Hej og velkommen til Nårs støvet har lagt sig, hvor vi i de næste 30 minutter skal tale om projektet Aktive stueetager fra 2021. Med mig i studiet i dag har jeg dig, Cecilie Ellis Weber, og du er projektleder bag, med i projektet aktive stueetager, og du har taget din gode kollega Lars med, Lars Strand. Velkommen til begge to. Tak. I arbejder jo begge to i KRB, og man kan sige, at arbejdet med aktiv stueetager peger rigtig meget ind i den måde, KRB arbejder med sin erhvervsstrategi. Og det er derfor, I begge to er her i dag. Og vi skal nå rigtig meget igennem på de her 30 minutter, vi har. Vi skal nå rigtig meget igennem på de her 30 minutter, vi har. Vi har. 다면 prof Og så tænker jeg lige, 2021, gud, er det så lang tid siden? Men tiden går jo hurtigt. Det gør den, hva'? Og vi skal jo egentlig endnu længere tid tilbage, før vi begynder at beskæftige os med det her mindset, kan man sige. Og det er en erhvervstrategi, som du endeligvis nævnte, og grunden til at lade sig med. Fordi at AKB København havde hævet AKB lidt i ørerne over noget tid, fordi de var rigtig ærgerlige over den udvikling, som Butiksliv havde taget ud på Borbjergsvej ude i Sydhavn. Hvor AKB København har rigtig mange dejlige, almene boliger, som de er rigtig stolte af. Men de var ikke så stolte af de her butikker, og oplevede, at der var en del af dem, der havde tomgang. Altså det vil sige, at det kostede afdelingerne penge, og i sidste end boligselskabet, hvis de kunne få dem leget ud. Og der var også rigtig mange af dem, som bare havde en rigtig ringekvalitet. Og det ville de gerne have os til at se lidt på. Og indtil da, der havde vi arbejdet meget, ligesom mange andre ejendomsmelere at gøre. Når vi havde en tom butik, så annoncerede vi efter en ny butik, og så er den første og den bedste, var tit det, man tog. Afdængsbestyrelserne var også med til at beslutte, hvad for en man ville have. Og det var ikke sikkert, man lige gad at have en café, hvor man synes, det er larmet lidt og sådan nogle ting. Så det var slet lidt tilfældigt, hvad for nogle butikker man fik ind, og ikke noget vi sådan gjorde et stort nogen ud af. Og det ændrede vi så med den tilgang ved at gå ind og kigge på de her butikker. Og få dem simpelthen kortlagt kvaliteten af dem, og det fik vi hjælp af nogle eksterne konsumenter, der havde en metode for det. Og der fik vi øjnene op for, hvad er egentlig en god butik, og hvad er en dårlig butik. Og så ansatte vi så Lars til at arbejde videre med det, og få det implementeret, kan man sige, og tage fat i dem, som ikke fungerede, og arbejde med at få nogle bedre butikker ind. Og har vi har rigtig gode erfaringer med dem. Ja. Og Lars, hvad var det for en opgave, der lå foran dig med de her butikker? Altså, hvad var det, der ikke fungerede på den her gade i København? Jamen, det, så mange oplevede derude, det var, at der manglede liv, byliv i gaden. Der var en meget død gade. I aftentimerne og ydertimerne var det en decideret udtryk. Og hvis vi zoomer lidt ind på butikkerne, jamen, så var rigtig mange af dem, som Cecilie var inde på, de var lukket. Der var nogle af dem, der simpelthen forsømte at overholde deres åbningstider. Og så var der nogle, der bare havde et lukket udtryk. Vi havde en del kiosker, som havde plasteret vinduerne til med folie og reklamer, som så sidenhen bliver overmalet af graffiti og giver et lidt... Når det har stået en 3-4 år, uden at man har gjort noget ved det og frisket facaden op og sådan noget, så ser den både forsømt og slidt og trist ud, men den er også først og fremmest lukket. Du kan ikke se, hvad der... Eller afkudt, hvad der foregår inde bag ved vinduerne. Så havde vi ejendomskontor med patienterne rullet ned, og vi havde vaskerier, som også var nogle lukkede funktioner. Og i det hele taget, så havde vi meget få eksempler på Borgbørgsvej af forretninger, der