Ja/nej spørgsmål: Camilla, er København en blandet by? Ja, hvis man kigger ud over byen, så er det en blandet by. Og Peter? Ja. Carsten? Nej, vi kunne godt ønske os, at den var mere blandet end den er. Nej. Velkommen til Alment Inside, som vi optager her i Pressen i JP Politikens Hus, hvor de store avislavende maskiner stoppede med at rotere for over 20 år siden, og i dag er stedet for en god og intens debat om boligpolitik i København. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen og bag mig her på scenen er deres spidskandidaterne til kommunalvalget netop gået fra scenen efter at have haft en vigtig debat om boligpolitik. Et arrangement, som vi arrangerede sammen med de partnere her, samt LLO, og jeg skal nok introducere jer alle sammen. Camilla Hegnsborg, du er formand for BL's 1. kreds, som Københavns Kommune er en del af. Peter Stenholm, du er direktør for Ejendom Danmark. Carsten Schultz, du er kredsforperson her i hovedstaden for ABF, som er andelsboligforeningens organisation. Og de tre organisationer, altså sammen med LLO, stod altså for den her debat. Flere meningsmålinger, de peger jo på, at det, som rigtig, rigtig mange vælgere, langt de fleste af dem, kærer sig mest om, eller i hvert fald interesserer sig for, det er boligpolitik. Er det noget, som overrasker jer, Carsten? Nej, bestemt ikke. Bestemt ikke. Nej, altså med den udvikling, der har været i hovedstaden de sidste 20 år, og med det byggeboom, der har været, og den fordeling af boligerne, der har været, så er det klart, at det kører noget af sporet, og det er klart, at det så også bliver en væsentlig ting på den kommunalpolitiske dagsorden. Peter, når du sådan kigger på, hvad folk interesserer sig for i boligpolitik, mange snakker så om, hvad hedder det, om parkeringspladser i København, men det er jo boligpolitik, som kommunalvalget virkelig fokuserer på, og det kunne man jo også mærke og se her, rigtig, rigtig mange tilskuere her i salen i aften. Men synes du så også, at vi har det rigtige at debattere, når vi nu snakker boligpolitik? Ja, altså jeg synes, at rammerne for debatten i aften har været lige i øjet faktisk, og jeg er faktisk enig i, at det slet ikke spor er mærkeligt, at det fylder, fordi vi alle kan se, at vi desperat mangler boliger i København, og så længe vi gør det, så vil det her være et emne, der fylder, at det er rammerne om folks hverdag, folks liv, så derfor er det boligpolitik, at det er blevet værdipolitik. Og Camilla, du kender jo også præmisserne for den her debat. Ja. Nej, det overrasker heller ikke mig. Jeg synes bare, det er brandærgerligt, at vi har skulle stå på den her platform af kuldsejlede projekter, før vi faktisk har fået det her udspil, der er kommet i dag. For resultatet af det, som vi står i nu, det er, at vi faktisk allerede har mistet en generation af de almene boliger, som jeg jo gerne står i spidsen for her. Hvis vi kigger på, hvor meget vi skal bygge, det kan vi jo også godt komme til at diskutere, når vi snakker om København. Man siger da, prognoserne, det siger i hvert fald boligprognoserne, at vi kommer til at have omkring 160.000 flere beboere i København, når vi kommer frem til 2060. Hvor meget skal vi så bygge? Jeg synes, det er et godt spørgsmål. På den ene side, så er det vigtigt, at vi får rettet op på boligstituationen i København, og at vi får samlet alle kræfter for at gøre det. Og på den anden side set, så er det også vigtigt, at dem, der bor i København, er glade for at være her, og glade for den by, der er, og synes, at den kan have nogle tilbud, rekreative områder, grønne områder, steder, hvor man kan have et godt udliv og dyrkes nogle gode fritidsinteresser. Så der er sådan nogle balancer, der synes jeg er nødt til at være til stede, før man tager stilling til det. Jeg tror ikke, vi er nået med det bygningsmidt i en mætningspunkt langt fra, men jeg synes, det er et svært