Velkommen til julemandens værksted, JuleMadsens værksted. Det er svært at forestille sig nogle steder, der sikrer et elselskab en bonus som Bent Madsens kontor. Og jeg skal love for, at der er blevet en tømt ud i TEMU's lager af jule og ting og sager, Bent! Men velkommen til den sidste Mdsens Memo for i år. Vi skal samle op på ting og sager. Vi har fået en lille tradition. Vi gjorde det sidste år, Bent Der sad vi her i din julestue og lavede den Madsens Memo. Nu gør vi det igen i år. Men i modsætning til sidste år, så har vi virkelig meget at tale om denne gang. Så mon ikke vi skal afsætte lidt tid. Tag jer lidt tid derude og haveen kaffe klar, fordi vi skal rundt om rigtig mange emner. Men Bent, vi prøver lige at tage den lidt baglænskronologisk. Fordi vi troede måske, at december skulle strøes lidt ud i kalendergaverne. Vi har åbnet rigtig mange låger i vores kalendergaver denne her uge. Der er sket rigtig meget. Skal vi ikke tage den lidt baglænskronologisk? Det der skete, vi sidder her fredag eftermiddag før jul den 19. torsdag den 18. kl. 9.30, der sad vi i vores konferencesal og fulgte med i et livestream nede fra EU-domstolen. Og den her længeventede dom, som skal give Østre Landsret noget at arbejde med, da de havde spurgt: Er det direkte eller inddirekte, eller er det slet ikke diskrimination? Den såkaldte parallelsamfundslov. Tag os lige ind i værkstedet. Hvad skete der i går? Hvad kom der ud af det? Ja, som sagt, vi sad jo og kiggede, og det bliver jo streamet sådan noget. Så vi sad jo og så det direkte live på skærmen. Sådan en dag så læses der, det jo ikke kun vi, ikke den eneste dom i denne verden. Sådan en dag, der kan det læses op mod 200 domme op af retspræsidenten, som har siddet der for dom til dom. Så man hører alt fra vand i Spanien til... Parkeringsvagter i Sverige. Og parkeringsvagter i Sverige, så det er sådan stort og småt. Eller det er jo sikkert stort alt sammen for dem, der har indbragt det. Men vi var der så også på. Og den første udtalelse, hvor præsidenten kom, det var, om det her var diskriminatorisk eller ikke diskriminatorisk. Det var lidt svært at aflæse præcis, hvad retspræsidenten sagde. Men efterfølgende så udgav de så en video. Og det er lidt særligt, at de gør det, at retspræsidenten rent faktisk stillede sig op og forklarede denne her dom i over relativt lang tid. Og så fik vi jo også dommen udleveret. Og det, der var bedt om, det var, at Østre Landsret bad EU-domstolen om et fortolkningsbidrag. Det er også sådan, det foregår i forhold til, at det er det, der er EU-domstolens opgave. Og den lavede det her fortolkningsbidrag, som skal i Østerlandsrets sager. Og det læste vi jo selvfølgelig igennem. Og hvis vi skal hen til konklusionen, så må vi sige, at vi har en parallelsamfundslov, som var gældende før den 18., som også er uændret gældende efter den 18. Og nu går, det vil sige, at de omdannelsesplaner, der skal gennemføres i de 17 områder, de skal stadigvæk gennemføres. Og det vil også sige, at når man indgår f.eks. yderligere entreprenørkontrakter eller andet, så skal de fortsat indgås. Fordi der er den lov, der gælder i dag, den gælder også i morgen. Og den skal vi selvfølgelig følge. Og så skal vi så afvente, at dommen så kommer og bliver behandlet i Østre Landsret Eller at der bliver retsbehandling i Østerlandsrets med det fortolkningsbidrag, som der kommer fra EU-domstolen. Som du selvfølgelig skal tage hensyn til der. Og der er ingen af juristerne, af dem der har forstand, meget forstand på den slags, der vil sige, at komme med nogle gæt på, om det er en eller andet. Der må vi og skal selvfølgelig afvente den dom, der kommer derfra. Og så er det næste spørgsmål, som den skarpe journalist vil stille, det er, hvornår kommer den? Og det ved vi ikke. Fordi der ligger man så simpelthen inde i de her retsdage. Som så vanligt kan det