Det sidste krudt har lagt sig, og nu er 2026 gået i gang. Et år, der bliver rigtig, rigtig travlt, også på boligpolitikken. Velkommen til Alment Inside. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Og med mig her i studiet, der har jeg Bent Madsen, som er direktør for BL, Danmarks Almene Boliger. Bent, vi har simpelthen ikke haft tid til at skåle i champagne, eller vi har i hvert fald haft travlt med det, fordi 2026 er bare skudt i gang, bogstaveligt talt. Hvad er det for et år, vi ser ind i? Ja, der er jo et år, hvor vi har jo en international usikkerhed, det er helt klart, og det kan vi også se af nytårstalerne der blev holdt. Og det gør jo også, at det måske bliver i virkeligheden et lidt mere utrygt år, som vi alle sammen går ind i. Og derfor så en af de ting, som vi har talt om, både i 2025 og som vi kommer til at tale mere om i 2026, det er jo beredskab. Og der er jo sådan forskellige former for beredskab, der er jo det store nationale beredskab, som vi alle sammen skal være fælles om. Så det vi sondrer mellem her, når vi taler om beredskab, det er sådan et forretningsberedskab. Det er nemlig den enkelte boligorganisation, hvor man har styr på sine IT-systemer og andre ting. Og så er det nabo-beredskabet, altså det med, at vi kan hjælpe hinanden, hvis vi kommer ud i en krisesituation. Det var jo ikke noget, vi havde talt om for to år siden, men det er desværre en af de centrale dagsordner, som der også vil være ind i 2026. Noget af det, vi sluttede af med i 2025, var jo et kommunalvalg, og i kølvandet på kommunalvalg, eller undervejs i kommunalvalget, der fik vi jo starten på boligaftalen. Der blev åbnet op for den boligaftale, som jo skal forhandles og laves her i løbet af 2026, fordi den udløber i år. Hvor er vi henne i forhold til boligaftalen? Vi fik nogle lunser, hvis man kan sige det sådan. Nej, jeg synes, det var meget vigtigt, det der kom i 2025, for det vi mangler, det er jo gode boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Og byggeriet er almindelige boliger, det var jo mange steder gået fuldstændig i stå. Så derfor er den forøgelse af maksimumbeløbet, der kom i november forud for kommunalvalget, den er utrolig vigtig, og det er også utrolig vigtigt, at den lovgivning, der skal til nu, at den kommer så hurtigt igennem som overhovedet muligt, fordi der er projekter, der står på spring til at blive sat i gang. Det er bare om at få dem sat i gang, fordi der er virkelig brug for boliger, der kan betales for en almindelig pengepung. Når jeg siger en luns, så mener jeg selvfølgelig, at det var en dejlig stor, saftig bøf. Vi vil gerne have mere, for det er jo et kæmpe behov, som vi kigger ind i. Så super godt, vi har fået den her. Det er virkelig, virkelig vigtigt. Og så er det, som du siger, nu er det vigtigere for den her boligaftale gjort helt færdigt. Og det med at gøre den helt færdig, det er at se ind i renoveringerne. Og den sidste boligpakke, den udløber jo her i 2026 i forhold til renoveringsrammer. Og der er et generelt renoveringsbehov i den almene sektor. Og det er renovering, der skal vi jo renovere. Og det kan være tag og fag, altså det kan være facader, der skal renoveres. Det er byggeskader, der skal renoveres i forhold til. Det er klart, det er ikke sådan, at vi renoverer i forhold til manglende vedligehold. Der vedligeholder boligorganisationerne boligerne, det er de gennemgribende renoveringer, vi taler om her. Det er også renoveringer, der er utrolig vigtige for den grønne omstilling. Fordi når vi renoverer facaderne, og når vi renoverer tagene, så sparer vi også en masse energi. Så i forhold til de store planer om grønne investeringer i Danmark, der er den næste del af boligaftalen også utrolig vigtig som en del af det. Og der peger vi jo ind i, hvad Landsbyggefonden er. Det er jo de rammer, vi skal have kigget på, fordi man kan jo så stå udenfor og sige, I kan da bare gå i gang. Men det kan vi jo ikke bare. Det er