Straffen for ikke at deltage i politik er, at du ender med at blive regeret af folk, der er ringere end dig selv. Sådan lød det fra den græske filosof Platon om demokratiet. Men hvordan sørger vi for i en tid med individualisering, polarisering og masser af misinformation, at holde liv i demokratiet og alt det, vi kærer om? Det har jeg talt med Bjarne Corydon, generaldirektør for DR og tidligere socialdemokratisk minister og rådgiver om i Alment Inside. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Velkommen til. Og velkommen til dig, Bjarne Corydon. Du er jo her, fordi du også skal på scenen her til Almene Boligdage for også at tale om demokrati, blandt andet sammen med Charlotte Bach Thomassen fra DGI. Lad os lige starte et sted. Hvad mister vi som samfund, hvis færre danskere engagerer sig i netop lokale fællesskaber og demokratiets beslutninger? Ja, vi mister jo noget værdifuldt, og det gør vi jo både på et principielt plan. Altså det, at vi er et demokrati i Danmark, tror jeg, spiller en sådan helt spontan rolle for os alle sammen i forhold til, hvad vi tror på. Men så er der jo også sådan en kold pris, tror jeg, man kan sige. Og det er jo, at det her land er jo et demokrati, hvor demokratiet betyder noget. Vi forvalter halvdelen af BNP i fællesskab. Mange af de vigtige ting i vores samfund, vores arbejdsmarked, nu tæller vi almene boliger i dag. Det er jo noget, vi forvalter og udvikler demokratisk. Og hvis ikke det har kvalitet, så betaler vi jo alle sammen en ret kold kontant pris. Og så når vi måske ikke lige tænker på, at det der med, at det hele bliver lidt ringere, det har noget med demokratiet at gøre. Men det har det. I DR, som du jo satte dig i spidsen for, der har I jo gjort demokrati og fællesskab til en strategisk prioritet. Hvorfor er det ikke længere nok at bare betragte det som værdier, der kommer af sig selv? Altså, er det noget, man skal gøde, man skal være vande, og hvordan gør man så det? Ja, det har jo en lidt alvorlig baggrund, fordi når vi sætter det op, øver os som en strategisk prioritet, så er det jo fordi, vi synes, der er noget ekstraordinæt på spil lige i den her periode. Det er jo ikke sådan, at demokratiet har været uvedkommende for DR i vores 100-årige historie. Det har været centralt hele vejen igennem. Nu sætter vi det på toppen, og det er jo fordi, vi har den jagttagelse, den analyse, at det er under pres. Og der tror jeg, det er vigtigt at understrege, at jeg ser det ikke som at være under pres, ud af, hvad kan man sige, ligegyldighed, ondskab, inkompetence. Jeg tror ikke, der er noget i vejen med moderne mennesker. Men man kan sige, at den spillebane, vores demokrati foregår på, er jo under vanvittig forandring. Og der sker en fragmentering af de kilder, vi får vores informationer fra, vores nyheder fra. Men jo også det, vi griner af, det vi græder over, det vi raser over. Ja, der er vi ikke, det er det, vi samles om. Der er vi jo ikke længere i samme båd, som vi var for bare meget få år siden. Så det skal vi jo genopfinde under nye vilkår. Og hvad gør I helt konkret anderledes, netop for at tackle de her udfordringer omkring demokratiet? Ja, vi kommer til at bygge DR relativt meget om. Hvis jeg må få lov bare lige at nævne et par ting, jeg er jo med på, at hele remsen er måske for lang. Vi kommer til at skulle bruge rigtig mange penge på teknologi. Og det kan lyde koldt og uvedkommende for et demokrati. Men hvis ikke vi kan konkurrere med de her globale tech-platforme i forhold til, hvor god en oplevelse danskerne får, ja, så kommer vi jo ikke ud til dem med vores indhold. Så bliver vi nødt til at tage bestik af, at yngre danskere, og det er helt oppe fra 46 år og nedefter, jamen de bruger os mindre end ældre danskere. Og det skal vi jo tage bestik af, det skal vi prioritere efter. Det vil sige, at vi bliver nødt til at flytte ressourcer fra noget af det indhold, vi laver fortrinsvis til danskere over 46, og i stedet for træde længere ind i banen for de lidt yngre. Det skal nok blive kontroversielt, men det tror jeg er nødvendigt. Du nævner jo også det her, at det er nødvendigt, fordi der er platformer, som konkurrerer og fjerner det, som førhen var