Hej og velkommen til webinaret. Når støvet har lagt sig. En ny webinarrække her i AlmenNet, hvor vi genbesøger gamle AlmenNet projekter og hører, hvordan det er gået siden, de blev afsluttede. Og i dag skal det handle om vilde boligområder, og med mig i studiet har jeg dig, Sara Berg. Du er konsulent i KAB og har i den grad fået jord og biodiversitet ind under neglene de sidste par år! Velkommen til. Det er første gang, at vi holder det her webinar og den her webinarer række. Det er helt nyt, og jeg har glædet mig helt vildt meget til at få besøg af dig og til jer derude. I kan bare stille spørgsmål undervejs, så prøver vi at tage dem løbende både midt i webinaret, men også til sidst Og så vil jeg også sige, at webinaret det bliver optaget, så det er muligt at se det senere. Men vi håber selvfølgelig, at I bliver hængende, fordi det er noget sjovere at være med live, og vi skal nå ret vidt omkring. Vi har jo sat det her benspænd, at det skal være 30 minutter, at vi skal tale. Og jeg har nogle spørgsmål til dig, og du har en undersøgelse med, du også vil vise os af, hvordan det går med biodiversiteten i KAB i hvert fald. Og så står der sådan nogle ting hernede bagved bordet, som som vi også skal tale lidt om senere. Så der er rigtig meget, vi skal nå. Og det skal jo handle om biodiversitet i dag, og det er ved Gud et emne, der fylder meget og fylder meget lige i øjeblikket. Man kan sige, at vi jo på mange måder står i en biodiversitet krise. Der er udryddelse af arter, og der er faktisk rigtig meget at tage fat på. Og i 2022 der udkom Du og KAB og en masse andre og AlmenNet med denne folder, der hedder Vilde boligområder. Og jeg vil sige, at det er et mega populært hæfte. Altså det er blevet revet ned af hylderne og det er genoptrykt flere gange, og det er både noget, som boligorganisationer kan bruge i stor grad, men det er også rigtig mange beboere, der har der, der har efterspurgt det her hæfte. Det er virkelig, virkelig godt. Har du også kunne mærke den her efterspørgsel efter I er udkommet med Vilde -boligområder? -Det har jeg godt kunne mærke, og jeg har. Jeg har prøvet at få alle mine kollegaer og venner til at skrive til AlmenNet og bede jer om at få genoptrykt, fordi vi så. Men vi mangler. Der er rigtig stor efterspørgsel på det, og det har. Det har især netop været beboere som Sam har, som gerne har ville have det, og som har efterspurgt det på møder. Og når jeg er ude at snakke, så vil folk gerne have -det. Ja, helt sikkert. Ja. -Det er der lige gør at os -beboere kan kan bruge det. -Jamen jeg ved det ikke. Men men altså du siger selv det fylder meget det her med biodiversitet og med alle mulige gode grunde. Vi har en kæmpe krise, eller vi står midt i en krise, og der er rigtig mange, der gerne vil være med til at gøre en forskel. Men, men altså det her med hvordan gør man så og der er rigtig mange der har styr på det. Noget med nogle blomster og noget med. Og nogen har måske også hørt noget om at kvaje sig, og alt det kan vi vende tilbage til. Men men det der med sådan at få lidt billeder på, at nogle altså få en lille smule mere bredde på, hvad er det egentlig det her handler om, eller hvordan kan det se ud? Og der er også nogle konkrete tips til, hvordan kan man gå i gang. Så jeg tror, at at vi på en eller anden måde, så har vi fået ramt noget af det, folk står og roder med selv hvad end man er beboere eller eller drift der der -gerne vil i gang med nogle af de her ting. -Noget af det kan ikke det der med er det her virkelig hands on? Altså der er mange måder man kan. Man kan gå i gang med det. Kan du tage os lidt med tilbage? Altså hvordan? Hvordan blev vilde boligområder et et emne i QB? Og hvordan blev det et almindeligt projekt? Jamen jamen