Hej og velkommen til. Når støvet har lagt sig. En relativ ny webinar række i AlmenNet, hvor vi genbesøger afsluttede AlmenNet projekter og hører hvordan det er gået siden. Og i dag skal det handle om fremtidens senior boformer og fællesskaber. Og med mig i studiet har jeg dig, Karina Lauritzen. Du er direktør for kunde og forretningsudvikling i Boligkontoret Danmark. Velkommen til. Tak skal du have. Og til jer derude, der kigger med. Vi har sat webinaret i dag til en halv time, men det kan godt være, at vi går lidt over, fordi en god snak skal jo ikke afbrydes af en stram tidsplan. Men det er cirka det, vi satser på, og I er meget velkomne til at stille jeres spørgsmål undervejs i chatten, og I skal gøre det i det felt ud for hånden, hvor der står. Skriv din besked her, så er der styr på det, og så tager vi jeres spørgsmål løbende. Så hvis I sidder med noget på hjerte allerede nu, så endelig få det skrevet, og så tager vi det hen ad -vejen. Hvad siger du til det? -Det er jeg helt med på. Godt så. I dag skal vi jo tale om senior boformer og fællesskaber, og man må sige, at det er en boform i rivende udvikling er på alles læber. Og så sent som i sidste uge, der udkom Realdania med en kortlægning, der viser, at antallet af seniorbofællesskaber er over fordoblet på under ti år eller næsten fordoblet på under ti år. Og man må sige, at den almene sektor også har bidraget til den udvikling. Og i 2021 udkom du og en masse andre med det her hæfte Fremtidens senior boformer og fællesskaber. Et hæfte, som guider til, hvordan man i den almene sektor kan kan arbejde med de her boformer. Og udover denne her, så kom der også en værktøjs platform, en online værktøjs platform, hvor man kan finde mere viden og komme lidt mere i dybden med hvordan arbejder man med de her forskellige faser, der er, når man skal lave et bofællesskab og både før og under og især også efter, når bofællesskabet er sat sat i gang. Og griner. Kan du ikke lige tage os med tilbage til til hvordan det startede med det her projekt? Jo, det kan du tro. Det vil jeg gerne. Altså, vi skal jo fem år tilbage, da vi ligesom begyndte på det her og ligesom så mange andre, der kunne vi jo se ud mod den her seniors tsunami, som jo var ved at skylle ind over kysten. Og samtidig så bankede den her ensomhed på dagsordenen. Også på døren, hvor flere og flere ældre jo var ensomme, boede, levede uønsket alene, var socialt isoleret, og hvor tallene også viste, at der faktisk er dobbelt så stor risiko for at blive ensom, hvis du bor alene. Så det er meget naturligt for os at gå ind og sige jamen, hvordan kan vi så prøve at styrke udbuddet af de her fællesskabsorienterede boformer målrettet seniorer? Samtidig vil jeg også sige, at vi var i en tid, hvor de private her developer drevne bofællesskaber bare skød derudaf. Vi kunne jo se på Iran, Gore haverne eller alle de der forskellige koncept byggerier de bare var nærmest alle steder. Vi kunne læse i aviserne, at seniorerne sov på fortovet for at komme i betragtning til de her boliger. Så det var også lidt sådan. Altså, den her boform er jo faktisk noget af det, vi er sindssygt gode til i det almene. Det har jo ligesom været vores metier, så det var også lidt for at undgå, at de private ligesom overhalet os indenom, at vi skulle skue lidt mere på beatet i forhold til det almene. Så det vi faktisk satte os som mål med det her projekt, var og dels at undersøge, hvad det var for nogle boligtilbud, som seniorerne egentlig ønsker i fremtiden. Og så lave denne her værktøjskasse, som du sagde, som skulle gøre det lidt nemmere for de almene bygherrer, arkitekt og rådgiver alle dem, der beskæftiger sig med med almene bofællesskaber, at komme lidt nemmere i gang og prøve at tydeliggøre, hvad det er for nogle faldgruber, der er. For det er en lidt kompleks boform. Det er ikke bare at bygge en ganske almindelig almen boligafdeling. Det var ligesom formålet. Ja, og du har taget noget med, som som vi skal kigge lidt på, som var noget af det, I I kiggede på undervejs i projektet. Ja, du bad mig jo om at tage en eller anden ting med. Ja, jeg var godt nok i tvivl om skulle jeg tage et måltid mad med eller en kaffekande et eller andet, ja så har jeg faktisk været hjemme og klippe og klistre lidt og så have lavet sådan et bofællesskabets barometer. Og det var faktisk fordi. Under vejs fandt vi ud af, at et af de underliggende formål, som næsten kom til at overskygge det hele, det