tage alt for lang tid, vil jeg sige, før der kommer den her afklaring. Og for at det ikke skal være løgn, så kan der også ske det, at når man har fået dommen for  Østre Landsret, så er der en mulighed for at en af parterne, eller anker den til højesterret. Og det betyder, at man kan se måske et langt stykke derude, før der kommer en endelig afklaring på den her sag. Så vi lader den ligesom være der, der har selvfølgelig været reaktioner. Og i øvrigt skal jeg lige sige, at den der fortolging, som du siger, som kone Lénart, tror jeg han hedder, kom med, den har vi så også lagt ind i artiklen inde på Fagbladet Boligen. Så hvis man gerne vil høre den, så kan man gå ind og se den her video på cirka fem minutter, hvor jeg forklarer dommen. Så er den meget pædagogisk gennemgang. Så går vi tilbage til onsdag, går baglænd til kalenderen her, onsdag den 17. Et længeventet boligaftale, som så kom ud fra regeringen. Og vi fik jo også et interview med, hvad hedder det, med Sofie Hestrup. Men den her aftale, som jo i bunden grund godt vidste, hvad det var, men som jo kom ret sent. Hvad er egentlig årsagen til, at den lander så sent? Det tror vi kan gætte meget på. Der er jo også de der forskellige rækkefølger. Og det var jo også, som du selv siger, en klemt kalender, der kører her op mod jul. Og så tror jeg også, at vi lige skal sige, at da Sofie Hestrup skulle intervues, så så Danmarks Radio ude foran. Og så sagde ministeren, nej nej, først skal det være med Lars og med BL, vi laver intervue. Det gav en stor stolthed hos Lars. Nogle gange, så kan man jo godt være Moldbo med en måde. Ja, så ved man, at man skal have. Den bolig aftale, der kom ud, ligner den og det, som der også blev præsenteret på BLs repræsentanskerhedsmøde. Og der havde vi jo rent faktisk, som der også blev gjort opmærksom på, en ret unik lejlighed til lige at få et blik ind i, hvad der rent faktisk ville komme mere præcist i forhold til det, der er aftalt mellem Folketingets partier. Og det vi gik efter, det var jo at få en forøgelse af maksimumbeløbet op til 20 procent. Og der vil man sige, at det vi simpelthen lykkedes med, det bliver forøget 20 procent maksimumbeløbet, og det bliver endda forøget på en sådan måde. Så det er kun, at de første 10 procent, det giver en forøgelse af huslejen. De næste 10 procent, det giver ikke den automatiske forøgelse af huslejen. Da de spillede ud med det her oprindeligt i starten af november, der var det 9 kommuner. Og det er klart, vi har jo stået og sagt, at det her, altså kan vi ikke brede det her lidt mere ud? Den endelige aftale, som blev offentliggjort i denne her uge, der er vi oppe på 18 kommuner. Og vi vil selvfølgelig stadigvæk stå og sige, er der ikke også nogle andre steder, hvor der er højere, eller det kan vi dokumentere, at der er højere byggepriser. Altså det er både, når vi er et stykke uden for de større byer, der skal man også bare tænke på, at byggepriserne er nogenlunde de samme. Og der kan også nogle steder være nogle grundpriser, som simpelthen gør, at man kan have det svært ved at få det til at hænge sammen. Når vi kommer over her på den anden side af årsskiftet, så sker der også en regulering lidt hyppigere. Det har vi også bedt om, at den sker så kvartårligt. Og der kommer en regulering, der er op mod 4%, som der kommer. Det er også en ekstra procentsforøvelse, der ligger i det her CO2-bidraget. Det er en generel en, der ikke kun kommer i den udvalgte kommuner, men som kommer over det hele. Og der vil vi jo også gradvist prøve, der ligger ikke meget dokumentation for, hvor meget det egentlig koster. Men der indsamler vi jo også løbende dokumentation for at sige, er denne her procent det er det rigtige tal? Eller skulle det eventuelt være det andet tal? Og der er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at noget af det, vi spotter derude, der kan vi se, at det her 1%, det er simpelthen for lidt. Det er nogle højere ting, vi ser. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med at arbejde med at dokumentere, hvor meget det egentlig er, det forøger priserne. Så det var godt, at vi fik den her boligpakke. Nu sidder vi jo i København her, og vi ved, at der er en masse almindelige boliger, der kommer til at blive sat i gang. Er det så den 2. januar, det bliver sat i gang? Der tager det altså, ting tager jo også lidt tid. For om man offentliggør en boligpakke, så kommer der formentlig en forøgelse af maksimumbeløbet på de 10%, når vi er inde i midten af januar. Og det andet, del af det, de næste 10%, de kræver faktisk en lovændring. Og det vil sige, så kommer det ind i Folketingets lovmølle, og der skal vi nok væbne os en lille smule med tålmodighed frem til marts. Det er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerligt, men omvendt sådan er det, når man kommer ind, når der skal vedtages lovgivning i Folketinget. Nu spørger jeg så måske lidt teknisk dumt, men nogle af de ting, som ligger i pipeline, som måske er lige på det, på til at komme i gang. Kan de så blive skubbet i gang af det her, eller skal de tilbage revurderes i? Nej, man kan sige, at der er faktisk nogle af de ting, der kan ligge i pipeline, der nok kan komme i gang med de første 10%. Jeg er helt sikker på, at dem, der kan klare sig inden for de første 10%, det vil man selvfølgelig gøre for at få projekterne i gang. Men vi ved også, at der er en hel række projekter, hvor det kræver altså den der forøvelse på de 20%. Og der er vi endt hænde at kigge i en marts måned før, at det kommer igennem Folketinget, men efterfølgende i krafttræden. Så udover maksimumbeløb, som selvfølgelig er rigtig, rigtig vigtigt og også blev nævnt i hele optakten til kommunalvalget, så var der også i den her bolig aftale noget, der til at godse af vores landdistrikter, og der hvor vi måske er svært ved at få boligerne afsat. Ja, altså der var også, at det har været lidt overset i dækningen, det med, at der faktisk også er et fokus på det, der sker uden for de større byer. Og det, der kommer til at ske, det er, at når man skal have godkendt en nedrivning, så vil det være den lokale, selvfølgelig kommunen og boligorganisationen, man skal være enige om, at man skal have nedrevet boligerne, men så er det Landsbyggefonden, der står her for godkendtelsen af det. Det vil sige, at det led, der har været yderligere i forhold til ministeriet, det er der ikke. Det er Landsbyggefonden, det er boligorganisationen og det er kommunen, der er omkring nedrivninger. Og det er klart, lige præcis det her, det er jo en opvarmning til den næste boligpakke, fordi det, der kommer i boligpakken i foråret, det er jo, at Landsbyggefonden får en ramme, så man kan finansiere nedrivninger. For det er klart, at nedrivninger, de koster jo penge. Dels skal man nedrive boligerne eller nedrenovere boligerne, og dels er der også gerne, at man skal tage hånd om noget indfrielse af noget låntagning, der stadig kan være i de her boliger. Så det er sådan set en rigtig god opvarmning til den næste boligpakke, der skal komme i foråret. Det var så onsdag, og det var det længe ventede boligaftale. Så går vi tilbage til tirsdag, fordi vi har haft en meget travle uge her. Der var det jo så også EU, men dengang var det jo så Dan Jørgensen og Affordable Housing planen og Statsstøttereglerne, som vi lige skal ind på. Men lad os lige tage Affordable Housing planen først, fordi den var jo ventet. Du har været inde over det igennem Housing Europe, selvfølgelig en hel del. Der står Housing Europe over hele den her plan, kan man godt vidste godt sige, at din kollega dernede har gjort et kæmpe stykke arbejde. Eller du og dine kollegaer. Men hvis du så lige skal opsummere Affordable Housing planen for den danske side. Ja, og hvad