spørgsmål, og et godt spørgsmål, men umiddelbart vil jeg skyde et sted mellem 15.000-20.000 nye boliger. Bør der være plads til at bygge i København? Og Camilla, der bliver løftet her i dag. Vi får lov til at løfte rammebeløbet og maksimumbeløbet, så vi kan bygge lidt dyrere, og dermed følge med i markedskræfterne. Men hvor meget skal vi bygge? Jamen altså, det præcise antal boliger har jeg ikke tal på, men altså, jeg synes, vi skal have en snak politisk, også på den indre bane om, hvor mange projekter, er det, vi har liggende, og hvor mange boliger giver det os. Og jeg er jo ikke kun for almenige boliger, og synes jo, vi skal have bygget en blandet by. Selvom jeg før sagde, ja, den er blandet, så synes jeg jo, at der skal ikke meget til, før den knækker til, at den ikke er blandet mere, og derfor skal vi have bygget. Men jeg synes, vi skal have en snak om det politisk, for selvfølgelig skal vi have bygget, men vi skal bare heller ikke bygge helt bevidstløst. Det tror jeg ikke, Københavnerne har lyst til, at vi gør. Vi skal ikke fjerne natur og alle åndehuller i byen, men vi skal drøfte, hvor mange, der skal bygges, se på, hvad er det, vi har liggende af projekter, og så skal vi også, som det også blev sagt i palenet, vi bliver nok også nødt til at snakke lidt om, om det er en menneskeret at bo midt i hjertet af København. Peter, hvor meget skal vi bygge i København? Ja, Københavns egen boligvedgørelse fra 24 siger, at frem mod 2060 mangler 80.000 boliger i København. Og jeg tror ikke, vi skal bygge dem alle sammen, fordi vi hørte også i debatten, at der kan gøre os noget med den eksisterende boligmæssige, altså boligmæssige, at man kan udvide, man kan udnytte arealer på en måde, der ikke bliver udnyttet i dag. Men selvom man gør det helt optimalt, så hørte jeg tallet 22.000 blive nævnt. Det vil sige, vi mangler faktisk stadig 60.000 nye boliger. Og det tror jeg så i virkeligheden, der skal man tænke sig grundigt om, fordi jeg er enig med begge dem her i, at hvis vi skal bevare en mangfoldig by, så skal vi selvfølgelig sørge for, at der er alle boligtyper til rådighed. Og der er et særligt issue, som vi også hørte fra boliget, som handler om de unge. Og noget af det, som jeg tror kan være en udfordring, det er, at der er nogle krav til, hvor store boliger vi bygger. Jeg tror, vi skal tænke over, at vi skal bygge mindre boliger til de unge, så der skal være et mix både af typer, men også af størrelser af boliger. Jeg tror faktisk også mange middelalderne gerne vil downsize og bo lidt anderledes i dag. Ja, og som sidder fast i store boliger, som de ikke kan komme ud af på en fornuftig måde. Men det er jo også nogle, at vi tager fat i det her næste spørgsmål, det er jo, hvem er det, vi skal bygge til? Fordi at den måde, som vi har bygget indtil nu, der har jo været ret mange krav til. For eksempel halvdelen af dem, der blev bygget, skulle være over 95 kvadratmeter, der skulle bygge større lejligheder. Men er det det, vi skal have i fremtiden, eller skal vi tænke mere modulerbart, mere fleksibelt, så vi kan flytte os, så man måske, som vi godt kan lide at sige, vi har i den almenne sektor boliger for livet. Er de boliger, vi har i København for livet, eller er de for rigide i deres form? Peter, inden for jeres sektor? Jamen, jeg tror, at de er, i virkeligheden så, hvis man sørger for, at der er et mix af boliger i flere størrelser, så kan man jo flytte rundt mellem boliger, så vi skal sørge for, at der er flere størrelser til rådighed, og det kan godt være, at det er modulerbart, men det kan også være, når man bygger, man tænker sig om, når man sætter sig ned og planlægger, at man faktisk sørger for et mix, fordi det skal ikke kun være størrelser, det er også til alle livsfaser. Og som du er inde på, så ændrer folks behov sig, afhængig af, hvor de er i livet. Så det tror jeg, i virkeligheden er vigtigt. Og selvom der