var, at vi kunne se, der er et behov for et mere bredt og nuanceret udbud af de her senior boformer og fællesskaber traditionelt set. Så da den sidste bølge af bofællesskaber ligesom toppede, der skal vi jo tilbage, mens den stoppede ved omkring slut nul. Og jeg tror, at der var det meget de her klassiske og nu kørte herover seniorbofællesskaber, som var de her bottom up seniorbofællesskaber, hvor der var en gruppe borgere og nogle ildsjæle, som var kommet til eksempelvis et boligselskab og bedt os om at føre den ud i livet. Og det var de her meget organisatorisk sammensatte og meget veldefinerede regelsæt det forpligtende bofællesskab, man byggede dengang. Men vi kunne også godt se, at hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så mange af dem, der bor i de her bofællesskaber, det er jo de ressourcestærke 75 årige kvinder, der groft tegnede mænd. Men det er meget de ressourcestærke, som ligesom bor der, og vi har også brug for. Det er jo et alment varemærke og nogle bofællesskaber med bred appel, hvor man ligesom stræber mod en lidt mere blandet og mangfoldig beboersammensætning. Så derfor var det egentlig et ønske, at vi fik et lidt mere nuanceret. Altså et udbud, som er spænder bredt i forhold til de her fællesskabsorienterede boformer, og det kræver, at man også arbejder med nogle meget brede deltagelsesformer. Altså hvis vi er helt og helt herovre og rummelige deltagelsesformer og uforpligtende fællesskaber. Så den her brede appel. Det var ret vigtigt for os netop for os. Og hvad skal man sige på det almene til at slå igennem, så vi ikke kun bliver her, og dem er der også behov for. Men der er også behov for for mange andre typer af -de her fællesskabsorienteret boformer. -Og der har du fortalt mig, at der var noget, der var ret overraskende for jer. Undervejs i processen kan du prøve at komme ind på det her. Vi har vist os nogle slidser, der kommer på, fordi der var noget med, hvad det egentlig var. Dem I spurgte. Hvad de gerne vil have Og du kan måske lige starte med at fortælle, hvem I spurgte, når I lavede de her undersøgelser i projektet. Ja, altså vi startede faktisk. Vi var meget interesserede i og nysgerrige på, hvad det egentlig var seniorerne efterspørger den dag i dag. Fordi vi er et helt andet sted i dag, end vi var for 20 år siden. Og alle har udviklet sig enormt grad. Så vi startede med at lave en ret stor kvantitativ undersøgelse, som vi sendte ud til til 5.000 repræsentative seniorer i hele landet. Og det var både nogle, der boede alene og nogle der ikke boede alment. Og jeg vil nævne to ting her, som var ret overraskende i den undersøgelse. Og det ene. Det var netop da vi spurgte til, hvordan de ønskede at samværet med naboerne det kom til udtryk, så vægter langt størstedelen faktisk individualitet relativt højt. Og det var faktisk for os et vink med en vognstang om, at der er en ret stor efterspørgsel efter nogle af de her lidt mere frie og lidt mere uforpligtende bofællesskaber, hvor man i højere grad ligesom kan stemple ind og ud, som man har lyst til igen. Altså i forhold til bofællesskabet Barometret. At vi bevæger os lidt på forskellige grader af den, så vi ikke forholder os over til de her meget klassiske bofællesskaber. Og den anden ting, som faktisk også kom bag på os, det var, at vi spurgte til, om de har stor interesse i at være med i processen lige fra start til slut. Og hvis vi lige igen tager tilbage til helt gamle dage, der var det jo en præmis, at man havde en meget, meget lang beboer involvering, fordi beboerne selv kom som den her gruppe borgere og ønskede at skabe det her bofællesskab. Men vi arbejder stadig i dag, hvor initiativet tager rollen spredt ud på flere forskellige. Det er ikke nødvendigvis en gruppe af borgere, der kommer og ønsker et bofællesskab. Det kan også være en kommune. Det kan være boligselskabet selv, som sætter det i gang. Det kan være en privat developer, der vil indgå et samarbejde, så på den måde kan der være mange forskellige initiativtagere, hvilket er lidt anderledes, end det var dengang. Og det giver selvfølgelig også nogle muligheder for for boligselskabet i forhold til at tage nogle beslutninger indledningsvis. Blandt andet om den her beboer inddragelse var tidligere var sent Skal den egentlig være? Så vi spurgte jo til, hvor mange der egentlig godt ville være med i den her typisk årelange proces, som det jo er. Og vi kunne jo se, at det var kun en