altså, vi stod jo ligesom der er rigtig mange, der har stået og tænkt, om der er noget her, vi kan være med til at gøre en forskel. Man kan godt ligesom koble det der med vi. Vi korrigerer så administrationsselskabet administration, organisation. Men men det her med at at den almene sektor Vi roder med rigtig meget jord. Altså der er rigtig mange arealer, som vi på en eller anden måde kan arbejde med, Og samtidig så er der den biodiversitet krise. Naturen har meget lidt plads, og der er også denne her tanke om hvad med driften? Og hvis vi lader flere ting være vilde, kan vi så drifte med effektivt og på en eller anden måde? Altså opnå det der berømte kinderæg med flere forskellige ting, både både nogle flere oplevelser og kunne hjælpe i forhold til biodiversitet og måske også mere effektiv drift. Men hvordan var det lige vi gjorde? Der kunne jeg bede også. Og der manglede vi sådan set et hæfte for at få nogle tips til at komme i gang. Men, men der gik faktisk et par år, før det lykkedes at få gang i det her som et almindeligt projekt, og der havde vi i Ribe allerede arbejdet med det et stykke tid. Så på den måde kunne det blive også meget en formidling af alle de erfaringer, vi havde gjort os. Også sådan så folk måske ikke behøves at gøre de samme fejl som os, fordi der er. Altså, man kan sagtens gøre det meget nørdet og videnskabeligt, og der er masser af forskere, der også er uenige i, hvordan man skal gøres. Men man kan også bare gå i gang, og så kommer man ret langt. Især med de arealer, vi har i den almene sektor, som jo ikke nødvendigvis lige er de mest sårbare naturområder. Så så det. Var jo sådan Jeg ved ikke, om jeg skal kalde det en snusfornuft eller hvad det er, men det fylder heldigvis også meget i. Måske ikke så meget i 19/20 og koebe i startede. Men men efterhånden fylder det mere i samfundsdebatten også og der er nogle af tingene vi har måtte ligge skubbet lidt mere til side, men der har der kun været. Både øget efterspørgsel på viden om dem, men også vi har også rykket os meget i forhold til, hvad det er, beboerne siger. Altså var det måske meget tidligere? Var det noget, der skræmte og så til. Nu er det mere et spørgsmål om hvordan. Hvordan gør vi så? Det tror jeg. Vi har jo været hjulpet meget af, at der også foregår en masse i medierne på alle mulige andre måder, Men denne her -også kunne hjælpe med. -Hvad var overraskende i processen med at lave med at lave hæftet -her. -Og ja, det er jo det der med at skulle begrænse sig, og det er de her 30 minutter. Og også hæftets tykkelse. Jeg kan godt afsløre, at vi har fået lidt hug undervejs for at det er blevet så tykt, men der er simpelthen så meget at tale om, og der er så mange. Der er så mange muligheder, at der er mange vinkler, man kan dykke ned i. Altså man kan ret hurtigt fortælle noget om, hvad er biodiversitet, og vi har en krise, og vi kan lege nogle elementer op. Hvis I arbejder med dødt ved og blomster og vand og sten og jord ned, så kan man hurtigt line up. Men det der med hvad gør man med? Altså hvordan håndterer man beboerne og får hele den snak i gang? Hvordan kan vi arbejde med det som et middel til at skabe bedre fællesskaber? Hvad med byggeprojekter? Der er kæmpestor forskel på, om man er inde i en gård midt på Nørrebro midt i København, eller om du er i i det åbne land i Vestjylland for den sags skyld. Så det der med at få. Altså på en eller anden måde får forvist bredden og også samtidig kunne komme med nogle nogle lidt mere konkrete ting i forhold til at komme i gang, så det ikke kun blev. Blev sådan et helikopterperspektiv, man. Vi kunne lave -300. Hvad laver jeg? -Jeg husker det faktisk også som om, at vi var ret meget efter. Jeg ved, at det blev meget stort, og det blev