er spildt tid, så er der jo stadig, tid til at komme i mål, fordi der er alligevel et stykke tid til 20-60. Og vi kan jo se, hvis incisamenterne er rigtige, så kan der godt blive bygget i en fart. Og Carsten, i jeres sektor, i gamle dage var det jo mange små lejligheder, mange små enheder. Nu er det jo rigtig mange, der køber deres nabo, hvad hedder det, andels lejlighed, og så gør dem større. Hvad kan I gøre inden for jeres sektor? Jamen, vi kan jo sætte fokus på, at det skal være muligt at flytte rundt, bytte rundt inden for vores område. Og at hvis man gerne vil have en mindre andelsbolig, så kan man flytte over i den, og så måske afgive en større andelsbolig til nogle andre, noget større skift i det. Det mener jeg absolut. Men generelt mener jeg som sagt også, det er jo dyrt at bygge. Det er super dyrt at bygge i dag. Der er mange byggeromkostninger. Og derfor er jeg fuldstændig enig af, at når man bygger, så skal man bygge fleksibelt. Så skal man bygge til, at det byggeri, man laver, kan huse mange forskellige formål. Børnefamilier, enelige, studerende, ældre, der måtte have behov for det. Så jeg er fuldstændig enig af, at vi skal bygge så fleksibelt, vi overhovedet kan. Kan vi finde ud af det i den almindelige sektor? Ja, det mener jeg godt, vi kan. Det synes jeg, vi har bevist gennem mange, mange, mange tusind boliger. Ikke bare i København, men også rundt omkring i landet. Altså jeg står på platformen og ideologien om, at vi skal bygge til alle. Vi skal bygge til direktørerne, vi skal bygge til kassedamen. Vi skal bygge til ung som gammel. Vi skal bygge boliger, vi kan bo i hele livet. Fordi det er det, der er den blandede by for os i den almindelige sektor. Det er, når vi kan være der alle sammen med indkomstforskelle, og hvor vi kan bo og leve og dyrke de fællesskaber, som er i den almindelige sektor, som også er hos jer, tænker jeg, i en eller anden grad. Men det er i hvert fald noget af det, vi er rigtig gode til. Og det med at bo dør om dør med nogen, der ikke nødvendigvis ligner dig. For børn har nogle rollemodeller osv. Det er noget af det, der ligger os ret meget på hjerte. Men jo, vi skal jo bygge moderne. Jeg siger ikke, vi skal bygge stål og beton og glas nødvendigvis. Men vi skal bygge smart. Og så skal vi bygge, så vi kan flytte os i livet. Alt efter, hvor vores behov er. Men også via regelsæt gør det muligt at kunne flytte sig. Fordi egentlig har vi jo mange typer af boliger. Men det kan være svært at flytte sig imellem dem. Så der er også noget hos os selv og noget lovgivning, der skal hjælpes lidt på vej. Men altså det store problem er udbud. Hvis ikke vi får løst udbudsproblemet, så kan vi stå og tale nok så meget om almene og andelsboliger og hvad vi nu kalder dem alle boliger. Fordi så får vi ikke løst problemet. Så vil vi se, at hvis ikke vi får løst udbuddet, så får vi heller ikke løst det pres, der er på København. Og hvad er dit bud på? Hvordan får vi løst udbuddet? Ja, det er... Byg, byg, byg, byg. Vi er faktisk begyndt at sige tilvejebring. Fordi det handler om både at udnytte det, som man kan omdanne til boliger. Og så er det at bygge. Man kommer ikke ud, når man skal bygge. Og så er du inde på, det har vi slet ikke talt om, at når man bygger, skal man selvfølgelig både satse på at bygge bæredygtigt. Men vi skal også kigge på klima. Fordi København er en by, som ligger ved vandkanten. Og derfor, når vi bygger i fremtiden, så skal vi jo sørge for, at vi tager højde for de klimaforandringer, der kommer. Nu skal vi ikke gå ind i en polisdiskussion om Lynetteholm. Men Lynetteholm har jo to fordele udefra betragtet. Det ene er, at der er plads til boliger. Det andet er, at man faktisk er med til at beskytte København mod klimaforandringer. Og det skal man bare tage med i ligningen, hvis man på olagtagt hælder den ud med badevandet, eller faktisk sørger for at holde liv i projektet. I