det automatiske omkring vores fællesskaber og vores samlingspunkter. Men hvad er så jeres vigtigste opgave, hvis I fortsat skal være med til at lave et fælles grundlag for den her demokratiske samtale, jer, i DR? Jeg tror, at vores vigtigste opgave er at sørge for, at vi har et demokrati i Danmark, hvor det gode argument stadigvæk har vægt. Hvor det stadigvæk er sådan i vores samfund, at et godt argument bliver hørt og anerkendt mere end et dårligt argument. Og vi anerkender stille og roligt, selvom vi er uenige, at det kan man faktisk godt kende forskel på. Så det er en ting. En anden ting er jo, om vi overhovedet interesserer os for hinanden, om vi kender hinanden, om vi kender hinandens værdier, livsvilkår, hinandens baggrund, eller om vi i stadig højere grad tager farve af noget, der ligner os selv. Det er en kæmpe opgave for os at gøre det, vi kalder at spejle hele Danmark. Altså at man kan se sig selv i vores indhold, men også at man bliver inspireret til at kigge på noget, der er helt anderledes, end det man selv kommer af. Selvom du er jo relativt forholdsvis ny, kan man sige, i stolen, så har du også lidt tid, både i demokratiets tjeneste inde på Christiansborg, men selvfølgelig også tidligere chefredaktør for Børsen. Der er jo mange, vi ikke når. Altså det oplever vi jo også i vores beboedemokrati. Der er jo rigtig mange, der står uden for demokratiet og for fællesskaberne. Og du nævnte også før, at måske er det hovedsageligt de lidt ældre i vores samfund, som orienterer sig mod det. Det er, hvad er din tilgang til, at man skal nå dem, som ikke i forvejen er med i fællesskabet? Jeg tror faktisk, at afgørende er vigtigt. Jeg er glad for, at du stiller det spørgsmål, fordi jeg tror, at det er et helt enormt vigtigt spørgsmål. Hvis nu vi er helt ærlige her i dag, hvor vi har diskussionen, så sker der jo måske nogle gange det, at når vi siger, at nu vil vi for alvor gøre noget for demokratiet. Nu er det med at få fundet mere aktivitet og kaste nogle ressourcer ind i noget deltagelse. Ja, så kan der jo nogle gange ske det lidt ulykkelige, at dem, der i forvejen er mest engageret, dem, der i forvejen sætter dagsordenen, dem, der lige præcis ved, hvordan det hele fungerer, ja, de giver den så ekstra gas. Og det får måske dem, der i forvejen er udenfor, dem, der aldrig kunne finde på at komme til en generalforsamling eller række hånden op, når der skal vælges en bestyrelse, til at tænke, jamen det der er slet ikke noget for mig. Så jeg tror, vi bliver nødt til at tænke os om, og jeg tror måske, vi nogle gange bliver nødt til at bekæmpe vores, havde jeg nær sagt, vores instinkter i forhold til, hvad der virker, hvis vi reelt mener, vi gerne vil have alle med, eller i hvert fald give alle en fair chance for at være med. Jeg tror, jeg gælder for det, jeg er for vores indhold. Med respekt tror jeg også, det gælder for så vigtigt en institution som jer. Og så lad os sige, vi spiller det på samme bane. Ja, lad os sige det. Og I er jo også en fælles platform for hele Danmark på den måde, og vi er jo 20 procent af boligmassen i Danmark - - der er lidt gang i den her til almene boligdage - Ja, det er jo demokratiet er faktisk i gang. Og hvis vi siger, vi spiller det på samme spilleplade, så hvad kan vi i vores sektor, driftschef, beboerformand, folk der engagerer sig i beboerdemokratiet, hvad kan de så hente af inspiration hos jer i den proces, I er i gang med? Jamen, du må jo undskylde, hvis det bliver lidt abstrakt, det håber jeg ikke. Men jeg vil sige, det der for mig har været vigtigst i det år, jeg nu har haft i DR, det har været, at vi skulle prøve at se os selv udefra, i stedet for at se på verden indefra. Så vi har mange styrker i Danmarks Radio. Vi har mange ting, vi gør vanvittigt godt. Jeg har sindssygt dygtige kolleger til børne tv, til musik, drama osv. Jeg ved på, at det er det samme i den almene boligsektor. I har en stolt historie, I har vanvittigt mange ressourcer, I har nogle aktive medlemmer, I sætter stor pris på. Og det nemmeste, det er jo at sige, det vi gør for demokratiet, det er, at vi skuer bare mere op for det, vi i forvejen er skide gode til. Desværre, det er jo at sige, okay, nu