Hvad gør man når krisen rammer og beredskabet skal stå sin prøve? Det tager vi et tjek på i denne udgave af Alment Inside Velkommen til det her lille improviserede studie. Med mig her i det her studie har jeg Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL Danmarks Almene Boliger. Og så er det Kristian Cedervall Lauta, som er progrektor ved Københavns Universitet og har skrevet og talt og udtrykt rigtig meget om både kriser og beredskaber. Blandt andet med en bog, der hedder "Katastrofer og hvad de kan lære om os selv", som udkom i 2021. Velkommen til jer to. Hvilke hændelser eller kriser, eller hvad vi nu kan kalde det, Kristian, skal vi i den almene sektor forholde os til både som organisation, som sektor, men måske også i forhold til vores beboere? Jeg tror man skal starte med at sige, at verden som den er nu kommer til at forandre sig dramatisk til det værre. Det bliver mere uforudsigeligt. Og måden vi har indrettet vores samfund på betyder, at der jo fandme ikke er nogen, der kan gøre rede for, hvordan der kommer strøm i vores stikkontakter længere, eller hvordan vi kan forudsige prisen på en agurk. Og det vil sige, at vi kommer til at leve i en verden, som de fleste nok har kunnet mærke det sidste års tid i stigende grad, hvor der kommer mere og mere uforudsigelighed. Så i stedet for at tænke i, er det vand, eller er det strøm, eller er det jordskil, vi skal være bekymrede for, så skal man nok opfordre os til at tænke, hvordan er det, man er i en verden, hvor den forudsigelighed, som vi har været vant til, den stabilitet, bliver erstattet af noget andet. Hvor man skulle kunne være klar til at gribe mange forskellige ting på nogle, der kan springe fra det ene system til det andet, altså strømmen går, så går vandet. Hvordan i alverden håndterer man det, uden måske helt at kunne gøre rede for, om det var russerne, eller om det var fordi, at vandet er kommet ind i stikkontakten. Og Solveig, hvis vi oversætter det her meget, meget store trusselsbillede, hvis man kan kalde det sådan til den elmenlige sektor, hvad er det så konkret, boligorganisationerne skal være forberedt på, altså dem, der sidder i det tekniske felt? Jamen, det er blevet et meget mere komplekst risikobillede, det er jeg også helt enig i, og det er svært at vide, hvad man skal være forberedt på. Noget af det, som vi i hvert fald oplever, at det er nogle af de store samfundskriser, det bliver jo meget konkrete, når vi taler om almene boligorganisationer og deres hverdag. Så det handler faktisk også om, når strømmen går, eller hvis der er forsyningsvigt, noget nyt. Vi er også begyndt at forholde os til cyberangreb, systemangreb. Og så er der den tredje trussel, som er meget udtalt og meget i bevægelse lige nu i den almene sektor. Så det er jo den, der hedder vand. Risikoen for oversvømmelser klimaforandringer, det hele taget. Der har Landsbyggefonden jo lavet den her kortlægning, der viser, at vores bygninger er særligt sårbare over for oversvømmelser. Når der er skybrud og når grundvandet stiger, så er det 75 procent af de almene bygninger, som har en eller anden sårbarhed over for vand og er særligt udsat. Og det er 9 ud af 10 boliger, hvis man oversætter det til det. Så der er nogle nye udfordringer, som er svære at finde ud af, hvordan man skal være beredte på. Men ikke desto mindre er meget koncentreret i den almene sektor. Men hvis vi har et fælles læringspunkt, hvis man kan kalde det sådan her, Kristian, så er det selvfølgelig coronaepidemien. Den kom jo i hvert fald bag på rigtig, rigtig mange mennesker. Men vi fik jo i den almene sektor ganske meget ros for den måde, vi håndterede de udfordringer, vi ikke havde stået over for, og vi ikke havde været forberedte på at løse. For eksempel, hvor skal folk gå hen og læse, når de ikke kan være i lejligheden og alle de andre hovedsageligt sociale udfordringer, som man står over for. Hvad mener du, man hovedsagelig kan lære af coronaepidemien, hvis vi skal tage den ind