Der er kamp om fremtidens medarbejdere - også for den almene sektor. Så hvad kan vi stille op? Velkommen til Alment Inside, optaget her på Nyborg Strand, hvor der som altid er Topledertræf for de mange ansatte i den almene sektor. Og noget af det de har hørt lidt om er rekrutteringsudfordringer. I hvert fald nogle dele af den almene sektor kæmper med at rekruttere fremtidens medarbejdere. Det har de fået et par bud på oppe fra scenen for dig. Andreas Pinstrup Jørgensen. Du er medstifter og vicedirektør i tænketanken Demokratisk Erhverv, og du har taget, hvad kan man godt kalde det, en form for temperaturmåling på, hvordan vi egentlig ser ud som arbejdsplads i den almene sektor? Sådan helt overordnet: Hvad er egentlig de generelle udfordringer i forhold til rekruttering? Altså generelt i samfundet? Jamen altså, udfordringen er jo, at vi har et ret varmt arbejdsmarked i Danmark i dag, så der er kamp. Der er kamp om de unge, og så er det jo også det, at vi står i en situation, hvor vi faktisk har nogle generationer som jo selvfølgelig ikke ligner deres forældre på samme måde eller som ikke ligner vores forældre. Og det betyder så også, at at de efterspørger flere værdier. De efterspørger noget med, at deres arbejde giver mening, og så er de måske ikke villige til at arbejde de helt lange timer eller dage, som deres forældre var. Og det er jo en markant udfordring for en bevægelse, som måske historisk er blevet set lidt mere søvnigt end andre dele af det private arbejdsmarked. Og så er der også bare været en tendens eller en trend over de sidste 10 20 år, hvor man har meget fokus på iværksætteri og entreprenørskab og den private virksomhed, og hvor det demokratiske ejerskab er gledet lidt i baggrunden. Men der er meget, der tyder på, at der er et potentiale eller moment, hvor vi kan bevæge os tilbage til at fokusere på nogle af grundværdierne, som faktisk vil tale til generationen. -Alpha y z. -Hvad er det nu nævner du? Hvad er det? Hvad har du nogle tendenser, der peger i den positive retning, hvis man ser -det med vores briller? Ja, helt. -Sikkert. Altså Deloitte briller med undersøgelse har jo fulgt generationerne over mange årtier efterhånden, og det er efterhånden ikke kun dem. Det er også European Values Survey, som peger på, at vi har nogle ungdoms generationer, som er dobbelt så mange, som har nogle helt andre ideer om arbejdspladsen end deres forældre. For det første, så mener de, at en arbejdsplads eller en privat virksomhed, en virksomhed i det hele taget. Dens formål er ikke nødvendigvis at generere overskud. Det var dobbelt så mange, der mener det er ikke dens formål. Dens formål må være at lave, hvad skal man sige, skabe arbejdspladser. Og så har du også en stor gruppe eller en markant større gruppe af unge. Det er jo ikke fordi det er hele generationen. Det er bare meget stærkere end tidligere generationer, som siger Jamen, virksomheder er her for at ændre samfundet til det bedre, og det er jo ikke nogen stor overraskelse for særlig mange. Altså, de fleste af os ved jo godt, at vi hører jo konstant om, hvordan de her virksomheder. Altså hvordan virksomhederne skal løse de store problemer og så videre. Men andels virksomhederne, de almene virksomheder. De gensidige selskaber. Kooperativer og andelsselskaber er sat i verden for at løse konkrete problemer for deres brugere. Det er sprængstof i dag for den unge generation, at der faktisk er et formål. Og det er ikke bare et formål, som alle andre virksomheder siger. De er meget. De har en kæmpestor troværdighed i bevægelsen i dag og har en kæmpe troværdighed i forhold til at sige, at vi skaber gode, billige boliger. Og så har de oven i købet en helt særlig mulighed for at Hvad skal man sige at hjælpe med i den grønne omstilling, om det er energirenovering, eller om det er opstilling af vedvarende energiprojekter osv. Det er et kæmpe potentiale at spille på det. Og så kommer der det næste. Altså noget, som man har talt om, At vi stadig taler om nogle demokrati nørder som mig, som er det her med det demokratiske potentiale eller ideen om demokrati som en megatrend. Altså alle vil jo gerne være demokratisk, og alt skal være demokratisk. Men igen, troværdigheden i bevægelsen har faktisk et demokrati. Det gør den kompliceret, men det gør den også spændende. Så du kan -faktisk arbejde på flere planer her. -Når du, når du snakker om de her Megatrends. Hvis man så kigger på den almene sektor, hvis den nu siger det Der er ting, der taler for. Men der er vel stadig nogle udfordringer, som man skal løse for at blive den attraktive arbejdsplads i fremtiden. Hvad kunne det. Være? Jamen altså, der er helt sikkert et spændingsfelt. En ting vil måske være det her med folks syn på den almene sektor, som måske mere i stil med den offentlige sektor, som er det der måske et image omkring lidt langsomhed, tunge strukturer og komplicerede strukturer. Og det er jo heller ikke usandt, at det er, at der er nogle komplicerede strukturer og nogle gamle strukturer i boligselskaberne. Både på det gode og det onde, fordi de er demokratisk organiseret. Så det er den ene ting. Det