevet en ting, som man begynder at se til at sige, okay, kan vi bruge det her mere generelt i forhold til velfærdssamfundets udvikling? Og der er jo både det boligsociale arbejde, og der er lokale frivillige indsatser, og det kan man også søge i offentligheden. Nu faktisk selv i Kongens Nydersdale omtaler han så også, at det frivillige arbejde er leksikaferer. Det er jo faktisk en del af det boligsociale arbejde, og blandt andet også at have leksikaferer. Så det er klart, at noget, vi ikke alene skal blive ved med, men som vi også med fordel kunne styrke fremover i samarbejde med mange forskellige parter, det er jo netop nøglen i det her boligsociale arbejde, det er, at vi faciliterer, at der faktisk er en platform for, at civilsamfundet og i samarbejde med kommunene, at alle de i virkeligheden kan bidrage omkring i boligområdet. Og her er der jo også igen en kobling til det her med sundhed, som vi talte om før. For eksempel lokale indsatser med opsporing af diabetes, lokale indsatser med demensbotter. Ensomhed er jo allerede nu en rigtig, rigtig stor udfordring, og den bliver større fremover. Vi bliver flere og flere enige, vi bliver flere og flere ældre, så begynder ensomheden også i langt højere grad at banke på. Og det er jo også det boligsociale arbejde, de her lokale indsatser, der er vigtige. Og også renoveringer, for lige at vende tilbage til dem. En ting er, at vi renoverer, så bygningerne bliver mere tilgængelige. Men der er jo også hele det sociale element i det. Der er jo en stor efterspørgsel efter bofællesskaber. Og det, vi gerne vil fremover, det er at renovere til langt flere bofællesskaber. Der er der lokale ønsker om. Folk, der måske har boet i et boligområde et helt liv. Og så i forbindelse med lejlighederne, kan efter nutidens standard være ganske små. Men det, man sådan set er tilfreds med, det er at få en større grad af fællesskab. Så der er også lokale ønsker, store ønsker om at få bofællesskaber, når man renoverer. Og det giver også sund fornuft, for dermed styrker du også civilsamfundet, fællesskabet. Og der ligger også en nær sundhedsting i denne her. Fordi hvis man for eksempel forlægger et lille lokale, hvor man kan blive undervist lokalt i telemedicin og andre ting, så kan man jo se det, som en integreret del af nogle bofællesskaber. Hvor der bor ældre, og vi er også nogle bofællesskaber, og vi højere grad tænker ind i måske ældre i bofællesskabet. Og så almindelige almindelige familieboliger ved siden af, hvor der er børnefamilier. Sådan, at man reelt set får en blanding også af generationer inde i de enkelte boligområder. Og så kobler vi os lidt ud af boligpakken, men vi holder en lille snor og en elastik i det næste emne. Fordi når vi snakker boligpakke og boligudspil, så vil vi gerne have sundhed og fortsat tænke den i det. Men det gør vi jo også sideløbende i et andet politisk spor, som hedder partnerskaber med KL. Kan du fortælle lidt, hvor er vi hen i den proces, og hvad kommer der til at ske i 2025? Ja, vi startede partnerskabet, det startede vi jo simpelthen med et startskud tilbage i oktober sidste år. Og nu har vi så her om kort tid, her den 13., så har vi det første partnermøde, og det bliver vi jo ved med, de her partnerskabsmøder. Og der har jo været en kæmpe interesse, både blandt kommuner og blandt boligorganisationer. Og det har vi jo også kunne se, nu nævnte jeg før, det med Varte. Der er rigtig mange andre steder. Der er faktisk, vi er oppe i nærheden af vel omkring 30 kommuner ud over hele landet, hvor der er lokale interesser i forhold til at sige, er det ikke her, vi skal have noget sundhedsarkitektur, en udbygning af et fælleshus, måske med nogle klinikker, måske en anden anvendelse, eller andre ting, så man får en øget grad af nærhed i sundhed. Så der er virkelig en stor motor i det her, og det er den motor, som det her partnerskab skal understøtte. Ikke alene, at vi skal bekræfte hinanden i, at der er en stor motor, men også at udveksle erfaringer. Det er det væsentlige ved det her partnerskab her. Og der er også nogle midler, som der blev afsat her sidste år, de der SSA-midler, der skal styrke samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer. Nu skal vi jo nærmere hen i, hvordan udmyndrer vi de her SSA-midler i forhold til den her indsats i den almindelige sektor. Og der er jo også plads til