Hej. Velkommen til Madsens Memo. Vi er on the road, som han siger. Vi står her i Bruxelles lufthavn, så vi synes lige vi ville lave en hurtig Madsens Memo til jer, fordi vi har været nede og været til boligminister konference i EUs regi, og en af dem vi rendte ind i, det var Werner Schmidt fra Den Europæiske Investeringsbank. Hvorfor var det interessant? Hvad var der af budskaber fra hans side? Når man ser Den Europæiske Investeringsbank, så når man ser den fra de sidste 25 år, så starter den med at være en relativ lille størrelse. Og så i virkeligheden er den vokset og vokset og vokset i forhold til EU og de flere og flere af de midler, som man gerne vil have ud og arbejde i EU. Og se, der kører man simpelthen igennem Den Europæiske Investeringsbank. Og når man er de almene boligselskaber i Europa dem også i Danmark, så har man faktisk 19 fonde, som man kan komme ind og se nærmere på i forhold til EU og sige og det, vi taler meget med Den Europæiske Investeringsbank om det er Hvordan får vi simpelthen lettere adgang til de her penge? Fordi det er et meget bureaukratisk system det her. Og det er klart, når de har nogle forskellige formål, der kan være et grønt formål. Det kan være nogle andre formål. Så vil de gerne have pengene ud og arbejde på forskellig vis. Og når jeg ser forskellig, så er det fordi man både har nogle kontorer i de enkelte lande, men man kunne måske også overveje nogle andre metoder, som vi taler lidt om. Med Den Europæiske Investeringsbank kan man forestille sig, at man for eksempel tog et kontingent af penge fra banken og så placerede for eksempel, som man gør i Frankrig, og så så ligger dem dér og ser dem skal selvfølgelig bruge lokalt efter de her retningslinjer, og så kan der være Gestapo i Frankrig, og i Danmark er det ret oplagt. Kunne man i virkeligheden forestille sig noget lignende? I forhold til Landsbyggefonden er der nogle penge, som Den Europæiske Investeringsbank gerne vil ud og arbejde på en bestemt måde. Det kunne for eksempel være nogle grønne penge. Hvad er dit. -Indtryk? Er der noget. -Der er helt klart? For når man ser på mængden af penge, der skal, der skal ud og arbejde, og det, vi alle sammen godt vil have. Den Europæiske Investeringsbank godt have, det er jo, at de kommer de klogeste steder hen. De her penge og krav. Når man ser på Europa, så er der nogle steder, hvor man har stor træning i i virkeligheden sydeuropæiske fonde. Det er også der, hvor der har været lidt, hvor man har haft lidt større problemer, og det har været lidt tyndt også med egen finansiering og de muligheder, der ligger her, mens vi mere op i de nordeuropæiske lande og i særdeleshed i Danmark faktisk ikke har været særlig gode til at se ind i de her fonde. Og det er klart, det ville der være. Det ville der være en stor fordel både for EU og e b, hvis det sådan så vi kunne begynde at bruge nogle af de penge på en mere begavet måde. For eksempel hvis man kigger dem i forhold til nogle Landsbyggefondens investeringer, sådan så man måske kunne nå nogle grønne resultater, som man kunne sprede ud til resten af Europa som et eksempel. Så det er noget af det, du brugte denne her tur på det blandt andet. Og det har. Jeg. Det har jeg også brugt denne her bog på, for det er klart mange ting, der sker på sådan en tur, fordi når man har en en masse ministre, og der er organisationer, der er embedsmænd fra EU-Kommissionen, så der er jo mange, mange, mange forskellige mennesker rundt om bordet og det som var mit formål først og fremmest på den her tur, det var jo, at jeg skulle lægge fra land i forhold til at beskrive det europæiske boligmarked. Så det var en del af oplægget til diskussionen til de europæiske boliger. Og det var sådan set det, der var min primære opgave i det her. Men det er klart, så kommer der også alle de andre diskussioner, og en af de diskussioner, der faktisk også var i andet sæt af denne her boligminister forsamling, det var at vi drøftede funding i Europa. Altså hvordan finansierer man simpelthen social housing og double house, som det hedder på tværs af almene boliger -i europæisk regi? -En anden vi også traf dernede og fik et godt interview med Hvad er dine relationer til ham den aspirerende kandidat her kommissær Schmidt, som vi talte lidt med? Vi har jo talt om derhjemme. Hvornår snakker vi boligpolitik? Hvorfor har du ikke noget mere boligpolitik? Det kunne man jo spørge sig selv. Også på europæisk niveau. Men hvis man kigger på ham og det socialistiske bagland, han repræsenterer, så lyder det som om, at der godt kunne komme noget boligpolitik frem i bussen. Det kan. Du ikke. Det kan da helt klart, at ikke alene hans bagland, det er bredere i forhold til det boligpolitik, for der kommer i højere høj grad end en erkendelse af, at mange af de udfordringer, som