Nu er der landet nye klima krav til byggeriet i Danmark. Hvad betyder det for de almene boligselskaber og fremtidens byggerier? -Velkommen til Alment Inside. Vi skal kigge ned i et nyt lovsæt, som kommer fra Folketinget, og som netop er blevet vedtaget, som altså handler om klimakrav til byggerierne i Danmark. Og det vedrører selvfølgelig også os her i den almene sektor. Velkommen til dig Vibeke Borch Henning, min kollega her i huset, Seniorøkonom i BL - Danmarks Almene Boliger. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og lad os bare dykke hurtigt ned i det her emne og få syn for sagen. Hvad betyder, hvis man skal sige, hvad dækker klimakrav i byggeriet egentlig over? Jamen altså kort og godt, så er klimakravet i byggeriet. Det er en øvre grænse for hvor meget klimabelastning må der være i forbindelse med nybyggeri i Danmark, og man overholder det her krav. Det finder man ud af gennem en LCA beregning. LCA står for en livscyklusanalyse, og her beregner man faktisk, hvad er klimapåvirkningen af både materialer brugt til at opføre byggeriet, det energiforbrug, der ligger på driften af bygningen og også helt frem til den endtelevetid af byggeriet, hvor man skal forholde sig til. Hvad kan der ske med de materialer, når de skal bortskaffes? Kan de genanvendes? Skal de smides ud? Hvad skal der ske der? Så det er sådan en måde at proppe hele livscyklussen af bygningen ind i tal, og vi har allerede klimakrav i Danmark. Det fik vi fra fra første januar 2023. Det blev besluttet i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021. Men nu er de altså blevet revideret. Hvem er omfattet af klima kravene? Og ikke mindst hvilken betydning får det så for fremtidens byggerier? Kan man se det allerede nu? Jamen altså, vi kan jo i hvert fald se, at det, der er sket med den nye klima krav, som ligger noget lavere end det det hidtidige. Det ligger på 7,1 kilo CO2 ækvivalenter pr. Kvadratmeter inde i byggeriet. Det er, at dækningsområdet er udvidet, så det vil sige, hvor det før kun har været bygninger over 1000 kvadratmeter, der har været omfattet. Både på dokumentations siden og på selve kravet. Jamen så er der altså nu en langt højere del af byggeriet, der er der er omfattet. Det vil sige, at det er også enfamilieshuse, det er feriehusene. Det er p husene, det uopvarmede byggeri. Det er faktisk nærmest det hele. Så dækningsområder udvidet rigtig meget, og det vil sige, at ja, at vi skal til at kigge på langt flere forskellige typologier, de her klima krav osv. Derudover så har man også udvidet den SF beregning man har taget to nye moduler med. Det er moduler der vedrører selve byggeprocessen, så det er transport på byggepladsen, og så er det udledninger specifikt i forbindelse med opførelsen af byggeriet. Og det er også en ny ting -i den nye aftale. -Hvis man kigger på det her med de almene briller, som vi to jo begge tror på. Hvorfor er de her klima og klima krav så vigtige for den almene sektor? Og hvordan kommer det til at få indflydelse for vores fremtidige byggeri, som vi jo forhåbentlig har mange af? Det er jo lige det. Jamen altså, kravene er virkelig vigtige for den almene sektor. For en ting er, at vi driftsbygninger, men vi har også en forhåbning om, at vi kan bygge nyt til der, hvor behovene er, og behovene opstår. Og det, der er grundtanken i den almene sektor, det er, at vi bygger betydeligt. Vi har både et maksimumbeløb, som er et krav til, hvor meget må hver kvadratmeter koste og bygge, og det maksimale beløb sikrer i sidste ende, at der er en betalte husleje, sådan at vi kan være med til at skabe den blandede by, sådan at langt størstedelen af befolkningen rent faktisk har mulighed for at være med på de huslejer, vi præsenterer. Og det er klart Får vi nye klima krav, så kan det betyde noget. For hvor dyrt bliver det at bygge? Og det tager aftalen faktisk også en lille smule højde for. Der er nævnt det her med, at vi skal kigge lidt ind i maksimumbeløbet så. Så det har stor betydning for os, fordi vi vil rigtig gerne være ambitiøse på klimaets vegne, samtidig med at der er denne her sociale nuancering i forbindelse med mødet med vores kerneopgave, som jo er den betalelige bolig. Derudover så kan jeg også sige, at rigtig mange af medlemmerne, rigtig mange boligselskaberne, de de arbejder allerede med med klima i deres byggerier. Mange går efter frivillige laug, missions klasser og en så lav en sag beregning som muligt samt DGNB certificeringer. Så det er slet ikke fordi, at vi ikke ser en stor kampgejst på klimaets -vegne ude i den almene sektor. -Men ud fra det du snakker om her, udover selvfølgelig det med maksimumbeløbet, som jo er rigtig spændende lille kattelem, så lyder det også som om der er