er det for en ramme? Ja, og hvad er det for en ramme, den er lavet indenfor? Da Dan Jørgensen tiltrådte sig kort efter, så nedsatte han sådan en taskforce med en formand eller en chef for den, der hedder Matthew Baldwin. Og Matthew, ham har jeg jo selvfølgelig også haft til Danmark. Jeg har haft ham ude i Tinkbjerg eksempelvis, og har haft det rigtig godt og tæt samarbejde med ham. Og det kan vi også se, når vi går ind og kigger. Og senest var jeg så vært for at møde sammen med den tjekkiske regering i Prag. Finance Summit hedder det i virkeligheden der, hvor vi samler den finansielle sektor. Og EU-kommissionen og den europæiske investeringsbank, det er noget mere tekniske møder og nogle universiteter. Men hvor vi fx også kigger ind i statsstøtteregler, hvordan nationalrengskabet bliver defineret i forhold til den almindelige boligsektor. Alle den slags ting. Og der havde vi jo også nogle, og jeg havde nogle hulemøder med Matthew Baldwin og møder med hans stat der i forhold til den her affordable housing plan. Så helt overraskende var indholdet jo ikke, da det kom ud. Men det der er vigtigt i den, også set fra dansk perspektiv, det er, at landsbyggefonden og revolvingfond er det blandt nævnt. Der er faktisk en boks i denne her rapport, der simpelthen er om landsbyggefonden. Så det med, at både den europæiske investeringsbank og kommissionen, de siger, at denne her model, den er rigtig, rigtig god, fordi pengene, de bliver simpelthen i systemet, der er genbrug af systemet. Det er klart, det betyder også noget i forhold til den danske almindelige sektor og den opbakning, der er i forhold til landsbyggefonden. Fordi landsbyggefonden, ligesom alle mulige andre ting, de skal jo hele tiden også bekræftes politisk, at det er en rigtig, rigtig god idé. Ellers så kan der ske forskellige ting, når årene går, og man glemmer faktisk, at man har, som jeg altid siger, måske verdens bedste model for almindelige boliger. Det nævnte du jo også, da du, det er en stor uge også for dig. Ja, vi har. Du har intervjuet både Dan Jørgensen, kommissæren har du intervjuet, og ministeren har du intervjuet. Og det er klart, han fremhæver også den danske model. Og Bent, i forhold til det, der skete i tirsdags i EU, der var der jo også den her snak om statsstøttereglerne, som jo bestemt ikke er uvæsentligt for BL og vores medlemmer. Kan du lige tage os ind i, hvad kom der der? Dan Jørgensens plan er jo en affordable housing plan, og lige præcis begrebet affordable betalbare boliger, eller man oversætter faktisk i dansk til betalede lige boliger. Så begynder der også at være behov for en kategori, hvad er det nu for nogen, i forhold til det, man normalt kalder social housing i konkurrencereglerne. Og så kommer der, som vi også tidligere har talt om, en, der er en talt som social housing, en talt som affordable housing, og så er der den øvrige del af boligmarkedet. Og samme dag så kom konkurrencekommissæren ud med en meddelelse om, at der er denne her nye kategori. Og det, der er vigtigt, når vi giver ned i den der meddelelse, som jeg også tidligere har sagt, det er, at det her, det ikke kommer til at konflikte med den gode model, vi har for almindelige boliger i Danmark, hvor vi også kan have, hvor vi kan have blandet boligkvarterer, hvor vi både har noget, som man måske vil sige er affordable, og hvor vi også har noget, der er social, så vi får det sociale mix. Den holdning er vi ikke alene om i EU-franskmændene for eksempel. De er meget, meget klare på, at det må der absolut ikke ske nogle problemer i forhold til, at når man ser inde på det, det har vi haft meget dialog. Jeg har også haft en hel del dialog med konkurrence, Digicompetition omkring det her, også med den her affordable housing taskforce, Dan Jørgensens. Det, som vi kan se også, der er formuleringerne i den nye meddelelse, det er, at der lægges