havde et åbent udtryk og gav noget tilbage til gaden og genererede noget biliv. Så det blev både sådan ud fra en faglig betragtning, så blev det ret væsentligt at så få nogle aktører til, som havde et meget åbent udtryk og var aktiv, altså havde nogle aktiviteter, inviteret til ophold. Fordi det var både den oplevelse af, som beboere, at gå forbi de her triste og lukkede facader i sin dagligdag. Det er også svært at drive butik, hvis nabobutikkerne ser sådan ud, og du selv gerne vil have et udadvendt udtryk og tiltrække kunder. Så et af principperne for nye lejre, og for noget af det, vi gerne ville have de gamle lejre til at lave op til i højere grad, jamen det blev flyttet ret langt op i hierarkiet, da vi kom til at drøfte det her med de beboerevalgte derude i bydelen. Og hvordan tog det imod det her initiativ? Altså først og fremmest så var vi jo nødt til at blive enige om, at vi for alvor skulle gøre tingene på en ny måde. Så vi samlede det og arbejdede, vi udarbejdede en vision med nogle kriterier for, der gælder for den gode butik. Hvad er det for et butiksliv, vi gerne vil have? Og de drøftelser, de førte til, at vi havde en række kriterier, som vi bedømte potentielle ansøgere efter, og som jeg også arbejdede aktivt efter at gå ud og rekruttere og netværke mig til at få nogle forretninger til at satse på den her bydelen. Og et af de væsentlige parametre var, at vi ville have en åben facade, vi ville have en åben butik hen over hele ugen, og vi ville have nogle udadvendte funktioner. Altså, hvad skal man sige, der er jo masser af gode tegnestuer og revisorkontorer og sådan noget, de kan være udmærkede lejere. Jeg vil sige, det er lidt trist at putte dem ind i et butikslokale, fordi de er lige så kedelige som Cecilie og jeg, når de går på arbejde. De står ved deres hæve-sænkebord, de taler i telefon og arbejder på skærm. Og det er lidt ærgerligt at gøre det inde bag en 4 kvadratmeter stor butiksrode, som du så får lyst til at blænde af, så du kan arbejde i fred. Det er jo lidt ligesom vores andre kontorer. Ja, ja, ja. Så der lå en opgave der. Og jeg tænker også, hvis man læser den her folder, så kan man jo læse nogle af de erfaringer, I så har gjort, både på Borbjergsvej, men også i fælles lokaler, fordi det er jo også et lokale, der tit ligger i stueetagen. Hvordan kom den type lokaler også med i det her projekt? Jamen, man kan sige, at vi havde gjort os de her erfaringer med erhvervstrategi på Borbjergsvej, og Lars og jeg har snakket løbende sammen, fordi jeg arbejder med i byggeafdelingen KAB, hvor vi for eksempel opfører nye almindelige boliger. Og der blev vi også hele tiden mødt af det her krav om aktive stueetager, hvor vores svar, ligesom private udviklere svar på det, var at placere fælleslokalerne nede i stueetagen. Og man kan sige, at det er egentlig det eneste svar, vi har at kunne komme med som almene, fordi vi må ikke lave butikker, så skal vi sælge det fra. Så det her med at putte fælleslokalerne ned i stueetagen var både et krav, vi blev mødt af i lokalplanerne, når vi skulle bygge nyt, men det var også noget, som vi egentlig synes gav god mening, det her med, at man bliver budt velkommen, og det er der, man har sine fælleslokaler. Men det stiller også nogle krav til, hvad det så er for nogle fælleslokaler, man laver. Fordi det var jo det, vi kunne se ude i Sydhavn, og vi kunne også se det, når vi kigger på vores almene boligområder rundt omkring, at hvis man bare laver de her selskabslokaler, hvor der er en masse bord og stole, og ellers så står det tomt, så lever det bare ikke super meget op til en aktiv stueetage. Det kan sådan set se pænt nok ud, og vi køber nogle pæne møbler, men hvis det er standard, når man skal lave fælleslokaler, så lever vi ikke helt op til målet med aktive stueetager. Så der var noget, vi begyndte at arbejde med. Og man