Hej og velkommen til 'Når støvet har lagt sig'. Vi havde nogle tekniske problemer til at starte med, men fortsætter nu. De næste 30 minutter skal det handle om dette projekt: Lokal afledning af regnvand. Med mig i studiet har jeg dig, Pia Lyngdrup Nedergaard. Du var projektleder på det her projekt i 2014. I dag er du direktør i Østerbo i Vejle. Velkommen til. Tak. Og til jer derude. Vi håber, at I er med endnu, selv om vi lstartede med lidt tekniske problemer. I skal endelig stille jeres spørgsmål i chatten undervejs, og så stiller jeg dem videre til Pia. Nå, Pia. Vi er lige kommet ud af en ret våd sommer, og ifølge DMI var den noget våder end normalt, og med rigtig mange skybrud. Det kunne vi mærke i København. Hvordan har har det været i Vejle? Det har vi godt kunne mærke i Vejle. Vi har faktisk i juli måned ramt et års nedbør i Vejle som en af to kommuner i vores land, så vi har i den grad haft meget regnvand i Vejle. Heldigvis er det ikke gået i kældrene, som vi oplevede tidligere i nogle af vores boligområder. Hvordan er det, man kan mærke det ude i boligområderne, når der falder de her massive mængder regn? Jamen, vi har været ret plagede af i Vejle, at vi har haft store boligområder, hvor regnvandet simpelthen er løbet ned af kælderskakten og ned i vores kældre, og har oversvømmet vaskerier og depotrum og cykelrum og hvad vi ellers har af brugsrum nede i vores kældre. Så det har jo selvfølgelig været til stor gene for de beboere, der bor i de her boligblokke. Med det kan vi jo så åbenlyst konstatere, at LAR eller lokal afledning af regnvand er i den grad aktuelt, også her i 10 år efter. Og vi har også talt om det her med, at der er rigtig mange, der arbejder med det i dag. Og det er ligesom en naturlig del af det, fordi klimaforandringernes konsekvenser for der, hvor vi bor, er bestemt ikke blevet mindre. Tag os lige med tilbage. Hvordan startede projektet og blev et AlmenNet projekt? Jo, det kan jeg godt. I virkeligheden så startede det jo med vores egne udfordringer, og lige netop det her store boligområde, hvor vi havde vand i kældrene. Og vi kunne bare se, at de her hændelser kom hyppigere og hyppigere, og beboerne var som sagt ret generet af det. Og derfor så vidste vi, at vi var nødt til at gøre noget. Vi vidste bare ikke helt, hvordan vi skulle gribe det andet. Vi oplevede egentlig også, at forsikringsselskaberne begyndte at koncentrere sig lidt om boliger eller ejendommen, der lå på udsatte beliggenheder. Og det var jo også et incitament til at få skubbet noget i gang. Og vi er så heldige i 2012 at få muligheden for at søge nogle midler gennem ministeriet. Det der dengang hed den almene forsøgspulje. Og i den forbindelse, der tog vi fat på Vejle kommune og Vejle Spillevand for at forsøge at tale dem ind i, at vi havde en fælles udfordring, og om vi ikke skulle prøve at se, om vi kunne løse det med en fælles løsning. Og det var et forprojekt i den her scene, der egentlig var grundlaget for, at vi synes, vi skulle dele vores erfaringer og udfordringer med resten af branchen i et almindeligt vejledning. Ja, det kan man også se, når man bladrer i vejledningen. Der er rigtig mange gode inspiration, cases og gode eksempler på, hvordan man kan tage fat i det. Der er jo sket en del siden, kan man så sige. Kan du ikke prøve at sige lidt om, hvordan har I taget det videre i dag? Hvordan lever det her projekt i dag? Hvordan arbejder I med det? Jo, det kan jeg godt. Vi startede som sagt på det her store klimatilfasningsprojekt med en ansøgning i 2012. Det var baseret på et partnerskab for Vejle kommune, og Vejle Spildevand var heldigvis med på, at vi skulle løse den her udfordring i fællesskab. Og de var egentlig også med på, at vi ud over at skulle løse udfordringen, også skulle prøve at bruge vandet som en ressource i det her område. At vi skulle tilføre værdi samtidig med, at vi løste de problemer, der var. Det var