Så, så er jeg klar. Klar til hvad? Jeg synes, du ser lidt mærkelig ud, Camilla. Vi skal jo i kælderen. Der er da mega uhyggeligt. Altså i vores kælder, der er ikke spor uhyggeligt. Det skal jeg vise dig. Kom med. Okay. Det er en kælder, der er 108 meter lang, så der er meget, I kan se. Nå, så kan jeg jo godt tage det her af. Jeg hedder Line Skovgaard, og jeg er chef for AAB's bæredygtigheds- og sociale indsatser. Godt, Line. Nu er vi i kælderen, og du har overbevist mig om, at det er godt at være her. Kan du ikke lige prøve at fortælle lidt om, hvad er det for et sted, vi er, og hvor er vi henne? Jo, vi er landet i kælderen under vores afdeling 80 ude i Husum. Det er et ud af seks nationale gallerier, som der er blevet lavet. Og det her, det er det danske. Det skulle gerne give en følelse af, at der er nogen, der ser på en, og at der er noget velkendthed. Og så er der jo også sat lamper op, og de har jo også et udtryk efter de forskellige nationaliteter. Ej, okay. Ej, den er hyggelig. Ja, den er hyggelig. Den lyse gule farve, der er valgt på alle væggene, den er valgt dels selvfølgelig fordi, at den er lys og skaber lethed, men også fordi, at den relaterer til de mursten, som selve ejendommen er bygget op i. Og så står der noget på dørene her. Ja, det er et af de vigtige greb. Der er utrolig mange døre. Jeg husker, som om der er 31 døre eller sådan noget nede i den her kælder. Og før i tiden, der vidste man ikke, hvad der var. Så det har været et af de ret simple og vigtige greb at få skrevet på, hvad er det egentlig, der er bag dem. Her støder man på den første sådan, hvad skal man kalde det, "falske udsigt". Og de er lavet for at skabe  en illusion om, at man ser ud. Og her er et galleri mere fra Pakistan. Så det er jo med til sådan at skabe et pejlemærke om, hvor man er i kælderen. Det er jo med udgangspunkt i de store nationaliteter, vi har herude. Og de har været med til at beslutte, hvad der skulle være på billederne. Har I oplevet hærværk? Nej. Så I kan godt mærke det her med, at der bliver passet på tingene? Ja, absolut. Der er heller ikke nær så ulækkert hernede, som der var før i tiden. Hej Lisbeth! Hvad synes du om det? Jamen, det er dejligt. Og især, at vi har fået malet gulvet. Ja. Bare så dejligt. Altså, før, når man kom herned, jeg har ikke været bange for at være hernede eller sådan noget. Jeg synes bare, der var røvsygt, ikke? Vi snakkede jo bare om, at man kunne få malet væggene og sådan noget. Vi troede jo ikke, det blev det. Nej, som det blev. Nej, det blev så fint. Og så er det jo bare, om det bliver ved med at være så dejligt. Det må man jo håbe. Ja, men det må vi jo altså håbe på, ikke? Men det er jo også det der, der skal måske ikke så meget til for at gøre en ret stor forskel, faktisk. Ja. Spændende. Ja. Det er jo nogle ret simple greb, Ja, præcis. der er blevet lavet, Altså, det er gulvet. Gulvet er blevet malet i en lys farve. Væggene er lyse. Ja. Nogle hyggelige lamper. Ja. Man skriver lige på en dør, hvad der er inde bagved den. Det er jo stort set det, der er gjort. Ja. Og en sidste ting, som man ikke vil kunne se på billederne, det er, at der oprindeligt blev lagt sådan nogle duftdispensere op i nogle af de her kabelbakker, som duftede af nyvasket tøj. Så må vi se, om vores tasker stadig står der. Kunne det ikke være smukt? Jo. Ej, for søren. Ja. De er sgu blevet stjålet.