kunne også se rundt omkring i et almene landskab, at det her med at finde ud af, hvad kan vi gøre med vores egne lokaler. Når vi laver byudviklingsområder i Gellerup havde de gang i noget. De havde gang i noget op i Aalborg med et sundhedshus. Så vi kunne fornemme, at der begyndte at blive et opmærksomhedspunkt på det her med, hvad der gør et godt boligområde ud over boligerne. og tænkte, at vi skulle samle de erfaringer op. Og vi havde også samtidig et ønske om at få udbredt de erfaringer, vi havde gjort i Sydhavnen. Men vi skulle udbrede det på en anden måde, fordi vi har ikke andre handelsskader i de almene, i hvert fald ikke i dem, vi administrerede i KAB, hvor man har så mange butikker. Så det er jo også noget med at finde ud af, hvis man har et boligområde, hvor man har en butik, og så har man måske et driftskontor, og så har man måske en... et mødelokal, eller et bestyrelseslokal, og så har man butik igen. Det der med at få skabt en sammenhæng, en samlet oplevelse, alligevel, når man går rundt i et område, og hvad det er, man oplever. Så udgangspunktet var jo at få samlet de her erfaringer, og kigge på, hvad er det egentlig, der er fællesnævneren. Og der gjorde vi også jo en del diskussioner, var Lars, inden vi nåede frem til det her resultat, som vi egentlig først var lidt bekymrede for, om det simpelthen var for banalt. Men i virkeligheden, så er det ret banalt, men det er også supersvært. Altså vi kan jo se derude, at der er mange steder, man kunne gøre noget ved de her stueetager, ud fra de her redskaber, vi har med i vores materiale. Og vi prøvede egentlig at skære det helt ind til benet og sige, jamen der er to ting, man kan arbejde med for at skabe aktive stueetager. Og det ene er facaden, kan man sige, den måde, det ser ud udad til. Det vil sige, den oplevelse, du har, når du går i gaden, når du går forbi, får du en oplevelse af, at der er noget at kigge på. Bliver du inviteret til at kigge ind af vinduet? Eller får du en afvisning af noget, der egentlig er en butiksrode? og per definition inviteret til at kigge ind. Men hvis der så er trykket gardinerne for, så bliver du egentlig afvist. Så der er noget med at sørge for et åbent udtryk, som du også var inde på før. Og så er den anden del af selvfølgelig aktiviteten. Og der er vi lidt tilbage til selskabslokalerne, kan man sige, i det almindre regi, når vi snakker fælleslokaler. Jamen hvis vi kun har aktiviteter inde i vores fælleslokaler i weekenderne, så alle andre ugens dage, der går du egentlig forbi noget, der er bare tomt. Så vi bliver nødt til også at kigge på, hvad er det for nogle aktiviteter, vi har inde i vores fælleslokaler. Ja, og hvorfor er det vigtigt? Altså hvorfor er det vigtigt, at de her områder har et åbent udtryk? Altså man kan jo sige, at der er en del almene områder, der har nogle udfordringer. Og måske især almene områder, som bærer præg af at have butikker, have mange beboere lokaler, have måske også institutioner, kan også være skoler, børnehaver. Altså de her store almene områder, hvor man har tænkt, at man skulle have en hel by, er også dem, der har oplevet nogle udfordringer. Og dels et dårligt omdømme, men jo også en reel oplevelse for dem, der bor der af udtryghed, kunne være en af faktorene. Og det er i hvert fald en af dem, man kan gå ind og skrue på ved at have de her briller på. med at skabe aktive studietager, både i forhold til butikkerne, og gå hen og tage en dialog med kørsk-ejeren i forhold til, hvordan udtrykket er. Men også i forhold til vores egne lokaler. Så du bliver inviteret ind, så lokalerne bliver et billede på, hvad det her område er for et område. Så det er klart, at hvis det hænger i laser og virkelig trænger til natur, så er det jo vand på møllen i forhold til et dårligt omdømme. Men hvis man går ind og arbejder med at skabe en positiv oplevelse i de lokaler, du