Landsbyggefondens rammer, vi arbejder med. Det er Landsbyggefondens rammer, og det kan jo tit være svært for folk, der ikke har så meget kendskab til den almene sektor. Alle de penge, der er i Landsbyggefonden, de er indbetalt af beboerne. Men for at vi kan aktivere de penge, som beboerne indbetaler til Landsbyggefonden til at lave gennemgribende renoveringer, til at lave den grønne omstilling, så skal der simpelthen være en aftale i Folketinget. En af de ting, det var så de generelle renoveringer. Det andet, det er, at vi bliver flere og flere ældre i det danske samfund og skal have ældrevenlige boliger. Folk, de har jo mange, mange år i deres almene bolig, men når de kommer højt op i årene, så er der altså også begyndt at blive brug for en elevator, hvis man skal kunne blive boende i sin bolig. Det der med at lave tilgængelighed og lave omstilling af boligområder, så de bliver mere ældrevenlige, fordi vi generelt set i samfundet bliver flere ældre, eller vi bliver ældre og ældre. Det er enormt vigtigt, at vi får gjort det, og det er jo også en central del af en kommende boligpakke, at få nogle flere ældrevenlige boliger. Og så har vi jo også sagt, fordi vi har jo de her mange tomme boliger, specielt i udkantsområder, og der løste vi jo i 50'erne og 40'erne, og der omkring en stor, stor udfordring i det danske samfund, der skulle være rigtig, rigtig mange boliger til arbejderne, og det er jo så dem, vi så står med nu, som ikke egner sig til nutidens behov. Præcis. Og det vil vi gerne have lov til at være med. Ja, det er jo den almindelige erhvervsudvikling, der sker. Der er flere og flere, der arbejder i byerhververne, der er flere og flere, der flytter ind mod byerne. Sådan har det været jo i mange, mange år. Og det betyder så også, at der er tomme boliger uden for de større byer. Men den urbanisering, der er, der har vi ikke i forhold til den seneste boligpakke, faktisk været i stand til at have mulighed for at tilpasse boligmassen i forhold til, hvor hurtigt den her indflytning rent faktisk sker. Så vi har rigtig mange tomme boliger, og det er jo et kæmpe problem for et område og for en by, at man har nogle tomme boliger stående. Og der vil det også være et centralt element i den kommende boligaftale, at vi simpelthen får den mulighed for, at vi kan fjerne nogle af de her boliger, og så også, at nogle af dem, de skal simpelthen laves om, før der talte jeg om ældrevenlige boliger. Nogle af de her boliger, der skal måske tages et par etager af, sådan som man, det har vi gjort mange steder, sådan som man i stedet for har haft nogle treetager, så får man en række husstang i stedet for, og så gør man den tilgængelig, fordi så kan de ældre mennesker, der er tilbage i nogle af boligområderne, eller nogle af byerne, så kan de få en bolig, der også har tilpasset deres behov. Noget af det, vi også gerne vil have lov til, apropos sammenhængskraft, og få et Danmark, der hænger sammen, det er jo også at være med i sundhedstilbudene, og kunne tilbyde det. Når vi nu alligevel renoverer, så få bygget noget sundhed i. Hvordan skal det så spille ind i boligaftalen? Både når vi taler om det regionale her, og når vi taler om ældre, jo ældre bliver jo mere, har vi også brug for nogle forskellige sundhedssydelser, og vi har også brug for dem nær også. Så hele det her med nærhed i sundhed, det har vi jo talt om et langt stykke tid, og det bliver helt sikkert også centralt i den kommende boligpakke. Kan vi lave noget her? Noget af det, det er jo også at kunne bygge for eksempel nogle almindelige lejligheder op, helt traditionelle lejligheder, som folk har boet i mange, mange år, og så kunne lave dem om til bofællesskaber, og så måske som led i det her bofællesskab, også måske have et lille kontor, eller noget andet, hvor der også kan være en sygeplejerske, eller nogle lokale sundhedssydelser, der kan komme ud af og til, og det kan også være nogle ombygninger i forhold til nogle