Mit navn er Johnny Frederiksen, jeg er 58 år, uddannet blikkenslager oger  ejendomsfunktionær hos BoVest i Toften i Albertslund. Jeg vil betegne mit arbejde som værende det bedste nogensinde. Den alsidighed, der er i det, det er beboerkontakt, det er grønne områder, installationer. Det er ikke som i gamle dage med, at vi sidder i en brun kittel og nede i kælderen og gemmer os. Det er ikke sådan, det fungerer mere. Jeg var kørende servicemand som blikkenslager, så jeg var lidt ud over det hele. Så der var meget køren rundt omkring. Årsagen til at jeg søgte hos BoVest, det var den måde, de behandler deres beboere på. Og jeg tænkte bare, wauw - den service, det er noget for mig. Det er sådan noget, der ligger til mig at give den slags service. En af de ting, der var jo, at jeg gerne ville skabe eller have lov til at få et sted, hvor jeg kunne forme og give folk noget. Man bliver nødt til at være et menneske, der interesserer sig for mennesker. Hvis man ikke er det, så kan du ikke være i det her. Så man bliver nødt til at være åben og møde dem, hvor folk nu engang er. Men jeg er også sådan, jeg kan godt lide det. Jeg er her hver dag. Det ved de. Jeg kan godt lide at være den, de kan komme til. De ved, hvornår jeg er her, hvordan vi gør tingene og sådan noget. Hvis nogle af mine kolleger, gamle kolleger, spørger mig, om de skulle søge et job i den almene sektor. Så siger jeg ja, tak. Ja, det skulle de gerne. Det er et godt job. Der var faktisk en kollega, der havde spurgt, jamen tror du, du går på pension? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror faktisk, jeg fortsætter her, indtil jeg ikke kan mere. Så godt, at det er et job her. Her bliver jeg til jeg ikke kan kravle.