går forbi og bruger i hverdagen, så kan det jo også være med at tage at give en bedre oplevelse og i sidste ende også et bedre omdømme for et område. Jo, og hvordan kan du mærke det, Lars? Altså man kan sige, at de her briller, Cecilie også taler om, hvor man bliver nødt til at kigge på et område med nye øjne. Det må man sige, at I har gjort ude på Borgbjørsvej, som også er det, vi har et lille billede af her. Altså hvad har det gjort ved det områdes omdømme, at du blandt andet har været inde og arbejde aktivt med det og også lejerne ellers? Altså de gode eksempler, når der kommer gode forretninger ud, som har et udtryk og en anden fortælling, end det vi har været vant til at opleve. Og det er jo ikke fordi, at der var faktisk nogle gode eksempler, da vi startede. Der var nogle enkelte gode forretninger. I den mapping, der lå forud for mit arbejde, der var der sådan kortlagt på nøgletal, hvad er det for en type butikker osv. Men det vi prøvede at gøre den på, det var at se, hvad er det, der kendetegner butikkerne. Hvordan er det, deres udtryk er, deres kvalitet osv. Og så for ikke at få sådan noget rigtigt datatungt, så prøvede jeg at koge det ned til, jamen hvad er det for nogle butikker, der smitter positivt af på gaden. Og et vigtigt princip, vi byggede ind i det, det var i vores drøftelser. Vi var nødt til at have de beboerevalgte med i det her. Vi var nødt til at finde en fælles fodslag og være enige. Og en opdagelse, som vi var nødt til at sætte to fede streger under ret tidligt, det er, at butikker er ikke kun for dem, der handler i dem. Fordi når vi flyder til diskussionen fra, hvad er det for nogle butikker, vi ønsker os, så tænker jeg først og fremmest nede i min mause på, hvor er det, jeg vil handle, hvad er det for en butikker, jeg har lyst til at skulle være der. Men altså en af de butikker, jeg synes gør en gladest i løbet, når man går ned ad Borbærsvej, det er vores nye garnbutik, som er udmiddel for et halvandet år siden. Og det er ikke fordi, jeg strikker, og jeg har ti tommelfingre, og har aldrig rigtig turvåg mig ud i det. Men det påvirker mit humør, når jeg går forbi den, for der er altid aktivitet, og der er et væld af farver, og der er noget taktilt osv. Og de her gode eksempler, altså de gode forretninger, som har den der udadvendte aktive tilstedeværelse, de er med til at ændre fortællingen i gaden. Også selvom jeg ikke er gået inde i butikken. Og på den lidt alvorlige klinge, så er de dårlige fortællinger jo også med til at påvirke vores livskvalitet og vores humør, når vi... Altså den der lukkede facade, den går du forbi, hver eneste gang, du kan tælle fra din bolig, hvis den ligger ved siden af din opgang. Og dem havde vi også nogle stykker af. Så vi arbejdede med at lave sådan en trafiklysmapping. Altså vi havde de grønne, som var de rigtig gode eksempler. Dem havde vi nogle få af. Så havde vi de gule, hvor man tænkte, der er plads til forbedringer. Det kunne være fedt, hvis de åbnede lidt mere op og havde et lidt skønnere udtryk. Ja, og der har du faktisk en ret sjov anekdote med det pizzeria, man kan ane herovre. Altså det billede, vi har, er fra Borgbjergsvej, hvor vi har en nyåbnet spisested. Og så et pizzeria, som var en af de, hvad kan man sige, de traditionelle lejere, der var. Og kan du ikke lige fortælle, hvad gjorde I der? Jo, men vi lavede vores trafiklysmapping. Jeg lavede udkastet til det, og så tog vi drøftelserne ud for det her. Og på det tidspunkt, der havde vi fire pizzerier i gaden. Og så havde vi en gade på 700 meter. Ja, så det er rimelig meget pizza. Lige præcis. Og min indlændende mapping på den her, det var, at den var gul. Den var ikke rød, fordi de havde faktisk styr på sagerne. Der var nogle, nogle pæne og rent. Og så var der faktisk flere vores beboere, der syntes, at de lavede gode pizzere. Ja. Men det sjove, det