Velkommen til Madsens Memo. Vi er draget i marken, som man kan se. Vi har fundet et hjørne her i Lufthavnen, hvor vi forhåbentlig generer færrest muligt. Men vi skal snakke lidt, fordi vi har været på tur. Vi er i Luxembourg, skal vi lige sige. Vi har været på tur. Vi har været til EIB, altså Den Europæøiske Investeringsbanks forum hernede. Hvis du sådan skal prøve at opsummere, hvad er det, som vi tager hjem til med hjem, set med almene briller her fra Luxembourg? Mange, mange, mange forskellige ting. For EIB er jo den store bank, den der kanaliserer rigtig mange af EU's penge ud. Så der bliver både talt om Ukraine sådan en dag som i dag, og der har også været talt medicinalindustri og erhvervspolitik. Men en af de allerlængste sessioner, der har været, og faktisk nok den længste af dem, det var faktisk omkring affordable housing, altså betalbare boliger, betalelige boliger, både for den almindelige middelklasse og så også for de aller svageste. Fordi Europa er jo simpelthen midt i en kæmpe, kæmpe stor boligkrise, og så derfor bliver der så ekstra meget tryk på den del af det. Og så er det jo godt at være der, når man er sådan nogle som boligfolk, som vi er. Og så er jeg også præsident for Housing Europe, så i den egenskab skal jeg også op og sige nogle ord. Og prioriteten var jo også meget, meget klar. Ja. Det var Calvinho, der stod på, som jo er formand for Den Europæiske Investeringsbank, og det var Dan Jørgensen, der lagde sådan set, kan man sige, de bevængede ord ind over den her session i dag. Ja. Ja. Nå, vi to talte jo lidt om det her med den store fokus, der er på det her, men hvis man skal sige, er der så noget, der kommer tilbage til Danmark fra, for eksempel Den Europæiske Investeringsbank, er der noget, vi kan, vi har jo vores fantastiske Landsbyggefonden, som kører rigtig godt osv., men er der noget, der åbner sig for de danske medlemmer? Der er flere forskellige ting i det her. Det ene er, at selve det, at vi har Landsbyggefonden, at det er den model, man ser til at se, okay, skal vi i virkeligheden lave flere Langsbyggefonde rundt omkring i Europa? Fordi det er nok den eneste helt stabile finansieringsmodel, der er. Også en finansieringsmodel, der er også set med statsfinansielle øjne, er meget attraktiv. Så det er jo godt at have det lys på, også når vi sidder og diskuterer i boligpolitik derhjemme, at den model, vi rent faktisk taler ud fra, og den betaler om, når vi skal lave boligpakke og renoveringer. Det er en model, der bliver anset på europæisk niveau, som den mest stabile, som den, der rent faktisk kan finansiere renoveringer, både så arbejder alle mulige og andre forskellige ting, store klimaindtager. Det er ligesom den ene del. Det giver noget politisk robusthed og noget medvind. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men der er også noget med pengene, fordi der er jo nogle penge, der skal ud at trille. Og sådan som den europæiske investeringsbank er strikket sammen, så er det jo en forholdsvis gammel forestilling, for det er en bank. Det vil sige, at folk, det er kommet, de banker på døren, og så er det kommet med deres projekt, og så er du nu kreditværdig, og så har man så strikket projekter sammen. Nu skal det nu lave noget helt andet. Nu skal den europæiske investeringsbank i virkeligheden sparke liv i byggeriet af betalbare og sociale boliger over hele Europa, og sparke virkelig meget liv, også i forhold til renovering. Der er faktisk boliger, der er så dårlige i Europa, så selvom vi har boligmangel, så står de tomme. Og det er jo klart indløsende. I dag, der talte jeg for eksempel om det belitekiske boligministerium, de kan have nogle udfordrede af den art. Vi ved, det er også i Italien. Og når man gør det, hvad skal man så bruge? Ja, så skal man bruge det, som jeg også talte om her i dag, det er intermediærelser, og det er i virkeligheden landsbyggefonden, eller kæstede det på i Frankrig. Nogle store fonde, sådan så er det, at den europæiske investeringsbank kan tage nogle penge fra den europæiske investeringsbank og lægge ud til dem og sige, de skal bruges på den og den måde og gøre gavn på den og den måde. Så på den måde, der kan det her have en meget direkte betydning for, hvad vi kan, også i forhold til