mange ting man skulle have i et hæfte. Og vi var også en gud. Kan det her format overhovedet holde til det? Men det kunne det jo. Og man kan jo også sige lige præcis det der, du siger med, at man kan bruge det på Nørrebro. Man kan også bruge det på Vestjylland. Så man kan sige, at hæftet Løkke sjove på mange måder, i og med at det er alle, der kan, der kan bruge det. Så på den måde kommer det vidt omkring. Og hvad tror du, det er? Det der med, at det tager fat i noget helt basic eller? -Initiativer. -Det er jo vores. Det er jo fællesarealerne, vi snakker om, og det er jo folks. Altså udover det er biodiversitet. Men og det er det, der er fokus og hvordan man kan arbejde med det. Men det er i folks baghaver i princippet ikke, hvad vi snakker om, og der er jo bare mange ting på spil, så. Ja, så det der med. En ting er, at vi kan ikke bare fortælle om de der elementer. Der er rigtig mange andre ting, der skal lykkes, og som skal virke, hvis man rent faktisk kan komme i mål med nogle, men nogle indsatser, der også har effekt. Vi kan lave alt muligt fedt der, der laver nogle gode levesteder til til sommerfugle og skrubtudser og pindsvin. Men hvis hvis beboerne lige pludselig ikke føler sig hjemme eller føler det bliver på bekostning af dem og deres trivsel, eller eller at driften lige pludselig ikke kan komme til med deres maskiner eller der, så kan vi lave noget. Så lige meget hvordan det så om det fungerer, fordi så vil det blive fjernet igen. Altså der er bare mange ting der skal med, og så vil det. Så vil det netop også være forskelligt fra og fra sted til sted, og også hvilken kultur man har det sted, hvad der vil fungere og der er bare, at alle kan være med, fordi fordi man kan bare. Hvis man er bange for at det ser grimt ud, så kører på med blomster og frugttræer og lave fælleshaver og springvand bassiner. Og hvis man godt kan lide at det er super vildt, så kan man. Så kan man prøve nogle af de ting af. Så så. Så det var også et forsøg på at komme en lille smule længere end det der med, når det handler om at lade græsset gro og det ser grimt ud og der bliver vi bare nødt til at have den der bredde, synes jeg, for at være sikker på at kunne -komme ud over den fordom. -Oplever du, at der er forskel på, hvor modige kan man sige boligafdelingerne er i forhold til at kaste sig ud i at lave diversitet? 100 procent. Og det er jo slet ikke. Altså, det er jo ikke fordi alle er med i endnu. Og jeg synes tit jeg hører den der med armen. Det er de gamle damer, og de vil gerne have det, som det plejer at være, og det er der helt sikkert noget af. Der er eddermame også mange gamle damer jeg har mødt, som bare er på nakken af deres driftsfolk. For at klippe hækken for meget og slå græsset for meget. Så Så jeg har ikke. Altså jeg har ikke fundet noget mønster i. Hvem er det så der er de modige eller hvor er det? Heller ikke når jeg har været rundt i landet og snakke med folk. I hvert fald ikke sådan, at jeg tør at sige noget om det. Men det kan være to nabo gård rum, hvor de bare har en. Den beboere sammensætning i den ene der gør at det er noget de synes er sjovt og gerne vil arbejde med og har et bankende hjerte for. Og så er man måske et andet sted i nabo gården, og det kan være man har problemer med sårbare beboere eller en renoverings sag, der gør at man man altså ikke lige er noget til at -tage hensyn til bierne endnu. -Hvad kendetegner dem der er klar til det? Altså hvad er det der, der driver dem? Og det synes jeg er lidt svært at svare på. Men jeg vil sige, at da vi startede der, troede jeg, at det skulle sælges lidt på det her med den effektive drift og at og at så komme, så kunne det andet komme lidt i anden række. Men det har. Det har ikke rigtig været