var, at vi markerede den gul, så den kunne godt få et lidt finere udtryk. Men det var heller ikke noget helt vildt dårligt pizzeria. Da vi fik spisestuen ind, som nu er blevet restaurant Pauli, der fik vi jo sådan en restauratør, som åbnede op og lavede udserveringer og fyldte det ud med en masse grønne planter. Også sådan en restaurant, som vi blev super stolte af i bydelen, fordi det var sådan en, der både fik gode anmeldelser i dagbladene. Yes, det vil man gerne have. Ja, lige præcis. Men også sådan et sted, hvor de lokale syntes, at det var super fedt, at der var kommet et godt spisested. Så var det sådan en rigtig restaurant. Men der fik jeg en henvendelse fra det der pizzeria ved siden af, og de var sådan lidt sure i tonen og sådan noget. De syntes, det var snydt, at den her restaurant måtte det ene og det andet. De må have udservering. Det har vi aldrig haft. Og så var min første betragtning, at det må I da også hjertenskærne. Det ville måske endda være med til at løfte hele gaden, hvis I havde det. Men vi har ændret vores mindset på, hvad vi siger ja til, og hvad vi siger nej til. Og så er vi tilbage ved Cecilias brille, at vi vil faktisk gerne have mere byliv. Hvor vi traditionelt fra udlejers siden måske har tænkt i højere grad, at vi vil gerne have noget, der er mindst muligt bøvl med, betaler huslejren til siden og ikke lugter og larmer. Og det er på vores side af hegnet. Men det var også en dialog starter, fordi hvis de gerne ville have nogle bord og bænke ud på gaden, så kunne jeg jo også begynde at sige, skulle vi så ikke også gøre noget ved jeres facade? Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne se, hvad I laver derinde, og I fjernede noget af folien osv. Så det vi faktisk stod tilbage med, det var, at den her nye restaurant på en eller anden måde fik sat en ny standard, og deres nærmeste naboer fik lyst til at opdage skamer. Og komme lidt med på beatet i forhold til at få trukket noget forhjem. Og så kan du sidde og drake naturbene på Pavli, eller du kan sidde og spise en tilgængelig pizza for en 50'er ved siden af. Og sammenlagt, så giver det gaden et ganske nyt udtryk. Ja, og også et mangfoldigt udtryk, tænker jeg også. At der er noget for enhver smag. Hvordan har I så arbejdet også sådan erhvervstrategisk med at brede de her erfaringer fra Borgbergsvej ud til andre områder? Det er jo ret unikt, kan man sige, lige for den her gade, at det er en gade, der er sådan en rimelig... Men hvad med der, hvor det måske er lidt mere sporadisk? Jeg synes, de gode eksempler og de dårlige er en sindssygt god dialogstarter til at komme ind og få den brille på, som Cecilie nævnte før. Det er, altså fordi, når man går i sin gade, så har man ikke en særlig brille på og kigger på sine facader og studietager på en særlig måde. Men hvis du... Og det har vi jo også taget med i den her. Altså, hvis du har nogle af de gode eksempler og de knap så gode, som vi også har arbejdet ret meget med, så er det meget indlysende for os alle sammen. Altså, så er det tilbage til, at det er ret banalt. Det er jo nemt at afgude, hvad der er, der fungerer godt og smitter positivt af og hvad der ikke gør. Men det er først, når du tager den brille på og begynder at se på det på den her måde, at du kan tage principperne videre. Ja. Og derfor synes vi faktisk, at det der med, at vi går ud og siger, at nu kigger vi på, hvor går... Altså, hvor studietage med de briller, og så siger, jamen altså... Smitter den positivt af på sin omgivelse og giver den noget til din oplevelse af at gå forbi? Og så... Altså, med det værktøj i hånden, så er det også det at komme ud og lave den her vandring og gå og tænke, jamen altså, hvordan ser min studietage egentlig ud? Ja, ja, ja. Er det også der, man skal starte? Altså, jeg tænker, hvis man sidder som boligorganisation, altså, hvordan vil I sige, at