i det fremtidige billede, du kigger på? Man kan starte med at lære det, som du også indikerer her, nemlig at Danmark grundlæggende set er et godt samfund. At vi har stærke organisationer og stærke fællesskaber. Og at coronaepidemien var med til at udfordre dem, men viste, at de holdt. Bukserne holdt, så at sige, vi var faktisk i stand til at hjælpe hinanden. Naboer er faktisk søde, og vi har alle sammen faktisk lyst til fredag aften, ikke at se fredags-tamtam, men synge sammen med Philip Faber, og synge højskolesange, så vi søger de fællesskaber. Og så kan vi lære en hel masse ting, tror jeg, som vi ikke har lært endnu. Vi kan lære, hvordan vi forbereder os. Vi kan lære noget om os selv og de organisationer, man var i. Hvordan træffede man beslutninger? Fik man egentlig alle med? Eller var der nogen, der også sad og blev ensomme og blev mistrivsel? Følte, at de ikke var en del af de fællesskaber? Alt det, det skal man jo faktisk, hvis man er rigtig god, bruge coronaen til at prøve at blive klogere og stærkere. Altså at kigge tilbage og finde ud af, hvad var det, der ikke virkede? Selvom der var masser at glæde sig over. Og så måske bare som en lille note nu, hvor vi kan få det der risikobillede rullet ud. Der var intet uforudsigeligt ved coronavirus. I det nationale risikobillede fra 2017, der var 10 ting, man bad Danmark om at forberede sig på. Kapitel 4 hed højvirulente sygdomme. Et eksempel nævnt var coronavirus. Der nævnes, at den den gang, sidste gang man så en coronavirus, sprang det fra dyr til menneske i Kina og spredte sig over verden. Der er en præcis beskrivelse af, hvad der ville ske. Så måske vi også kan tage den lektie, at vi ved rigtig meget om, hvad der kan ske. Og derved kan vi øve os, og vi kan tænke vores organisationer i lyset af de risici, der kommer imod os. Og Solveig, det er netop med corona, hvis vi skal tage videre fra Christian. De erfaringer, vi tog med derfra, hvor meget bruger vi det i det, vi så laver nu omkring beredskab? Altså hvor meget har vi taget ved at lære og er det, at tage med at vide? Jamen vi har rigtig mange erfaringer fra corona, og heldigvis gode erfaringer også på at opbygge nogle fællesskaber og rammer for fællesskaber. Vi fik skabt nogle forbindelseslinjer, nogle kontaktveje, noget kommunikation til myndighederne, som er meget tydelige fra corona. Som vi selvfølgelig tager med os ind i et hvilket som helst andet trusselsbillede og risikoscenarie. Når vi kigger på den almene sektor, så er der mange, der er beredte i dag, eller i hvert fald føler sig beredte. Der er også mange, der stadig arbejder med det. Så der bliver jo arbejdet på beredskabsplaner, og så kan det være svært at vide, hvad skal man egentlig. være beredt på. Men der bliver arbejdet med beredskabsplaner. Der er også mange flere, der er i gang med det. Og så handler det jo i høj grad om at finde de der forbindelseslinjer. Kommunikationsvejen, når krisen indtræffer. Hvordan gør man det, hvis man ikke kan gøre det digitalt længere? Det forberedelse, det at øve sig i den struktur, der kan komme, hvis en krise indtræffer. Det er noget af det, som vi oplever i hvert fald. Der er mange almene boligorganisationer, der er i gang med. Ja, det er et af dine talepunkter, som jeg også plejer at sige, når man arbejder som journalist. Den bedste forberedelse til en improvisation, det er jo at forberede sig. Og det er jo også det. Vi øver os jo rigtig meget og begynder også at bygge de her broer. Som forskeren i det her selskab, Kristian, hvad vil dine gode råd så være til vores boligorganisationer derude, i forhold til alt det, vi startede med, og der, hvor vi kom hen til nu? Vi starter med at sige: kom i gang. Det kan virke overvældende, hvis man tror, at man skal forberede sig på alle de her ting på en gang. Jeg har i mange år haft specialstuderende på universitetet, og giver dem altid det gode råd, baseret på det amerikanske rockband The White Stripes, at man bliver nødt til at gøre som et