kigger vi lige på os selv udefra. Hvad har samfundet egentlig brug for fra os, hvis man sådan spoler tiden 10 år frem? Og det spørgsmål, synes jeg da, hvis I kan svare på det, som jeg forstår, der er en kæmpe diskussion i øjeblikket om land og by, om at bo billigt i de store byer. En kæmpe bekymring, tror jeg også i min generation, den lidt ældre generation for, hvor skal vores børn bo? Kommer de til at bo godt? Kommer de til at blive udsat for forskellige mennesker, på samme måde som vi gjorde, da vi voksede op, eller vil de mure sig ind med nogen, der ligner dem selv? De der spørgsmål, synes jeg da, I skal tage på dagsorden. Og samt med respekt, så er det måske ikke dem, der kommer op, mest spontant, når inderkredsen mødes og snakker om det, de også snakkede om sidste år. Så det vil være min opfordring, at man åbner vinduet. Ja. Jeg har også haft en samtale med Olav Hesseldahl, tidligere, også i det her format, hvor han også siger, at måske er vi for pyramideformede. Og måske skulle vi over være lidt mere bikubeformede, altså ligesom et bikubenet. At der er flere indgange til demokratiet. Og det er jo måske også det, som I arbejder med. Der skal være flere indgange til DR, end de faste, og I skal måske også teknologisk være nemmere at komme til. Er det noget, vi allesammen kan arbejde med, og gøre os lidt mere åbne, og ikke så pyramidetunge, hvis man kan sige det sådan? Jamen det tror jeg er et meget godt billede af Hesseldahl. Det vil jeg, den klub vil jeg gerne melde mig ind i. Og så skal vi bare huske det der, og det er jo en gentagelse, det må du undskylde, men den der asymmetri imellem, det er nogen, der går meget op i lige nu. Og det alle har interesse i om noget tid. Og et godt demokrati kan finde ud af at lægge vægt på det sidste. Men der er bare altid mange kræfter, der tager i retning af det første. Hvis du lige her til sidst skal give et godt råd til, nu snakker vi om driftschefen, ledere og medarbejdere, vi er jo en kæmpe sektor, både med omkring en million danskere, der bor alment, der er så selvfølgelig et sted mellem 20.000 og 35.000, der arbejder med omkring den almene sektor. Så er der jo mange super energiske mennesker, der gerne vil høre nogle gode råd, og det er også derfor, de kommer til Almene Boligdage, det er sådan her. Så gik dem konkret godt råd og går tilbage, så de kan styrke demokratiet i deres boligområder. Hvad skulle det så være? Det tror jeg skulle være at prøve at finde en vej til at tage diskussionen om, hvor vi er henne om 10 år. Hvad skubber den forkerte vej? Hvad skubber den rigtige vej? Hvad er det, der skal til, hvis vi om 10 år skal spille en lige så vigtig rolle i det danske samfund, som vi har gjort historisk? Og hvordan laver vi flere huller i den der bikube, så der kan flyve nogle stemmer og nogle røster og nogle interesser ind, som vi ikke plejer at høre, og som vi måske ikke kunne trænge til at lytte til. Jeg tror, vi to vil lave en aftale. Vi laver sådan en lille mus-samtale om et par år. Jeg håber, det bliver en tovejskommunikation, fordi jeg trænger jo også til det, ikke også? Så kan det være, at vi kommer og har information tilbage. Det er en aftale. Det er godt. Tak for at tage snakken med mig, Bjarne. Det var en fornøjelse. Ja, således min snak med Bjarne Corydon. Man kan læse meget mere om vores demokratiindsatser inde på BL.dk, hvor man jo blandt andet kan støde på den her helt nye kampagne, der hedder "Vores Stemmer, Mit Hjem." Den er blevet kickstartet af vores næstformand, Vinie Hansen, og vores formand, Allan Werge. Og det er den med den her video. Lad os lige høre, hvordan det lyder. Det var Alment Inside for den her gang. Husk, at du kan modtage og se Alment Inside Hvis du abonnerer der, hvor du enten ser, det gør vi på YouTube som video, eller der, hvor du lytter din podcast, og det er på alle gængse podcastplatformer, hvor du altså også kan abonnere, så får du programmet, når det udkommer som det første. Du kan også få alt det sidste nye fra den almene sektor, ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev. Det kan du gøre inde på bl.dk eller inde på fagbladetboligen.dk. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.