femtedel, der egentlig var interesseret i det. Og det var faktisk ret nyt for mig og for de andre i projektet, fordi vi jo har været vant til at arbejde med de her klassiske seniorbofællesskaber. Langt størstedelen vil faktisk hellere flytte ind et sted, hvor rammerne sådan set var på plads. -Hvad tror du, det skyldes? -Jeg tror det skyldes at at der at der er rigtig meget arbejde i og involvere sig i denne her over lang proces, og vi kan også se at mange falder fra undervejs. Og når det så endelig kommer til indflytning, så kan det være man ikke kan få solgt sit hus eller har ændret sin livssituation, som så på den måde, at så mange af dem der har været med undervejs, er ikke nødvendigvis dem der ender med at flytte ind. Og så tror jeg bare, vi lever i en tid, hvor det hele skal være sådan lidt mere nemt og tilgængeligt. Server det for mig, så kan jeg se, om jeg kan lide det. Og ja, det kan da -sagtens være noget for mig. -Hvad kendetegner så den anden gruppe? Altså den her gruppe, der har lysten til at -være med undervejs? -Ja, de er der jo stadigvæk. Altså det er jo dem som kommer til til alle konferencer og informations møder og så videre. Altså det er jo dem der virkelig gerne har en ide, og de vil virkelig gerne have indflydelse. Så hvis det er den vej man går som boligselskab, så skal du også være villig til, at du skal være fuldstændig klar på, hvad er det de har indflydelse på? For de vil jo gerne dels selvfølgelig set værdisættet for bofællesskabet, Hvad er det det skal kendetegne, men også selve indretningen? Det kan være de skal helt ned at være med i materialevalg osv. Så der er det ret vigtigt, at man som boligselskab eller som boligselskab i hvert fald indledningsvis ligesom finder ud af hvor. Hvor meget inddragelse skal der være og skal der ikke? Fordi det vi kunne se i projektet, det er der, hvor det går galt. Typisk hvor der er en manglende forventningsafstemning, altså hvor der måske har været en borgergruppe, og jeg kalder det borgergruppe, for det er jo ikke sikkert, det bliver de endelige beboere, at de troede, de havde mere indflydelse, end de reelt havde i sidste ende. Især på nogle af de fysiske forhold. Jes. Jeg kigger lige herud i chatten og kan se der er kommet et spørgsmål her. En bofællesskabets antagelse er, at alle bliver gamle samtidig, hvorefter ressourcerne mangler. Er det noget I kan genkende? Ja, det kan vi faktisk igen. Vi lidt de klassiske seniorbofællesskaber, og det er absolut ikke fordi jeg vil tælle dem ned, fordi dem er der også behov for, og mange af dem fungerer i bedste velgående. Men, men, det der er gået lidt galt, er, at vi ikke fra starten af har sikret den her aldersspredning, og det er også derfor, jeg tror, vi skal. Altså, jo mere du bevæger dig over i de her knap så definerede og lidt mere frie bofællesskaber, jo større mulighed har du faktisk også som bofælle eller som boligselskab i og sæt udlejnings rammerne fra starten af, og der tror jeg det er rigtig vigtigt at man har dem på plads og det ikke er beboerne som er med til at definere dem, udelukkende fordi så ender det jo typisk med at de ser på sig selv, og så er det nogle som dem selv, der skal have fortrinsret. Men du kan jo som boligselskab sagtens gå ind og sige ja, men der skal eksempelvis være en tredjedel i den aldersgruppe, en tredjedel i den aldersgruppe og en tredjedel i den aldersgruppe. Og så sikrer det også ved genudlejning. Eller du kan arbejde mod, at man. Det er der også mange, der har. At du har en gennemsnitsalder, du stræber efter, eller et interval, du ligesom stræber efter. Og det er jo så blevet spurgt Hvad så, hvis jeg sidder her som 80 årig og skrev på venteliste? Hvilke muligheder er der så for mig? Og der må jeg bare sige det her er bare rigtig svært. Og det helt ærlige svar er jo, at du skulle have -skrevet dig op i lang tid. -Men går man efter ventelisten på bofællesskaberne eller eller er der nogle andre måder, man ligesom arbejder med at få beboere ind? Altså kan man kan man gå uden -om ventelisten. -Alså i de fleste bofællesskaber. Almene bofællesskaber er opført som familieboliger, hvor man lejer dem ud med de fleksible udlejnings kriterier. Hvilket egentlig er lidt sjovt, for det er faktisk bofællesskabet paragraf i almenboligloven, og der er ikke ret mange der bruger den. Og jeg tror det fordi, at det er bare blevet kutyme, at man opfører dem som familieboliger, og de giver også et større råderum. Skal