Historisk dansk retssag er nået til Luxembourg - hvad kan den betyde for den almene sektor? Velkommen til Alment Inside, dit digitale magasin om den almene sektor, hvor vi kigger ind i nogle af de emner, som vedrør den almene sektor, både inde fra og ude fra, og drager eksperter ind, som kan gøre os meget klogere på det. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og netop i ekspertrollen har jeg Sanne Steen Petersen, som er juridisk chef her i BL. Når vi snakker retssag, skal vi have juristen ind, og den her retssag, vi skal snakke om i dag, er historisk. Vi skal komme tilbage til, hvorfor. Skal vi ikke lige prøve at tage en tidslinje og sætte en ramme for, hvorfor vi egentlig taler om en retssag omkring de almene boliger? Hvad er det for en retssag, og hvornår startede den? Vi taler om den sag, der lige har været for EU-domstolen. Og det er rigtigt, den er historisk, og lad os vende tilbage til det. Når man kigger på den tidslinje, som er relevant her, så kan man sige, at der har været et politisk fokus på det, der hedder parallel-samfund og det, man tidligere kaldte ghetto-områder, i mange år. Det, der bliver interessant, og det, der er interessant her, Det er, at tilbage i 2018, med ændringer i lovgivningen, der knyttede man et særligt kriterie i lovgivningen, der handlede om ikke-vestlig baggrund, altså beboere med ikke-vestlig baggrund. Der knyttede man det kriterie til det, der blev kaldt udviklingsplaner. Altså, hvor man faktisk tog det her kriterie, og lod det have en effekt på boligområdet, så de faktisk kunne anbringe antallet af almene familieboliger. Der er selvfølgelig nogle andre ting inde i det også, det er sådan en forsimplet måde at forklare det på, men det er virkelig det, der er omdrejningspunktet her, det er det kriterie, at det får en effekt på nogle boligområder, som betyder, at de skal nedbringe antallet af familieboliger. Det sker i 2018, og det er dét, der gør, at der kommer nogle reaktioner. De reaktioner, der kommer er fra beboere og også fra nogle boligorganisationer, der er nødt til at følge de her regler, og ikke har andet valg end at følge de regler, der kommer ud fra lovgivers side. Det ender i en del retsager, der kører en masse retsager. De retsager, der er relevant i den her sammenhæng, det er to retsager, som begge to ligger ved Østre Landsret. Og der er ingen tvivl om, at det her er svært stof. Det handler i virkeligheden om, at en del, et delelement af den danske almene lovgivning, er diskriminerende. Diskriminerer det nogle beboere, nogle borgere i Danmark. Og det synes landsretten selvfølgelig også, er en svær opgave. Så derfor har de bedt EU-domstolen om at komme med et fortolkningsbidrag. Og det er jo fordi, vi ikke har noget præcedens for det her. Vi har ikke nogle fortilfælde af den her slags... Nej, det kan man sige, men det er jo selvfølgelig også et udtryk for, at det her med ligebehandling og diskrimination det ligger i nogle EU-direktiver. Det er jo noget EU-ret, der siger, vi skal behandle folk lige, og vi må ikke diskriminere. Når man så har lavet en dansk lovgivning, som måske, måske ikke rent faktisk diskriminerer, så vil man rigtig gerne fra vores retssystems side høre, hvad har EU tænkt, da de lavede de her ligebehandlingsregler? Hvad var det, de tænkte omkring det? Og det er derfor, man faktisk beder EU-domstolen om at sige, når ligebehandlingsreglerne skal fortolkes på den her måde, og det er det, som EU-domstolen faktisk er blevet bedt om, i en kontekst af den danske lovgivning. Så I tager til Luxembourg. BL bliver indkaldt til den her høring i Luxemborg. Hvorfor? Hvorfor er vi en del af det? Vi er en del af den her retssag, fordi den handler om den almindelige boligsektor, den handler om den