Alment Inside er draget i marken. Vi er taget til Gellerup, og jeg skal tale med Louise Buch Viftrup, som er den daglige leder for den boligsociale indsats her i Brabrand Boligforening. Mit navn er Lars Græsborg Mathiasen, og det her er Alment Inside. Velkommen til. Og Louise, lad os komme ud og gå. Du skal give os en lille rundtur, mens vi skal snakke lidt om boligsociale indsatser. Hvis nu vi leger, at jeg var drattet ned fra måneden og ikke var indsat i BL i et par år og ikke anede, hvad boligsociale indsatser var, kan du så ikke prøve at forklare, hvad er definitionen på en boligsocial indsats? En boligsocial indsats er en social indsats, som er forankret i et boligområde, og det er udviklet i de almene boligområder, så det er det, man tager udgangspunkt i. Det er et samarbejde mellem boligforeningerne, typisk også kommunen og civilsamfundet. Så det er sådan en indsats, der forsøger at komme tæt på beboerne, deres hverdagsliv, og på den måde blive en bedre hjælp ind i det liv, som der leves i de boliger. Og hvem arbejder i de boligsociale indsatser? Hvad er det for nogle hoveder, man møder der? Der kan man møde mange forskellige. Vores opgave er at få koblet velfærdstilbud tættere på beboerne, sådan at alle beboere får den hjælp, de faktisk kan have brug for, og så supplere de driftsindsatser, som der findes i kommunen og boligorganisationen. Så det kan være mange forskellige typer af ansatte. I den boligsociale indsats her har man pædagoger, socialrådgiver, akademikere og andre typer af fagligheder og ansatte. Og der er faktisk en pointe i, at det er et tværfagligt samarbejde, fordi det er der, vi kan mest i de her typer af indsatser. Og hvor lang tid har du arbejdet med boligsociale indsatser? Det har jeg gjort siden 2009, så det er en del år efterhånden. Jeg startede i en boligsocial indsats i Skanderborg, i et mindre boligområde, og så har jeg arbejdet i BL en del år i Boligsocialnet, og så er jeg kommet til Gellerup. Hvad er det så for nogle beboere? Hvad er det for nogle udfordringer og opgaver, I står overfor, når I møder beboerne? Altså, vi skal jo styrke den sociale mobilitet. Vi arbejder med fire indsatsområder. Det er uddannelse, beskæftigelse, det er kriminalitetsforbyggelse, og så er det sammenhængskraft og medborgerskab. Så det er jo sådan inden for de kategorier, vi har nogle indsatser. Og man beslutter ud fra data, som vi talte om før, og så også den lokale kontekst, hvad det er, man skal sætte fokus på. Vi har for eksempel en ret stor fritidsjobindsats her, Lommepenge og fritidsjobindsats, som sikrer, at unge har et fritidsjob, og det kan vi også se på data, at der faktisk er mange unge i det her område, der har en fritidsjobindsats. Så det er bare et godt udgangspunkt for at komme videre i beskæftigelse og uddannelse sidenhen. Ja, fordi, altså sådan, hvad skal man sige, fordommen omkring de boligsociale indsatser vil jo være, det er noget med kriminalitet, det er måske noget med bander, eller... Men I dækker jo rigtig, rigtig mange ting. Det er jo ikke bare ét problem eller én udfordring, I prøver, eller står over for at skulle løse. Kan du prøve sådan at komme hele paletten rundt, hvis du kan det? Ja, vi arbejder også med forældreindsatser. Vi har flere forskellige typer af forældreindsatser, blandt andet bydelsmøder og baba, og en møderække for forældre omkring den gode skolegang. Vi laver sprogindsatser, tæt koblet til det, kommunen gør i forvejen. Man prøver at supplere med det. Vi laver beskæftigelsesindsatser, der er fremskudte medarbejdere her fra Jobcenteret. I det samarbejder vi også med folkesundhed, fordi der kan være nogle sundhedsproblematikker, som kan være en barriere for at komme i beskæftigelse, så vi prøver at få det til at spille godt sammen. Og så har vi, som jeg nævnte før, civilsamfundsunderstøttelse, støtter foreninger. Vi støtter børn og unge i at blive medlænd i foreninger, eller støtter forældrene i at hjælpe deres børn og unge med at komme i gang med et godt aktivt foreningsliv. Så har vi Ungeråd, som er en gruppe af 20 unge, som er med til at påvirke området med det, som de synes, der er