Alle mennesker drømmer om, hvor og hvordan de gerne vil bo. Arkitektur er øverst på dagsordenen i 2023. Som kun anden hovedstad nogensinde, er København i år udvalgt af UNESCO til at være verdens arkitekturhovedstad. De almene boliger rummer alle grupper af mennesker. Faktisk er det hver 6. dansker, der bor alment. Og de almene boliger spiller en stor rolle i dansk arkitekturhistorie. De vidner om arkitekturens vingesus, om den tid de er bygget i og udgør derfor et vigtigt stykke Danmarks historie. I denne miniserie, der skal vi rundt i landet og sammen med arkitekterne, skal vi genbesøge deres almene genistreg. Vi starter her, hvor vi står i dag, nemlig lige her i Rødovre. Så lad os komme i gang! Vandkunsten Velkommen til dig, Jan Albregsen. Du er arkitekt og partner i vandkunsten. I dag står vi her i Rødovre ved Danmarkshusene. Og vi har jo spurgt dig og vandkunsten om, hvis I skulle pege på én af jeres almene boliger, I har tegnet, hvad det så kunne være. Og nu står vi her. Hvad har fået jer til at pege på lige netop Danmarkshusene? Jeg har selvfølgelig tænkt lidt over det, fordi jeg vidste godt, du ville spørge om det. Det er jo virkelig svært at pege på ét byggeri, fordi vi har lavet rigtig, rigtig mange. Også mange, jeg synes, måske ligger mere i tråd med vandkunstens måde at arbejde med fællesskaber på. Men også byggerier, som er gamle og tidligere, som vi byggede for mange år siden og som kunne noget helt andet, end det kan i dag. Jeg synes, det her er meget eksponent for sådan en... Det er 10 år gammelt, cirka. Og det er eksponent for sådan en udvikling, der kommer til at ske på et tidspunkt i den der almene tæt-lavbevægelse, kan man sige. Fordi vi på tegnestuen plejer jo sådan at pralle lidt af, at vi var med til at starte den her tæt -lavbevægelse med det gamle tænkårsprojekt, vi lavede for i slutningen af 70'erne. Og man kan sige, at det vi på tegnestuen bryster os af, nu har vi så 50-års jubilæum på det byggeri dernede i tænkården, det er jo, at alle de ting, vi egentlig arbejder med dengang, dem taler vi stadigvæk om. Altså det er stadigvæk et grundstof, en form for DNA i det, vi laver. Og det mener jeg også, det til en vis grad er her. Men der kommer jo bare tiderne, skifter og tiderne ændrer sig, og det flytter. Jeg synes, det her er eksponent for en periode, hvor vi også har været involveret i rigtig mange Almin Bolig Plus byggerier, som jo er det her KAB-koncept. Og det er et af dem, som på en måde bliver lidt skældsætende, i hvert fald i vores produktion af dem. Fordi vi prøver på en måde at udfordre det her prefabrikerede byggeri. Fordi hele konceptet omkring Almin Bolig Plus er jo, at det er prefabrikeret. Det skal være billigt, billigere end alt andet almen byggeri. Og det her bliver sådan en anden form for, der bliver nogle andre benspænd i det, og det bliver rigtig vigtigt at prøve at få sat huslejrene ned, samtidig med at man bygger på en mere, hvad kan man sige, begavet måde. Det er i hvert fald idéen i det prefabrikerede, at vi gerne skulle af med byggeskaderne, vi skulle gerne af med mangellisterne, og vi skulle gerne af med, at faldet på badevandsgulvet altid går den forkerte vej, når vi afleverer. Og vi har lister, anelange lister ved afleveringerne. Og det repræsenterer de her byggerier jo på en særlig måde. De første vi lavede, der var vi meget fokuseret på det her med, at det var bygget af bokse. Og der er nogle regler for, hvor brede og hvor høje og hvor lange de må være. Men vi havde også sådan et arkitektunderligt, altså når jeg ser tilbage på det, sådan et lidt mærkeligt arkitekt-synspunkt, der handlede om det her med ærlighed. Altså vi er jo sådan opvokset til at være, vi skal være ærlige omkring det, vi laver. Så når noget er lavet af en bokse, så skal man fandme også kunne se det i en bokse. Og det finder vi jo ret hurtigt ud af. Det er egentlig ikke særlig nogen stor kvalitet. Nej. Og lave firkantede kasser og lave noget, der kommer til at ligne container, der er stablet om på hinanden. I virkeligheden er det bare en måde at bygge på. Og det er