det, der har sendt beboerne i hvert fald. Det har været det her med at kunne være med til at gøre en forskel. Og så oplever jeg også, at når folk så først kan se, at der er noget, der virker, og når de tør lave nogle små indsatser, så få der. Så får de ligesom smag. For der er rigtig mange, der ikke er så bange for det længere, og så kører det. Så jeg tror meget, det handler om det der med. Hvis man kan komme i gang, så så kan man også fylde meget mere på. Så det er det der første skridt, der er det vigtige. At man tør gøre det. Og der er også mange flere afdelinger, som jeg snakkede med for et par år siden, som måske var lidt mere forsigtige, og nu har de kunnet se nogle af de andre afdelinger hver gang, og at det måske ikke er så farligt. Og nu er de også med. Så det er jo som med alt mulig andet, at vi er forskellige og har mod -i på forskellige måder. -Hvordan, hvordan mad? Altså jeg tænker det her kan man mærke det der med at man får mod på mere derude, Altså hvis man først er kommet i gang. Er det noget -du kan se i KBs afdelinger? -Ja, helt sikkert. Er det fordi så længe man ikke har prøvet det, så kan det blive ved med at være sådan noget mystisk noget som man kan have alle mulige forestillinger om. Og når man så først er gået i gang, så er det meget nemmere at forholde sig til, og så kan man se, om der kom ikke mere affald, selv om vi lod det gro og nogle steder, når der kom mere affald. Hvordan gør vi så det? Og så er det bare meget nemmere at forholde sig til. Og så er det ikke så farligt at putte flere ting på. Så der er helt sikkert der er nogle steder, der har haft nogle meget store sådan. Projekter i virkeligheden er gået over alene at lave udviklingsplaner og er lykkedes rigtig, rigtig godt med det og har fået beboerne engagerede og nogle superdygtige, engagerede driftsfolk. Og så er der andre steder, hvor det har været et skridt af gangen, og hvor det kan sige over tid. Der vil det måske også have den samme effekt, men det vil bare være en anden proces. Så det er meget. Ja, det er meget forskelligt. Men men men det der med at komme i gang er bare super vigtigt -for os at kunne fylde på. -Det giver mening. Jeg tænker om. Nu kigger jeg lige ud på Lars og ser er der kommet nogle spørgsmål, for så tænker jeg vi kan tage. Der er kommet et par stykker. Nogle gode tips os. Ej, det lyder godt. Jeg kigger lige her i chatten og ser. Bjarke. Han skriver. Findes der et link til hæftet som pdf, så man selv kan hente filen? Og det gør der. Det ligger inde på admin s hjemmeside og jeg tænker herefter at webinaret så kan vi også sende en mail ud med -med link til det. -Ellers kan man bare Google ville bo, når man kommer mandag. Det gør man. Nemlig. Og jeg kan faktisk se, at min kollega Bjørn, han har faktisk allerede lagt linket ud, så der er styr på det. Så skriver Bjørn her, hvor I ligger. Effektiviteten for driften er Det kunne jeg bedst Erfaring af. Driften oplever det positivt som en effektivisering. Og det er en af de ting, vi ikke har tal på. Og det er sådan lidt svært at give et entydigt svar, fordi der er kæmpestor forskel på, om man går fra en 50'er klassisk 50'er ejendomme, hvor det bare er kæmpestore græsplæner og nogle enkelte store træer. Og så skal du lave en stor variation i det og begynde at så for eksempel begynde at pleje det anderledes. Hvis man skal ændre en stor græsplæne, så kan man godt gøre det med bare at lade det gro. Man kan også tilføre nogle nye planter, men der vil være en periode, hvor der vil være en eller anden form for omdannelse, og det er svært at tale om, at det er mere effektivt i den periode. Men, men, der er helt sikkert altså det der med at køre for eksempel og slå en græsplæne 26 gange på en vækstsæson, måske mere. Det