har de frie markedskræfter, som gør. I kan være med i udbud og efterspørgsel. Vi har en landsbyggefonden og hele lovgivningen omkring den, som ligesom sætter nogle ben for os. Nu har vi fået maksimumbeløbet. Hvad drømmer I om at få lov til at kunne gøre for at blive en mere aktiv spiller på markedet? Vi drømmer om, at muligheden for at etablere nye andelsboligforeninger forbedres. At nogle af de stramme finansieringskraver, der er i dag, de lempes. At vi måske også får kommunerne til at stille grund til rådighed til en lavere pris, så vi kan købe os ind og måske i samarbejde med kommunen kan få byggeomkostningerne ned. Der er ingen tvivl om, at det er det store problem, både på vores område, men jeg tror også på det almene område, at det er, at vi har utrolig høje byggeomkostninger. Der er vi nødt til at have noget støtte fra kommunen. Vi er nødt til at have noget støtte også fra staten til at hjælpe os med at få nogle andre finansieringsformer igennem. Vi har jo kigget lidt på, om man kan finansiere det her på nogle andre måder, om realkredit, eller om man skal lave nogle særlige realkreditordninger for at støtte byggeriet i højere grad, man gør i dag. Og det håber vi da, at vi kan tale videre om med de relevante politikere, så vi får en bedre finansieringsmål. Og apropos at tale videre. Det var lidt svært at få jer her til bordet, for I ville selvfølgelig alle sammen gerne tale med politikere efter den her debat. Det ved jeg også, at I gør også på andre tidspunkter. Men nu, lad os nu sige, at I alle sammen sidder og ser alle med en indtid. Det gør de jo selvfølgelig det. Så kan I her få lov til at give dem et godt råd. Jeg ved godt, nu starter vi med et ja-nej-spørgsmål. Nu får I så også et lille lukket spørgsmål, men et godt råd til politikerne til, at vi får i København, hvor alle kan være. Camilla, du kan lov til at sige. Jeg synes, du sprang mig lidt over før, da vi snakkede om, hvordan vi skulle bygge fremtiden. Så må du gerne få lov til at bygge her, så tager vi det andet spørgsmål. Ja, fordi jeg synes nemlig også, at vi skal bygge klogt og bæredygtigt. Og det er både i de nybyggerier, vi skal til at bygge eller tilvejebringe, eller hvad vi nu valger at kalde det. Men det er også i de renoveringer, vi står overfor, som du også nævnte, Landsbyggefonden. Og der er vi jo faktisk underlagt miljøkrav fra kommunen, så vi er i høj grad oppe på beatet der. Og vi tænker meget over det. Vi udarbejder jo byggeplanerne sammen med beboerne. Så vi har jo også ligesom byens borgere med i projektet. Og så spurgte du til omlægninger, tror jeg, Lars. Og det er jo sådan for mit vedkommende et spørgsmål. Jeg drøfter med kommunen, når vi laver udlejningsaftaler. Der sidder vi jo meget og vurderer, hvad er det for en type boliger, der er behov for, hvordan skal de omlægges til noget eller noget andet. Hvis det er ommærkning på den måde, du tænker. Så skal vi handle mere sådan her og nu på det. Og de udfordringer, der er. Fordi vi kan kigge ned i, hvad er det for nogle boliger, byen har behov for. Så den del af det vil jeg meget gerne tage i et aftalesæt. Fordi det er helst ikke noget, jeg tror, at nogen af os vil synes, at vi skal have pres ned overhovedet. Så har jeg en lille bemærkning til det, fordi der er ikke en del af det her. Jeg kunne jo også godt tænke mig, at der var andre boformer, der tog del i den sociale. udfordring, vi har i byen med hjemløse og med socialt udsatte. For jeg synes, det bliver meget en almen opgave. Og det gør vi hjertens gerne, og vi gør det rigtig godt. Men jeg savner faktisk, at der er nogle steder i byen, hvor der er andre boformer, der også tager sig af den sociale balance. Det kunne jeg godt have lyst til, Bars. Det er ikke det råd, jeg vil give på politikerne, men den der bold kunne jeg godt have tænkt mig at gribe. Fordi, som jeg lytter mig til det, så er der to problemer med, at de