meget vægt på, at man kan fortsat have blandet boligkvarterer. Så på den måde, der er der en hel masse bemærkninger ned igennem de nye statsstøtteregler, hvor man netop anerkender, at de ikke må stille sig i vejen overhovedet, for det er tværtimod, så skal de også kunne understøtte, at man faktisk får blandet boligkvarterer og ikke socialt segregering i byerne. Så det er det, der kom samtidig, præcis samme dag som Dan Jørgensens lansering af affordable housing planer, men de formuleringer, der står deri, de er rigtig gode, må man sige, og det er klart, det er det, der skal bygges videre på i den kommende tid, når vi ser nærmere ind på de her nye statsstøtteregler. Før alt det her, den her meget, meget hektiske uge, som vi har haft, så har der jo også været mange andre ting i gang her i, hvis vi lige sådan skal opsummere de sidste par måneder, eller i hvert fald par uger, så har vi haft et kommunalvalg, som har sat nogle nye dagsordner i gang, kan man sige. Hvis vi lige skal opsummere kommunalvalget, for det har vi faktisk ikke rigtig nået her i massens menge nu, hvordan ser du det så ud fra et BL-perspektiv? Der er sådan et før under og efter, må man sige. Den ene, det er jo, at vi har arrangeret alle de her valgmøder, den anden, det er, at vi har mobiliseret folk til at stemme, og der er det jo, når vi ser på folk, der har stemt, så er det jo en rigtig, rigtig positiv historie, som der også er beskrevet i vores nyhedsbrød, flere, de stemmer. Og vi har jo i de sidste mange år været bekymret for opbakningen netop til demokratiet, og jeg sagde til lokalvalg, altså kommunalvalg. Der må man bare sige, at det går virkelig den rigtige vej nu, rigtig mange steder. Så det er virkelig, virkelig positivt. Og det andet er, at nu har vi sat fokus på os tidligere, at konstitueringen, den har jo væsentligt, hvordan er det lige, de sammensætter sig i den enkelte kommune. Vi har jo set det meget tydeligt med nogle borgmester, hvor der var nogle, der var borgmester i ganske få timer eller få dage og sådan noget der. Ja, men nu har de jo ligesom skruet det på plads, og så skal vi være der og have fat i de nye kommunalbestyrelser. Det har vi jo også allerede materiale omkring, og det er det, vi skal til at gøre lige, når vi kommer ind i det nye år. Og så få den god kontakt til den nye kommunalbestyrelser i forhold til udbygningsplaner og renoveringer og alt muligt andet i de enkelte kommuner. Og som Sofie Hestrup jo også sagde til undertegnet, da jeg spurgte hende omkring det nye boligaftale, sagde hun jo også, at vi kommer til det her med, hvad der kommer i næste år, at der skal renovere os. Og det kommer jo også til at ligge ud hos kommunerne. Også det her med at rive ned, at det måske bliver sammen med boligforeningen og kommunerne, der får lettere adgang til os selv og tage bestemmelsen om, om de skal rive ned. Så det betyder også, at vi skal identificere, hvor vi kan arbejde i de forskellige kommuner. Hvad er dit core to action til vores græsrører derude til repræsentantsgave og direktørerne, og hvem vi ellers har, forretningsførerne? Det er jo at få italesat den lokale byudvikling, og hvor vigtigt det er at have nogle betaltbare boliger. Der har jo mange steder været lidt den der myte omkring, at hvis man har nogle almindelige boliger, så kan der ske det. Så tiltrækker vi nogen til kommunen, som er på overførelseindkomster, og det giver et dårligt skattegrundlag. Sådan nogle historier har vi jo simpelthen hørt. Men når vi ser på, at når vi bygger almindelige boliger og nye almindelige boliger, så det der rent faktisk sker der, og det er der også i forhold til huslejen, det er jo, at man kan tiltrække flere mennesker til kommunen, også der er i beskæftigelse. Noget andet, det er jo boligrotationen, hvor vi i mange kommuner uden for de større byer, der er rigtig mange ældre, der sidder måske