kommer du væk fra, hvis du ændrer til nogle andre elementer. Men, men, det kommer an på hvad går du fra og til, hvis du går fra en prydhave med med roser, du går og klipper og masser af hække, der bliver klippet i facon, så vil der være rigtig mange steder, du kan. Spare timer ved at ændre på elementerne eller lade dem gro vildt. Men, men det er meget individuelt fra afdeling til afdeling, men det er sådan. Heck, altså nogle af de der ting, der tager lang tid hække og græs. Og hvis man kan ændre de elementer, der tager lang tid, så kan du spare noget. Og det er sådan set også en rigtig god måde at starte på ved at kigge på sin drift og sige Hvor er det vi bruger lang tid eller hvor er det besværligt? Hvor er det, der er et eller andet hjørne maskinen ikke kan komme ind eller alle kanterne langs facaderne, rundt om elementer hvor man skal til at skifte maskiner osv. Det er et rigtigt godt sted at starte med så. Og så er det der vi lader det gro vildt eller planter stauder eller gør noget laver noget andet, sådan som man så man i virkeligheden bruger den der drift tilgang til at vælge hvor man ender. Og så kan man helt sikkert. Altså, det er der ingen tvivl om. Så vil man kunne få en mere effektiv men men man kan ikke bare. Det er ikke ens. Du kan ikke bare sige nu arbejder med biodiversitet, så bliver det mere effektivt. Du bliver nødt til at så hvis du gerne vil gøre det mere effektivt, så bliver du nødt til at have det formål og så køre biodiversitet. På med det. Og det kan man sagtens, men kan også godt kigge på beboernes trivsel og sige vi skal have nogle mere lækre fællesarealer, og så bruger vi det til at løfte -biodiversitet dagsordenen også. -Er det også sådan jeg griber det an i Kbh i dag. Hvis vi skal tale lidt om hvordan hvad biodiversitet fylder -i KB? Ja, hvordan? -Ja, altså. Altså jeg synes vi i virkeligheden arbejder vi meget på samme måde, men måske med nogle lidt andre ting nu, end vi har gjort hele tiden, fordi vi kigger hele tiden på. Hvad er det? Hvad er behovet, og hvor er det, der er sten på vejen? Hvad er det, der gør, at beboerne eller driften ikke synes, det er besværligt at arbejde med? Og så er det der, vi går ind og. Og det er så lidt forskelligt. Det har ændret sig lidt over over de her år, hvad det er, der så er behov for for hjælp til. Så det er meget. Det er meget håndholdt og det meget bottom up og så der hvor vi kan se om. F.eks. har der været stor efterspørgsel på mere viden fra driften, og jeg kan jo heller ikke nødvendigvis komme ud til alle. Så vi har fået sat en aftale i stand med en erhvervsskole, der så udbyder kurser og AMU kurser i biodiversitet. Og så er vi blevet koblet op på dem og får for de interesserede driftsfolk Et sted, der. -Er sådan en uddannelse. -Er sådan en typisk måde at gøre det på, og dermed så der så er der måske efterspørgsel på, hvordan vi kan. Hvordan ser det ud? Eller vi vil gerne have nogle flere eksempler, så kan vi lave en inspirations tur eller skilte. Vi mangler skilte. Hvordan? Hvordan kan det se ud? Så hjælper vi med at lave nogle nogle skabeloner til nogle skilte og sådan, så det er meget der hvor. Vi hjælper med det, der er efterspørgsel. Og ja. Ja, men men man kan jo sige, at du har jo faktisk lavet en undersøgelse af, hvor mange der arbejder med biodiversitet, hvor du har sammenlignet fra slutningen af 2022 og så slutningen af 2023. Jeg synes, at vi lige skal prøve at få den undersøgelse op på skærmen og lige prøve og se. Snak lidt om hvad det er, hvad det er. Nu skal jeg lige prøve at se om Er der lidt forsinkelse på her, så det kan være den kommer lidt senere ved mig? Men du har i hvert fald nogle tal for 2022. Altså det jeg har gjort der. Jeg har skrevet rundt til alle serviceledere