svært for 10 år siden at starte sådan et projekt op, og vi har også lavet mange svinge ærner undervejs. Vi afsluttede projektet helt fysisk i 2022, så det tog altså 10 år at gennemføre det her projekt. Det startede med at koncentrere sig om et boligområde som Østerbo ejer, et område med cirka 1200 boligenheder. Men det vi ret hurtigt fandt ud af, det var, at vi var nødt til at kigge meget bredere end det, fordi Vejle er en by, der rejser sig lidt op ad siderne. Nede i bunden ligger vores Østbypark, så der var rigtig meget tilløbende vand. Derfor endte det her projekt med at omfatte 182 hektar i stedet for vores lillebolige område, som var det, der var udgangspunktet til at starte med. Det er selvfølgelig en af års æren til, at det også tog så lang tid. Og hvis vi lige vender os rundt, så er det det her område, vi kigger på her. Kan du prøve at sige lidt om, hvad det er, vi kan se ganske kort? Er det Østbyparken hernede? Ja, lige præcis. De røde boligblokke er en del af Østbyparken. Det er meget større end det, man kan se her. Det grønne areal, hvor klimaprojektet løber ned igennem, er Østerbos areal. Og i virkeligheden et område, vi har arbejdet med rigtig meget brugereinvolvering i, for at få den her interaktion med beboerne, så de kunne være med til at sætte præg på hele det her område. Vi kalder det Klimaparken i dag. Man kan jo virkelig godt se, man kan nærmest se kanterne oppe i siden, og så er der også hele fjorden, der ligger. Der tænker jeg også, at den kan give nogle udfordringer, man kan håndtere lidt i den her klimapark. Ja, det er jo i virkeligheden en meget stor åben klimarande, der løber op igennem Klimaparken. Og så er der to permanente søer, som er direkte ønsker fra beboerne. Der er ret meget dyrliv i de her søer. Så det der med at tilføre værdi til området, det er blandt andet gennem søerne. Og den her rande, den løber faktisk op igennem flere gårdanlæg inden ved de røde blokke her også. Og det gør de egentlig, fordi vi i projektet fandt ud af, at det var den naturlige vandvej, der lå der. Så i stedet for at tvinge et anlæg ud på kommunens arealer, så var der både økonomi og sparer, og også rigtig god fornuft i at lægge det ind i vores gårdanlæg, fordi det var der vandet naturligt ville løbe. Men det er selvfølgelig også lidt kontroversielt, fordi det er et anlæg, der er eget af Vejlekommune. Så der er mange interesser i det område. Der er mange interesser i det, og man kan sige, at det var jo et projekt, vi valgte at lave i total partnerskab. Tre instanser, Spilevand, Kommune og Boligforeningen. Og det har bestemt ikke altid været lidt. Nej, vi har virkelig været ved at rive hård af både os selv og hinanden undervejs. Men det, der har holdt os fast i at løse projektet i partnerskab, det er helt klart været, at vi alle tre parter kunne se, at den gode og den rigtige løsning kom af, at vi arbejdede sammen om det her. Men det er klart, vi var tre forskellige typer af virksomheder. Vi var tre forskellige måder at arbejde på, tre forskellige måder at budgetlægge, og tre forskellige måder at få godkendt projektøkonomi. Så det har været enormt svært undervejs. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi også alle tre parter meget til frisse med det resultat, der så er derude i dag. Og i virkeligheden noget, vi er rigtig stolte af alle sammen. Så resultatet viser, at det var det hele værd. Trots blod, sved og tårr. Kan du ikke prøve at sige lidt om det her, hvordan I så kom ind og løs nogle af de her twister? Altså måske ikke helt i detaljen, men hvad var det, der lykkedes? Der var jo virkeligheden mange ting, der lykkedes, men der var også mange ting, der gav sværslag. Og det her med at tilføre værdi, for eksempel. Hvordan bliver man enige om, hvad er det? Og hvad må det koste i øvrigt også? Et eksempel er, at vi flyttede, som jeg var indenfor før, klimarandet til at ligge inde i gårdanlægene på vores