jeg være ærlig at sige, at du så har de her fleksible udlejnings kriterier, Men der er meget stor forskel på første gangs udlejning og så genudlejning. Og når jeg taler om de her brede deltagelsesformer, så taler jeg faktisk lidt imod, at man har de her mange infomøder, studiegrupper og stiller krav om, at man skal have været med i så mange af dem, før man kommer i betragtning ved første gangs udlejning. Ved genudlejning er det jo typisk sådan, at bofællesskaberne har deres egen venteliste, og der skal man jo opfylde typisk kriteriet om alder. Der er rigtig mange der arbejder med +55 og ingen hjemmeboende børn, og det er det. Og så har du mulighed for at skrive dig på venteliste og hvem der så kommer ind. Det er meget forskelligt, men igen de gamle traditionelle de har jo typisk nogle beboere udvalg som sidder. Jeg kalder det lidt nogle visitationsudvalg, som sidder og skal sikre, at du er bofællesskaber parat inden du flytter ind. Og det er heller ikke noget jeg ser, der er fremmende for for den brede appel, og det tror jeg også, vi skal passe på med. At det i hvert fald ikke kun af den type bofællesskaber, vi har, men hvor det måske i højere grad er ventelisten, som går ind og definerer. Selvfølgelig under hensyntagen til lige præcis aldersspredning. Og så den der forventningsafstemning som som stadigvæk er utrolig vigtig. Jeg kan bare se der er andre måder at lave en forventningsafstemning på, så det ikke er mig der skal sidde og vurdere om du bofællesskab separat. Men det kan du jo selv gøre ved at deltage i. Der er mange eksempler på, at man skal deltage i nogle arbejdsdage eller et afdelingsmøde eller været ude at besøge et åbent hus arrangement, før man står på venteliste og måske igen også før man siger ja til et boligtilbud. Men så er det jo dig selv, der har ansvaret for at vurdere om om du er villig til at gå ind i det her -i den her måde for en. -Ja, hvorfor kan det være en udfordring? Det der med at have de der lange opstartsfase, hvor folk skal komme til en masse møder, inden de flytter ind i et bofællesskab? Hvad er det, der kan være svært der? Altså, det appellerer til lige præcis ildsjælene, og de er meget ressourcestærke. Og jeg tror også, det er derfor, fordi det den måde vi traditionelt har kørt på det derfor vi har at de meget ressourcestærke, der bebor bofællesskaberne i dag. Og der tror jeg bare, at i fremtiden, både for at skabe den her lidt mere mangfoldige beboersammensætning, men også fordi vi jo kan se, at der er en efterspørgsel efter de knap så definerede og knap så rammesat og knap så så forpligtende bofællesskaber, at der der er det også vigtigt at have et udbud af de her lidt mere frie -bofællesskaber. -Det er en mega spændende snak. Det kan være vi kommer tilbage til det lidt senere, fordi jeg vil rigtig gerne spørge ind til, hvordan i Boligkontoret Danmark arbejder med de her senior boformer -og seniorbofællesskaber i dag? -Ja, altså jeg ville jo ønske, at jeg kunne sidde og sige, at vi har bygget en masse siden at det her projekt gik i gang. Men det har vi faktisk ikke. Altså, vi administrerer jo knap 40.000 boliger og 63 boligselskab, og vi har stadigvæk kun fire seniorbofællesskaber og nogle mini bofællesskaber. Og så et par kollektiv huse, som jo er 70'ernes svar på bofællesskabet, kan man sige. Og der er to årsager til, at vi ikke er kommet lidt mere op på hesten ved at sige Vi har dog to på bedding, som jeg håber bliver til noget. Men vores største bofællesskabets projekt til dato, som vi har arbejdet på et par år med et medlem. Det har vi simpelthen måtte lægge på hylden, fordi økonomien ikke kunne hænge sammen. Og der er vi jo i den samme situation som så mange andre med de her stigende materiale priser lige nu, og det tror jeg er en kæmpe udfordring. Og jeg tror også det er derfor, at der måske kunne være noget ræson i, at man så på bofællesskab typen som en selvstændig bolig kategori, fordi at de her attraktive fællesfaciliteter, det er jo livsnerven i et bofællesskab, og det er jo typisk desværre også noget af det man måske går lidt på kompromis med, hvis man skal spare nogle penge. Og det er bare rigtig farligt. Så hvis man kunne arbejde med det som en selvstændig bolig kategori og dermed måske få løftet snakken om at maksimumbeløbet eller låne perioden skal være anderledes for den boligtype, så kunne det måske give mening. Det kunne i hvert fald tror jeg, hjælpe det almene i at få bygget nogle