dem, som så kan fylde indhold i rummene. Altså vi taler ældresagen for eksempel, eller andre lignende partnere, som jo laver arrangementer, som måske har brug for fastigheder. Ja, og boligorganisationer laver rigtig, rigtig mange arrangementer. Der er rigtig mange gode idéer derude. Derfor er det også vigtigt med de her partnerskaber, at vi kommer ind fra alle steder rundt i landet og siger, de her midler her, den her måde at samarbejde på, der har vi faktisk prøvet det her. Og det er en rigtig god idé, så man er med til at inspirere hinanden. For der foregår rigtig mange vigtige og gode ting derude. Og der er det vigtigt at sige, at dem der fungerer allerbedst, dem skal alle jo selvfølgelig lære af. 2025 er også et år, hvor vi skal til stemmeurnerne. I november måned skal vi til kommunal- og regionsvalg. Det er jo det største demokrati i Danmark, kan man sige, for her kan næsten alle få lov til at stemme. Det begynder vi jo også at sætte fokus på. Hvordan gør vi det rent politisk, og hvordan arbejder vi med det i BL? Der er flere forskellige spor i det her. Det ene spor, det er jo så valgdeltagelsen. Den har vi jo meget fokus på, og det havde vi også ved det. Det sidste, både med folketingsvalg og kommunal- og regionsvalg, er, at vi vil simpelthen gerne have, at der er flere, der stemmer, også i de almindelige boligområder. Gøre opmærksom på det kampagne for, at folk kommer ud og stemmer. Så det er den ene del. Det er stemmedeltagelsen i vores boligområder. Den anden del, det er, at vi jo er opdelt i vores 11 græse og det politiske engagement i forhold til boligpolitik. Og så få nogle lokale dialoger i forhold til kommunalpolitikerne. Hvordan skal den her kommune udvikle sig? Renoveringer, bogfællesskaber, klimaindsatser, alle de her forskellige ting. Tomme boliger også. Og tomme boliger. Alt det her er jo noget, man skal lave i samarbejde med kommunen og i samarbejde med byrådet. Så der er virkelig mange super vigtige problemstillinger, som det er relevant at drøfte. Også op til det kommende kommunalvalg, der kommer i november. Og selvfølgelig også efterfølgende. For det ene er, at man skal tage det op til valget. Men noget andet er, når der nu også er nedsat de nye byråd, så skal vi se, hvordan er det så, det vi talte om, hvordan er det så, at vi får det her til at udmynde sig i praksis. For det er jo nogle samme planer for nogle hele byområder. Hvordan vil vi godt have den her del af kommunen? Hvordan vil vi godt have den her del af byen udvikler sig? Hvis der er for eksempel med vandet, hvis der stiger noget i grundvandet, hvordan får vi egentlig løst det? Noget kan vi løse på matrikler, men det vigtige del, det er jo noget, der er overskridende i forhold til matrikler og er vigtigt i forhold til at samarbejde med kommunen. Og så noget, der starter lige nu om lidt. De almindelige boliger skal jo ikke kun være et godt sted at bo, det skal også være et godt sted at arbejde. Og der går jo gang med overenskomsterne i talende stund. De er jo også ret vigtige. Hvordan skal vi se BL's agerende på det område omkring overenskomsterne? BL er jo også en arbejdsgiverorganisation, og der har vi jo så et samarbejde med Dansk Erhverv, som varetager den del af det for os. Så der er simpelthen overenskomstforhandlinger, der har BL's bestyrelse nedsat et overenskomstudvalg, der i samarbejde med Dansk Erhverv følger de her overenskomstforhandlinger. Der er fem eller seks overenskomster, som der skal forhandles i den almindelige sektor. Og der er nogle af dem, der er rent teknisk, der bliver fanget op af det store forlig, og de bliver færdige der. Der er nogle, der er en anden, der så står uden for det større forlig. Det er noget rent overenskomstteknisk. Men det er, at der vil være forhandlinger selvfølgelig herhen over foråret i forhold til de kommende overenskomster. Og i forhold til overenskomsten, der ser vi også ind i noget andet. Fordi der er jo heldigvis en kæmpestor beskæftigelse i Danmark. Altså vi slår det ene rekordniveau efter det andet. Men det betyder også, at man som arbejdsgiver har svært ved at skaffe arbejdskraft. Så det vi også arbejder med i forhold til BL's bestyrelse og overenskomstudvalg, det er employer branding. Altså hvordan er det at arbejde i den almindelige sektor? Nu har vi lige talt om landets sundhed, boligsocialt arbejde. Den her