man skal gribe det her arbejde an? Jamen, altså, man kan sige, at værktøjerne er bygget op på den måde, man kan plukke i dem. Der er jo også nogle anbefalinger til, hvordan man laver en god aftale med både butikker, hvad er det, man skal være opmærksom på, for at stille nogle krav til, at de så også lever op til det her med en aktiv studietage med facader og så videre. Men også egentlig til, hvordan man laver gode aftaler omkring fælleslokalerne, så brugerne der også sørger for at trække gardinet fra og sådan nogle ting. Det er også en del af det. Men i virkeligheden, så handler det også om at gå ind og kigge på, når det kommer til beboerlokaler i virkeligheden. Det er altså helt i orden. Så kigger jeg altså også lige her. Om der er kommet nogle spørgsmål, så tager vi lige og kigger. Men det jeg ville sige, det var, at i forhold til beboerlokaler, der er et af de vigtigste værktøjer også at kigge på, jamen har vi nogle aktiviteter ude i vores boligområde? Har vi en klub, som sidder og spiller billiard nede i en kælder? Eller sidder? Det gør man ikke. Står og spiller billiard nede i en kælder? Eller laver noget andet? Og der er det vores oplevelse eller erfaring, kan man sige, især med veletablerede boligområder, at man har været rigtig god til og i bedste hensigt, at når der er kommet nogen og vil lave en lille klub eller mødes omkring en aktivitet, så har man tildelt dem et lokal. Og det her med at kigge på, jamen har vi nogen, som vi måske skal flytte? Er der nogen, vi skulle tilbyde at være i, i det her selskabslokale, som ligger i stueetagien og som kun bliver brugt i weekenden? Skulle vi sørge for, at man kunne spille billiard i et hjørne der, så vi får noget aktivitet ind i løbet af ugen, så vi får, så man kan sige, at beboerlokalerne i højere grad bliver et udstillingsvindue for det liv, der leves? Ja Det er også et af de vigtige værktøjer, så man kan jo i virkeligheden starte forskellige steder, afhængig af hvilket boligområde man har. Hvis man er et boligområde med rigtig mange butikker, hvor det er facaderne, der er nedslidte, og det er der, man skal starte, så kan man starte med at kigge på det her værktøj, hvor man får hjælp til at vurdere det. Men hvis man er et område, der måske egentlig primært har et beboerlokal, der som oftest ligger meget centralt, og som egentlig er det, der har potentialet for at skabe noget liv, det kan også være en kombination med et driftskontor, så er det måske mere at kigge på dels lige hurtigt udefra, kunne vi gøre et eller andet, så det var rarere, måske skal der en plante i vinduet i stedet for en patient, der ruller ned i forhold til ejendomskontoret, så de også har lidt privatliv derinde. Men så netop at kigge på, jamen har vi egentlig noget aktivitet, vi kan putte ind i det her lokal, som man også får det med. Så det er ikke kun det her med facaderne, selvom der kan man også komme langt, men også at få noget liv ind i lokalen. Ja, så man kan sige, at det er ret forskelligt, og det ved man jo også, altså alle mine boligområder er jo bare meget forskellige. Der er de der meget, altså med noget tæt, hvor de ligesom også er bygget op som små samfund, altså med de her funktioner, og så det her, hvor det ligger lidt mere spredt, måske. Så det er virkelig spændende. Hvordan arbejder I videre med det her? Altså herfra, altså man kan sige, at arbejdet er jo i gang, lyder det til, men hvordan er det ligesom I dribler videre med den her opgave? Jamen altså i forhold til fælles lokaler, så er det klart, at når vi har muligheden for at etablere nogle nye fælles lokaler, altså en ny byggeri, så er vi meget opmærksomme på ikke at lave selskabslokaler, men sørge for at lave nogle lokaler, der skaber rammer for, at man kan lave forskellige aktiviteter. Også nogle rammer, der er tilpas, kan man sige, fleksible til, at afdelingen også selv