Jeg vil være velkommen til Madsens Memo, som endnu en gang bliver optaget på den måde, at Bent er et sted og jeg er da og Bent kan du ikke forklare, -hvor du er henne og hvorfor? -Jo, jeg slår ned. Jeg har også Nyrups sekretariat, hovedkvarteret nede i Bruxelles. Og det gør jeg dels fordi jeg har været til et møde lidt tidligere med en del af kommissionen, hvor vi talte om noget, der ikke er talt så meget om i Danmark, nemlig en energi skat, som er en en emissions skat, noget der hedder ETS. Vi har det allerede i Danmark, men der kommer meget mere til. Det går i virkeligheden ud på, at alle dem der udbyder energi, de får en lille ekstra skat og den ekstra skat, den samler man op, og den skal så gå til en andel. Og det skal så gå til to ting. Det ene er, at man kan lave nogle tilskud i medlemslandene, sådan så folk, der bliver ekstra ramt af høje energipriser, kan få et tilskud. Det er faktisk en form for indkomstoverførsler. Det er en del af det, og den anden del af det er, at lige præcis i de husholdninger, som ikke bor i de boliger, der godt kunne trænge til at blive isoleret eller kunne trænge til at blive isoleret endnu mere, end de er i forvejen. Der samler man simpelthen en fond op, som man kan søge tilskud i den. Så det er simpelthen en måde at opbygge en energi fond på. Og det sker altså i alle medlemslandene. Og hvornår kommer den så? Den kunne faktisk komme fra første januar næste år, hvad end der kommer nok en form for en indfasning, så der går et par år til mig, så kommer den her fond, og det er relativt mange penge, når man ser på hele EU. Men når vi ser på de enkelte medlemslande, herunder Danmark, så er det til at starte med ikke så meget, men det er helt sikkert en af de dele, der kommer til at betyde mere og mere, og derfor skal vi jo også være klar. Som den almene sektor nemlig dels med er der brug for at få nogle tilskud i forhold til indkomstoverførsler til nogle der ikke har en så god økonomi, og det andet er hvad der en fond, der kan bruges til at bidrage til at isolere boliger. Simpelthen energiforbedringer af forskellig art. At kunne isolere med energiforbedringer af forskellig art, som man kan søge ind. Og det kunne vi jo oplagt kombinere med det vi gør i Landsbyggefonden og bandt. Før du fløj til Bruxelles i morges, så var du i går i min gamle hjemby i Århus, Jyllands største by. Med hvad var. Hvad var der på dagsordenen dér på de besøg? Der var mange forskellige ting på dagsordenen, men en af de ting, der ligesom hele tiden var tråden, der gik igennem det, det var, Kan vi kombinere det, som vi laver i forskellige almene boligområder med hele den her sundheds dagsorden for sundhedsprofilen i boligområderne også i Århus, Der vil kommunen også lave noget mere nærhed i sundhed. Det gør den allerede. Der er også lokale sundhedshuse også i Aarhus. Men kan vi dyrke det endnu mere? Så det var sådan en gennemgående tråd, der var i dagsordenen i går i det besøg, der var med rundt om i boligområdet. Men vi var også havde møder på rådhuset med Århus Kommune, så det var spændende og perspektivrigt og meget aktuelt i forhold til de aktuelle dagsordener, der kommer til, og som vi har talt om tidligere, og som der bliver mere og mere fortættet i løbet -af dette forår. -Og jeg ved, det er jo stramt og tæt og meget, meget interessant. For når vi går i møde, skal vi ikke lige prøve at tage sådan status på nogle af de ting, vi ved, der kan komme Vi sundhed. Det ved vi. Det arbejder vi benhårdt på. Hvad med ældre loven? Er der noget -nyt i forhold til den? -Ja, der venter vi jo hele tiden på, at nu er det nu. Det gjorde vi før påske, og det gør vi også her efter påske. Så hvis man bliver ved med at sige det snart, så får man jo til sidst ret. Og det gør vi uden tvivl. Så der kommer så der kommer, så der kommer noget ældre lov. Og det er klart når vi snakker os sundheds dagsordenen, så binder disse ting jo sammen, og fordi når vi alle sammen bliver ældre og ældre, så får vi også flere og flere kroniske sygdomme, så sundhed og ældre og så også boligpolitik. De kommer til at binde sig så meget sammen. Så er der også andre ting, der kommer hen mod midten af året, som vi ikke har talt så meget om. Der kommer en arkitekturpolitik, og hvad vil den så betyde? Ja, den kan forhåbentlig komme til at få en hel del indflydelse, fordi en kulturpolitik, den eller arkitekturpolitik, den kan jo bindes sammen også i forhold til hvordan man ser hele byområder og måske også have en forbindelse over til når vi snakker det strategiske og i den sammenhæng. Skal jeg om et lille øjeblik, når jeg forlader Madsens memo her, så skal jeg skynde mig hen til et andet sted i Bruxelles, fordi der skal jeg holde et oplæg om det, der hedder det, der hedder New European Bauhaus. Og det var virkelig et flagskibs projekt, som Fonda Lin, hun igangsatte, da hun blev formand for kommissionen, og som hun stadigvæk presser på omkring. Og det har så nu overskrifter, der er sådan lidt generel. Hvis det er Beautiful, der vil noget med arkitekturen, det er sustainable. Det er blandt andet både noget med energi og grønne, og det er også den den sociale bæredygtighed, grøn bæredygtighed og social bæredygtighed. Og så er der det sidste. Det er tog gæster. Det, det dækker over, er i virkeligheden fællesskab. Så hele den New European Bauhaus dagsorden. Den peger også hen mod nogle sektorer som vores. Er det også derfor, jeg er inviteret til at holde en tale her? Og som jeg også tidligere fortalte i den forrige udgave af Madsens Memo Det med, at der er kommet en drejning i hele diskussionen hernede i Bruxelles, hvor man fokuserer mere og mere på de boligformer, som vi repræsenterer, og der er New European Bauhaus også et element i det her. Der er sket elementer i New European Bauhaus, men det her, det indgår -også meget, meget tydeligt. -Jamen, er jeg bange? Skal vi så ikke skynde os at pakke udstyr sammen, så du kan komme videre og sige tak for med Madsens memo i den her omgang? Og så ses vi snart igen. Det gør det.