En lille boligaftale er landet, men vi kunne godt tænke os meget mere. Velkommen til Alment Inside. Vi skal tale om den her lille boligaftale, som vi i hvert fald internt i værkstedet kalder den. For at tale om det, har jeg Bent Madsen med, som er direktør i Danmarks Almene Boliger. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen. Bent, hvorfor kalder vi det en lille boligaftale? Det er, fordi vi venter på en større. Nej, den lille boligaftale, det er den, der har været koncentreret om en forøgelse af maksimumbeløbet. Der er også en række andre ting i, og det kommer vi til at tale om om et øjeblik. Men først og fremmest er det den der annoncering af, at maksimumbeløbet skulle øges, og der også har været en fokus på hovedstadsområdet, fordi byggeriet af almene boliger simpelthen har været gået stå i rigtig, rigtig lang tid. Så det er ligesom skridt nummer ét. Så kommer der noget bagefter. Den store boligaftale, det er den med renovering og alle med landsbyggefondens midler. Den her lille boligaftale, den er altså lavet inden for de rammer, som landsbyggefonden i forvejen har. Så det er derfor, den så at sige er lille, og så er der en masse omprioriteringer inden for det, alt efter hvor meget der er blevet brugt. Men det vender vi helt sikkert tilbage til. Det vender vi tilbage til, fordi nu starter vi lige med at dissekere den her, skære den lidt op og dykke ned i, hvad er der i den lille boligaftale? Vi havde pressemøde, eller hvad man nu kan kalde det her for en måneds tid siden ude ved Carlsbergbyen, hvor boligministeren stod sammen med den daværende overborgmesterkandidat fra Socialdemokratiet, samt Nikolaj Wammen, som jo er finansminister fra Socialdemokratiet. Og der var det jo hævelse, eller man ville hæve maksimumbeløbet, så der kunne bygges på grunden som den tomme, de stod ved ved siden af Carlsbergbyen. Hvad er der så endt med at være i den lille boligaftale? For så skulle det jo forhandles og aftales. Jamen præcis det, der blev faktisk annonceret der, for det man var ude om, det var jo også at fortælle om, om maksimumbeløbet det skulle i. Så det der ligger i den her aftale, det er en forøgelse af maksimumbeløbet på 20 procent i visse kommuner, blandt andet i Københavns Kommune. Det startede faktisk ud med lidt færre kommuner. Det var København og nogle omregnskommuner, og så var det Aarhus Kommune i alt ni kommuner. Og nu i den aftale, der er indgået, vi har også prøvet at presse på det, der flere andre der også har, for det skulle være nogle flere kommuner, så nu er man så kommet op på 18 kommuner. der ligger i den her aftale. Og den måde, det er konstrueret på, det er en forøgelse af maksimumbeløbet på 10 procent, og så er det så et særligt grundkapitallån, der så øger 10 procent ekstra. Og årsagen til den konstruktion er, at man ikke vil have en så stor forøgelse af huslejen, som et maksimumbeløbsforøgelse på 20 procent giver, men man får faktisk kun huslejeffekten af de 10 procent, altså den halve huslejeffekt. Så det er det, man har spillet ud med der. Hvad så med andre kommuner rundt omkring? Så er der en forøgelse på grund af nogle klimakrav, og så er der en hurtigere regulering kvartalsvis af maksimumbeløbet. Det betyder faktisk, at når vi går fra 25 til 1. januar 26, så er der en forøgelse i forhold til nu af maksimumbeløbet på næsten 4 procent i hele landet. Og så kommer oven i det i København og i Aarhus og i de her udvalgte kommuner, så kommer der et ekstra beløb ovenpå, hvis kommunerne vælger at bruge det. Og det går vi ud fra, at de vælger at bruge det, fordi vi ved, at der fx i Københavns Kommune, der står rigtig, rigtig, rigtig mange almindelige boliger på spring Ja, tomme grunde, som står og venter på at blive fyldt ud. Men der er også andet i den lille boligaftale, fordi vi har jo også en anden stor udfordring i den almindelige sektor, det er de her mange tomme boliger. Er der håb for dem, der sidder med dem ude i fx Skive og Frederikshavn, at de kan få en håndsrækning allerede i den lille aftale? I hvert fald den håndsrækning i den lille