flere af de her og de her boformer. Den anden årsag til, at vi ikke har bygget så mange. Det er faktisk fordi jeg tror, det er ret ubevidst. Men vi er begyndt at gå mere i retning af at bygge nogle senior venlige boliger med nogle gode fællesfaciliteter. Hvis økonomien er til det, fordi vi faktisk kan se, at meget af det. Vi er jo meget ude i provinsen i Boligkontoret Danmark, og vi har rigtig mange af de her boligområder med 20 30 40 boliger bygget omkring et fælles hus. Og de har et sindssygt godt. Mange steder har de et virkelig godt naboskab, og de kommer hinanden ved, og de trives, så de har mange aktiviteter sammen. Jeg tror, at hvis du gik forbi ude på vejen, så kan du. Du kan ikke se, om det er et bofællesskab eller ej, fordi det emmer af det samme liv, som man typisk kendte af kendetegnene ved et bofællesskab. Så derfor er der også flere af vores medlemmer, der siger Kan vi ikke bygge det? Det er faktisk nemmere, og det smager lidt af det, som bofællesskabet kan. Og det tror jeg faktisk er noget, vi også kommer til at se mere, fordi det er en. Det er også administrativt en nemmere måde at gå til man. Men hvad kan man så kalde de boliger for? Det er jo ikke familieboliger, men det er heller ikke. Ældreboliger er jo slet ikke plejeboliger. -Hvad kan man så kalde det? -Jamen altså, jeg kalder dem jo seniorboliger, og så er der nogen der kalder dem livstils boliger. Det er jo alt efter. Hvad med hvad det er man ligesom hælder til? Jeg tror også her, at det måske kunne være gavnligt at vi får en ny bolig kategori 1, fordi vi har jo i mange, mange år arbejdet med ungdomsboliger, familieboliger, ældre og plejeboliger. Og hvis du ser på senior tilværelsen, som jo går fra hvad 55 85 90 95 hedder, alt efter hvor gammel vi nu bliver det jo en virkelig, virkelig lang periode, hvor man jo også ændrer sig undervejs. Så jeg tror det kunne være gavnligt. Men også her en selvstændig bolig kategori, som ligesom tydeliggør hvad det egentlig er en senior bolig den kan i forhold til en familie bolig og også for at adskille det fra ældre boligen. Jeg hører også der er mange der der kommer til at kalde det en ældrebolig, men det er bare noget helt andet. Så det tror jeg faktisk kunne være vejen frem. Det vil også være 100 gange nemmere for os at undskylde og markedsføre og kommunikere, hvis du har sådan en selvstændig boform. Det er også derfor, at seniorbofællesskabet er blevet hypet så meget, fordi det er så nemt for folk at forstå. Ja, det går ligesom efter den ret klare opskrift, kan man sige. Altså, man ved, hvad man siger. Ja, gæt. På en eller anden måde. Man tænker, der er en formel for det. Men, men hvad tænker du med de her seniorboliger eller livsstils boliger, eller hvad man skal kalde dem af sig? Er det nogle der skal bygges, eller er det nogen man måske skal også kigge på om man kan. Man kan lave i det, der allerede er. Og hvad er det så for nogle greb, man kan arbejde med? Vi gik lidt ind i det projektet, fordi vi kunne se denne her. Det stor efterspørgsel der er og kommer at at der kunne vi simpelhen ikke bygge os ud af. Så uanset hvor meget vi end bygger, så vil vi aldrig nogen sinde kunne skabe det udbud af de senior boformer som der kommer til at være behov for. Så vi prøvede også at gå ind og se på, hvordan man kunne arbejde med det eksisterende. Det er også langt mere bæredygtigt og var ude og besøge blandt andet Himmerland Boligforening, som faktisk var i forbindelse med Aalborg Øst, har de jo skabt et seniorbofællesskab i den eksisterende afdeling, hvor de jo deler fælles huset, så det kan sagtens lade sig gøre. Der er også nogle problematikker og noget af dem og os. Og hvornår skal man bruge fælleshuset? Og som bofællesskab har man den her. Det er vores. Og det har vi for os selv. Så der skal også være en forventningsafstemning der i forhold til de andre. Og så prøvede vi også at gå lidt ind og se på, om der er nogen, der for eksempel har omdannet en opgang eller en klynge. Det var noget af det, Ældre Sagen har spurgt mig i hvert fald flere gange. Hvorfor gør I ikke det? Altså omdanner noget i en afdeling til seniorbofællesskaber, og der må jeg sige, at jeg ved det faktisk ikke. Nogle gange kan det være fordi der egentlig bare er nogle gode serier, foreninger og og nogle gode liv derude. Og så er der ikke behov for at sætte det der prædikat på. Og andre gange tror jeg, at det er fordi vi stadigvæk er i den her tankegang om, at når