landsbyggefonden i den dansk regime. Men du har også nævnt på et tidspunkt, at man er begyndt at prøve at strømme lige nogle af de her mange fonder, der kommer fra EU. Jeg ved godt, det er ikke under den europæiske investeringsbank, men hvor er man i den proces? Fordi jeg ved, de er præsenterede i dag sådan en portal for den europæiske investeringsbank. Er det sådan noget, du ser nogle tegn på? Jamen det er det, man simpelthen er nødt til. Vi har tidligere talt om, at der er 19 forskellige steder, hvis man er en boligorganisation i Europa, der skal have nogle penge ud af EU. Og vi ved også godt, at det er noget, der tager virkelig, virkelig lang tid. Den forrige kommission med kommissar Smits, han lavede sådan lidt et forarbejde omkring det her. Men nu er det sådan lidt roltrødelsmodellen, der er blevet lanceret i dag. Hvordan er det, man egentlig får alle de her forskellige ting til at spille sammen? Og det er enormt vigtigt, fordi de her penge, der kommer fra EU, de kan noget forskelligt. Og det er også vigtigt fra den europæiske investeringsbank. Fordi hvad skal de penge, der investeringsbanken bruges til, skal de i virkeligheden, når der er sådan nogle store programmer, InvestEU for eksempel, der er, det hedder, og mange af dem har også nogle forkortelser, det kan være ret svært at finde rundt i alle de der. Men skal man så stille nogle gange ti penge til rådighed, for eksempel for den europæiske investeringsbanken, så er nogle af de andre faciliteter, der er i EU, det i virkelig kan komme ud og spille. Og tid, det kunne man også høre i dag. Tid er simpelthen den knappe faktor. Det her, der skal ske noget, der skal i gang med det her. Det er også derfor, at man kigger både ned i nogle statsstøtteregler, man kigger også i nogle udbudsregler. Man har også tidligere fjernet noget af det, der siger sig, at det er indrapporteringsdirektivet. Der kommer en masse forenklinger, og det er simpelthen på grund af hastighed. Det var den gode ting. Og det var helt sødt, det kunne man også høre dernede, når man går og taler med alle de forskellige, som vi også kender dernede. Hastighed, hastighed, hastighed. Men skængel, så må hastigheden jo ikke være så stor, så man lige pludselig kommer til at give pengene væk. måske til nogle store investeringsfonde, der er meget, meget effektive. Det, der kommer ud af det, det er altså ikke betalbare boliger, det er afkast til nogle andre. Så det er den der balance, som man skal susse igennem, og som man også er meget opmærksom på, og vi er rigtig meget opmærksomme på. Så var der en Jørgensen, der også var vores danske kommissær for housing. Hvad var det for nogle signaler, du hørte fra ham på talerstolen? Jeg synes, han holdt. Det var simpelthen den bedste tale, det vil jeg godt give ham krediten for. Man kunne mærke, der var mening med det. Han talte ikke boliger. Han talte mennesker. Han talte om det sociale sammenhængskraft i Europa. Og det skal man jo også vide, at når Dan Jørgensen, når man laver sådan en forhold, der har også en plan. Al den prioritering, der er der, det har også noget at gøre med, i høj grad noget at gøre med, den sociale sammenhængskraft i Europa. Hvor man kan se, at der er nogen, der vender demokratiet i ryggen, stemmer også på nogle partier, der måske vil vende demokratiet i ryggen. Og det er man simpelthen så vant for, at vi er nødt til at styrke den sociale sammenhængskraft. Og der ser man boligen, boligpolitikken, boligområdet som det helt centrale. Og selvfølgelig også, som Dan Jørgensen også siger, det er jo ikke et mursten. Det er jo et hjem, det her. Det er jo afsættet for folks tilværelse, uanset om de går på arbejde eller de skal studere eller hvad det er. Så det var den vinkel, han lavede ned over. Og med danske ører i den almindelige sektor, der taler vi jo ret ofte sådan. Men det er altså ikke noget, man hører på europæisk plan. Det er ligesom en tilvendingsproces, vi har været i gang med et stykke tid. Så derfor var det virkelig godt og befriende, at Dan Jørgensen satte sig klar over på det i dag. Lød det altså her fra Madsen i Madsens Memo, som for en gansk skyld står i en lufthavn, og næste gang, så ved vi ikke, hvor vi er henne. Men vi vender tilbage, når der er nyt fra Madsens Memo.