Webinar

Lanceringswebinar: Den almene udviklingsmuskel

18. februar 2026 14:00 Europe/Copenhagen

Hvordan styrker vi innovation som en del af hverdagen i den almene sektor?

Den almene boligsektor har historisk været en drivkraft for udvikling og innovation i Danmark. Gennem nytænkning og handlekraft har sektoren sat retning for, hvordan vi bygger, bor og samarbejder – med fokus på både sociale og samfundsmæssige gevinster.

I dag står sektoren over for nye og komplekse udfordringer: klimaforandringer, social ulighed, skiftende beboerbehov og økonomisk pres. Det kalder på en stærk udviklingsmuskel – evnen til at arbejde strategisk, lære på tværs og omsætte idéer til handling.

På dette webinar lancerer AlmenNet hæftet ‘Den almene udviklingsmuskel’, som giver inspiration og konkrete greb til, hvordan innovation kan forankres som en langsigtet og værdiskabende indsats i boligorganisationernes hverdag.

 

På webinaret får du indblik i:

  • En temperaturmåling af innovation i den almene sektor

  • Udviklingsprojekters værdi for en almen boligorganisation

  • Fem kendetegn ved udviklingsmusklen – fortalt gennem konkrete cases

Webinaret varer én time og afholdes med Simone Kongsbak fra Smith Innovation og Niklas Jarnit fra AlmenNet.