meningsfuldhed, der er ved at være en del af den almindelige sektor, er at man arbejder tæt på mennesker. Og der er nogle af tingene, der er praktiske, der bliver løst ude i boligområderne. Men ofte så vil det også være, selv når du løser de praktiske ting, så vil der også være en nær kontakt til beboerne. For eksempel når man er inde i den enkelte beboers bolig. Så det er jo ikke... Altså for eksempel når vi uddanner, og der er nogle steder, at andres funktionære er uddannet til demenssport, og det er jo fordi, at man både har den praktiske del af sine opgaver, men der er i høj grad også den menneskelige del, hvor man kan være med til at hjælpe, og hjælper en masse mennesker rundt omkring i det danske samfund, der bor jo næsten en million i den almindelige sektor. Så det er noget af det, vi vil fokusere på i forhold til employer branding. Og nu da du siger det der med at hjælpe dem, der bor i de almindelige boliger, det kan da jo blive desværre et akut behov for nu, fordi der er kommet en kontanthjælpsreform, som godt kan gå hen og ramme, vi ved i hvert fald, en af paragraferne er 34b, hvis jeg husker rigtigt, i kontanthjælpsreformen, og sløjfelsen af den kan give nogle udfordringer i forhold til hjemløse, men der er jo også andre ben i kontanthjælpsreformen, som vi er lidt ængstlige omkring i den almindelige sektor. Kan du fortælle lidt om, hvad vi gør omkring det her problemstilling? Man kan jo nærmest sige, at vi er bekymrede. Vi er mere end lidt ængstlige. Den kontanthjælpsreform, som der faktisk lige før jul blev vedtaget i Folketinget, og som træder i kraftmedio næste år, en af delene er, at der faktisk bortfalder nogle midler til nogle familier, der har det aller, aller sværere, så vi kan se, og vi har jo tal på rigtig mange ting, vi ved, hvad folk har i indkomster, vi ved, hvad de betaler i husleje, og hvad det er for en familietype, og vi kan så også se, at når den her del af kontanthjælpen, den bortfalder, så er der simpelthen nogle familier, som deres rådighedsbeløb er simpelthen helt urealistisk lavt. Sammen med en række andre parter har vi gjort opmærksom på det, og vi har også været ude og skrive en kronik omkring det. Det er jo også en af de ting, der er vigtigt at blive, hvis man ikke ændrer på det, den meget ulykkelige, at der er nogen, der kommer til at miste deres bolig. Og på den ene side, så arbejder vi jo som samfund, og vi gør meget med at både økonomisk rådgive, når folk ikke mister deres bolig, vi skal reducere antallet af hjemløse i det her samfund. Det er meget vigtigt, det er helt oplagt, at man skal gøre det, men det her, det kan få noget agtigt, eller vil få noget agtigt modsat effekt. Så det vil vi også arbejde på igennem hele foråret, og gøre politikerne opmærksomme på det her. Der er faktisk den her effekt, som nok har været noget overset i forhold til de forhandlinger, man har haft, at det rent faktisk kunne ske. Sådan som man måske også får en mulighed for at reparere på det, inden ulykkerne begynder at ske i midten af 2025. Det vil jo være tragisk, både menneskeligt, men man er jo også overordnet politisk, at man kommer til at se ind i en situation i anden halvdel af 2025, hvor folk simpelthen ikke kan betale deres husleje, og risikere at blive måske sat ud af deres bolig. Ja, det er nogle så store omkostninger, som man kigger ind i der. Bent, jeg tror, vi har nået noget af DOS-marsædenen. Jeg ved, den er utrolig lang, vi løber tør for blik og taletid, men vi kommer til at tjekke ind på nogle af de her emner. Og der er jo også alle de internationale emner, som er superspændende, med en dansk boligkommissar, og der er en masse også omkring finansiering, der også kommer til at få betydning for Danmark. Men det må vi nok tage i næste nummer. Den tjekker vi ind på løbende undervejs. Det her er jo i hvert fald det, vi nåede i den her omgang. Tak, fordi I ser og lytter med. Husk, at man kan jo altså lytte til Almind Insights som podcast. Der, hvor man lytter til sin podcast, der kan man gå ind og abonnere på dem, både på Apple og Spotify, og hvor man ellers kan gå ind og lytte til den slags. Og hvis man gerne vil se det som video, så kan man gøre det inde på Fagbladet Boligen, eller på vores YouTube-kanal, hvor man også kan abonnere, så man får det med det samme. Almind Insights er en produktion fra BL Danmarks Almindelige Boliger.