er det der med, at der er et image, man skal konfrontere, og det andet er, at der er jo også en, der er en realitet i det at mange boliger, altså de almene boligselskaber i sig selv, de har jo så forskellige afdelinger og i afdelingerne, der har du så under dem nogen form for bestyrelser Beboer, bestyrelser. Beboer foreningerne. Og så kommer du op og så kan du holde et bolig administrationsselskab ved siden af, og de er alle sammen knyttet sammen i komplicerede demokratiske strukturer. Så det der med og det er måske helt særligt nede på hvad skal man sige på jorden, om det er viceværten andre steder? Det der med at finde ud af, Hvem er det egentlig, der er min leder? Hvor er det egentlig, at ledelsen foregår? Og vi har set, at der kan være udfordringer med at at ansatte i boligselskaber, de er i. Altså de føler sig har et krydspres fra både de lokale, som måske tænker beboerne. Som tænker at de er chefen her og bolig revisionsselskabet, som helt sikkert tænker, at de er chefen. Og bo i de almene boligselskaber. Hvem er det egentlig, der bestemmer og styrer her? Og det er komplekst og kan gøre, at tingene går langsommere. Så det der med at finde ud af, hvordan kan man skabe en god kommunikation på tværs internt for at det faktisk at man forstår det komplicerede demokratiet er der? Så det er måske måske er det det der to for lidt? Altså i forhold til Jamen der er noget med at få forbedret en struktur internt som bare altid eller i mange årtier i hvert fald har været sådan og gør det den nemmere overskuelig for alle, så der ikke er så meget hvad skal man sige lige så meget kritik og så. Og så er der selvfølgelig. Og så er der også den del, som handler om og altså at kommunikere værdien eller potentialet og se på det positivt og sige jamen der er jo sådan nogle nogle nogle store ting at hente i det her demokrati. Og det er faktisk. Altså, der er noget skønt i, at det fungerer, som det gør. Og nu bliver vi lige ved det med kommunikation. Det er jo ligesom min gebet også er boligorganisationerne og branchen som sådan sektoren som sådan gode nok til at kommunikere, altså være et ansigt udadtil. Fordi som du selv siger Vi har måske været lidt støvede, måske lidt i baggrunden. Tingene har kørt meget fint, så det der med at være meget synlig har måske ikke været det. Der har været front and center, som man siger. På moderne sprog skal det til at være en mere udtalt dagsorden i vores verden, at vi er mere indsigtsfulde. Altså vi kommer simpelhen ud og møder danskerne og dem, som vi så også rekrutterer blandt. Helt sikkert. Boligselskaberne skal op af stolen og det er på baggrund af det, at jeg tror virkelig mange. Nu sidder vi her med topleder træffet og taler om, hvordan kan vi skabe bedre forhold og rekruttere. Men sagen er jo, at danske almene boliger er geniale til at løse samfundsproblematikker, og det er det, de gør. Og de gør det hver dag, og de gør det sindssygt stærkt. Men at kommunikere, det at tænke det som deres rolle, at de bliver nødt til at gå ud og præsentere det. Og der kan jeg også selv have det sådan, at det er da også noget rod, når de nu gør det. Men problemet er jo også bare, at vi lever jo i en meget informations tæt virkelighed, hvor alle kæmper om opmærksomhed. Og det kan betyde modsat, at selvom du gør dit arbejde rigtig godt og faktisk løser nogle konkrete problemer, så kræver det mere at kommunikere det, end det har gjort tidligere. Og så kan man altid diskutere om. Så laver man så ikke mere rod derude. Men problemet er jo, at der er mange, der ikke har noget at have det i, som kommunikerer. Og vi løser alle mulige problemer uden at gøre det. Bolig bevægelsen kommunikerer det ikke særlig meget eller har ikke historisk gjort det. Og det er ikke kun bolig bevægelsen, det er rigtig mange demokratiske virksomheder. Rigtig mange virksomheder er baseret på et medlem af en stemme som har som har tænkt Nå ja, men vi gør det jo allerede. Det er vores sjæl og ånd, og de er. De er på bagkant af den udvikling. Fordi de ikke har tænkt, de skulle kommunikere. At de var demokratisk ejede. Og man havde medindflydelse. At de faktisk var sat i verden for at løse helt konkrete problemer. For helt almindelige mennesker. Every company is a media company, som man siger. Ja. Ja. Andreas VI. Nu har vi kommunikeret lidt omkring det her. Du har kommunikeret det inde på scenen. Og nu håber jeg selvfølgelig også. At der er nogen, der kan sidde derude og få glæde af det. Tak fordi du var med her. Og selvfølgelig tak fordi I ser og lytter med derude. Husk at give os en anmeldelse. Der hvor I især. Eller lytter? Man kan jo få alment inside som podcast. Der hvor I ser, eller der hvor I lytter til jeres podcasts. Og man kan se det inde på Fagbladet Boligen dk. Selvfølgelig også inde på YouTube. Og hvis man vil være med hver eneste gang, så kan man selvfølgelig. Abonnere der hvor man ser eller lytter. Og man kan også få vores nyhedsbreve på bl. DK. På fagbladet Boligen dk Så kan man skrive sig op. Til dem alle sammen. Mit navn er Lars Rasborg Mathiasen, og det her program er produceret af BL Danmarks Almene Boliger.