almindelige lovgivning, den handler om, at beboere og boligorganisationer bliver påvirket af den her lovgivning. Og det er jo det, vi er inde at understøtte. Vi er inde at understøtte det her med, at når man er for EU-domstolen. Og i den her sag var den også historisk, fordi der sidder 15 dommere. Så mange dommere deltager normalt ikke i en sag ved EU-domstolen. Men der sidder 15 dommere, de kommer fra hver deres EU-land. Der var ingen dansk dommer med. Og almene boliger er ikke det samme i alle EU-lande. Så for vores vedkommende har det været vigtigt at understøtte beboerne og boligorganisationerne i at forklare, hvad er en almen bolig i Danmark? Hvad er den almene boligsektor? Vi kan ikke gå ind og forklare lovgivningen, fordi der var andre parter, der var nede og forklare, hvordan den her lovgivning er blevet til og hvad der er tænkt med den. Men simpelthen at sige, den danske almene sektor, den skal forstås på den her måde. Så det var vigtigt for BL at kunne sætte den ramme for at give den rigtige forståelse for dommerne, når de skulle komme med det her fortolkningsbidrag. Og hvis man ikke er inde i den her sag, kan du så forsøge at beskrive, hvem er de to, hvad skal man sige, der er en sagsøger, så er der en forsvarende part. Hvem er de forskellige parter? Ja, det er en lille smule kompliceret, man skal holde tungen lige i munden. Altså i virkeligheden er det jo to retsager, kan man sige, som har nogle fælles træk, og de fælles træk gør, at vi sambehandler dem. Men det er ikke to sager, der egentlig er slået sammen som sådan. Den ene sag stammer ude fra Mjølnerparken på Nørrebro, hvor det faktisk er beboerne, som vælger ret tidligt og stævne staten, kan man sige, for den her lovgivning. Man kan simpelthen sige, at det, I har lovgivet omkring, det er ikke i orden. Det er diskriminerende. Så det er så den ene sag. Og så er der den anden sag, som kommer fra Slagelse fra et boligselskab i Slagelse, som har lavet de her udviklingsplaner, og et af de træk er blandt andet at sælge nogle boliger. Når man sælger nogle boliger, så er der nogle vilkår, der bliver trukket ned over boligområdet, nogle ting, som boligselskabet skulle gøre, blandt andet opsige nogle lejere, og det gør boligselskabet. Og de lejere gør indsigelse. Og så er det sådan i dansk lovgivning, hvis man mener, at den opsigelse, man har fået, ikke er i orden, så kan man få den prøvet ved domstolene. Og det er jo derfor, at den sag er gået til domstolene. Så de to sager her kører i virkeligheden som to parallelle spor, ender i landsretten, i Østre Landsret, og har det fælles træk, at beboerne begge steder siger, det her, det er diskriminerende. Og det er det, der er blevet indbragt for EU-domstolene. Og så på den danske stats side, hvem er der så til stede der? Det er jo, kan man sige, dem, der repræsenterer den danske stat. De har jo en advokat, der repræsenterer den danske stat, men det er jo selvfølgelig Boligministeriet, der møder op og Justitsministeriet dem, som har indblik i den her lovgivning. Så for Mjølnerparkens side af sagen, kan man sige, der mødte selvfølgelig advokaterne op for beboerne i Mjølnerparken, og advokater på vegne af staten. Og i den anden sag er det selvfølgelig boligselskabet advokat, der mødte op, og beboernes advokat, der mødte op. Og så er der jo nogen, der er indtrådt. Blandt andet sådan nogle som os, BL, som er indtrådt, til støtte for de her sager, for at få en afklaring af lovgivningen. Institut for Menneskeretigheder er også trådt ind, for at understøtte den her sag. Så man kan sige, der er jo parterne i sagerne, som er direkte involveret, og så er der det, man kalder bi-intervienter, altså dem, der er trådt ind for at støtte en afklaring her. Så nu er den røget ned