brug for i sådan et område her. Hvad kan det være, de kommer med? Hvad siger de unge til den udvikling, som hele Gælderup er i gang med? Føler de, at de spiller en stor nok rolle? Har de indsigt nok i det, at der er måske nogen, der føler, at deres område bliver sad frem? Ja, det er jo meget blandet, hvordan man oplever forandringerne her. Der er også mange unge, som synes, det er meget fedt. De kunne godt tænke sig lidt flere caféer og lidt mere byliv. Så det er jo lidt forskelligt, men de forholder sig faktisk til, hvad der foregår. Der har været beskæringer på klubtilbuddene her i området, og det har de faktisk reageret på i Ungerådet og sagt, at det vil de gerne tale med politikerne om. Og har gjort det i et mødeforum, vi har her også. Så på den måde, så forholder de sig faktisk til, hvad der er, der sker, og er med til at tage dagsordner op. Og vi hjælper dem selvfølgelig med at tage dem op og forholde sig til det. Så de spiller jo en aktiv rolle her. Når man sådan ser på udviklingen, nu har du jo så været med siden 2009. Hvordan har de boligsociale indsatser udviklet sig i den tid, du har været med i branchen? Der skete rigtig meget siden 2009. Det var der, man startede de store indsatser op, eller der man gjorde nogle år for inden. Så man skulle ligesom eksperimentere med, hvad er det, der faktisk fungerer. Man skulle opbygge praksis sammen med kommunerne, så man sikrede, at man fik mest muligt ud af både det, kommunen bidrog med, og det, boligforeningen bidrog med, og det, der så kunne lave sin boligsociale indsats. Og i de år, der skete en vældig professionalisering. Det er ikke så eksperimenterende, som det var i starten. Nu ved vi ligesom, hvad virker. Hvad er det for nogle rammer, der skal være for, at det fungerer, og hvordan skal vi organisere det, så vi har de rigtige mandater rundt omkring. Så det er en anden virkelighed i dag. Det er meget, hvad kan man sige, systematisk arbejde, og der tager udgangspunkt i både dataen om beboerne. Det er meget datadrevet arbejde, og vi laver nogle indsatser, som er ligesom undersøgt virker. Og lige præcis det her med data, det giver mig jo en mulighed for lige at lave en lille stop her. Vi er jo på vej rundt i gælderområdet, hvis man skulle være i tvivl på de billeder, som man ser her. Men det er ikke det eneste sted, vi har været. For jeg har færdet en tur forbi Vive, som forsker også på det her område. Der har jeg talt med Lasse Kelsen, og apropos det her med data, og indsigt i hvad der virker, og de her datasæt, som man får ud af de boligsociale indsatser. Det er noget af det, som jeg har talt med Lasse Kelsen om. På det kriminalpræventive område, især tidlige og individrettede indsatser, som har nogle positive effekter. Vi kan også se det på beskæftigelsesområdet, hvor man gennem nogle forskellige fremskudte og mere håndholdte, mere fleksible indsatsformer også har held med at få folk i beskæftigelse. Så det er sådan de der ting, man kan sætte nogle streger under. Og så skal man også bare huske, at vi kan godt have sådan en idé om, at social arbejde det kun godt, hvis vi kan måle effekten og sætte to streger under effekten. Men det er en lidt forkert måde nogle gange at se på social arbejde på. Der foregår virkelig mange gode indsatser, som bare har en karakter, hvor de ikke passer så godt ind i det der effektmålingsparadigme. Et eksempel, som er ret udbredt i de boligsociale helhedsplaner, det er sådan nogle fædre- og mødrerettede indsatser, sådan noget som BABA for eksempel og bydelesmødre. Det er jo typisk nogle indsatser, som har et fokus på at skabe nogle netværk imellem fædre og have nogle gruppeforløb omkring deres farrolle. Der er også ofte noget med dialog med forskellige myndigheder, som handler om at skabe tillidsrelationer og brobygning mellem fædre og myndigheder. Og de her relationer, den her viden, det tager fædrene sig med ud i deres netværk, ude i boligområdet og er med til ligesom peer-to-peer og uddanning. at hjælpe nogle af deres venner og naboer osv. i de her boligområder. Det er jo nogle super gode indsatser, men hvordan delen er det, vi lige måler effekten af