i bofællesskabet, så det er på tværs af alle boligorganisationerne og spurgt. Den enkelte serviceleder tager i særlige hensyn til biodiversiteten og bedrifter i afdeling A. Så jeg har spurgt konkret til de enkelte afdelinger og og det gjorde jeg i slutningen af 22. -Og der var der. -Lige nu kommer tallene op. Jeg kan godt forstå, du ikke. -Var lige. -Her. Og der var der nu tilladt mig at runde lidt op. Lige knap 60 % af afdelingerne i KAB fællesskabet. Af dem, der svarede ja, sagde ja. Vi tager hensyn til biodiversiteten, og vi drøfter hverdagen. Og der var der. Så. Var der 32 procent, der sagde nej. Og altså det der med ja, det dækker over over. Alt mulig forskelligt. Det kan være, at der er nogen, der har lavet et lille forsøg med noget højt græs eller nogle urter de har sået eller insekthoteller, og det kan også være nogle af dem, der har nogle kæmpestore projekter. -Det kan være det. -Kan være alt man skal bare lige fordi der alligevel er over 300 afdelinger, der har svaret. Så det er ikke bare lige sådan en 7 8 -stykker, der siger. -Ja nej, det er ikke bare lige en finger i jorden. Er det? Er det en reel undersøgelse? Så er der jo nogle tal for 2023, som vi også lige kan prøve at få op på skærmen, og der er det jo nogle flere, der der svarer ja, ja. Og det er så knap. 70 procent, der nu siger, at ja, vi tager hensyn til biodiversitet, når vi drifter. Og så er der i virkeligheden. Og der er også lidt flere, der har svaret i år. Og så er andelen af dem, der siger det, ikke relevant. Den er blevet lidt større, og det kan også være et udtryk for, at folk er måske også lidt mere bevidste. Det kan man tolke på mange måder. Hvad er det egentlig? Svar på? Men, men for eksempel folk, der ikke var de ikke selv driftsafdelingen eller. Det kan være steder, hvor man har gang i store renoveringssager eller en helt ny nyetableret afdeling, hvor beplantningen lige er blevet etableret, eller hvis man slet ikke har noget grønt. Der er forskellige der forskellige begrundelser for at svare. Ikke relevant. Men det der med, at der så andelen af dem, der siger nej, er blevet noget mindre i år. Jo. Og man kan sige, at dette er et udtryk for det er jo ikke nødvendigvis. Altså vi kan sådan set ikke bruge det til at sige hvordan. Hvordan har naturen det ud i boliger, i boligafdelingerne, og går det godt med biodiversiteten? Men vi kan sige, at der er en bevidsthed nu, og den skal vi bruge til at bygge noget kvalitet på, fordi det er gået op for os, at vi kan ikke bare starte med at lave en hel masse ting. Det nævnte jo også lidt tidligere uden at have den der bevidsthed og engagementet. Og den synes jeg det der viser rigtig godt, at der er ved at være nu. Så. -Så er det jo altid. -Fedt at have alle med, men 70 procent er også. Det er også ret godt, og især når der -er færre, der siger nej til. -At det kan være interessant for dem. Der er kommet rigtig mange spørgsmål. Så jeg tænker, at vi lige tager nogle stykker af dem. Hvad tænker I om rollen for boligorganisationer fremadrettet i forhold til at drive den grønne udvikling? -Har I nogle initiativer i støbeskeen? -Er der grund til det, fordi min hjerne eksploderer, fordi der er så meget, man kunne tage fat i, og man kan sige, der ligger. Spørgsmålet kan tolkes lidt på forskellige måder. Men, men altså jeg synes jo, at vi generelt i den almene sektor kun lige har kradset i overfladen. Altså vi er. Nu er vi ved bevidstheden. Ja, nu skal vi i gang. Det er det groft sagt, fordi der er selvfølgelig alle mulige. Der er jo kæmpestor forskel, ligesom der er kæmpestor forskel på, hvad det er for nogle beboere, vi har. Så altså. Men. Men bare det at komme i gang med at skabe en større variation i skabe på udearealerne sådan helt