aftale af procedurerne, det bliver lidt hurtigere, end de har været før. Før der har det jo været boligorganisationen, der selvfølgelig skal beslutte, om den vil det her. Så har det været kommunen, så har det været ministeriet og så landsbyggefond. Og der har ministeriet taget ud af ligningen fremover. Så det skulle gerne gøre, at det her går hurtigere. Så koster det jo altså også nogle penge. Fordi når man river nogle boliger ned, der er dels nogle omkostninger ved at rive ned, der kan være nogle lån, der står der i forvejen. Det kan først for alvor få smæk på, når vi når den store boligaftale, hvor man øger landsbyggefondens rammer. Men det her er virkelig for at forberede, at når den store boligaftale så kommer, så kan vi også komme langt hurtigere hen over jorden end man hidtil har kunne. Det er rigtig godt. Man kan sige, at der er asfalteret, og nu er man så klar til at køre. Der er asfalteret, og Landsbyggefonden er fuldstændig klar til at få kørt det her fremover. Der vil også blive udmeldt nogle procedurer omkring det. Og nu står du med boligaftalen, den lille boligaftale stadigvæk her. Hvad er der så ellers, man skal holde øje med som almen direktør? Jamen, der er en hel del ting, man skal holde øje med her. Der har jo været det omkring de særligt billige boliger. Vi spillede jo allerede ud helt tilbage fra over fem år siden i forhold til boliger til folk, der var i risiko for at blive hjemløse eller direkte hjemløse i nogle særligt billige boliger. Det er ikke gået så stærkt, som vi gerne ville have. Det, der er gået stærkt i det, der blev lavet i den boligaftale tilbage dengang, det er et huslejetilskud. Så derfor har man omprioriteret nogle af midlerne, så der bliver 150 millioner til huslejetilskud. Det er et huslejetilskud igen efter de cirka samme regler, som der også var på daværende tidspunkt, da det startede. Og så er der det med at bygge de særligt billige boliger. Og det er jo som sagt ikke gået særligt stærkt. Her prøver man så at lave en ordning, der er lidt mere fleksibel, hvor det ikke nødvendigvis behøver at være den samme bolig. Det har vi også sagt, at man sådan set direkte, det her er bolig igen. At man ikke kan have noget fleksibilitet omkring det. Det lægger man op til her. Hvordan den fleksibilitet kommer til at være sådan nede i detaljen, det skal vi helt sikkert være med til at udbore nærmere i den kommende tid. Men der er helt klart signal om, at det er det, der skal til. Så er der større tilskud. Der har også været det med, hvad med betalingsevnen? Kunne vi komme ned på de der 3.500? Og der har tilskuddet ikke været stort nok. Der har man sagt både fra kommunen og for boligorganisationen, at det skal være større. Det bliver også større i den kommende aftale. Der er jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi også har en anden bekymring. Netop det med kontantjælpsaftalen, hvor der er sat 15 millioner af. Det er et meget stort stykke de skal dække de her 15 millioner. Det er nok ikke så lang tid, de holder. Så der er også nogen, der har fået en lavere betalingsevne. Det skal også med i det her regnestykke. Men i hvert fald tilskuddet er noget større fremover. Men den lille boligaftale, og det kalder vi det jo, fordi vi gerne vil have en stor boligaftale. Det er rigtigt, men vi er ikke færdige lige med den lille boligaftale. Der er også noget med et fortætningsbidrag, som der også var i den anden boligaftale. Det er forhøjet til de øvrige boliger i et boligområde, hvis man etablerer særligt billige boliger. Så er der den der grundkøbslåneordning. Det er vist, når man skal ud og bygge efter. Der kan være planlagt for 25 procent almenligne boliger. Hvis man så vil over det, så bliver grundpriserne jo høje, fordi det er ikke det, der har været planlagt fra starten af. Så er der så også nogle grundkøbslån. Der er selvfølgelig administrationen omkring grundkøbslånene, bliver gjort lettere. Og så bliver der faktisk også gjort, at de kan dække et større stykke i den her aftale. Det er også fordi, at få accelereret brugen af de her