medlemmer, jeg har, kan bistå med det der. Det ene, og det knyster sig til lejelån, det er, at man faktisk ikke kan lege en bolig ud på andet end markedslejevilkår som udgangspunkt. Så skal man have nogle penge med fra kommunen. Og der er spørgsmål om anvisning. Og problemet er, som jeg har forstået det lige nu, så siger man her i Københavns Kommune, at vi sådan set godt vil hjælpe. Men kun hvis du inden for en overrække, for eksempel fem år, kan vise, at du kan klare dig i en boligsel. Og det er der ingen, der kan love, og derfor så sker det ikke. Så hvis man kunne kigge på de der to benspænd, så er jeg ret sikker på, at jeg har nogle medlemmer, som rigtig gerne vil tage det sociale ansvar, som de selvfølgelig også skal være med til at løfte. Så i vores nye samarbejde, der er det et af de punkter, vi har med os. Vi har faktisk haft sådan en snak med hjem til alle. Der vil jeg da også gå op i lille og sige, at vi har da også på andetsboligområdet, en lang række andetsboligforeninger, som laver stor sociale arbejde i forhold til nogle af deres beboere, nogle af deres eltebeboere, der er svært ved at klare sig selv, som skal have hjælp, og også med de unge, der bor i de andetsboligbygge, skabe nogle rammer for dem, så de bliver ordentligt integreret og ikke havner et forkert sted. Så der hvor vi kan, der gør vi det også. Men altså helt sikkert, hvis vi har flere organisationer, som kommer og sagde, at vi fjerner det, man kunne kalde red tape på det her. Og vi har jo ikke betalt med LLO om det, fordi vi forstår jo godt, at der kan være nogen, som er bekymret for det, og der er nogen, der ligesom udnytter et smuthul eller sådan noget. Men man burde kunne have en del. Fordi det er jo ikke mange. Det er som, jeg har ikke forstand på hjemløse, men det jeg hører, det er, at det er for sent at sætte ind, hvis man er blevet hjemløst. Det er dem, der står på nippet til at miste sin bolig, man skal hjælpe med at undgå, at det sker. Og jeg synes simpelthen, at det er for sølle i en by som København, at vi har det opgang af folk, der ikke, altså af de grunde, ikke kan have en bolig. Og sådan en vilde ting omkring boligrenovering, det har vi jo også rigtig meget i gang i i de enkelte andelsboligforeninger. Der bliver gennemført mange, mange projekter i øjeblikket. Det vi godt kunne tænke os, det var, at vi måske fik politikerne, både i kommunal og i statssats, til at følge lidt mere med. Vi har givet os nogle støtteordninger, som ikke er sådan nogle midlertidige ordninger, men nogle ordninger, vi kan regne med. Og ikke sådan noget først til mølleordning, hvor vi skal skynde os igennem med et eller andet projekt, fordi pengene falder væk, og der ikke er så mange tilbage. Men at man fik nogle mere solide støtteordninger omkring renoveringer, og særligt omkring klimabeskyttelser og vedvarende energi, som vi kører en del projekter af. Det kunne jeg også forestille mig, at man gjorde i det andet med en nødlig byggeri. Jeg ser muligheden for at bruge det på en helt anden måde. Vi skal runde af med det her gode råd. Og nu tillader jeg mig simpelthen åbent forbi kommunalvalg, fordi der er sikkert også landspolitikere, der sidder og ser det her inde på Christiansborg. Så giv nu bare alle politikerne et rigtig godt råd, for vi står jo også og skal forhandle en ny boligaftale, den der kører nu ud i 2026, så vi skal jo have nye ting på bordet. Camilla? Jamen altså, alle ressourcer skal jo sættes ind på, at det her boligudspil, det reelt bliver en realitet. Det tænker jeg, at regeringen har lagt ud. De har magten. De kan få det ud at leve ret hurtigt, fordi rigtig mange almindelige boligselskaber står med projekter klar, der har været skrinlagt på grund af maksimumbeløbet, så de er klar. Det værste, der kunne ske nu, det var, at der kom enten nogle nye krav, eller der var en ventetid på at få sagerne genbehandlet, eller anden, at de skal vente 