det er seniorbofællesskab, så skal man bygge et nyt. Så det kan godt være, det kommer. Det ved jeg ikke. Det kunne man da håbe. Men vi skal bare passe på. Hvis det virkelig fungerer derude, og der er nogle gode seniorbofællesskaber, så er det jo fint. Så behøver vi jo ikke at lave det til bofællesskaber. Nej. Men alligevel så er det en boform, der er relevant at arbejde med. Og man kan jo sige sådan kunne man. Kunne man ikke også bare sige, om vi har nogle gode almene boliger, og hvis der er plads, så kan de ældre flytte ind i dem? Altså hvorfor? Hvorfor er det interessant at arbejde med, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med og få? Hvad kan man sige seniorerne ind i den almene sektor eller hvordan? Man kan -sige Hvorfor er det vigtigt? -Altså, hvis ikke vi gør noget. Så blev de her. Mange, mange, mange hundredetusindvis af seniorer boende, hvor de er i dag. Og jeg var lige inde og se en rapport fra COWI. Omkring seniorboliger og demografisk udvikling er der. Over halvdelen af de 55 til 84 årige bor i dag i et parcelhus. Og det er jo lige præcis de parcelhuse, vi gerne vil have frigivet for at styrke mobiliteten på boligmarkedet. Jeg tror også, jeg har ikke tal på dem. Jeg tror også, der er mange ældre og enlige, som sidder på nogle af de lidt store lejeboliger i den almene sektor, hvor det ville være gavnligt, at vi også derfor styrker en mobilitet i en fremtid, hvor vi jo skal passe på ikke at smykke os med for mange kvadratmeter. Så jeg tror også, at hvis ikke vi får styrket det her udbud, og det kan både være i form af, at de er fysisk til stede, men jeg tror også det i form af, at vi kommunikativt gør opmærksom på, at der er nogle muligheder. Så bliver de bare boende. Det er slet ikke -i tvivl om. -Ja. Men hvad skal der til? Tænker du altså. Eller vi har faktisk. Vi har jo et projekt i AlmenNet nu, der lige netop undersøger det her med, hvordan man kan få noget mere, flytte mobilitet blandt seniorer og skabe nogle bedre muligheder for ældre. Men, -men hvad tror du der skal til? -Altså jeg tror, hvis vi tager internt i den almene branche, så tror jeg, vi skal. Og det kan godt lyde meget som om vi flytter rundt på folk, og det skal man selvfølgelig heller ikke. Det er jo folks hjem, det handler om, og det er utroligt bevidst om. Men, men jeg tror, at vi i højere grad skal benytte os af de muligheder der er udlejnings mæssigt i og tilbyde mindre stue lejligheder eksempelvis. Det er jo ikke fordi vi skal sætte en stop dato på hvornår man må bo i en stor bolig, men på en eller anden måde har vi i hvert fald nogle værktøjer, som jeg ikke tror vi bruger i dag. I den grad som hvor potentialet egentlig ligger i at få skabt nogle af den her mobilitet. Og så er det jo også vigtigt indenfor, og det er i hvert fald det Ældre Sagen, siger de. De ældre seniorer vil gerne bo i deres nærmiljø, så hvis ikke der er et udbud at en mere senior venlig bolig, så bliver de selvfølgelig også boende. Så det er jo også noget med at få lidt gang i nogle af de her tilgængelighed renoveringer. -Som jeg tror er vigtig. -Jeg kan se, at der er kommet en del spørgsmål her. Lisbet Jakobsen spørger her Er udfordringen ikke også, at hvis beboerne er med til at vælge, hvem der flytter ind, så vælger de nogle, der ligner dem selv. Og det var helt det var tilbage til det her med hvem? Hvem bestemmer, hvem der -skal bo? Hvor ung? Jo. -Jeg plejer at sige, at hvis visitationsudvalget udelukkende bestemmer, så vælger de klogt og af sig selv, for det gør vi bare helt naturligt. Og så bliver det i hvert fald svært at sikre både den der mangfoldighed, som jo er igen det almindeligste kendetegn, og også den her aldersspredning, som man selvfølgelig også kun kan sætte nogle nogle retningslinjer op for, selv om der også er -de her beboede værelser. -Hvis så spørg Mette her. En del af dem, der har været med i processen, ender med ikke at blive beboere. Ved I, hvorfor de ikke tilvælger eller fravælger at flytte -i bofællesskab? -Nej, jeg har simpelthen ikke nogen fakta på, hvorfor de ikke gør andet end at det jeg kan høre ved alle dem vi har været ude at besøge. Interview. Det er jo ikke dem, der har valgt fra, vi har spurgt. Det kunne faktisk være meget interessant, men at de simpelthen. Når det endelig strammer til, at de skal flytte ind, så er de bare ikke parat. Og den her med at sælge hus kommer bare rigtig tit. Eller at det passede bare ikke lige ind i hvornår