Velkommen til Madsens Memo. Det er jo her, hvor Bent Madsen kommer med sine dagsordens indsigter, hvor vi kan få lov til at stille spørgsmål til, hvad der sker i den politiske værktøjskasse. Bent vi har aftalt, at det her det bliver sådan lidt det internationale udsyn, fordi du er også præsident for Housing Europe. Vi har også et NBO samarbejde, som vi selvfølgelig også arbejder med. Men lad os lige tage den europæiske del først, fordi der er Europa valg i år, og det kommer vel også til at påvirke den måde, vi arbejder på. Hvordan mærker du det? Det mærker man i høj grad, når man er i Bruxelles og arbejder i en sådan organisation, som har Housing Europa. Så står alt sådan på pinde lige øjeblikket, fordi det er jo det første halve år hen mod at vi til juni har parlamentsvalg. Så det er alt for fokuseret imod. Hoousing Europe har lanceret et manifesto, som det hedder, som i virkeligheden er sådan et bolig politisk manifest, som er et indspil i forhold til det her parlamentsvalg, uanset hvem det nu er, som man taler med. Og her i den første del af 2024 er det Belgien, der har formandskabet i EU, og den belgiske boligminister valgte faktisk at lancere sine boligpolitiske tanker ved en konference her i sidste uge sammen med Housing Europe. Og det de har fokus på. Det er den sociale vinkel i forhold til boliger. Også det, der ligger i Housing Europes manifest er jo i virkeligheden almene boliger, behovet for almene boliger. En ting er, at vi har behov for almene boliger i Danmark. Men når man kigger på de europæiske lande, så er der jo financialization, som det hedder på EU sprog, som jo i virkeligheden er, at huslejerne er steget enormt i de europæiske storbyer, så det ikke alene folk med lave indkomster, der ikke kan få fodfæste, det er også middel indkomster, der faktisk ikke kan bo i de større byer. Store pendler afstande, stor risiko for hjemløshed, så der er i virkeligheden en housing crisis. Det står der faktisk også på Housing Europes manifest, så det er en alvorlig situation, der er i forhold til almindelige mennesker skal have noget ordentlig noget at bo i. Og så tilbage til denne lancering af manifestet. For det er jo lidt interessant også at kigge på, hvem der så deltager i det her, og hvad de kommer med. Hvem var der egentlig, sådan som vi godt kan sige vil gnubbe skuldre med, at man også laver vores interessevaretagelse over for. Hvem synes du, vi skal fremhæve? Der har jeg repræsentanter fra både den Europæiske Investeringsbank og noget, der hedder Digi Employment, som også har noget med noget founding at gøre. Der mange EU fonde. Og så også kommissær Schmit var også til stede, og kommissær Schmit har haft meget øje på almene boliger, faktisk også på hjemløse dagsorden, men også founding, altså kan man få adgang let adgang til til fonden, og samtidig er Schmit også en interessant person, fordi at han bliver spidskandidat i forhold til at være den næste formand for kommissionen. efter Von der Leyen. Så må man sige hans position er også i den øvre ende der. Og se så de signaler, som han fokuserede på. Det var financialization. Altså det med huslejen, de stiger kolossalt i de europæiske storbyer, og tidligere har EU jo været fokuseret på social housing og haft indkomstgrænse. Man skulle have indkomster under et vist niveau, for ellers så kunne man ikke få en bolig, hvor den har været lidt mærkelig i forhold til danske forhold. For almene boliger er jo for alle. Det er også derfor, vi har blandede boligområder, og der kommer han med et klart signal. Han sagde det her, det skal ikke mere være social housing, det skal være for affordanle housing. Almene boliger ligesom den danske model. Det skal være for alle. For det er også middelklassen, der har svært ved at skaffe noget ordentligt at bo i. Og det er i virkeligheden det, der kan skabe en sammenhængskraft i samfundet. Der er meget, meget stærkt signal fra, fra kommissær Schmit, der kom der. Men den der store forskel, vi antager, der er mellem de forskellige