en måde, der tillader faktisk, at man kan lave skråtage på den ene leder, på den anden leder. Man kan lave sadeltage, man kan lave rummelighed i boligerne. Man kan mange ting. Men det vi gør her, og som vi kommer til at se, det er jo, at vi laver faktisk nogle bueslag af byggeriet. Og det gør vi, fordi vi synes, at det her sted, altså den her grund, den på en eller anden måde ligger så meget op til det. Så man kan sige, at når jeg vælger det her, så er det fordi, det faktisk begynder at udfordre alle de rationaler, der normalt ligger i tænkningen omkring det at bygge bokse. Vi siger, hvorfor kan man ikke bygge noget, der er krumpt? Fordi det er egentlig ideen til stedet her. Vi vil gerne bygge et byggeri, der passer ind på den her grund. Og hvordan kan vi så gøre det? Og der begynder vi at udfordre en masse elementer i boksebyggeriet. Og samtidig med, at vi holder fast i det her med, at det skal være til at betale, det skal være billigt. Vi har lige hørt om nogle relativt lave husvejer i det her byggeri, som jeg jo er stolt af, at vi kan tilbyde. Det nyeste, vi har bygget på Grøntård, som også har nogle af de samme koncept til, er jo også billigt. Altså det er billigere end alt andet, end du overhovedet kan få i København. Og det synes jeg jo er en kæmpe kvalitet. Det er også derfor, jeg vælger det her, og ikke måske går i en nostalgimode og går tilbage i tiden. Også fordi jeg synes, det peger lidt fremad, og det er jo allerede på en måde, har tiden indhentet det lidt. Der er sket en masse ting på boligudviklingen, og der er sket en masse ting på bæredygtighed, ikke mindst. Som gør, at vi kigger også i nogle nye retninger nu. Selvom det her byggeri jo også er et af de mest bæredygtige, man kan registrere og måle sig frem til i dag. Jamen her har vi så i virkeligheden et overblik over hele bebyggelsen, og det er jo sådan set meget enkelt. Nu er det jo nummeranvisningen, men det viser sådan set, hvordan bebyggelsen er struktureret. med de her store buslag, og man kan jo sådan se, altså vi har jo faktisk en ret flot, naturskyndt beliggenhed med vestvolden herude, og nogle ret store træer. Nu er det jo lidt trist i dag, men altså om sommeren er det jo store, flotte træer her. Og så har vi den her, den her sådan lidt lavkageagtige form, sådan lavkagestykkeform, som på en måde lægger lidt op til en anden måde at lave bebyggelsesplan på, end sådan en almindelig ortogonal firkantet plan, som vi kender så mange andre steder fra. Og det er jo ret bundet af, at vi har tilkørsel herude, og parkering, vi har jo fuldstændig almindelige parkeringskrav, vi skal opfylde, som er jo Rødovre Kommunes parkeringskrav til sådan noget her. Og så kan man sige, så vælger vi jo faktisk at sige, kan vi lave, inden vi overhovedet begynder at tegne på husene, og hvordan vi organiserer boligerne, så er det egentlig den her tegning. Som vi sidder derhjemme og siger til hinanden, at det kunne sgu være meget sjovt, hvis vi kunne det. Og folk begynder sådan at ryste på hovedet, at det kan vi jo ikke, det er jo vokset, vi kan jo ikke lave sådan noget her. Hvordan bliver det rundt her? Så det er de her, altså når man snakker moduler, så har man ikke før, altså tidligere set, at der skal være bure på de firkantede moduler? Nej, ikke i dem jeg kender til. Det har man ikke lavet før. Og det er klart, da vi så begyndte at arbejde med det, inden vi viste det til vores entreprenør, som skulle jo sige, gå for det her. og lægge navn til, at det kunne betales. Så satte vi jo sjovt ned og sagde til hinanden, hvordan kan vi så gøre det? Hvordan kunne vi få det her udtryk? Og det har vi rent faktisk gjort ved, at også ved i virkeligheden meget rationelt at sige, vi har en firkantet kasse. Så den har to rette vinkler, men den ene side, den skubber vi en lille smule. 