6, 8, 10, 12 måneder på, så at komme i gang, fordi de er klar. Så det er ligesom, det skal vi, det er nok mit bedste råd til dem, men jeg synes også, det er meget, meget vigtigt, og det er sådan et barn for mig, vi skal have bygget i den blandede by, skal vi forsøge at få bygget de almene boliger først, fordi noget af det, vi har set, det er, hvis de bliver bygget til sidst, så bliver de ikke realiseret. Og det er vigtigt for, at vi får nogle attraktive boliger, det er vigtigt for, at vi får den blandede by, og det er allermest vigtigt for, at projektet overhovedet bliver til virkelighed for os. Det lugter lidt af betænket byggetillad, som jeg har det. Peter, dit gode råd til politikerne? Nu blev jeg faktisk lidt ærgerlig over, at der var noget, vi ikke var enige om. Det må der måske være. Nej, i virkeligheden vil jeg bare sige, at der er et råd, som jeg synes står og blinker, og det er til kommunalpolitikerne, det er, lad være med at vente på Christiansborg. Kig på, hvad I selv kan gøre, fordi kommunerne er selv ansvarlige for lokalplanlægninger, de er selv ansvarlige for byggesagsbehandling, de er selv ansvarlige for ibrugtagningstilladelserne. Hvis jeg må komme med en lille anekdote. I mandags var jeg i Solrød og uddele Ejendom Danmarks ejendomsvendighedspris til Solrød Kommune. De har på tre år nedbragt byggesagsbehandlingstiden fra 130 dage til 12. 12 dage. I København kan det tage år, og det kan tage måneder for at tildele den sagsbehandler. Det tager over at få en byggesagsstilladelse. Det kan tage rigtig lang tid at få en lokalplan, og når man så er færdig med alt det, og så skal I have ibrugtagning, så tager det lige så langt. Så det kan kommunen gøre noget ved, og det er bare at komme i gang. Og det blev der jo også snakket om i panelet i dag. Det er et emne, som de også selv er opmærksomme på, til vines opmærksomhed. Hvis man vil vide det, så har vi faktisk sendt det her til dem. Fordi vi har lavet, altså vi tænkte lige præcis det der, du spurgte om, før du bader det her. Det handler meget om, fordi det er jo nemt at skyde på Christiansborg og bede om alt muligt. Men det her, der er 98 kommuner, der hver især har ansvaret på det her. Og det vi hører fra nærmest alle vores medlemmer. Og jo større byen er, jo større er det her problem. Det er også det af de største ressourcer. Det er faktisk en skændsel. Carsten, dit god råd til politisk mål? Mit god råd er, at når nu valgresultatet er gjort op, hvor mesterposterne er fordelt osv., så er mit råd, at de politiske partier, der ønsker billigere boliger i København, de indgår et bredt politisk samarbejde om en langsigtet plan for, hvordan vi får udmyndet, at vi får bygget flere billige boliger. Og det må meget gerne være i samarbejde med os, som har været med til at lave den her vælgemøde, således at der også kommer vores input ind i den diskussion. Fordi det værste, der kan ske, det er, at de sidder i hver sit dørne og skinnes. Så kommer der ikke til at ske noget. Og så må jeg sige, at Christiansborg har altså også meget magt på boligområdet med skattelovgivning og andre ting, som kan spænde ben. Så derfor kunne jeg også godt håbe, at de samme kommunalpolitiker kunne være enige om at lægge et vist pres på Christiansborg, der hvor der er behov for at få åbnet nogle døre. Og ellers så må vi hjælpe dem med at lægge det pres. Så må vi hjælpe dem, det er klart. Det gør vi gerne. Og mit eneste god råd er her til sidst, det er at huske at stemme. Tak for debatten, tak for samtalen. Husk, at der er meget mere orienteret som, hvis man er til boligpolitik inde på fagbladetboligen.dk. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil have det sidste med det første. Find alle mine insights som videoer inde på YouTube og på fagbladetboligen, samt som podcast alle de steder, hvor du henter din lyd. Alle mine insights er en produktion fra BL, Danmarks Almene Boliger.