Strategien mod hjemløshed i Danmark hedder Housing First, men uden solide aftaler mellem boligorganisationer og kommuner om anvisninger, kan den strategi være svær at få til at virke. Det handler den her udgave af Alment Inside om. Vi er i Odense til et stort seminar om netop det her emne, som Realdania, BL og KL er fælles vært på. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og vi skal prøve at dykke ned i det her emne sammen med Solveig Råberg Tingey som er viceadministrerende direktør i BL, Danmarks Almene Boliger, og så selvfølgelig dig, Henrik Fabiansson Haue, som er kontorchef, og nu skal jeg have hele det her lange kontor med, Center for Klima og Tværkommunal Samarbejde i KL Kommunernes Landsforening. Således præsenteret med titler og så videre, men skal vi lige starte lidt der, så vi starter på abstraktionsstigen, lidt længere nede på den, hvis man kan sige det sådan, Solveig - - hvad er egentlig en aftale om boligsocial anvisning i praksis, og hvad er aftalernes formål? Jamen aftalerne om boligsocial anvisning, det er en aftale mellem kommune og boligorganisation. Det er en aftale om, hvordan man kan huse, og også nogle af de udsatte grupper, der har brug for en bolig, altså har et boligsocialt behov. Og det er en aftale, der gør, at man kigger på de boliger, man har i kommunen, og så siger man, hvad er det for nogle almene boliger, der kan tjene det formål at huse den person og det menneske, der har brug for en akut bolig. Så man kigger ud over landskabet med byens matrikler, og så siger man, hvordan er det, at vi har boliger end de almene boliger, og hvordan er det, vi kan fordele udsatte borgere i de boliger rundt omkring. Ja. Og vi står jo her i dag i Odense for netop at sætte fokus på det, hvor stort problem er hjemløshed i Danmark, og hvordan berører det så egentlig de almene boliger, eller hvilken rolle spiller vi i løsningerne? Jamen hjemløshed er jo stadig et problem i Danmark. Vi har 6.000 hjemløse på landsplan, og vi har stadig en opgave med at sikre, at hjemløse også får et hjem, og de får den støtte, de har brug for. Almene boliger er helt centrale i den ligning, og det har vi jo også vist, at der er mange af dem, der flytter for et herberg, flytter direkte ud i en almene boliger. Og vores undersøgelser viser, at 9 ud af 10 af dem, de er stadig boende i den almene bolig efter et år, og efter to år er det 8 ud af 10. Så tallene viser og taler jo sit eget sprog, at den almene sektor spiller jo en central rolle i bekæmpelsen af hjemløshed, og vi står stadig med en opgave, når vi har 6.000 hjemløse. Nu er det så opgaven at både sikre at tage over hovedet til flere hjemløse, også i en situation, hvor vi har de boliger, vi har til rådighed, men det er jo sådan set også at sikre, at vi også giver den rigtig støtte, så din hjemløse kan blive boende i boligen. Det er mindst lige så vigtigt, at vi har et fokus på fastholdelse og forebyggelse, når vi taler hjemløshed. Og det skal de her strategiske anvisning og udvejningsaftaler jo også et greb til, at man får en god snak om, hvad er det, der følger med, når vi skal kigge på boligmassen, når vi skal sikre, at vi har de boliger, der skal til. Hvad er det så for en social støtte, der også er nødt til at være der? Både for den hjemløse kan komme trygt hjem og bo i et eget hjem, men jo sådan set også for, at de nærområder, der er omkring den hjemløse, har en vis tryghed for, at det nok skal gå, at man også kan finde en sammenhold og en trivsel ude lokalt i boligområdet. Henrik, hvad betyder det for kommunerne i praksis at have en boligsocial anvisningsaftale sammen med boligorganisationerne? Kommunerne har jo generelt ansvaret for byudvikling og skabe robuste by- og boligfællesskaber, og i den sammenhæng, der spiller boligorganisationerne jo en rigtig vigtig rolle i forhold til at opnå den balance, og gennem de senere år har vi jo fået åbnet mere obs, syns jeg, omkring boligorganisationerne, så de indgår mere i fællesskab med resten af byerne. Og her, der kommer aftalerne ind og spiller en vigtig rolle, fordi det er et godt redskab for kommunerne også til helt konkret at kunne skaffe nogle billigere egnede boliger, netop hvor der er et nærområde, hvor man også kan indgå i en anden sammenhæng, end man måske kan mange andre steder i byen. Og derfor er det også så vigtigt, at det bliver et samspil mellem kommuner og boligorganisationer om, hvordan man får lavet de her aftaler, fordi vores erfaring er, at man faktisk kan få løst flere ting på den måde, og man kan nå bredere ud og måske også tage hånd om andre ting end lige den konkrete boligplacering. Det er også en mulighed for at have en tættere dialog, hvor vi hurtigere kan følge op på andre udfordringer. Så på mange måder giver det værdi både i sig selv, men også bredere for kommunerne. En af de kommuner, der har fået sådan en aftale for et lille års tid siden, det er Svendborg Kommune sammen med Sydfyns Almene Boliger. Jeg har spurgt Thomas Jeppesen, som er direktør for Sydfyns Almene Boliger, hvordan optrækket til den her aftale har været, hvordan man fik den aftale i stand? Så havde vi den overvejelse, at vi simpelthen ikke er gode nok. Vi kunne jo godt se, at vi nogle gange skubbede borgere rundt, at de kunne komme enten fra ventelisten eller via anvisning ind i vores boliger. Der kunne de så ikke bo af forskellige årsager. Så flyttede de, gerne med gæld, og så kunne vi jo så se, at de boede i en af de andre boligorganisationer, og så kunne