konkret, skal også kigge på, hvordan bruger beboerne udearealerne? Kan de faktisk rumme det moderne hverdagsliv nu og de behov, som folk har? Og det der med også kan vi drifte det. Vi bliver også nødt til at kigge på, at vi skal altid effektivisere. Det bliver vi også nødt til at holde huslejen nede, og alt det, det har, der har. Om det er biodiversitet, der er nøglen, men det er i hvert fald en måde at arbejde med de her ting, og de går bare superfint hånd i hånd. Skabe nogle af det der med at komme hjem til at blive budt velkommen af ting der blomstre og skønne steder hvor luften bliver fortættet og steder hvor solen skinner og steder hvor man kan søge skygge, når det er varmt og træer der sørger for, at der ikke er turbulens rundt om bygningerne, når det blæser, og at man kan høre fuglesang i stedet for trafikstøj. Og så er vi altså ikke endnu, så vi f. Nu er vi i gang. Men men ja, der er super meget man kan gøre, og det er lige meget hvilken. Det er lige meget om man sidder i en organisationsbestyrelse og skal træffe nogle mere overordnede beslutninger eller være med til at føre dem ud i livet, eller om du er drift der. Der skal være den, der går ud og rent faktisk gør det, eller om du beboere og kan være med til at at skabe opmærksomhed om det. Og så er det bare nogle rigtig gode ting at gøre i fællesskab. Det her. Der kan altså det her det også noget af det, der kan få måske nogle andre folk på banen end dem der måske lige kommer med til afdelingsmødet. Så der er. -Kæmpe potentiale. Ja. -Men det er da helt sikkert også hele denne her diskussion omkring byggematerialer og hvordan er det helt rigtigt? Nu snakker vi jo alt det her vi har talt om endnu og hæftet os. Det handler meget om hvad kan du gøre på din egen jord, på fællesarealer? Men, men lad os også være ærlige at sige, at den der store biodiversitet krise, som du også lige indledte med den, fik vi ikke. På fællesarealerne er det er de tropiske egne, og det er regnskoven, som vi skal sørge for at beskytte, og der er vores rolle en lidt anden. Det handler jo mere om hvad er det for nogle? Fx hvor får vi vores byggematerialer fra? Hvor træ når vi får træ? Er det så regnskovs træ? For eksempel hvis man gerne vil lave et vildt vildt bed. Går man så ud og blander med grus, som er hevet op fra en grusgrav, bruger man spagnum fra en fra et værdifuldt naturområde. Så så i det hele taget det der med Hvor er det vi får vores ting fra, og hvad er det vi køber og hvordan? Hvordan bygger vi det af? Det er jo sådan. Det er jo en anden vinkel på det. Men det er ikke desto mindre en, vi bliver nødt til at blive meget skarpere på i fremtiden. Og så er der. Så er der også det her med at kunne se. Vores små naturarealer, vores fællesarealer. Som en brik i en større kontekst i lokalområdet. Der vil også være stor forskel på, hvad du kan tiltrække af dyr og planter, alt efter om du bor inde midt i en storby, eller om du bor ude i udkanten af en by for eksempel med naturområder tæt på. Så det er forskellige rolle, arealet kan spille i sammenhængen. Så. -Og det. -Peger jo lidt ind i det du har stående. -Så du ikke lige. -Tager det op på bordet. For vi skal lige se, hvad det er, så vi beslutter. -Gud er vi allerede. -Jamen, vi er allerede der. Og jeg tænker vi har lige et par spørgsmål, så jeg tænker vi tager spørgsmålene, -inden vi slutter af. -Jeg skynder mig og bare lige viser. Jeg har taget nogle frø med forskellige frø og et fuglehus og det er jo bare for at vise det er jo meget der vi startede. Altså der er rigtig mange der er startet med at sprede nogle frø og prøve at lave et bed og sådan noget og måske også sætte fuglehuse op. Og det er det super fint et sted at starte. Og hvis man bare har en stor græsplæne, så