dem ikke, det er langt mere kompliceret. Så vi skal huske at have et lidt bredt billede, når vi ser på, hvad det er, der foregår. Der er ting, som ejer sig til at effektmåle, og det kan vi godt lide. Men der er faktisk også ret mange ting, der foregår, som vi kan se jo er fornuftigt, og vi kan se kvalitativt, at det fungerer godt. Men vi kan måske ikke gå ud og måle, hvor stor effektstørrelsen er af de indsatser. Man skal have nogle proportioner på plads, når vi snakker om det boligsociale arbejde. De boligsociale helhedsplaner, de får 140 millioner kroner om året. Det bliver fordelt ud over ca. 50 helhedsplaner. Det er godt 200.000 borgere, der bor i de her områder. Så det svarer til, at du og jeg fik godt at vælge en plogmand ekstra til sociale indsatser i løbet af et år. Og det er selvfølgelig ikke ingenting. Det kan man sagtens lave nogle gode ting for. Men til sammenligning, så bruger kommunerne altså 236 milliarder kroner om året på social- og beskæftigelsesområdet. Som selvfølgelig dækker alt muligt. Også overførelsesindkomster og alle mulige andre ting. Men det er altså et betragteligt beløb. Cirka næsten 50.000 kroner per borger om året, som vi bruger på de her ting. Så når vi ser på effekterne af det boligsociale arbejde, så skal vi bare huske på, at det er en lille dråbe i den samlede social- og velfærdspolitiske indsats. Og vi kan ikke måle, vi kan ikke isolere udviklingen i de almene boligområder til, hvorvidt der foregår noget boligsocialt arbejde eller ej. Hvad er det for en farve? Hvorfor andre en gælder jo bare i gang med? Det er en kæmpestor forandring. Og som man kan se her, så er der byggeplads rundt omkring, og det vil der også blive ved med at være nogle år endnu. Og det har der været mange år allerede, så der er allerede sket rigtig meget. Så det er jo også en proces, som man for en beboer skal være med i. Og det tager vi jo også hensyn til i en boligsocial indsats. Der kommer til at bo rigtig mange mennesker her, som ikke bor almen. Men en boligsocial indsats, som den er konstrueret i de rammer, vi har, er for de almene, den er finansieret af almene beboere, så derfor er den også afgrænset til det. Men vi prøver selvfølgelig at koble ind i den virkelighed, vi er i og sige, jamen der bor nogle andre beboere. Sammenhængskraften her i hele lokale området er afgørende for alle. Så derfor skal vi jo også tabe ind i at få skabt nogle gode relationer på kryds og tværs. Når vi laver understøttelse af civilsamfundet i den boligsociale indsats i samarbejde med kommunen, så tænker vi jo også i, hvordan det kan blive relevant for alle beboere her, så vi får skabt et sammenhængende lokalmiljø. Men det er klart, at det kræver også noget finansiering fra de ikke almene beboere. Jeg vil gerne lige vende tilbage til det. Og så mens vi begynder lige så stille at walk and talk, som man siger. Hvad er den største... Du kommer jo tit ud og arbejder med folk uden for sektoren osv. Man kan også godt komme til en familiemedag, hvor man sidder ved siden af en onkel, der ikke har nogen forstand på den almene sektor. Hvordan vil du... Eller skal jeg spørge på en anden måde? Hvilken fordomme møder du så oftest omkring det her med de boligsociale indsatser? Jamen som du lige nævnte før, så møder man jo tit det, at vi har meget fokus på sådan en lidt mere hård kriminalitet. Og det har vi sådan en by som Aarhus. I hvert fald mindre fokus på, at vi har mere fokus på det meget forebyggende. Sige, hvordan er det, at vi kan opbygge, styrke fællesskaberne helt lokalt? Hvordan er det, at vi kan styrke den enkelte? Hvordan kan vi styrke de organisationer, som arbejder her? De aktører, der arbejder her? Så man måske rammer bedre til de behov, der også er her i området. Så det er på en meget mere forebyggende arena, og vi arbejder med det lange, seje træk i forhold til at skabe social forandring sammen med de andre aktører. Der er jo en udløbsdatofald. Nu har I jo forhåbentlig fået forlænget jeres udløbsdatum lidt. Boligaftalen her dækker jo de boligsociale indsatser, men der er vel håb om, at også nu ud fra den data, vi får at vide, at vi godt kan få