til Luxembourg, og I har været nede og tale for de femten dommere, og været i det imponerende bygningsværk, men så går de ind og skal snakke om det her, hvad kalder man det i juridisk sprog, når de går ind og konfererer om det, ligesom det, læger gør, hvis de har en diagnose, der skal stilles. Man kan sige, det er lidt specielt i EU domstolen, fordi der sidder de femten dommere, men så sidder der faktisk også det, der hedder en generaladvokat, som er en, der simpelthen er ansat nede i domstolen, til at lave det første udkast til en afgørelse. Det skulle man jo tro dommerne gjorde, men det er en anden at gøre, som også er en dommer, men som ikke er en del af den endelige afgørelse. Generaladvokaten laver et udkast til den her afgørelse, og det kommer til at tage noget tid. Altså det tager sædvanligvis omkring tre måneder. Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage i den her sag, men det er det, vi regner med. Når hun har gjort det, så vil den blive afleveret til dommerne, og de femten dommere skal så være enige om en afgørelse. Så det er ikke på samme måde som ved de danske retsinstanser, hvor man ser, at dommerne kan være uenige, og så er det flertallet, der bestemmer. De femten dommere ved EU-domstolen skal være enige om den her afgørelse. Så der kommer ikke til på den måde at være en votering, så er så mange for, så er så mange imod. De kommer til at drøfte det her, og så skal de være enige, og så kommer der en afgørelse fra dem. Så der kommer en afgørelse, det er ikke sådan, at hvis de er uenige, og ikke kommer frem til en afgørelse, så sylter de den, og siger, at det kan vi ikke komme med nogen afgørelse på. Hvad er de mulige resultater, hvis man kan sige det sådan? Altså vi forventer, at der kommer en afgørelse, men der går jo selvfølgelig noget tid. Det er meget almindeligt, at der går tre måneder ekstra. Når de ser Generaladvokatens udkast, så bruger de også lang tid på at vurdere, hvordan skal det her fortolkes. Så der går jo formentlig et halvt års tid. Nu er det jo snart en måned siden, vi var afsted. Så ja, vi er henne engang i foråret 2025, før vi ser et fortolkningsbidrag fra EU-domsdolen. Okay, og hvad er altså den videre proces der? Det her fortolkningsbidrag skal så bruges i de retssager, der ligger i Danmark. Og først og fremmest skal det bruges i Østre Landsret, som har bedt EU-domstolen om at kigge på det her. Men der er andre retssager i Danmark, som ligger stille lige nu, som faktisk også venter på det her fortolkningsbidrag. Så der kommer til at gå lang tid, før vi reelt finder ud af om det her er diskrimination. Det, der kan ske i landsretten, er jo, at der kommer en afgørelse, som enten den ene part eller den anden part eller flere parter, ikke mener, at det er en rigtig afgørelse. Og så kan det jo gå videre til Højesteret, den danske Højesteret. Så på den måde er det en lang proces, og det er svært at vide, hvor det ender henne lige nu her. Sanne, jeg synes, det var super interessant at dykke ned i det her. Jeg har jo hørt dig fortælle det før, men jeg synes også, at vi skulle prøve at brede det ud til vores seere og lyttere af Alment Inside Tak fordi du bidrog med det, og tak fordi I ser og lytter med derude. I kan jo altså abonnere på Alment Inside som podcast, hvis I vil det, det kan man alle steder, hvor man lytter, så find den inde i din podcast-app, og du kan abonnere, hvis du vil det, inde på Fagblade Boligen, eller inde på YouTube selvfølgelig. Og så husk at skrive jer op til nyhedsbrevene, så I også får alt det sidste nye fra BL, også det juridiske, det kan man gøre inde på bl.dk, og selvfølgelig også inde på fagbladetboligen.dk. Tak for nu, husk at Alment Inside, det er en produktion fra BL - Danmarks Almene Boliger.