vi har, de starter i boligpolitikken. Det kan generere en hel masse udfordringer, men det kan sådan set også være det, der er løsningen. Til det handler, når vi har et problem med, at folk med fattigdom, energi, fattigdom. Okay, måske hænger det også sammen med, at vi ikke er så gode til at isolere boligerne, så det er den ene ting, der antager og varme kilder. Den anden er også adgang til boliger i de større byer. Altså det som Smith han også taler om, altså finansiel sektion. Dermed er huslejen bare et drøn og op, og vi har simpelthen været for dårlige til folk, der ikke kan fastholde deres arbejde, fordi de ikke kan fastholde deres bolig. Eller de kan ikke flytte derhen, hvor deres arbejde er, fordi der simpelthen ikke er boliger nok. Så den der Sammenhængen mellem boligmarkedet, arbejdsmarkedet, stabiliteten, børnenes resultater i. Nogle byer, der er robuste og overbelastet og mikset byer, hvor mange forskellige mennesker bor sammen. Der hvor skolelæreren og sygeplejersken populært sagt også skal kunne bo i nærheden, og dér, hvor man arbejder. Alle de her ting. Og det er der, erkendelsen i EU i øjeblikket kan mærkes på tværs af partier. Der er rigtig roden til mange af de store udfordringer og den desperation, der er mange steder. Den kommer i virkeligheden fra boligpolitikken, så derfor tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at når man taler EU og parlamentsvalg i rigtig mange lande i den kommende tid, -så taler man simpelthen boligpolitik også. -Tror du også, vi kommer til at se det i den danske valgkamp? Er det noget, vores medlemmer skal orientere sig omkring på, -på dem, der stiller op i Danmark? -Nu kan man så sige, at heldigvis i Danmark, så har vi slet ikke problemer af den kaliber. Og det er jo ikke fordi, at når vi ser for eksempel med, når vi skal bygge almene boliger i storbyen, og der mangler simpelthen boliger, og vi kan se, at der er et pres på på markedet. Så det er klart, at vi har. Vi har en snert af det, og den diskussion kan selvfølgelig godt komme. Men i mange andre lande i Europa, så det her jo en meget, meget, -meget stor diskussion. -Det er et eller andet prisme, vi taler om. Det er fuldstændig fuldstændig, noget helt andet. Og det er også derfor, at de den dag som i dag så den belgiske boligminister, han lægger fra land. Jeg tror, han har sagt tre ord, efter han har sagt goddag. Så siger han simpelthen Haus crisis in Europe. Og det der med at sige Vi har en boligkrise, Og så sidder der bare en hel masse boligministeren og nikker rundt om bordet. Det er jo en noget anden kaliber heldigvis, end det, -vi oplever i Danmark. -Og Bent for at runde det her europæisk af og denne masse af, betyder det det nu? Nu har du været til dette boligminister møder der er den europæiske kalender sådan lidt lukket ned og nu går man i valgkamp. Eller hvordan ser du det? Nej, den er ikke helt. Den er ikke helt ved at lukke ned, men det er klart, det begynder så småt, og man kan også mærke, når man, når man sidder der, at de bliver mere og mere modige og også kommissær Smit og nogle andre. Altså man vover sig mere og mere frem på banen og siger disse ting. Det skal ændres, og det skal laves, så man kan mærke man nærmer sig en valgkamp med disse. For eksempel hvis sidste periode startes der. Von der Leyen. Hun lancerede jo New European Bauhaus, og der kommer faktisk også et helt stykke, hvor der er nogle konferencer, hvor Housing Europe også er inviteret med. Men jo, European Bauhaus når der, når der er gået et stykke tid, så der kommer noget, Men det er klart koncentrationen. Den er den her. Der kommer til at gå mere og mere valgkamp i den jo længere og dermed så kan nogle af disse møder jo også blive sjovere, for vi har faktisk også nogle folk, der tager bladet fra -munden og giver den gas. -Ja, det kan man godt fornemme. Der -begynder at blive åbnet lidt op. -For dem, og man siger der bliver også åbnet. Det kan man også mærke på boligminister netsiden, og de kommenterer, når de første runde, der kommenterer de lidt fra papiret og lidt mere, når de kommer i anden runde. Og så kommenterer de lidt mere frit fra leveren, og der kan man godt mærke, at så bliver der også stillet nogle krav, fordi her er der jo vinduet til, at der er nogen, der siger Det er sørme rigtigt, det du siger, det skal vi nok leve op til, så er du der, men i virkeligheden kan få placeret en, og der er nogen, der giver nogle løfter. Jeg var også da mit interview med kommer, men det var jo også der kunne man godt høre han lige skulle kritisere den. Altså den som han udfordrer front line for ikke at gøre nok ved boligpolitikken, så man kan gøre meget mere. Se det er mig der skal gøre det rigtig, rigtig spændende, når vi skal nå en flyver, og så kommer vi tilbage med masser af Simon, og vi er landet igen.