går der altså rigtig mange år, før der kommer noget af sig selv. Så der er det fint at bruge nogle frø og man kan bruge. Det er også en af de her steder, hvor der er masser af forskellig debat om, hvad der er rigtigt. Jeg synes, at så længe vi er inde i byerne og tæt fra og ikke helt tæt på på beskyttede sårbare natur, så bro det der er smukt eller dufter dejligt, eller som I kan lide at spise så noget. Men men prøv så vidt muligt at finde noget, noget hjemmehørende, altså noget der kommer fra fra denne her, fra det område, fra det område cirka. Man kan også. Jeg har også taget noget med jeg selv har. Man kan også selv gå ud og samle frø i naturen. Denne her tog jeg også lige med som eksempel på noget, man måske skal passe lidt mere på. Det er sådan en fra et supermarked, og der er ikke noget, der står på dansk, og det er til til vilde fugle, men der står ikke. Hvilken del af verden kommer de der fugle fra? Nej, okay, -men der hvor man. -Er lidt mere tvivlsomt, så. -Prøv at gå uden om det. -Man må godt være lidt kritisk. Man må godt være lidt kritisk, og der er heldigvis vi står et helt andet sted i nu end nu, end vi gjorde for fire fem år siden. Der er rigtig meget på markedet, så spørg, spørg løs. Der er masser, der kan hjælpe med det, men der hvor vi gerne skulle hen. Og om 5-10 år. Måske 20. Men vi skulle gerne have et sted, hvor vi ikke har brug for de her ting. Hvor vi har nogle nogle fællesområder, hvor naturen... Det lyder meget sådan hippie agtigt, men hvor vi lever i harmoni med den natur, der også er uden for døren, og hvor hulheder i træerne gør, at vi ikke behøves at sætte fuglekasser op, og hvor der er naturlige urter, der sætter frø, så vi ikke behøves at tilføre alle disse ting. Men var det bare. Vi har fået skabt et ordentligt økosystem, som vi bare -er en del af. -Og som vi holder af. -Og som vi holder af. Ja. -Jeg tænker, jeg finder lige ud af her, hvad vi har. Flere spørgsmål. Der er kommet nogle stykker, så lad os bare tage dem her. Er der ikke nogen gode eksempler på, at det er beboerne, som drifter og er aktive i forhold til det forvildede areal og i øvrigt ser det som et aktiv? Ja. Ja, det er der. Altså dels er der jo så der. Så har vi en del AlmenBolig+ afdelinger, hvor beboerne drifter. Det gør de også til hverdag, og det gør de, uanset om det de ville eller ej. Men der er også almindelige almene afdelinger, hvor beboerne har har prøvet nogle ting af selv, og hvor de så har en aftale med driften. Vi vil gerne eksperimentere med noget, og vi skal nok selv stå for det, og hvad de så, har et godt fællesskab omkring det. Så det er der forskellige eksempler på. Ja. Har I erfaring med at opfordre til vilde områder i de private -rækkehus haver? -Det har vi ikke gjort så meget ud af i denne her. Man kan sige, at indsatserne er meget det samme lige meget hvilken type areal man arbejder på. Og vi har også forsøgt lidt med nogle hjælpesætninger til have regulativer og sådan noget, i forhold til hvordan kan man lige beskrive det her med med græsset? Når vi nu er vant til at skrive, at det skal slås, kan vi beskrive det på en anden måde. Men vi har ikke lavet noget specifikt til rækkehus haver, Men man kan bruge alle ideerne. Og indsatser kan man sagtens bruge i private haver også. Super. Jeg kigger lige. Jeg tror ikke, at der er flere spørgsmål Sarah, så jeg tænker vi runder af. Og tusind tak, fordi at du vil være med. Det blev måske lidt hurtigt. -Ja det gik. -Da super godt og. -Jeg må komme igen. -Det må komme. -Igen. Vi tager en version 2,0 på et tidspunkt og faktisk allerede om en måned får jeg en ny gæst i studiet, og der skal det handle om Fremtidens seniorboformer og -fællesskaber. Og det er anden vej, så jeg håber vi ses. Tak. Hej tak.