BL - Danmarks Almene Boliger
Hvad er nærhed i sundhed?
588 visninger
View transcript
Jeg turde ikke at komme ud. Så fik jeg depression. Jeg mistede arbejde. Jeg kom i et forløb på sygehuset, hvor jeg fik diagnosen ængstelig evasiv og svær depression og angst. Og jeg var jo gået ned med stress også. Jeg var helt nede i kulkælderen. Og så ringede jeg til beboerrådgiveren. Det var en stor overvindelse at skulle ringe til nogen. Og så forslår hun, at jeg får kontakt til KISS (kost, idræt, sundhed, samvær). Det er en gruppe mennesker, der... Nu bliver jeg rørt. Der går ture ... Det er en gruppe beboere, der går tur hver onsdag formiddag. Så går vi tur i en time, og så drikker vi kaffe. Og det var simpelthen vendepunktet i mit liv. Hannes historie er inspirerende, men den er ikke unik. I Aalborg har de almene boligorganisationer arbejdet målrettet på at bringe sundhedstillbudene tættere på beboerne. Uanset om det har været gennem et lokalt sundhedshus, gåklubber eller en gratis uddannelse som sundhedsformidler, har målet været det samme, nemlig at fremme lighed og nærhed i sundhed. Mit navn er Aage Bjørn Jackobsen. Jeg er 63 år gammel og bor i Aalborg Øst. Jeg har diabetes, og så har jeg noget slidgigt i nakke, ryg, lænd, knæ, fødder, hænder - alle steder. Så begyndte jeg på et tidspunkt efter nogle år at gå med en gruppe, og der fandt jeg ud af, at hvis jeg holder min krop i gang, så kan jeg mindske mit smerteniveau i dagligdagen. Så jeg er ude at gå tur hver dag og ser det som vedligeholdelse af mig selv. For fire år siden var jeg udsat for to ulykker, hvor jeg har knust mit ben. Og morgenen, når jeg slog øjnene op, så løb tårene indtil jeg skulle sove. Det er det værste tidspunkt i mit liv. Efter jeg så har fået stativet af og er begyndt at komme ud på scooter, så skal jeg bare ud og indhente alt det, jeg er gået glip af i flere år. Og jeg er så glad for de tilbud, der er her i vores bydel. Sundhedshuset ligger jo lige ved siden af, hvor jeg bor. Man behøver ikke have kroniske diagnoser - for at sætte pris på et nært sundhedssystem. Man kan også bare have brug for et apotek indenfor gåafstand eller nogle at dele en kop kaffe med. Jeg har familie, men de er langt væk herfra. Så det er dejligt at vide, at man gør noget her, og at der er sundhedstilbud i området. Jeg bor lige her, i nummer 165. Det tager to minutter at gå fra mit hjem til sundhedshuset. Når vi skal med busser eller afsted, hvor der er langt hen til sundhedstilbuddet, så er det bare svært at komme afsted, og det kræver også en masse ekstra overskud. Sundhed er vigtig. Jeg bor alene med min søn. Der er mange tilbud fra vores boligkoordinator her. Jeg takker hende. Jeg takker hende for mange ting. Hun hjælper mig, hun hjælper min søn. Han får mange aktiviteter her. Man skal bare snakke en lille snak, eller bare dele en kop te. Det betyder også meget i min optik. Hvis man har svært ved at komme hjemmefra og svært ved at gå ud. Jo længere tid, du skal transportere dig og skifte bus ... Og så skal man også tænke på, hvordan man kommer jeg hjem igen. At det er herude, hvor man kan gå til det, det betyder så meget. Du kan se, at jeg bliver rørt over det. Ja .. Alle de ting, vi kan få tæt på, så du har det godt mentalt, lad det komme tæt på. Der kan ikke komme for meget.