europæiske lande og deres udfordringer, den ser du lidt anderledes på. Når man så kommer ned og arbejder med de forskellige organisationer for de forskellige lande, hvordan ser du, Er der så stor forskel på de udfordringer, vi står med i Danmark og så resten af Europa? Ja, graden er der er der en forskel på. Men det der med, at vi ser store byer, som har høje huslejer, og hvor der kan være mangel på betalbare boliger, det ser vi jo også i København, men selvfølgelig slet ikke i samme omfang som man ser det i Dublin, som er meget ekstremt i Dublin eller i Paris. Men det der med, at man stille og roligt ... folk, hvor begge parter kan være på arbejdsmarked i en familie og stille og roligt ikke kan finde en bolig inde i byen, må rykke længere og længere og længere og længere ud, også selv om de har arbejde inde i byen - og så også hjemløshed. Vi skal tænke på, at i Europa hver aften, når man putter sig under dynen, så er der faktisk en million mennesker i Europa, der ligger under en bro eller ligger på et fortov. Simpelthen. Så der er en alvorlig krise, må man sige i forhold til. Det kan jo ikke være rigtig. Der er en million mennesker, der ikke har tag over hovedet i Vesteuropa. Og det med founding, det er også ret interessant, fordi det europæiske økonomiske system er jo er uigennemskueligt for de fleste. Kan man kan man forvente for os, at vi får en større gennemskuelighed i fremtiden og så måske dermed også får mulighed for at se på de puljer, der kunne være interessante for vores sektor? Det forventer jeg helt klart. Jeg har jo igennem et par år haft samtaler med Schmidt, med kommisær Schmidt omkring det her, og på et tidspunkt så lancerede jeg den ide; Hvad med at lave en form for én indgang til nogle af de her (fonde), også en elektronisk indgang. Og det må man sige. Det responderede han på, og det har han fået arbejde med og og faktisk fået lavet. Men man skal også tænke på det gør det jo ikke alene. Der er 19 forskellige fonde på europæisk plan. Alle sammen dybt komplicerede, når man skal i nærheden af dem, og de er også dybt komplicerede, når man skal have dem til at spille sammen, så det kan gøres meget enklere. Og det var også et klart signal fra Schmidt da også i forhold til Den Europæiske Investeringsbank, at vi skal gøre det her på en anden måde Og hvis vi ser på Danmark, så må man bare sige: stort set ingen penge blev anvendt i Danmark for de forskellige fonde. Det kunne de faktisk godt blive, men det gør vi stort set ikke i Danmark. En af de tanker, som vi går og taler om i Housing Europe regi, også med kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, kunne man forestille sig, at vi tog nogle store klumper bunker af penge og for eksempel tog en klump og lagde den til Landsbyggefonden? Og så er det så Landsbyggefonden, der administrerer den sammen med andre støtteordninger, som i virkeligheden rapporterer tilbage til Den Europæiske Investeringsbank, så det ikke er den enkelte boligorganisation, der skal sidde med alt det her er, at det bare blev en integreret del af det man lavede i Landsbyggefonden. Jeg har faktisk lidt af det samme, hvor vi prøvede det i Frankrig, hvor der har været lidt i gang omkring det samme, så prøve at køre efter de samme principper - og så lave det også selvfølgelig i andre europæiske lande. Men på dansk grund, der ville det jo så være Landsbyggefonden, der ville være den oplagte, hvor fondene kunne gå ind. Og der har vi jo en masse evidens datadrevet evidens, som viser at den måde som vi distribuerer pengene på er selvfølgelig ikke ufejlbarlig, men den er enorm driftsikker og vi ved hvordan man gør, så det er en god eksportvare. Det må man sige, det er, og det ved de også godt. Den gennemsigtighed og den registrering og alle de her forskellige ting, det vil de selvfølgelig også meget gerne i nærheden af. Ingen tvivl om det. Bent, tak for den internationale del af de memo. Vi har masser af den slags undervejs, når vi kigger ind i din værktøjskasse og snakker om det. Tak for det.