kan udvikle sig over tid. Så det er ikke fordi, vi laver en sygstue eller et eller andet specifikt, men vi plejer at arbejde lidt med at sige, at vi skal have et råtrum, altså hvor der er plads til noget råt, det vil sige, at du kan lave et værksted, det kan være et cykel. Det kunne også være en sygstue eller nogen, der har fået lyst til at male eller et eller andet. Men uden at vi definerer, hvad for et værksted det skal være. Og så prøver vi at lave de bløde rum, som er sådan lidt mere opholdsstue-agtig som udgangspunkt egentlig, hvor man mere tænker, jamen kunne man have lyst til at sidde og have en hjemmearbejdsdag her, samtidig med at man har mulighed for at lave en kaffe? Kunne man have lyst til at lave lejestue en gang om ugen med sine naboer? Kunne man have lyst til at spise? Men også kunne man bruge de her lokaler mere end til et selskab? Kunne man så bruge dem som et supplement til ens lejlighed? Så det i højere grad er, at man kan bruge dem til at holde sin fødselsdag, altså sin almindelige fødselsdag. Så det kan godt være, at du ikke kan være 50 mennesker som udgangspunkt i de her fælles lokaler, men du kan måske være 20. Så det er den der udvidet dagligstue. Og på den måde bliver det i højere grad et supplement til den lejlighed, du har, hvor der ikke måske er plads til at invitere til påskefrokost eller bare et børnefødselsdag eller et eller andet. Så det her med at tænke fælles lokalerne i højere grad som noget, der skal supplere hverdagen, er helt klart en måde, vi arbejder med det på. I nybyggeri er det nemmere. Vi vil selvfølgelig også gerne hjælpe afdelinger til at tænke på den her måde forhold til de lokaler, de allerede har. Det kunne man selvfølgelig sagtens gøre. Og det gør vi nogle steder også. Spændende. Hvordan, Lars, du arbejder jo med det hver dag, kan man sige, det her erhvervsstrategien i KAB. Hvad er dine drømme og ambitioner for det videre arbejde? Rue, det bliver stået for lang tid. Vi har tre minutter tilbage. Jeg vil godt lige, hvad skal man sige indlængsvis, vil jeg godt lige bruge brug til det her, hvordan har vi arbejdet videre med det også. Fordi det er rigtigt, hvad Cecilie siger, at der er en unik situation ude i Sydafnen, hvor man har en 50-60 butikker i et afgang til bymiljø. Og en lignende case har vi ikke ret mange steder. Men vi har faktisk erhvervslejmål i rigtig mange boligafdelinger. Og det kan også gøre en stor forskel, hvis du har to-tre erhvervslejmål, og du er på hjørnet for en aktiv spiller ind, der er med til at sætte en ny dagsorden og invitere til ophold. Det er den ene ting, jeg vil sige. Og så har vi jo i den her sådan lidt mere, meget den her modernistiske arkitektur, der kom senere, hvor vi har bygget på en anden måde, så har vi nogle store grønne arealer og nogle sådan lidt golve områder, som ikke bliver brugt i særlig høj grad. Men der har vi jo også i nogle tilfælde fælleslokaler, beboerhuse og en lille smule erhvervslokaler også. Og der har AKB København jo taget de her principper med og så sagt, vi insisterer på, at vi også kan skabe noget aktivitet inde i sådan nogle boligområder her. Og det har vi altså nogle gode eksempler på, at vi også har lykkes med. Ja, der kan man vel sætte Lundtofte Gade som et eksempel, ikke? Absolut. Også lige Lundtofte Gade har det tilfældes med rigtig mange boligområder, der bliver bygget den samme periode. At arkitekturen lukker området lidt inden, så vi lukker også lidt om sig selv. Og så ender man med at bo et sted, hvor dem udefra ikke kommer. Og så er vi lidt tilbage til, hvordan Sydhavnen var i gamle dage. Altså der var en periode, hvor resten af København ikke kendte bydelen og ikke kom der. Og sådan er det også med mange i de her boligområder, så vi kan gøre rigtig meget ved at skabe nogle incitamenter til at komme der, åbne dem op og få nogle funktioner ind. Og det