arealer. Og det gav rigtig god mening, både økonomisk og i forhold til det praktiske, med at styre vandet. Men vi stedede jo selvfølgelig også nogle krav til, hvordan skulle udtrykket være på den her ranne, når den skulle ligge inde i beboernes gårdanlæg. Så det er jo bare et eksempel på, hvor der skulle tages nogle kampe internt i projektgruppen. Noget andet var jo de her godkendelsesprocesser, også som boligforening, hele det der beboerdemokratiske arbejde. Det er enormt svært, når man sidder som spillevandseingeniør og er vant til at arbejde i en helt anden proces. Og noget af det, der for alvor gav udfordringer der, det var jo også noget med, hvordan synliggør vi det færdige projekt. Altså på hvilket niveau kan vi visualisere det færdige projekt. For når vi skal ud og tale med vores beboere, så kan vi jo ikke bare sige, der kommer noget ned igennem gårdanlægget. Så skal man vide, hvad det er, hvor dybt bliver det, hvor bredt og hvor meget tager det. Og det har også været rigtig svært at lande, hvornår tegner vi og på hvilket detaljeniveau. Ja, det kunne jeg godt forestille mig, at der har været sådan nogle, man skulle vente på hinanden. Der har helt klart været mange gange, hvor vi skulle vente på hinanden. Og det har da været rigtig svært til tider. Og jo blandt andet også derfor, da vi afsluttede det her projekt, at vi gik sammen om og fik en rådgiver til at lave en evaluering af projektet. Ja, og den har du jo faktisk med? Ja, jeg har taget den med, fordi den godt kunne være interessant for andre også at tale lærer af. Det er egentlig en evaluering, der går sådan ret meget i dybden med det, vi hver især alle tre parter havde udfordringer med i samarbejdet. Så vi kan lære af det til fremtidige partnerskaber i Vejle, men også andre kan tale lærer af. Og blandt andet er der jo noget med, at vi tog det måske lidt på den hårde måde, hvor det havde været hensigtsmæssigt, at vi havde brugt meget mere tid på at forventningse afstemme med hinanden. Hvad vi var for nogle virksomheder, og hvordan vi arbejdede, og hvad det krævede af tid, inden vi kastede os ud i det. Ja, så det er noget af det, den viser, at der forarbejdede kunne godt have været bedre. Men det var vel også en lidt prøv at gøre det, fordi der jo ikke så vidt du ved nogen, der har gjort det før. Nej, vi var ret udertrede nye stier med det her samarbejde. Projektet er jo i sig selv ikke så meget anderledes, end der er lavet af andre steder i landet, men samarbejdet var specielt. Så det var helt klart, vi var ude og udfordre, hvordan kunne vi samarbejde her. Og var det jer, der tog fat i Vejle-spillet, eller var det den anden vej? Det var også som boligforening, der startede med at tage kontakten. Og det gjorde vi jo, fordi vi havde det her pres fra beboerne, der var frustreret over, at der var vand i kældrene. Og vi var jo selv frustreret over at have vand i kældrene. Og vi kunne jo se, at der var vand, der kom tilløbende fra de offentlige veje, og vi kunne også se, at vores kloakker i det her område ikke lede op til service niveau. Så det der med, at alle tre parter havde en udfordring, det var egentlig det, der var grundlaget for, at vi fik skabt det her partnerskab. Og hvad har tidsaspektet været i det? Det har taget 10 år. Fra vi starter med den første ansøgning til den almindelige forsøgspulje, og får tildelt midler til at lave et forprojekt. Og så til vi er helt færdige med det endelige projekt. Men meget af det var altså også, at det voksede enormt meget fra at handle om Østbyparken til lige pludselig at handle om en meget stor del af Vejen. Ja, og det er også en meget central del af Vejle. Jeg tror alle, der har kørt over Vejle Fjordbruget, man kigger jo lige ned på det. Så det skulle vel også være et præstisprojekt på en eller anden måde. Det skulle laves godt. Ja, det skulle laves godt. Jeg tror, det, der har drevet det mest, at det skulle laves