fællesshuse. Meget, meget centralt, også i forhold til at have en tryghed i boligområdet om, at man ikke behøver at skal have en dagsrejse til en eller anden ambulant behandling, men at det rent faktisk kan gøres lokalt. Og det får også folk til at blive der, hvor de bor i forvejen, og ikke rykke ind til de større byer. Og apropos tryghed, så har vi jo haft stor succes, dunderne succes har jeg lyst til at sige, med de boligsociale indsatser, og dem vil vi jo for alt i verden rigtig gerne have, at vi kan få lov til at fortsætte med, så det er jo også et stort kardinalpunkt i den her boligaftale. Det er fuldstændig centralt, fordi som en del af en boligaftale, der er der også, at vi kan lave de boligsociale indsatser, og de indsatser, dem har vi jo ud over hele landet. Der bor jo en million mennesker i den almene sektor. Omkring 200.000 mennesker i den almene sektor bor faktisk i et område, hvor der også er en boligsocial helhedsplan. Og den består jo af mange forskellige ting. Den kan skabe noget lokalt nabotryghed i forhold til, hvis der for eksempel er folk der og det er der jo også, kan have nogle psykiske udfordringer. Den er enormt vigtig i forhold til mange unge mennesker. Vi kender jo lektiecafeer, det er fritidsjob. Have nogle sunde fritidsinteresser efter skole, så man ikke bliver grebet af det forkerte, og måske kommer ud i kriminalitet. Sørge for, at ungerne klarer sig. Bidrager til, at de klarer sig bedre i skolen, også sammen med civilsamfundsorganisationer og andet. Sørge for, at det klarer sig bedre i skolen, sådan at de også får et fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi taler jo om mange tusinde unge, som ikke kommer ordentlig igennem skolesystemet, og som ikke rigtig får et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Og vi har brug for alle hænder, og det er enormt vigtigt også for de unge mennesker selv, selvfølgelig i forhold til, at de får et ordentligt liv. Og der er de boligsociale indsatser også effektive i forhold til det. De er med til at forløse et uforløst potentiale, kan man brugligt sige. Og i forhold til tryghed er der jo også, at man skal kunne føle sig tryg i sit boligområde. Det er også noget, vi arbejder videre med i boligaftalen. Og forebyggende arbejde, men også at sætte ind, når der sker noget. Ja, og jeg nævnte faktisk to af tingene her. Det ene er selvfølgelig, at man skal have nogle sunde, man skal ikke stå og hænge på et gadejørn, man skal have nogle sunde fritidsinteresser. Og så huser vi jo også i boligområde, folk der har psykiske udfordringer. Og det der kommer også her i 2026, det er jo en folkesundhedslov, og der er det netop samarbejdet i forhold til civilsamfundsorganisationer. Og civilsamfundsorganisationer er også os. Der er vi jo også en stor central en der. Det med at kunne få også bragt nogle sundhedsydelser ud i nærområdet, og så også at få en tættere kobling mellem folk, der kan have nogle udfordringer ude i den enkelte bolig, og så i forhold til behandlersystemet. Det er meget centralt. Så vi skal have gjort boligaftalen færdigt, og vi har taget arbejdshandskerne på, vi hviler ikke og går godt i gang. Så det bliver et travlt 2026, og vi er godt i gang. Det bliver helt klart et travlt 2026, hvis man sådan skal sammenfatte det i sådan en ting. Det er jo, uanset om vi taler om nybyggerier, når vi taler om renoveringer, det er jo at skabe gode boliger og gode boligområder, og trygge boligområder og boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Det er der bare et kæmpe, kæmpe stort behov for. Det er hermed arbejdsmottoet for 2026. Tak for snakken, Bent, og tak fordi I ser og lytter med derude. Husk, at man kan lytte, som podcast der, hvor man henter sin lyd, og man kan se det som video på YouTube eller inde på fagbladetboligen.dk, hvor man også kan skrive sig op til vores nyhedsbrev, så man får det sidste nye, som den allerførste. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.