og typisk også hvis de går ind i det her, så er det de færreste der ved, at det kan godt tage en, tre, fem, syv, ti år, før det bliver en realitet. Og det er jo også fuldstændig sindssygt svært at planlægge. Det er svært at kunne se sig i den her proces, og det er også derfor, at jeg har det sådan lidt. Hvis man med bofællesskabet Barometeret bevæger sig over imod de her knap så regelsæt og mere uforpligtende fællesskab, så er det også okay med en med en lidt senere beboer inddragelse, hvor man arbejder med dem, der reelt skal flytte ind, frem for den her kæmpe gruppe, som så efterhånden bliver indsnævret -til til dem der skal flytte ind. -Jeg kigger videre her på spørgsmålene, og hvis I har nogle spørgsmål derude, så må I rigtig gerne stille dem nu. Så skriver Gitte her er der nogle gode tips til administration og drift af bofællesskaber i forhold til involvering og deltagelse af -beboerne. -Så det bedste tip jeg kan give det er meget hurtigt at sætte sig ned som bofællesskab igen, hvis man hvis man ikke har en bottom up, fordi så er der meget, der giver sig på forhånd, at du har denne her borgergruppe, du skal involvere. Men at sætte sig ned og finde ud af, hvad er det for en målgruppe, man gerne vil henvende sig til. Og det kan jo både være den brede, men det kan også være, man vil arbejde med nogle interessefællesskaber. Hvad giver mening i lokalsamfundet? Så er det rigtig godt at sætte sig ned og meget hurtigt blive enig med bofællesskab eller med boligselskabet om hvad er det for en beboer inddragelse og proces vi ønsker, og jeg kan kun anbefale en senere beboer inddragelse, hvis det er, at man ikke har den her bottom up bofællesskab. Og det betyder ikke, at du slet ikke skal inddrage dem. Altså det er jo ikke noget vi arbejder med i det almene, men man skal køre en inddragende proces, som man gør i normalt nybyggeri. At starte op et år til halvandet før indflytning frem for de her alenlange processer, det tror jeg giver mening. Og så er der bare kommunikationen, som er så utrolig vigtig. Og vi kunne jo se i projektet, at det hænger faktisk også lidt sammen med den aldersspredning, at dem der identificerer sig med ordet senior, det er bare knivskarp fra 65 og frem ikke før. Og det fik også os til at tænke jamen skal vi så overhovedet kalde det seniorbofællesskaber? Fordi får vi så overhovedet? 50, 55 og 60 årige til at interessere sig for det? Så mit bedste råd, som jeg går rundt, og som vi også selv praktiserer, er at sige om så så kalder vi det, vi kalder det ikke sen bofællesskab. Vi kalder det det for det, det hedder. Det kan være området, eller det kan være vejen. Og så skriver man at det er +55. Så er vi faktisk lidt tilbageholdende med i kommunikationen at bruge ordet -senior. -Så I fremhæver nogle af de andre gode ting ved stedet. Det ved boligerne og lige præcis ved området finder finder noget andet DNA og brint. Ja ja og det sidste er udlejnings processen. Den er også ret vigtig at have styr på relativt tidligt. Super. Jeg kigger lige her. Kan man lokke? Kan man ikke lokke seniorer i almindelige familie bofællesskaber? Spørger Bjørn. Jo, med blandede generationer. Jo, det tror jeg sagtens, du kan. Nu handler det her meget om seniorer og bofællesskaber målrettet seniorer og at. Jeg tror det kommer an på hvilken dag man spør fordi og det er også meget hvad man er til for. Der er nogle seniorer, de vil helst bo i børnefri bebyggelser, og så er der dem, der helst vil have liv omkring sig og kan se børn, der leger ude på legepladsen. Så der skal være plads til alle. Så det tror jeg er er meget, hvad man sværger til. Jeg ved et af vores af vores cases, der er med i projektet, som startede ud med at ville bygge et seniorbofællesskab i det gamle sygehus i Faaborg. De lader det faktisk som generations bofællesskab, men havde ret svært ved at tiltrække de unge familier, så jeg tror ikke, det er seniorerne. Jeg tror faktisk, det måske er svært igen at ville ud i provinsen og tiltrække nogle af børnefamilierne -til de her bofællesskaber. -Og hvorfor? Det kan være fordi det er billigere om måneden at sidde i et hus. Det tror jeg spiller rigtig meget ind. Og så at ja, det kommer meget an på hvor. -Ja. -Vi skal bare huske på, at det er altid en smallere målgruppe, når vi snakker bofællesskaber. -Det er noget man vælger til. -Ja, det er det. Og jeg tror, at jo mindre du kommer ud i de mindre byer, jo færre er der jo at tage af, som er til