andre vinduer der står lidt på klem her. Hvor hvor tror du vi kan komme til at se på den her igen? Altså genåbne den -og snakke og tale videre om det. -Jamen altså, for det første, så er det ikke sidste gang vi kigger på klima krav i byggeriet. Vi ved allerede den aftale der ligger nu, og det er også en det trækker helt tilbage fra den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2020, at vi kommer til at genbesøge kravene. Så selv om der faktisk er blevet slået et godt slag ned i skærpelsen på det her krav. I denne omgang, så kommer politikerne til at se på kravene igen i 2020 og i 2020. Så de skærpelser, der måtte komme. Dem skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Derfor skal vi være opmærksom på, kommer der også udvidelser. Der er både kommet en skærpelse på klima krav denne gang og en udvidelse af hvem er omfattet af det. Og man kunne sagtens forestille sig, at sådanne renoveringer kunne være en del af et fremtidigt klima krav. Og det er vigtigt for os, fordi vi renoverer jo også rigtig meget sektoren. Vi vedligeholder bygningerne, og vi sørger også for at forbedre dem. Så så kommer der det. Så er det i hvert fald også noget, vi er opmærksomme på her -inden. -Jeg ved, at du og din kollega har været dybt nede i det her lovstof og arbejdede meget med det i lang tid. Der er jo nogle beregningsteknisk hensyn, som vi i BL har været rigtig, rigtig interesseret i at få med i alt det andet klima krav. Og så skal jeg gik ned her for at bruge ord og vendinger som typologi, hensyn og areal effektivitet. Hvorfor er disse ord -så særligt vigtige for os? -Jamen, det har faktisk været nogle ord, vi også lige har skulle få til at ligge lidt godt på tungen, fordi vi synes, at det er nogle vigtige hensyn og få med ind i den her aftale. Det er nogle nuanceringer og nuanceringer vil vi gerne have trukket med ind mod politikerne, fordi de er for eksempel. Når vi snakker om areal effektivitet, så er det egentlig en måde at sikre, at vi bygger klimabevidste på ud over det, man lige nødvendigvis kan se. Den måde man laver en altså a beregning på. Og det er fordi, at det er det simpelthen en mere effektiv plads effektiv måde at bygge, men også bo på. Og der er sådan, at når vi snakker typologi hensyn, jamen så er der egentlig indirekte en hensyntagen til det her med, at man bor på mindre plads, man bruger mere plads effektivt, og det er kommet med i den nye den nye aftale. Det er sådan, at man kan forestille sig for eksempel, at et et par, der gerne vil ud og købe noget nyt. De kan enten måske købe en parcel på 200 kvadratmeter, et parcelhus på 200 kvadratmeter, eller de kan bygge en ny. Eller de kan købe en nybygget lejlighed på 70 kvadratmeter og den nybyggede lejlighed den. Den har den udfordring i i klimamæssig sammenhæng, at den er. Der ligger ingen andre boligenheder oven over den og under den. Det vil sige, der skal nogle etagedæk til. De koster noget i en klima beregning. Derudover så vil værelserne og stuen og køkkenet alting vil være mindre end det naturligvis vil i et større parcelhus, og det vil sige, at det er nogle mere kondenserede kvadratmeter. Værelserne bliver mindre, der er flere etage, eller at det vil adskille sig per kvadratmeter, og det tæller selvfølgelig ind i det tal, man regner ned på per kvadratmeter. Samtidig når du så enten ganger det kvadratmeter tal med 275, så ved bolig enhedens samlede. Klimapåvirkning Den vil formentlig være mindre for for etagebyggeriet, og i og med at der ligger et typologi hensyn, så tager man rent faktisk højde for, at etagebyggeri det er en mere plads effektiv måde og areal effektiv måde at leve på, så det kommer med i den nye aftale. Der ligger en differentiering man må. Hvis man bygger parcelhuse, så er klima kravet på 6,7 kilo CO2 ækvivalenter per kvadratmeter, og det er altså lidt højere for etagebyggeriet. Der ligger det på på 7,5 CO2 ækvivalenter pr. Kvadratmeter. Det lyder rigtig godt. Jeg tror ikke, vi når mere for nu, og jeg ved. Men jeg ved jo, at vi både i forskellige sammenhænge og også inden for fagbladet Boligen dykker meget mere ned i det her. Og når vi på et tidspunkt starter samtalen, så tager vi den også her. Det er jeg helt sikker på. Tak fordi du har tid til at kigge forbi Vibeke og tak til jer, fordi I ser med og lytter med. Man kan jo finde os som video inde på fagbladet Boliga.dk eller inde på YouTube, og man kan lytte som podcast der hvor man end finder sin podcast, om det er på Spotify eller hvor det nu måtte være. Og husk at skrive op til nyhedsbrevet inde på Fagbladet Boligen og på bt.dk. Så gå ikke glip af alt de sidste nye analyser fra Vibeke og alle hendes gode kollegaer. Alle med nedsat produktion fra BL Danmarks Almene Boliger.