godt, det har været ønsket om, at det skulle tilføre værdi til de brugere, der er. Og brugerne, det er jo både beboerne i Østbyparken, men det er egentlig også det, der er de brugere eller beboere, der er omkring den her park. Der er en sti med tængeligst offentlig adgang gennem stien, og der er rigtig mange, der bruger den sti og hver dag kører ned forbi klimaanlægget i parken der. Så det der med at sikre, at det tilfører værdi, det har været højt på dagsordenen. Og åbner op, jo. Altså at det åbner op fra det omkringlæggende. Jeg kigger lige, om vi har nogle spørgsmål herude. Det synes jeg ikke, det ligner, at vi har. Så endelig derude, hvis I sidder og brænder ind med noget, så stil det endelig. Der er jo mange, der er ude og se Klimaparken og stiller spørgsmål også til det her samarbejde især. Vi har haft virkelig mange besøgende, og vi er rigtig glade for at have besøgende, så man er meget velkommen. Vi har haft besøg af selvfølgelig boligforeninger, kommuner, politikere og rådgivere. Og nævnt alle, der har interesse for klimatilpassning i en eller anden grad eller de her lærløsninger. Og så havde vi jo for en tre uger siden faktisk også besøg af kongepaet i Klimaparken. Som også fik historien om vand i kældrene i Østerbo. Så det har faktisk nærmest national interesse. Ej hvor er det godt. Så vil jeg jo gerne spørge dig Pia, hvad er dine ambitioner omkring det her arbejde med afledning af regnvand? Og hvilket potentiale ser du? Jamen altså jeg synes det her projekt viser, det er at når vi løser sådan nogle større udfordringer i fællesskab, så kan to plus to lige pludselig give mere end fire. Jeg synes projektet er, at der ikke er nogen tvivl om det er endt ud langt bedre, end hvis vi hver især har løst vores del af udfordringen. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det er blevet langt billigere ved at man har løst det som et larprojekt, end hvis man havde taget den gammeldags metode med røre i jorden. Og vi har faktisk lavet en screening, der viser, at den pris af det her projekt er ind på cirka en fjerde af, hvad et normalt anlægsprojekt ville koste, hvis man havde gravet det ned i jorden. Så samfundsøkonomisk giver det rigtig god værdi, at man arbejder med de her løsninger. Og så giver det også værdi til områderne, når man får løftet, at vandet også er en ressource. Og jeg synes i høj grad hos os, at vi mærker, at beboerne er glade for Klimaparken og glade for søerne dernede. Vi har sat små andehuse ud, så der er ællinger i søen, og der er næsten uendeligt interesse omkring, og opslag omkring, at der er sket noget nyt nede ved søen. Så det er mit indtryk, at beboerne er meget glade for det her område. Ja, de borer det også. Og så sagde du også, eller har sagt til mig også det her med, at der er også noget med hele jeres samarbejde med kommunen, der har ændret sig som følge af det her. Ja, jeg oplever egentlig, at det her projekt har været lidt et paradigmskift i den måde, vi samarbejder med kommunen på. Fordi man jo selvfølgelig også der har fået øjnene op for, at det giver god værdi, at vi løser tingene i partnerskab. Så vi har lavet andre partnerskaber med kommunen, blandt andet klimapartnerskabsaftaler, og den måde, man udmyndter grundkapital på, foregår også på en anden måde i dag. Og det er i min opsigt aflægter af, at vi er landet godt med et fælles projekt. Ja, at man finder fælles fodeslag, det kan jo også kun være i kommunernes interesse, ikke? Altså også, fordi det jo bare bliver mere og mere intenst. Ja, og større og større problemer. Vi bliver nødt til at håndtere, at vi har de her store mængder af regn. Og det næste, det kan jo være sådan noget som grundvand, der også kan give udfordringer mange steder, og desværre også hos os. Jeg kan se, at Mads har stillet et spørgsmål her. Han siger, at er i gang andre steder, og hvad ledes oplever I de nu stigende problemer med opstigende grundvand? Meget