i deres parcelhus. Så vi bygger nogle ordentlige boliger, der også er målrettet de ældre, så flytter man ind, så får man gang i den her boligrotation, så er der nogle huse, der er ledige, så er der måske nogle unge børnefamilier, der kan flytte til i det her. Altså få almindelige boliger ind som en central del af boligpolitikken. Og det er jo faktisk også en del af boligpolitikken, hvor der er en kommunal reguleringsmekanisme. Nu har vi jo set den historie, som vi tidligere har set ude på Voltvej i Brøndby, hvor man har haft nogle prøve at udlejningsboliger, hvor der er rigtig, rigtig mange, der er flyttet ind i, og der er man begyndt at tage inspiration i forhold til de almindelige regler og sige, kan vi fremover lave en anden form for regulering her? Der skal man jo bare vide som kommunalbestyrelse, at det er jo præcis det, man kan gøre sammen med boligselskaberne, også sikre nogle forhold omkring beboersamsætning i de almindelige boliger, hvilket er unikt i forhold til andre boligformer. Så det er en virkelig god universal nøgle, de almindelige boliger, til at få en lokal udvikling, også en erhvervspolitisk udvikling. Hvis der er nogen, der skal flytte til et område, hvor der for eksempel opstår en ny produktionssøg, kan man også lave nogle foretrænsretter der. Så det er det, vi skal tale os ind i. Alle de ting, vi rent faktisk kan løse med almindelige boliger i forhold til boligmarkedet, i forhold til erhvervsudvikling og i forhold til at få et mere ældrevenligt samfund. Og når jeg bruger ordet ældrevenligt samfund, så er det jo fordi, at ældreministeren netop har lanseret det. Det tror jeg, det bliver et ret centralt ord i den kommende tid. Det er bl.a. at kunne skabe den her rotation på boligmarkedet. Det er bl.a. at kunne lave nogle nye boligtyper, når vi renoverer til bofællesskaber. Det er, at vi kan måske have nogle forskellige kategorier, hvor vi ikke alene har en ældrebolig og en plejebolig, og måske kan vi også have nogle mellemtrinsboliger. Hele den udvikling der, fordi vi skal tænke på, at når vi ser på gruppen over 80 år, det er virkelig dem, som jeg nogle gange ser med et glimt til øje, det er dem, der yngler. Dem bliver der virkelig, virkelig mange af. Og det er en vækstmotor på boligmarkedet. Det er også en vækstmotor på boligmarkedet, fordi det er netop, når folk kommer op i den alder, at de så begynder at tænke på, skal vi forlade parcelhuset? Det bliver alt for hårdt at holde det her. Skal vi finde en anden passende bolig? Så der er faktisk en kæmpe dynamik, ligesom når vi ser på ungdomsboliger, så er der en kæmpe dynamik for ungdomsboliger, så videre ind, kan man sige, i det her brede voksenliv. Så er der i den anden ende, når vi er oppe i de ældre segmenter, som der kommer rigtig mange af, det er også der, der er den dynamik på boligmarkedet. Det er jo der, hvor vi som almindelige sektor har nogle virkelig gode produkter, vi kan tilbyde, men vi skal så også bare gøre os spilbare ude i de enkelte kommuner. Og så kommer det måske fra min egen opfordring, men jeg tænker, du er måske heller ikke helt uenig. Vi skal blive ved med, som rigtig mange af vores medlemmer og vores beboerrepræsentanter og vores repræsentansskab i det hele taget er gode til, at give politikerne ud i vores virkelighed og opdage dem i, hvad alt det almene kan. For når man står noget, jeg opdager som moderator på nogle debatter derude, så er det, at der er både fordomme og uvidenhed omkring, hvad den almindelige sektor egentlig er for en størrelse. Og så benovrelse over, hvad er for nogle resultater, man rent faktisk opnår ude i boligområderne. Præcis. Så få dem derud og få dem ud i virkeligheden. Når du sidder og snakker her om kommunalvalg og de ting, som så ligger der, så tænker jeg, vi begynder at pege mere og mere frem mod det, vi så skal kigge ind i i 2026. Så skal vi ikke måske