de måske heller ikke falde til der. Så det var også det der ønske om, at det her, det kan vi simpelthen gøre bedre, det er ikke godt nok. Det havde vi simpelthen mange eksempler på, at det her, det var bare ikke godt nok. Og der ligger der jo også i boligorganisationernes DNA at sige, altså det er jo ikke meningen, at vi ikke skal være medvirkende til at løse de her problemer. Vi vil jo gerne medvirke til at løse problemerne, også på den rigtige måde, på den smarte måde, på den gode måde. Altså Henrik her, vi hører jo fra Svendborg, at det har været et langt sejt træk, men vigtigt, at man tog det langt sejt træk, som fik alle detaljerne på plads. Hvor stor en forskel er der blandt kommunerne i forhold til, hvordan man arbejder og finder de her løsninger på de boligsociale anvisninger sammen med boligorganisationer, og så få de aftaler på plads? Der er meget forskellige vilkår for kommunerne, dels i forhold til, hvor mange hjemløse er det, der er i den enkelte kommune. Hvad er det for nogle boligtyper, man har? Hvilke muligheder har man i øvrigt? Men også, hvad er det for nogle boliger, man kan anvise konkret til i organisationerne? Og der spiller sådan noget som økonomi jo en helt central rolle, fordi nogle steder er det nemmere at skaffe nogle boliger i den billige ende måske, og andre steder er det sværere. Men helt generelt er det en udfordring, og vi får ikke billige boliger nok, kan man sige, på den her måde. Desværre er der nødt til at skulle andre redskaber til for at kunne skaffe tilstrækkeligt billige boliger, når vi ser på det generelt i forhold til kommunerne. Og så siger vi jo, at housing first, det er jo ikke kun bare at sætte tag over hovedet, det er også at sætte det rigtige tag over hovedet og skabe de rigtige rammer - du var også inde på det her med sociale viceværter, som jo også spiller en væsentlig rolle at få de ting på plads. Er det korrekt antaget? Det er jo hele setuppet omkring den enkelte borger, og sådan set også omkring den enkelte boligorganisation og få det til at hænge sammen. For vi oplever jo, at der er nogle hjemløse, der siger nej til en bolig, og noget af det skyldes økonomien, fordi de simpelthen synes, at det bliver for dyrt. Men andre gange er det jo også, fordi der er brug for en indsats, der kan hjælpe dem over og bo i en bolig. Og det kræver det jo både en indsats lokalt, men også at kommunen går ind i det arbejde. Nu står I jo så sammen her, BL, KL og vi har har Realdania i ryggen også, og vi har også sat VIVE i gang med at lave en stor rapport, som de så kommer med om et års tid cirka. Hvilken rolle kan de almene boliger og kommunerne sammen spille i at få de boligsociale anvisningsaftale på plads rundt om i landet? Nu har vi lige hørt fra Svendborg, hvordan de har arbejdet med det, men hvordan kan I to så hver især, eller vores organisationer hver især, spille ind i det? Hvad siger du, Solveig? Jamen, der er jo rigtig mange erfaringer at bygge på. Der er jo heldigvis mange boligorganisationer og kommuner, som er langt fremme og har etableret nogle gode samarbejdsaftaler. Jeg tror, der er noget læring, og der er noget erfaring at hente i dem, og det er også noget af det, vi får frem på konferencen i dag. Og så er der rigtig mange andre steder, hvor vi stadig har et potentiale for at kigge ind i anvisningsaftalerne og de strategiske aftaler. Og her handler det både om at kigge på boligen, men det handler jo også om det her med netop at sikre den trygge overgang fra en hjemløs ud i en bolig. Den sociale vicevært, den pulje, vi også har lige nu i gang med 11 sociale viceværter, der skal ud og ansættes i almene boligområder, det er jo en måde at sætte det direkte sammen med anvisning og udlejningsaftalen. Så vi sikrer, at det bliver en tryg overgang fra et havebav til en bolig, og man også får et sted, man har lyst til at høre hjemme, og vi sikrer en trivsel og et godt boligområde det hele taget. Det er super vigtigt. Hvad siger I, KL? Hvad er jeres rolle? Jeg tænker, at vores rolle er også at være med til at vidensfordele nogle af alle de gode eksempler, der er derude, og også i samarbejde med BL, få hjulpet med at understøtte konkret med at sige, hvad er det for nogle værktøjer, man kan tage i brug, lave dataark osv., som vi har været i god gang med, men i det hele taget hjælpe med at finde ud af, hvad er det for nogle muligheder, der er for de enkelte kommuner og boligorganisationer for at indgå de her aftaler. Nu har vi taget det første spark. Vi har sat den i gang her i dag på den her konference. Vi har fået bolden, og nu skal de så drible videre. Nu bliver jeg den her fodboldmetafor, fordi jeg godt kan lide den, men de skal så fremlægge resultatet næste år, så må vi så se, om de sparker den op i krogen, som man siger på fodboldsproget. Vi når ikke med i den her omgang af Alment Inside, men hvis du vil dykke mere ned i det her hjemme, så er der mere viden at hente på begge hjemmesider, både BL.dk og KL.dk, og selvfølgelig skal du også være med til, hvis du vil have det sidste først, så skal du selvfølgelig abonnere. på nogle af vores nyhedsbreve, det gør du både inde på fagbladetboligen.dk og på bogodtbladet.dk, som er vores beboerspor selvfølgelig også. Tak til Solveig og til Henrik for at være med her i det her program, og selvfølgelig tak til jer for at se og lytte med - få os som video eller som podcast, hvor du end ser eller lytter til dine programmer. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.