40 cm. Og når vi så lægger dem op ved siden af hinanden, så giver det nok til, at det danner de der busene af. Som jo faktisk er med til at give rigtig, rigtig meget karakter til det her bygående. Ja. I mit hoved i hvert fald. Fordi vi har sådan nogle ret åbne lige passager, men fordi de krummer, så får man faktisk ligesom lukket billede. Så det er en del af det. Og så en anden del af det er det her med, at der var et krav om at maksimere omfanget private udearealer. Og minimere omfanget fællesarealer, fordi konceptet handler om, at man drifter det her i fællesskab. Ja. Og dermed også får en billigere husneje. Ja. Og så laver vi nogle porte ned igennem her, som jeg synes, vi kan gå ned igennem her. Fordi de er egentlig et forsøg på at opløse lidt de her meget lange stænger. Ja. Og skabe nogle kig ned igennem, men også nogle forbindelser på tværs mellem de her blokke. Ja. Fordi der er sådan en gammel vandkunst, DNA-ting omkring det der med, at hvordan kan vi ligesom, hvordan kan vi styrke et fællesskab. Hvordan kan vi stimulere til det ved hjælp af den fysik, vi laver. At folk får nogle små mødesteder. Nogle naturlige flow i bebyggelsen, som gør, at man trods alt mødes. Og det har de passager også været en del af den tanke, at man skal kunne... Ja, det er de passager også en del af den historie. Vi er nu kommet indenfor, Jan, her i et af de mindre rækkehus, som vi ser her i Rødovre. Hvad tænkte I sådan dengang, I skulle tegne Danmarkshusene om boformen? Nu er det jo nogle år siden, vi tegnede det her. Man kan sige, at der er sket en hel del siden i forhold til lige præcis det, du siger der. med udvikling af andre familier, altså boligtyper til andre familier, også på størrelsesiden. Fordi hele det her, det udsprang jo i virkeligheden af et eksperiment, kan man sige, som vi kan jo vende tilbage til, men som jo handlede om at frisætte faktisk boligstørrelserne. Altså hvor man på det tidspunkt havde en maksimumgrænse på 115 kvadratmeter i det almene. Ja. Så fik man i det her byggeri jo en tilladelse til at gøre dem større øvende. Altså faktisk lave større boliger og dermed også en større variation i størrelserne. Ja. Og egentlig da vi lavede konkurrencen til det her, der havde vi rigtig mange ens typer, altså størrelser, som var nok sådan en firrums, der var den mest gennemgående. Okay. Og også rigtig mange boliger i tre etager, som byhuse i tre etager. Ja. De har jo stadigvæk nogle af dem. Ja. Eller der er en del af dem stadigvæk. Ja. Men det var ligesom hovedindholdet i det. Okay. Og så kan man sige, at hele processen blev det differentieret mere. Vi fik en større blanding af boligtyper. Ja. Der er jo også nogle etplan, så der er nogen, der skyder ind over hinanden, og der er ret mange forskellige kombinationer af boligstørrelser. Ja. Og man kan sige, at hele boligplanlægningen her er jo meget baseret på, at vi bygger prefabrikeret. Ja. Fordi det giver nogle bindinger til, hvor brede man kan lave dem, og hvor lange de kan være, og hvad man kan gøre med på en lastbil. Ja. Så det gør jo, at man ikke kan sætte sig ned som boligarkitekt og have helt frit spil, som vi andre gange har. Så det var velkommen, da der kom sådan et program med ønsker om en større blanding af boligtyper. Ja. Og vi har jo også med det her forsøgt at sige, at vi prøver at lave nogle grundtyper, som man kan arbejde videre på. Og hvis du kom ind i nogle af de andre, så jeg kan dårligt kende nogle af dem. Okay. Fra da vi tegnede dem, fordi folk har faktisk bygget om hinanden. Nå, Jan, nu er vi kommet ind i en af de her passager, du fortalte om. Ja. Og som ligesom binder alle vifterne her, de der fem rækker på viften her, at man kan både skyde genvej, men vel også, som du snakker om, menneske. flowet. Ja, altså i virkeligheden er det jo sådan en måde at prøve at få noget, altså en måde at bevæge sig igennem det her bog, hvor man ind i opstår, der jo bare nogle, nu er der jo fyldt med cykler og alt muligt andet her, men det er samtidig også adgangsvej til en bolig, som ligger oppe, fordi systemet kan jo i virkeligheden sammensætte, altså boliger, der ligger i étplan nede, og boliger, der ligger oppe. Ja. Nu er vi inde i en toetages ren bolig. Det her, nu står vi nede i den del, der er tre etager, for det varierer mellem to og tre etager. Ja. Nogle af boligerne hernede er i tre etager, nogen