den her boform. Det skal man også være opmærksom på. Kig. Gør lige det du. Så skriver Keld. Hvad er erfaringerne med tidlig inddragelse af kommende beboere i seniorbofællesskaber? Hvad er den ideelle størrelse? Spørger han også i forhold til antallet af boliger? Altså jeg vil sige tidlig inddragelse. Det ville jeg kun gøre, hvis jeg har den her bottom up, altså hvor jeg har en borgergruppe, der henvender sig, hvis. Hvis man har alle frie muligheder som boligselskab, så ville jeg nok vente med at inddrage dem, så det faktisk er de beboere, der skal flytte ind, som er med til og fx indrette fællesrummet og lære hinanden at kende. Det betyder dog ikke, at det er en god ide at Tryg teste meget tidligt i fasen. Vi havde også en case med i projektet, som holdt et informationsmøde rigtig tidligt, hvor de fandt ud af, at det var alt for store boliger de havde lagt op til. De blev for dyre, og folk var egentlig med på, at de skulle downsizing. Så der er også noget i at have en lille slags markedsanalyse tidligt, hvis det er, at du kører en scene med brugerinddragelse. Og med hensyn til størrelsen altså, som jo også har meget med økonomi at gøre. Det vil det jo altid her. Som boligselskab, så spurgte vi faktisk seniorerne også i dette projekt. Dem der var interesserede i bofællesskab, hvad de kunne se som den ultimative størrelse. Og de sagde, at det var typisk mellem 30 og 50 beboere, og sådan en 15, 20, 25 30 boliger siger ja, og det tror jeg egentlig passer meget godt til det almene. Der er også nogle sociologer, som har nogle studier på Hvornår bliver det for stort? Altså hvornår? Hvornår kan du ikke kende dem? Nok dem du bor sammen med. Det tror jeg, man skal tage højde for os. Så jeg vil sige de der en 30 til 50 beboere. Det ville i hvert fald i henhold til til dette projekt være det ultimative. En god størrelse og du kender alle alle beboerne, men der er også mulighed for de her super fællesskaber i det. Og så lige her til sidst griner, så vil jeg godt spørge dig, hvad dine drømme og ambitioner er for senior boformer og seniorbofællesskaber i den -almene sektor i fremtiden? -Jeg ønsker fortsat, at den stigning, som Real Dania har kortlagt nu her, og at den fortsætter derudaf, fordi med de mange seniorer, der kommer i fremtiden og den efterspørgsel der er efter de her fællesskabsorienterede boformer, så skal vi jo bare fortsætte derudaf. Men jeg håber også, at der er rigtig mange seniorer, som får øjnene op for, hvad det almene kan. For vi kan jo se, at når vi har spurgt ind til motiverne for at vælge et seniorbofællesskab, så svarer de jo godt naboskab, Nogle trygge rammer. Altså meget af det, hvor jeg tænker, at det har vi da i rigtig, rigtig mange almene boligområder i forvejen. Så der tror jeg, at hvis vi kan, og at pilen peger på os, det er jo os, der skal være bedre til at kommunikere, hvad der egentlig er af muligheder på den almene hylde. Til de her mange seniorer, så får vi også ligesom styrket udbuddet på den måde, så det ikke kun er, at man har det godt med sine naboer, når man bor i et seniorbofællesskab. Sådan er det jo ikke. Nej, og du har faktisk taget nogle tal med på det her med tilgængelighed i Information, for det går ikke så godt med at informere seniorerne om deres muligheder. Kan du? Kan du sige lidt -om det? -Ja, altså, nu er det jo tre år siden tre fire år gamle tal, så jeg kan håbe på, at det er blevet bedre i dag. Der er for eksempel kommet Bofællesskab DK, som jo er i hvert fald en mulighed for at komme til at se, hvad der er bofællesskaber. Men, men jeg tror, det er vigtigt, at vi og sammen med kommuner sammen med andre seniorer og Ældresagen, Bolius alle mulige bliver altså ligesom lidt går sammen om at få tydeliggjort de muligheder, der er både inden for de private og inden for det almene, og hvad det kan. Ud over kun -seniorbofællesskaber. -Så blev klokken otte minutter over ti. Det gik stærkt. Og ja, vi slutter her. Tak fordi I lyttede med og det her webinar. Det bliver optaget, så man kan gå ind og gennemse det. Eller hvis man tænkte ej, jeg skulle lige haft min kollega med her til at høre de gode pointer. Så bliver webinaret tilgængeligt på almen Nets hjemmeside inde på projektsiden, som også er delt ude i chatten. Og så vil jeg lige gøre lidt reklame for den 28 maj. Der får jeg Søren Hansen fra FDB på besøg, hvor vi skal tale om projektet Vejen til elbiler i den almene sektor. Vi ses! Ha en rigtig god dag. Hej.