er ikke sikkert, hvad man kan gøre, som vi har gjort i Lundtofte Gade, hvor vi har en række sociale og økonomiske virksomheder og så en restaurant. Vi kan godt komme et stykke derhenad, uanset om vi er på varmere eller i vandløse eller ude i nogle af forstederne. Og drømmen er at tage de her ting med videre og så koble det lidt tættere på nogle af de her fælles funktioner. Jeg synes jo, det kunne være skønt, hvis man kunne holde 40 års følesdag i et lokale, der til dagligere galeri og café. måske med et spillested og så videre. Vi vil gerne tage det lidt videre, så vi får blandet de her funktioner meget mere, åbnet endnu mere op og så skabt en tro på, at hvis vi inviterer nogen ind og ikke er så vange for at prøve noget nyt, jamen så får vi også skabt noget interaktion og noget af det liv, der gør, at vi opdager, at vores egen bydel er en, man kan bruge til meget mere, end vi troede, vi kunne. Og hvad vil det kræve? Altså både af boligorganisationerne, måske men også af lejerne? Det kræver et langt sejt træk, fordi i dag ser det ud til at være nemt at få virksomheder til Lundsofte Gade, men vi har også stået derude nogle gange og forsøgt at have et langt lys på, hvor det var rigtig svært at sælge det ind, fordi udgangspunktet ikke var så indbydende for virksomhederne. Så det var også svært i 2017, da vi startede på Borgbærsvej at få de allermest spændende iværksættere typer til at sige, at det her er min nye bydel og den vil jeg gerne til. Så det der skal til, det er at vi tror på, at vi kan det her, uanset hvor vi er, ved at tage mixet af, at der er noget sted specifikt, der er en kvalitet at gribe i det lokale og at vi også kan få nogen til at byde ind. Og så skal vi ture at tage imod de forandringer. Fordi jeg drillede faktisk mange af mine kolleger og nogle af vores beboere lidt i starten med at jeg fandt ud af, at der kun var en ting, de var bange for. Og så joken den er lige så meget på mig selv, fordi det gælder også mig. Der er kun en ting, vi er bange for, og det er en værd form for forandring. Og den skal vi overvinde, hvis vi skal ture der. Ja, så det kræver jo også nogle modige afdelingsbestyrelser, som tør at sætte gang i en forandring i virkeligheden. Uanset om det handler om at kigge på de erhverv, de har med nye øjne, eller inviterer noget erhverv ind i nogle lokaler, der måske har ligget tomme i lang tid, men er erhvervslokaler. Fordi dem har vi jo altså stadigvæk nogle af i gamle boligafdelinger, men desværre ikke i nye. Men også især når det kommer til det her med beboerlokaler. Altså det er en svær ting at ændre på. En praksis, hvis man har været vant til at kunne holde runde fødselsdage og sådan noget, og så måske skulle bruge de her lokaler på en ny måde. Det er virkelig svært at ændre på. Så det kræver nogle modige afdelingsbestyrelser, der har lyst til at gå forrest med det her. Og sige, vi vil noget andet med de lokaler, vi har, så vi byder velkommen på en anden måde til vores område, og så vi åbner mere op og skaber noget mere liv. Ja, og på den måde, så kan det her projekt jo simpelthen både inspirere boligorganisationer, men også afdelingsbestyrelser og beboere til at tage næste skridt, kan man sige, i forhold til at åbne deres boligområder op. Tiden den er gået. Vi har talt i 30 minutter. Vi fik brillerne på. Vi fik kigget på, hvad det er, vi skal holde øje med, hvis vi gerne vil skabe lidt mere liv i vores stueetager. Og til jer derude, I kan jo finde alle værktøjerne til det her projekt på Almenets hjemmeside. Og det er også inde på Almenets hjemmeside, at I under arrangementer skal holde øje i forhold til, hvornår vi holder det næste, når stødet har lagt sig. Lars og Cecilie, tusind tak for, at I ville komme og fortælle om, hvordan det skrider fremad med at skabe aktive stueetager i KAB. Selv tak. Tusind tak for, at I kom, og tak for i dag.