grundkøbslån. Det kan man godt forestille sig også vil være nødvendigt. Når du har et højere maksimumbeløb, så er der også nogle øgede muligheder for at gøre det her, så der er kommet smæk på det almene byggeri. Så er der også noget omkring erhvervsejendomme og ombygge dem til boliger. Der er også nogle ændringer der, der ligger op til at skulle gøre det lidt mere smidigt. Og der skal vi igen ned selvfølgelig i detaljen og se, hvordan er det lige, vi får gjort det mere smidigt, end det er i dag. Der var også på et tidspunkt, hvor man talte om, at der skulle være ændrede regler for loft og kælder og den slags. Er det også med i den lille? Nej, det er ikke med i den lille, men der kommer noget. Der er nogle forskellige ting, der ikke er med i den her, men som vi ved, der eksisterer. Det er den der med støjkrav. Det er for eksempel, at man i forhold til tagetager, så skal være lettere uden et tagetager, så skal være lettere med kældre. Det kan vi godt mærke, når vi er ude og fortælle om den her. Det har været planlæggende, så tænker folk, kælderboliger. Jeg har ikke gået bort fra det for mange år siden, og nu kommer der også vand osv. Men humlen er her. Og lempe de her regler, vil det så blive helt forfærdeligt? Nej, man må bare sige, at en masse af de boliger, som vi har stående i dag, det er i forhold til dagens krav, at de er bygget, hvor der er langt mere lempelige krav. Det var også opstået det paradoks, når man skal udvide et sted, hvor man i forvejen har bygget mange boliger, så lige pludselig kan der komme nogle krav, hvor man siger, det kan du ikke gøre i dag. Det var da mærkeligt, de andre boliger, de fungerer da meget godt her. Det er jo netop det, det her adresserer. Så er der også den med 25% ejerboliger. Den er heller ikke med i den her del af det, fordi den ligger et andet sted, men den kommer også til at lægge der. Men der er en del af det, der er noget alment tilbage, som vi ikke har talt om. Det er de der nybyggeri af seniorbofællesskaber. At der er sat nogle penge af til nybyggeri af seniorbofællesskaber, hvor der så vil være en lempelse af den kommunale grundkapital. Nogle steder kan det godt være svært at få bygget nogle almindelige boliger, fordi kommunerne tænker, at vi skal af med noget grundkapital. Der bliver det altså nedsat med to tredjedel i denne her aftale, så man regner med, at der kan bygges 3.000 seniorbofællesskaber. Det er også en del af den her aftale. Så der er i hvert fald åbnet noget der, men i forhold til seniorbofællesskaber, vi har jo også talt om tidligere her i Alment Inside, at det store behov for ældreboliger er jo ekstremt. Så der skal også renoveres. Kunne der måske, og nu begynder vi at bevæge os over til ønskelisten til den store boligaftale. Nu har jeg lagt ordene i munden på dig, men kunne man forestille sig, at vi drømmer om, at der er en bedre finansiering til renoveringskrav? Det skal der simpelthen være. Altså det skal der være. Som vi tidligere har sagt, så vi står lidt mod ryggen mod muren her. Der er en renoveringsramme til slutning af 2026. Så der skal simpelthen noget mere på, og også gerne noget mere på i forhold til 2026. Og de her rammer, de er jo altid langsigtede. Der skal lægges nogle rammer ud i fremtiden. Og den helt store ting i det danske samfund, der jo har indflydelse en masse forskellige steder, det er jo, at vi bliver ældre og ældre. Altså den gruppe, kan man sige med glimt i øj, der yngler mest i det danske samfund, det er de er over 80 år i. Og så skal vi altså bare tilpasse boligmassen i forhold til det. Du faktisk vil se nogle af yderområderne. Når der ikke er elevatorer, boligerne ikke er ældreegnet, så er der simpelthen ældre, der fraflytter den bolig, og det er kvarter, som de har boet i rigtig, rigtig mange år, og gerne vil blive boende i, men er nødt til at fraflytte. Så det der med at kunne gøre boliger langt mere ældreegnet, det har noget at betyde for tomme boliger, det har noget at gøre for regionalpolitik og almindelighed. Det har også noget at gøre med hele den sundhedsdagsorden. Det her