komme derhen og sige, ikke fordi vi skal sætte de helt store briller på, fordi vi to laver et almindeligt indsejt lige efter nytår, hvor du sådan lidt fortaler både til Christosborg, men også til de andre polisegården omkring, det vil vi gerne opnå i 2026. Men hvis du lige sådan til baglandet her skal fortælle, hvad ligger der i pipeline, for vi kan godt være, at vi måske har ryddet noget af kalenderen den her uge, men vi har ikke ryddet det hele. Nej, heldigvis. Heldigvis. Nej, nej, vi kommer ikke til at kede os. Vi kommer nærmere ikke til at kede os i juleferien, fordi nu er vi startet for alvor op på den næste boligpakke, og sidder faktisk også nu og har nogle forskellige korrespondencer med forskellige, om at få konkretiseret den næste boligpakke. Og lige da du stillede det her op, så kom der apropos et julekort ind ad døren til mig fra vores boligminister, hvor hun så siger, at hun glæder sig til arbejdet om den næste boligaftale i det nye år. Så hun er også klar. Nu har hun fået lanceret, kan man sige, boligaftale 1, der var utrolig væsentligt at få i hus. Nu er det så boligaftale 2. Det vil også tidligere have boligaftale omkring Gansbyggefondens økonomi omkring renoveringer, omkring det, jeg talte om før med mere ældrevenlige boliger, og omkring noget klimasikring. Alle de her forskellige momenter omkring fremtidssikring og renoveringer, det er det, der er i boligaftale 2. Ja, og den kommer vi til at fokusere enormt meget på, lige så snart, at klokken er slået, og vi har taget et glas champagne og så gået i seng. Så næsten med det samme står vi jo op og går i gang. Klokken rode næste morgen. Måske venter vi til mandag den 5. Men lad os nu se. Men vi går simpelthen i gang med det samme, fordi vi forventer, at man går i gang med, og det sagde hun jo også i det interview, jeg havde med hende, og hun har sagt det til andre, vi er så småt begyndt, og det har du også lige nævnt her, vi er så småt begyndt at tale, parterne er imellem, men i første kvartal af 2026, der regner man med at begynde at forhandle nogle rammer på plads. Det er jo lige præcis det, der skal ske, fordi hvis vi begynder bare at tale lidt baglæns, så skal der noget lovgivning i første, i virkeligheden den folketingsårige foråret her, der skal der simpelthen noget lovgivning ind der, sådan så det ligger fuldstændig klart, fordi når vi når klokkerne slår til 1.1.27, så skal vi jo have nogle renoveringsrammer, og det vil være rigtig, rigtig trist, hvis vi først får dem i december næste år. Så det er simpelthen en forårs ting, og det er det, der programmerer til at være en forårs ting her. Så har der jo været det her med, at det er blevet dyrt at være dansker, og det er måske blevet dyrere for nogen, fordi noget af det, der har holdt hånden under dem, er blevet taget fra dem. Kontenthjælpsreformen har jo også fået rigtig meget af vores samtaler her, både interne og eksterne, og med mange forskellige partnere. Hvad er situationen der? Hvad arbejder vi med i forhold til den indsats der? I løbet af 2025, så har vi jo været på den her kontenthjælpsreform hele tiden, også op mod vedtagelsen af den, og forklaret konsekvenserne, fordi vi kender folks indkomster, vi kender folks huslejre, og så så vi på de her konsekvenser. Så det har vi sagt mange, mange gange, har haft kontakt til politikerne, og sammen med mange andre. Den er blevet vedtaget, kontenthjælpsreformen, men samtidig så meldte der så også her mod efteråret, en stigende bekymring for, det vi rent faktisk kom med, af input med, at der er nogen, der virkelig, virkelig har fået det svært, svært ved at få økonomien til at hænge sammen, faktisk nogen, der står på nogle akutvendelister, som ikke kan planvise bolig, måske nogen, der sidder i deres bolig, der ikke har råd til mere overhovedet at betale en bolig. Og det er tragisk, voldsomt tragisk for den enkelte