er en etplansbolig nede, og en toplansbolig oppe. Ja. Og etplansboligerne nede har så typisk to bokser ved siden af hinanden, og har faktisk det køkken, vi har set tidligere, en stue ved siden af det nede, så man får faktisk et stort rum nede, ud mod haven. Og så skærer man ligesom bare hul i, altså det er jo to? Så skærer man hul i siden af boksen, og har sådan ligesom angstuitprincippet i gamle lejligheder. Ja. Og materialevalget, altså naturskiffer? Her har vi valgt naturskiffer i virkeligheden af de her huse jo. Boksen er jo bare dum på den måde, forstået arkitektonisk dum, at den egentlig bare består af en vendspær yderst. Ja. Og den er helt, den skal jo have et eller andet udenpå, den kan ikke tåle at stå ude. Nej. Så man, altså vi har jo byggerier, hvor vi har skærmtegl på, vi har skiffer på, vi har huse, der er rent beklædt med det grønt træ, altså træhuset, som står i rent træ. Ja. Og i virkeligheden kan man, og vi har også boksbyggerier, der skalmuret med morsten, altså med tegl. Ja. Så man kan lave alt muligt, og det her, det handler jo lidt om økonomi. Ja. På det her tidspunkt, hvor vi vælger de her skiffer, der er det faktisk det billigste facademateriale næsten, vi overhovedet kan få. Ja. Altså det er billigere end at købe cementplader. Okay. Ja. Det er jo ret interessant, men fordi det hele tiden er en jagt på, at holde den der husmej og dermed også en byggepris. Ja. Øh, nede. Ja. Og der kigger vi jo så på, hvad koster de her ting, og så det varierer jo. Ja. Så på et tidspunkt, nu er skifferne dyre. Så nu er vi, og nu er vi jo måske i højere grad også i bevæger os ind mod mere træbaserede produkter, ikke? Ja. Altså det. Der har vi jo lameller på, og har så i virkeligheden den der berømte vindspær, som er en mere resistent en af typen, der sidder hernede og laver de her lister, fordi det jo var tankene, at man kunne plante op af dem. Ja. Og begrønne dem, ikke? Ja. Det er ikke sket så meget, som jeg egentlig havde drømt om, men det er det samme med skuerne. Er jo også beklædt med lameller, så man i virkeligheden kan lave begrønning af det. Det var en del af idéene. Okay. Jamen sådan her kom vi rundt om Danmarkshusene her i Rødovre sammen med dig. Vi gav dig jo lidt det her benspænd, at det skulle være den almene genistreg, at når I har peget på det her. Og hvad, kan du pege på én ting ved det her byggeri, der er den almene genistreg? Eller hvor bærer det hen? Det der med en genistreg, altså jeg synes ikke, man kan pege på én ting, altså én genistreg som sådan. Altså for mig er det i virkeligheden den samlede løsning af den her opgave. Men jeg synes på en måde, at byggeriet rummer sådan en sammensætning af rigtig mange greb og tilgang til det at lave kvalitetsboliger til en lav husleje og en lav pris. Og alligevel prøve at give så mange boligkvaliteter, som vi overhovedet kan proppe ind i det. Det synes jeg på en måde, at det her byggeri, hvis vi skal kalde det genistreg. Og så er det selvfølgelig det her med at få lavet de her krumninger. Vi står jo lige her, hvor man tydeligt kan se det, jeg prøvede at sige tidligere med, at man får skabt et rum i bebyggelsen, selvom man laver det, jeg kalder sådan en traditionel haveindgangsideorienteret bebyggelse, som egentlig ikke danner sådan en egentlig sociale rum som sådan. Så skabes der alligevel et rum her, som helt klart kalder på en eller anden form for dialog på tværs af rummet mellem have og adgangside og også fysisk og visuelt skaber et rum. Og det er måske det, der gør det her, jeg vil ikke kalde det en genistreg, men det er i hvert fald det, der gør det her byggeri unikt i forhold til så mange andre byggerier, du kunne sammenligne det med. Hvis det er det, så er det nok det nærmeste, vi kommer til genistregene. Det er så fornøjt. Men tak til dig igen, og tak for din tid. Jamen selv tak. Og sådan kom vi rundt om Danmarkshusene her i Rødovre sammen med Jan Albregsen fra Vandkunsten. Husk, hvis I vil læse mere om almen arkitektur eller se mere, så kan I følge med her på kanalen eller på fagbladboligen.dk. Tak fordi I så med.