med nærhed i sundheden. Fordi når vi ser med at bygge nogle nye typer af ældreegnet boliger i det eksisterende byggeri, det kan være bofællesskaber, det kan være nogle boliger, der har sådan forskellig grad af pleje. Så hvis du har et højt plejeniveau, så lægger du et sted af det andet, så der bliver sådan en fleksibilitet inde i boligområdet, og samtidig med, at du har nogle nære sundhedsfaciliteter. Fordi alle ved jo, at når mere af befolkningen kommer op i årene, jo mere er der brug for nogle sundhedssynelser, og det bliver heller ikke lettere at transportere sig rundt. Så derfor er det her med at have nærhed i sundhed, er bare enormt vigtigt i forhold til at lave ældreegnet boligområder. Og nu har vi jo kæmpet i en del år efterhånden for at få nærhed i sundheden. Vi har fået ændret sideaktivitetsbekendtgørelsen, så vi har mulighed for at byde ind med sundhedsfaciliteter. Men er der så også måske penge på vej eller mulighed for at finansiere? Det er jo lige præcis det i den store boligaftale der. Fordi når vi er i gang med en renovering, så ligger det jo på den flade hånd så også at investere i nogle nære sundhedsfaciliteter. Ikke at landsbyfondet skal betale det, fordi de lejes jo netop ud til kommune, til regionen, til praktiserende læger. Men at kunne gøre det samtidig med, at man omdanner boligområdet. Fordi det er en integreret del af at have sådan et sammenhængende med ældreegnet boligområde. Det skal jo ikke kun være ældreegnet. Det er jo også det med, vi også kan lige have øje på. Sådan, at der bliver flere ældre, så skal det også være, at det skal være generationerne, der er blandet i boligområderne i det her. Og hvad ønsker vi mere i den store boligaftale, når den på et eller andet tidspunkt skal komme? Der er jo også de helt almindelige renoveringer. Det er jo ikke, fordi byggeskader er forsvundet i den her verden. Dem har vi jo stadigvæk med facader med byggeskader og tage, hvor vi er nødt til at lave nogle gennemgrebende renoveringer. Det er jo også nogle renoveringer, der er vigtige i forhold til klimaet, fordi vi kommer til at spare. Og det skal vi jo se, vi svarer rigtig, rigtig meget på varmen, når vi laver den slags renoveringer. Så er der vand, vand, vand, vand. Vand fra oven og vand fra neden og vand fra siden, fordi vandet, det løber jo. Og det har vi jo lavet en virkelig grundig klimarapport på. Altså noget af det grundigste, der overhovedet er lavet sammen med Meteorologisk Institut, sammen med GEOS og sammen med DTU og alle de kloge, der har forstand på den slags. Og der er vi simpelthen nede i samtlige bygninger. Og der kommer vi snart, og det har jeg sagt før her, der kommer vi snart ud til alle de anden boligorganisationer, som præcis kan se bygningerne, hvad for nogle risikoklasser de ligger i ved forskellige hændelser. Også når man skal lave noget afhjælp. Hvordan er det egentlig, man laver det? Skal vi afhjælpe det på matriklen, eller skal vi gøre det med for eksempel, som vi har set eksempler på i Vejle, hvor man kan lave sådan en hel vandgennemstrømning ned gennem flere forskellige matrikler? Vi skal jo løse det her på den mest hensigtsmæssige måde, og det er også derfor, vi har kastet os dybt ned i det her, så vi kan se også de forskellige matrikler i sammenhæng i forhold til vandafledningen. For det er en af de helt store ting. Ja, fordi vand kender ikke til matrikler. Nej, og vi kan jo se det allerede nu. Altså når der bliver indmeldt sager af vand, det er stor betydning. Og vand, der ligger altså grundvandsniveauer, der ligger rigtig, rigtig højt også i forhold til det almindelige kælderniveauer, usædvanligt højt. Og så kan man sige, at det viser faktisk ikke altså bare i perioder. Det kan være noget, der er permanent sådan hele året, det ligger der. Og det er klart, så kalder det jo på, at vi finder nogle løsninger og kan gøre dem på den mest hensigtsmæssige måde. Og vi vil jo rigtig gerne også være en del af både den grønne løsning og klimaløsningen. Vi vil også gerne være en del af sundhedsløsningen. Og det her med også at åbne