apropos. Jamen altså, vi arbejder med lager de steder, hvor det giver mening, for lige at tage den del først. Og vi screener stort set altid for det, når vi laver større renoveringer og ny byggeri. Så det er ligesom på plads. Der er ikke andre steder lige nu, vi er i gang med et så stort projekt i partnerskab. Men partnerskabet mellem Kommune og Spillevand fortsætter sådan set, fordi det her var egentlig bare den første del af byen af vejle. Man har lavet de her store løsninger for. Det fortsætter man sådan set nede rundt i andre del af byen nu også. I forhold til grundvand, så er det blevet et massivt større problem. Fra efteråret, sidste år hen i foråret, hvor vi bare havde rigtig vodt vejr. Der er det helt klart, at vi også oplever udfordringer med grundvand. Og det er svært at gøre noget ved. Vi oplever det desværre også ude i Østbyparken. Og det vi selv vurderer her, det er, at i forbindelse med, at vi har lavet en separation af regnvand og spillevand, og lavet nye spillevandskloakker, så har vi lavet nogle nye tætte rør. I modsætning til de meget gamle kloakker, der var der tidligere, og var formentlig hullet, og virkede som bedre dreng end det, vi har i dag. Så vi har udfordringer med grundvand. Og hvad er det meget konkret, når man har grundvandsproblemer? Er det også, at det kommer op af kælderen? Ja, det kan presse sig ind gennem betonen i vores gamle bygninger. Og det tror jeg, at der er mange, der også har problemer med gamle rør. Hvordan... Nu skal jeg lige prøve at se her. Mens jeg lige sidder og fumler herover, Pia, så tænkte jeg på, hvis du skulle give et godt råd til nogle andre boligorganisationer, der godt vil lave noget lignende eller prøve at styrke afledninger af regnvand i samarbejde med kommuner og spilvandsselskaber. Hvordan vil du gribe det andet, eller hvordan har du et godt råd til, hvordan man kan gå i gang med det? Jeg ved ikke om jeg har et godt råd, men jeg vil hvertfald gerne opfordre til, at man tager til den og kontakter kommuner og spilvandsselskaber. Det er mit indtryk, at de godt kan være interesserede i at samarbejde. Og særligt hvis der ligesom er nogen, der tager initiativ til det. Så det vil helt klart være mit råd. Og man er selvfølgelig velkommen til at besøge os, hvis man gerne vil høre mere. Man kan gå ind på Vejledningen og også finde vores evalueringsrapport, og i øvrigt også et endeligt projektbeskrivelse af lige netop klimaprojektet i Østbyen i Vejle. Så man kan få noget inspiration til, hvordan man arbejder med det, og i øvrigt også den økonomiske besparelse, der er i det, jeg også beskrev herinde. Det er super godt. Og de her ting, du har med altså evalueringsrapporten, kommer ind og ligge på vores hjemmeside, eller den ligger der allerede inde på projektssiden. Så skriver Trine her, tænker I grønne tage på gamle og nye bygninger? Ja, både over. Vi har grønne tage nogle steder, med lidt varierende succes, vil jeg være helt ærlig at sige. Og vi overvejer det i en ny byggeri, men det skal også give mening. Kan du løse sløret for, hvad der kan være lidt svært ved de der grønne tage? Altså jeg tror, det er forskelligt, men hos os har det været lidt svært det her med, at det skal vandes i tørke perioder. Fordi klimaforandringerne er jo andet end regnvand, det er jo også perioder med tørke. Og skal vi bruge drikkevand på og vandetage, for at sedum, den holder sin struktur, det er der også nogle udfordringer med. Men det giver også god værdi mange steder. Det er en overvejelse. Klokken er 14. Pia, og vi har på trods lidt tekniske problemer, så synes jeg, vi skal overholde tiden og slutte her. Så med mindre du sidder og brænder ind med et budskab, så vil jeg sige tusind tak, fordi du var med her i dag. Og tak til jer derude. Jeg tror, at I er friske på, at hvis folk vil komme og se det her smukke område her, og blive inspireret, det er så godt. Tak for i dag. Tak for i dag.