lov til at arbejde videre med det. Hvor ser du den boligsociale indsats som fem år måske? Hvor er den så hen til den tid? Det er klart, at man har set en tendens til, at områderne bliver brudt mere op med parallelt samfundsaftalen. De bliver mindre store enheder, end der har været før. Og det gør noget i forhold til, hvor der er noget udsathed. Det er klart, at den boligsociale indsats skal jo være der, hvor behovet er der. Vi ser, at behovet spreder sig rundt i byen. Så det, der bliver talt meget om i den her tid og forsøgt at eksperimentere med, det er at sige, hvordan kan man lave en indsats, som spreder sig over flere byområder. Ja, så uden for matriklerne, så man kommer ud, så det ikke kun er de almene områder, som skal dækkes, ikke? Ja, og det er jo så kommunen, der også kan se et behov for, at de her indsatser, de virker faktisk. Så kan man kopiere det til nogle af de private områder også. Og tit så ligger de jo op og ned af hinanden, og kan man på en eller anden måde få skabt en god synergi ud af det? Altså her er det jo meget håndgribeligt. Nu er der jo privat blandet ind med det almene, tæt op af hinanden. Og udfordringer kender jo ikke matrikler. Man kan bare, fordi man flytter hvert, man siger i den gamle sang, at næsen flytter altid med, ikke? Det gælder vel også for sociale udfordringer og problemstillinger og familie osv. Så I har vel også lyst til, uden at det er de almene beboere, der skal betale hele regningen, men også lyst til at få lov til at arbejde lidt mere frit måske uden for matriklerne? Det kan i hvert fald, hvad kan man sige, det kan være et godt greb, og så skal man jo finde ud af, hvem finansierer det, og hvem er det, der skal drages ind i et samarbejde. Men det er klart, at man har en konstruktion her med kommuner og boligforeninger, og noget erfaring, man har bygget op, og det kan man med fordel jo også bruge andre steder. Nå Louise, vi har lige taget en lille stå pause her også, fordi min arm er sgu en pause for at bære kameraet hele tiden. Og vi står jo i hjertet af Gældrup i den her nye park, hvor der også er fodboldbaner og alle mulige andre faciliteter. Det er jo mursten, det er jo fysiske aktiviteter, men det er jo vores mantra. Vi er jo for people, not for profit, og vi er jo for menneskerne, ikke for murstenene. Så hvis du måler i det menneskelige værdier, hvor er de største succesekretærer? Hvornår går I ind og siger flueben? Det er en succes, når I laver jeres boligsociale indsatser. Det kan vi faktisk gøre på rigtig mange arenaer, kan man sige. Altså hvis vi sådan skal kigge på den enkelte beboer, så er vi jo en succes, når man har rykket sig. Altså det kan jo være, at man har fået et job og kan fastholde det over længere tid. Det kan være, at man har fået noget ny viden. For eksempel har vi en lommepengeindsats, som er koblet på noget science, hvor de unge også oplever, at de faktisk, når de kommer i skolen, ved mere om sciencefagene, end de gjorde før. Det er en succes. Det kan være, når vi har fået lavet en aftale omkring sociale klausuler i byggerierne og begynder at se, at nogle af de entreprenører, som er involveret i byggerierne, renoveringer eller nybyg, faktisk får ansat nogle flere lokale beboer, giver flere lærepladser til de lokale beboer. Men noget af det, der også er ret fundamentalt, det er, at samarbejdet fungerer. Det er, at vi er gode til at se, hvor er det kommunen har et væsentligt bidrag, hvor er det boligforening har et væsentligt bidrag, og hvad er det, så man kan supplere med i det boligsociale. Og få det der samspil til at glide i hverdagen. Det er det, der er fundamentet for, at vi lykkes. Vi skal jo ikke starte en masse nyt op. Kommunerne ved faktisk godt, hvad der virker på rigtig mange arenaer. Og det, vi så kan bidrage med, det er at gøre det mere nært og tilpasset de liv, der bliver levet her imellem blokkene og inde i lejlighederne. Men noget af det, som I jo også bliver noget af det, man ofte hænger op på, det er så fx kriminalitetstal eller anmeldelser om utryghed eller der har kurs osv. Men er det i lignende øjne nogle gange sådan lidt uforvarende åts og hav for