familie, men det er jo også et direkte modstrid med de overordnede målsætninger om, at vi skal nedbringe hjemløsheden, for det, der i realiteten kan ske her, det er jo, at på 6, så kommer hjemløsheden til at stige i det her. Det, der så skete undervejs her, det er, at der kom en lille pakke, jeg har jo kaldt den lille, med 15 millioner kroner, som kommunerne kan bruge. Der har også været noget lovgivninger omkring det, som vi netop har været inde omkring, hvor vi har set i en høring, og kommenteret på. Og da vi kommenterede på den høring i BL, der tog vi simpelthen de 15 millioner kroner, og så satte vi dem i forhold til de mennesker, der tidligere har modtaget den særlige støtte. Og det har altså været 242 millioner, som vi har opgørt det her. Så 15 millioner, de strækker sig ikke så langt, så vi har ikke meget klart gjort opmærksom på, hvor mange penge det er, i forhold til hvad folk de har modtaget før, og der er behov for at se på det her igen. Og så holder vi selvfølgelig stærkt øje med udsættelserne, sammen med boligselskaberne, for at se, hvad er det egentlig, der sker på den front. Det skal man jo se meget, meget alvorligt. Så det vil vi fortsat, når vi kommer ind i 2026, hele tiden have øje på, hvad er det, der sker her. Og så også gøre regeringen opmærksom på, om der er brug for nogle flere midler, for de har jo allerede annonceret tidligere, at de vil være villige til at se på det igen, hvis der ikke er midler nok. Og det kunne man jo have en formodning om, når 15 millioner kroner, det er det, der er afsat, og det vi kunne se, der har været anvendt tidligere, det har været 242 millioner. Så der er så langt mellem de to tal, så der bliver nok brug for noget mere, kan man roligt sige. Selv den talblænd her kan regne ud, at den ikke er god. Skal vi ikke begynde at sige tak for nu, men måske lige huske at sige, at alle dem, vi taler til her, taler vi jo heldigvis også med ret ofte, både til repræstanskabsmøde, organisationsbestyrelser, og nu er vi jo ude til, jeg ved ikke hvor mange konferencer, og hvad hedder det, organisationsmøder. Vi har haft topledertræf, vi har haft forsamlingshusmøder, og vi har været på folkemødet, og mange andre steder. Men 2016-26, kredsmøder, ikke af folk gennem, men 2016 bliver jo ikke nogen undtagelse, der har vi jo også kredsvalg, som vi jo selvfølgelig skal opfordre alle folk til, at tage del i. Og så har vi jo også en meget stor begivenhed, i efteråret 2026, som vi også glæder os meget til. Ja, det er almindelig boledag, og så at være ude, og det ved de fleste jo godt, at jeg elsker jo at være ude rundt omkring, alle mulige steder, om jeg får altid noget med hjem, for det er jo også det brændstof, jeg får med alle de kommentarer, der kommer. Hvad er det egentlig, vi skal koncentrere os om fremover? Hvor er der nogle problemer, som vi måske ikke er så opmærksomme på, men de er rent faktisk nogle alvorlige problemer. Og så få det praktikken i, hvad er det egentlig, der sker derude, i de forskellige kommuner, forskellige dele af Danmark. For det er jo det råstof, som vi simpelthen laver vores politik af her, når vi går op mod Christiansborg, blandt andet i det. Så det kæmpe engagement, stort, stort tak for det. Og næste år, som du siger, almenne boligdage, der kan vi se, der er allerede tegnet godt op i deltagelisten, på nuværende tidspunkt, så der er engagementet rigtig stort, og mange, mange tak for det store engagement. Det er så godt og så væsentligt, i forhold til den almenne sektors udvikling. Så vi kommer til at ses, rigtig, rigtig mange gange, heldigvis i 2026. Så herfra, fra julekontoret, der vil jeg simpelthen, og vi vil simpelthen sige, rigtig god jul, og godt nytår. Ja, og det kan godt være, vi mødes fysisk rigtig mange gange i 2026, men vi ses også i Nasses memo, når vi har noget at fortælle. God jul, og godt nytår. God jul.