vores boligområder op. Nogle steder snakker vi bare om den her bystrategi i forbindelse med renoveringer. Er det også noget, vi godt kunne tænke os, at man får bygget ind i en ny vodlagtag? Det er fuldstændig afgørende. Det er fuldstændig afgørende. Helt taget at lægge det bystrategiske syn ud på, når man laver en renovering. Eller når vi finder ud af, skal det være flere, skal det være færre boliger, skal det være til unge, skal det være til ældre? Hvordan skal boligområder udformes? Sådan som vi hver gang vi tænker i renoveringer, hele tiden lægger det bystrategiske syn ned over det hele. Sådan som vi får lavet den rigtige løsning, den rigtige langsigtede, robuste løsning i forhold til det. For eksempel i nogle områder, der kan vi bare se unge, der bliver færre færre unge. Der er for eksempel studerende ungdomsboliger, der er færre unge, der kommer fra udlandet. Det er jo sådan en, der er sket siden corona. Men også er der simpelthen på grund af overgangseffekter. Der er simpelthen færre unge på nogle af uddannelsesorganisationerne. Hvad er det så, vi gør? Skal det så laves om til familieboliger? Der er stadigvæk et stort behov for dem. Sådan som man går hele matematikken igennem i forhold til det her, så vi får lavet nogle virkelig kloge løsninger og nogle kloge langsigtede løsninger. Vi får de også de lange briller på, når vi laver det. Så bystrategi er simpelthen en underlægningsmusik under det hele for at tænke det hele, så han sidder klogt. Også med udområderne. Altså udområdernes betydning for, hvordan boligområdet er. Nogle gange så udområdesinvesteringer er jo ikke nødvendigvis dollar eller dyreste det her, men det kan bare have en enorm betydning for om en renovering. Det bliver en stor succes eller den ikke bliver så succesfuld. Så se alle de her ting i sammenhæng. Men nu har vi lukket den lille boligaftale. Hvornår tror du, at den store boligaftale så kunne finde på at dukke op i vores feed? Ja, altså jeg regner med lovkønner omkring den lille boligaftale. Det er sådan første kvartal, den skal igennem. Men den er jo allerede aftalt, så det er jo sådan noget, der skal køres igennem Folketinget. Og jeg håber lige efter jul, og jeg vil også gerne have det før jul, og jeg ved de allerede har haft nogle møder, hvor de har set hinanden lidt i øjnene, og så snakket om sundhed og de her renoveringer af det her partnerskab mellem BL og KL. Så jeg regner med, og med et lille bitte øjeblik, når de nu har den her, aftale i hus, så starter det for alvor med den anden aftale, så vi kan køre det igennem faktisk også i første kvartal. Så er det klart, så kommer noget lovgivning. Det kommer så en lille smule senere. Det ville jo være rart, at man kunne få den lovgivning banke på plads i hvert fald i anden kvartal, fordi slutningen af 2026 er faktisk ikke så langt væk, når man snakker renoveringer og de store planlægninger, der skal være omkring det. Man kan sige, at politikerne har to knive for struben. Den ene er, at der er et folketingsvalg, der skal afvikles på et tidspunkt, så de skulle gerne have lukket biksen, som man siger. Og den anden ting er, at den her boligaftale, vi kører på nu, den udløber i 2026. Og man kan sige her, når du siger kniven på struben, altså slutningen af oktober, der skal der jo have været et folketingsvalg. Og så ved vi jo, hvordan folketinget det åbner, og hvornår man skal have lovgivning fremsad. Det vi taler om her, det er altså foråret 2026, hvor vi skal have ordnet de her ting. Det var en opfordring. Det må man sige. Tak for ordet, og tak for snakken. Og tak fordi I ser med og lytter med til Almin Insight. Det udkommer både som podcast og som video. Hvis I lytter som podcast, så er det alle de steder, hvor man henter sin lyd. Og hvis det er video, så kan man følge det inde på Fagbladet Boligen eller på YouTube. Vi har også en masse gode nyhedsbreve, specielt også for jer, der interesserer jer for den almindelige seks, inde på fagbladetboligen.dk og selvfølgelig på bl.dk. Almin Insight, det er en produktion fra BL, Danmarks almindelige boliger.