jer? Fordi det er igen tilbage til det her. Altså fx kriminalitet kender jo ikke matrikler. Det flytter sig jo, og det er jo ikke nødvendigvis med bor herfra, som er utrygtskabende. Det kan også være nogen udefra. Hvordan ser du på den problemstilling? For det er jo også et parameter, I tit bliver målagt på. Ja, det er det. Og noget af det handler jo også om tryghed i det hele taget. Og det arbejder vi jo også inde i at styrke fællesskaberne, styrke fortroligheden og tilliden til politi og myndigheder i øvrigt. Det er også med til at skabe tryghed. Og det man jo også nogle gange godt... Altså vi anbefaler jo faktisk at opfordre folk til at anmelde. Så hvis der er en stigning i antallet af anmeldelser, så kan det jo også godt være udtryk for, at der faktisk er større tillid til myndighederne, så man begynder at anmelde. Og det kan jo godt være positivt. Den hårde kriminalitet, det er ikke den boligsociale indsats, der skal arbejde med den. Så det er svært at sige, at det skal vi måles på, synes jeg. Men det er klart, at vi kan lave en masse forebyggelse. Jo flere unge mennesker vi får godt i vej, det spæder. Når I taler sammen, jeg ved jo, at I er også godt forbundet i det boligsociale. I har det her, der hedder Boligsocialnet, hvor der bliver holdt konferencer og møder og masser af erfagudvikling osv. Hvad er så den generelle, hvis du skulle tage nogle af de ting med hjem fra nogle af de møder der? Hvad er så den generelle holdning omkring boligsociale indsatser på landsbasis? Fordi det kan godt være, at det virker i Gellerup. Det kan måske være, at det ikke virker så godt andre steder. Men hvad er dit indtryk? Mit indtryk er, at det virker rundt omkring, og det ser vi jo også på data, at det har en effekt. Og så kan der være forskellige lokale kontekster, som skaber noget forskelligt. Altså nogle steder har man mere fokus på noget end på andet. Her har vi for eksempel i de her år meget fokus på at få sikkert beskæftigelse i nogle af de renoveringer. Det er fordi, der er mange renoveringer og nybyggeri her i lokalområdet. Så man skal ligesom finde ud af, hvad er det egentlig behov? Hvad bliver der kaldt på her? Og hvad har vi af muligheder? Og så til udgangspunkt i det, så kan man nå ret langt. Og så tilbage til det, som jeg lavede lidt tidligere, at vi skulle lige huske at komme ned med omkring det også. Hvad er udfordringerne ved noget af det her? Det gælder over at have været igennem en kæmpe transformation, og man har rykket meget ned og bygget meget om og renoveret selvfølgelig. Noget af det har været nødvendigt, men bare ved at flytte murstenen, så flytter man ikke problemerne, som vi snakker om. Så hvad kunne dit ønske være for fremtiden, hvis du skulle plante en lille smule i forhold til de arbejdsforhold, I har? Hvis du skulle prøve at påvirke det, hvad kunne dine ønsker så være? Altså, jeg kan jo bare sige, hvad der fungerer godt, og det er jo netop samarbejdet og forpligtelsen på tværs af organisationer at sige, lad os holde øje med, hvor det er, der er et særligt behov i vores samfund, og så gå sammen om at løse det. Det har vist sig, at når man har kunnet gøre det så systematisk i det boligsociale, så kan det også blive ved med at være gavnligt og kigge på det. Men selvfølgelig hele tiden tilpas, hvad er det egentlig, der er udfordringer i den tid, vi er i? For det ændrer sig også løbende. Det er klart. Louise, tak for en dejlig spændende og, hvad hedder det, meget informationstungt god rundtur her i Gælderuparken, og tak fordi I så med i den her lidt speciel og lidt længere udgave af Almen Insight. Jeg håber, I alle sammen godt kunne lide det. Husk, at vi udkommer jo altså som video på YouTube og inde på Fagbladet Boligen, hvor man også kan abonnere på det, og så også som podcast alle steder, hvor man får en podcast. Der skal man bare søge på Almen Insight, så skulle det gerne dukke op i et feed. Hvis man ellers gerne vil holde sig orienteret, så er der selvfølgelig alle vores nyhedsbreve. Specielt Fagbladet Boligens nyhedsbrev vil jeg jo naturligvis fremhæve. Almen Insight er en produktion fra BL, Danmarks Almende Boliger.