Mine børnebørn, den første gang, de ser det, så siger de, sådan vil vi også bo, når vi bliver gamle. Toftegaarden er for det første en boligafdeling, hvor vi både har ungdomsboliger og et seniorbofællesskab, hvor man har særlig fokus på tryghed, sundhed og fællesskab. Og man kan sige, at det vi gør her i Toftegaarden, det er, at beboernes betaling for maden skal dække de omkostninger, der er ved at drive køkkenet. Vi spiser jo hver dag kl. 12, så får vi en middag, to retter. Det at komme ned og spise og få en snak med de andre beboere her i huset, det betyder utrolig meget. Hvad så, hvis en af dem, der skal komme ned og spise, ikke dukker op? Ja, så er det køkkenet, der lige tænker, at det må vi lige undersøge. Og så ringer man til lejligheden, og hvis de ikke tager telefonen, så går man op og banker på. Og så er der jo også den her ting i Toftegaarden, at vi har et personale, der er her dagligt og er tæt på beboerne, og hjælper dem i forskellige sammenhænge, når nu man alligevel er her. Det kan være, at der skal skiftes et batteri i et høreapparat, eller der lige skal hjælpes med at få smurt en rollator, eller et eller andet andet hverdagsudfordring for borgerne. Vi mødes jo til mange ting, og vi tager på udflugt sammen. Vi kører med hele flokken, alle dem, der gerne vil være med, og der mødes vi og snakker sammen. Vi kan holde bankospil, det er de helt vilde med. Vi får skældud for ikke at holde bankospil tit nok. Vi har de traditioner her i huset, at de nye beboere bliver budt velkommen med en blomst. Og så har vi en anden tradition, når man har runde fødselsdage, så bliver flaget hejst, og vi kommer med en stor buket blomster. Køkkenet kommer og vil gerne høre, om man har ønsker til sin fødselsdag (til menuen, red.) Hvad skal du have på din fødselsdag? Gule ærter. Hvad med dig, Erik? Jeg skal have... Det ved jeg ikke. Flæskesteg, eller sådan noget. Det her med madordningen, det gør altså rigtig meget godt for beboerne her. Jeg synes jo, Toftegaarden er et godt eksempel på, at det er en god boform for mennesker i den tredje alder. Vi har den fordel, at vi får to retter mad. Det er ikke vant til hjemmefra, der spiste vi kun én ret mad. Det var lækkert.