lille egern, der samler vinterforråd. En nød ad gangen. Det er sådan set bedre at flytte en nød ad gangen, end at tro, at man kan bære dem alle sammen til hele vinterforrådet. Det kan man nemlig ikke. Så selvom man ikke i morgen kan sige, at nu er vi beredt, så er det at komme i gang med faktisk at øve sig. Så er det at investere i de fællesskaber, der allerede er for en stærk organisation i krise. Er også en stærk organisation om tirsdagen, om onsdagen og om torsdagen. Sørg for at lave fælles spisning, og sørg for at finde ud af, hvor de beboere, som man ikke lige kender, bor henne. Sørg for, at de fællesskaber, der findes, kan forstærkes og aktiveres og bruges. Bridge-klubben er faktisk en ressource. De er vant til at mødes på bestemte tidspunkter, bestemte steder. De er vant til at fordele økonomi imellem sig. Nogle af dem kan måske endda hente penge. Alt det er en kraft, der kan aktiveres. Så kig ned i jeres fællesskaber og se, hvad der faktisk allerede er på hylderne af ting, som kan bruges og aktiveres. Og det er faktisk mit spørgsmål til jer begge to her til sidst. Det er netop det her med, og Solvar, du var også lidt inde på det, men når en krise rammer, så er det jo altid det nære. Så er det jo ikke myndigheder og professionelle, der kommer ud til os og til vores beboere. Så er det jo, at man skal sørge for sig selv. Hvor stor betydning har lokalsamfund, naboer og de fællesskaber, hvor vi jo allerede har en masse frivillighed i vores boligorganisationer. Hvad betyder det for et brugelskab? Jamen det har en kæmpe betydning, og det har vi også set i tidligere kriser. At når krisen indtræffer, jamen så er det det nære, der vinder ind. Og det vi har i den almene sektor som en helt særlig styrke, det er jo et lokalt beboerdemokrati, infrastruktur, socialinfrastruktur, hvis man skal gå så langt. Det handler både om afdelingsbestyrelser, det handler om nabofællesskabet. Vi taler også rigtig meget om naboberedskab. Og den opgave, som man kan have som almene boligorganisationer, jamen det er jo også at skabe nogle rammer for, at de fællesskaber faktisk bliver dannet. Det er noget, vi er rigtig gode til i den almene sektor, men det er helt klart også noget, vi skal være endnu bedre til at tinge i en krisesammenhæng. Der bliver arbejdet med opgangsfællesskaber, lokale tryghedsstationer rundt omkring. Kan man gøre noget mere i den tur? Det er helt sikkert nogle af det, jeg tænker, der er perspektiver i. Og det er også det, du vil slå på her til sidst. Der er ikke nogen bedre koalition med overlevelse i en krise, end når man er en del af et aktivt fællesskab. Det er uden sammenligning det bedste, man overhovedet kan gøre. Og jo mere man kan forstærke alt det, man normalt gør i kriser, jo mere effektivt er det. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken. det at kunne for mange mennesker forbinde noget, man gør som en helt naturlig del af sin hverdag med beredskab, det tror jeg bliver en enormt vigtig opgave. Og man behøver måske ikke engang at ligge et lag ovenpå, når nu det hedder beredskab. Man skal bare fortælle folk, at invitere din nabo på middag, det er sådan set både godt for dig om tirsdagen, og det er godt for dig, når strømmen går. For det er præcis det, du skal bruge for faktisk at skabe et godt samfund. Tak til jer begge for en god snak om beredskab, og selvfølgelig også tak til alle jer derude for at se og lytte med. Man kan jo se Alment Inside som video, hvis man vil det, på Fagbladet Boligen og på YouTube, og hvis man vil høre det som podcast, så kan man finde det på alle de podcastplatforme, der bærer lyd, og man kan selvfølgelig abonnere, og man må også gerne skrive en anmeldelse, hvis man har lyst til det. Hvis man gerne vil have det sidste nye fra BL og fra vores journalister ind i kommunikationsafdelingen, så skrive jer op til vores nyhedsbrev, og så får man det sidste nye som den allerførste. Alment Inside er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.